Verdens bedste facebookgruppe og kvinderne

Sikke en glæde der er i dk i disse dage. Ikke nok med solen skinner, så er de sociale medier fyldt med livsbekræftende billeder af studenter, dimessionsfester og mange dejlige opslag fra stolte forældre. Alle er med uanset karakter, køn, alder og mange andre forskelligeheder. Alle med det til fælles – stolthed for vores børn.

Her I Australien er der meget der er på hovedet og en af “tingene” er, tidspunktet for skoleafslutning og sommer/vinter ferier m.m og vi ikke i en periode med afslutning og sommerfester. Vi er midt i et skoleår… En prøveeksamen er netop afsluttet og vi fryser p.g.a. vinterkulden.

(Misforstå mig nu ikke, vi er mega glade på jeres vejne og nyder virkelig at se og læse alt der sker der hjemme i Danmark.)

Men

Jeg har en datter der kigger med og selvom hun er megaglad på sine danske venners vejne så gør det alligevel lidt ondt og min tvivl bliver sat på prøve. Jeg kan ikke gøre andet end at anerkende hendes følelser, snakke/kramme og prøve at få hende til at se det positive i hendes liv og valg.

I min fortvivelse valgte jeg at skrive et oplæg om emnet i en af de mange facebook grupper jeg efterhånden er medlem af. Grupper hvor vi alle er kvinder og kvinder der bor rundt omkring i verden. En ting er sikkert, det fortryder jeg ikke. Det er så vildt,  at opleve et fælleskab hvor der ALTID er en god tone og hvor mottoet er – Har du ikke noget godt og sige så kommentere ikke! Alle emner der relatere til det, at bo undelands bliver debatteret. Jeg er ikke særligt aktiv i disse grupper men læser meget og nikker ofte anerkendende i stilhed. Nu blev det dog tid til at jeg blev en aktiv deltager og jeg valgte at lette mit hjerte ang. min elskede teenager og de udfordringer der ikke var til at forudse inden vi tog springet og sikke en respons jeg fik. Så vildt fantastisk at jeg må dele det med jer…

(Jeg har ikke nogle navne med, men for at give jer et indblik i hvor stor denne gruppe er skriver jeg landet)

Først får I en meget kort version af min oplæg –

Kære alle kvinder ude i verden
Jeg har noget på hjertet ang. teenager med udenlands.

Kort fortalt – vi en familie på 4, mor, far og to døtre. Vores ældste bor i dk og lillesøster er med i Australien. Begge piger bor hvor de ønsker og havde det ikke været tilfældet så var vores liv anderledes. 

Vi flyttede i 2016 og skal hjem igen 2019. Vi nyder livet i skønne Melbourne og bor ved havet i et townhouse, har nye venner og skal snart på andet besøg i dk. Vores yngste datter nyder livet med nye venner og går på en fantastisk skole i 10 klasse med passionerede/opmærksomme underviser og hun går modsat tiden i dk glædeligt i skole.

MEN medaljen har alligevel en bagside –
Denne gang er det ikke mig der sidder i en lille båd i stormvejr, det er min elskede datter.
På trods af at hun ikke fortryder og elsker livet i Australien så er det alligevel hårdt følelsesmæssigt for hende at se det positive lige nu. Alle hendes “gamle” venner, klassekammerater og deres forældre bombardere p.t de sociale medier med billeder fra sidste skoledag og dimessionsfester.. sikke en lykke og som det omsorgsfulde menneske hun er så glædes hun på deres vejne men jeg kan mærke hun græder indvendigt. Hun er jo ikke med…
De skønne venner sender hende “snaps” og masser af billeder så hun kan føle hun er med og påtrods af denne fantastiske tanke så gør det sagen værre for min datter. Heldigvis taler vi meget om det og jeg prøver at få hende til at se de mange positive ting HUN oplever her som de ikke gør. Jeg anerkender samtidigt hendes triste følelser, for jeg kan virkelig godt forstå hende…
Vi havde samme tur da alle blev konfirmeret for et år siden og selvom vi gav hende en gigantisk fest inden vi forlod landet så er det bare ikke det samme, følelsen af fælleskab mangler ligesom.
Hvis der var noget der havde fortalt mig om dette dilemma før vi flyttede så ved jeg ikke om jeg kunne gøre det anderledes, alle var og er enige om at vi gjorde det rigtige men alligevel.
Den værste følelse i verden er mine børns tristhed og jeg ville gøre alt der står i min magt for at fjerne den. Men som det positive menneske jeg nu er så er jeg også overbevist om at de vokser af det og bliver på sigt bedre til at håndtere den slags tristhed som nu engang sker i livet… Håber jeg i det mindste på 

Tak for at I læste med og ha det skønt der ude i verden. 

Den respons jeg fik fra kvinder i hele verden er så overvældende at jeg endte med at føle en lykkerus og delte naturligvis det hele med K.

(New York) – Åh din opdatering rammer mig. Jeg sidder og tænker, at det er mig i disse dage… jeg er dog en voksen kvinde, men jeg tror at følelserne er de samme. I mit tilfælde er det dog ikke sidste skole dag der trykker. Men den danske sommer og sommerferie i DK. Nok fordi den i år, er helt fantastisk. Jeg bor selv et sted hvor vi har sommer og varme. Men det er bare ikke det samme. Det er både små og store ting, der som udenlandsdansker kan vække specielle følelser. Og jeg tror, at selv om din datter godt ved, at hun får så meget andet der hvor i bor. Så meget andet som hendes veninder ikke får. Så er det stadig et savn og en sorg. Og det skal du anerkende. Anerkend at hun har det svært og støt hende det bedste du kan. Og stol på at du viser hende det bedste livet har at byde påDin datter lyder som en stærk pige.

(Belgien) – Jeg er din datter. Selv 1000 gode ord ville ikke kunne hjælpe mig. Jeg er trist og ked af ikke at være i Danmark. Den følelse af sorg kan være ganske overskyggende og kan ikke hverken deles eller heles. Jeg er desværre tvunget til at bo i udlandet mange år endnu grundet børn og skilsmisse. Jeg har desværre ikke nogle gode råd. Sociale medier gør verden mindre og alting lidt sværere. Kram, tal og lyt. Og overvej muligheden for, om hun kan tage hjem lidt?

(Tyskland) –  Din datter har de vigtigste mennesker hos sig- jer. Jeg er sikker på, at jeres rejse vil give hende noget erfaring som hun ikke ville have været foruden, når hun kigger tilbage om 5-10-15 år. Ta’ det roligt, ingen overreaktion og bliv ved med at snakke om de positive ting. Det ville sikkert være godt med afskærmning fra de indputs vennerne fra DK kommer med, men kunne forestille mig, at det næsten er umuligt at overbevise en 15 årig om. Det skal nok gå. 

(Skotland) – Sikke mange dejlige svar. Jeg rejste selv fra Danmark som 19-årig (nu 51) og føler også det savn og den splittelse man får. Men jeg har haft mange gode oplevelser og er nu så heldig at bo i Skotland hvor man kan komme hjem på 1,5 time så jeg prioriterer at være hjemme på besøg 3-4 gange om året. Især nu hvor mine forældre er lidt oppe i årene selvom de stadig er ved godt helbred. Da jeg rejste hjemmefra var der ikke noget e-mail eller social media og jeg sad langt væk i Californien. Det var svært til tider men jeg havde jo selv valgt det og mødte mange søde livslange venner. Jeg håber din datter kan komme ovenpå og nyde den tid I har i Australien, jeg kender mange som ikke turde rejse ud og siden har fortrudt det. Knus og kram til dig og din datter

(California) – Hvor er dit indslag relevant og hvor jeg kender dine følelser… Vi har boet ude i 12 år, siden vores datter var 8 år og hvad jeg tænkt ud i fremtiden og set de udfordringer der ville komme, er jeg ikke sikker på, at jeg havde springet. MEN vi giver vores børn så mange gaver i form af sprog, indsigt i andre kulturer og et international mindset, at det må opveje de afsavn der er. Jeg tror det vigtigste er, at vi elsker vores børn og støtter dem i deres beslutninger selv om vi måske ikke altid er enige. Jeg er sikker på, at når din datter bliver ældre og ser tilbage vil du kun huske de positive ting ved at bo ude. 

En lille del af de enormt mange positive beskeder jeg fik i verdens bedste facebook gruppe. En gruppe hvor fælleskab og anerkendelse er kodeordet og kvinder når de er som bedst – ingen negativitet, vi er forskellige og det er ok! Vi har alle det tilfælles, vi er dansker!

Kram

Working Girl

 

10169693-0b65-4528-b2db-8ddb3de98745

Her i Melbourne er det en helt almindelig lørdagmorgen, halvanden måned inde i efteråret med temperaturer lige under de 20 grader, 1,8 år inde i vores australske eventyr og jeg har været på arbejde. Så mærkeligt at sige….

Hvorfor så det?

Jeg er så vidunderligt priviligeret at jeg ikke skal arbejde imens vi er i Australien. Jeg er så heldig at have muligheden for at pause fra en til tider ganske hårdt arbejde. Et arbejde som jeg elsker og skal tilbage til når vi vender hjem igen.

Som tiderne ser ud skal jeg arbejde som pædagog til jeg er tæt på de 70 år. Til den tid hvor ord som støttepædagog får en helt anden betydning og hvor mit bedste hjælpemiddel bliver en kran som kan løfte mig op og ned fra gulvet. Men på trods af at det er min faglige fremtid og virkelighed – Ja! Og det er helt ok. Jeg elsker de små unger og de giver mig så meget, hvilket jeg kommer ind på i et indlæg i den nærmeste fremtid.

Jeg har nu fået muligheden for at pause fra arbejdsmarkedet.

Rent praktisk er min erfaring også at det gør livet nemmere at ikke arbejde – skat er indviklet i Danmark men her …. Bare det at faxen stadig er i brug siger lidt, verificerede kopier af diverse dokumenter og at de fleste hyrer en revisor til skattesager siger mig meget…. Men lad det nu ligge, mit job er godt nok betalt men ikke i nærheden af oplysningspligten, heldigvis..

Denne “frie”mulighed har givet mig et mod på at opsøge nye udfordringer som jeg nok aldrig ville udsætte mig selv for før i tiden, mest fordi overskuddet og tiden ikke var der.

Nu er tiden og overskuddet tilstede og hvorfor så ikke prøve noget helt nyt. Jeg har med stor succes opsøgt og fået nogle skønne bekendtskaber og venskaber, alle danske.

Nu er det blevet tid til at opsøge nogle australske bekendtskaber.

Hvordan gør jeg så det?

Jo! Jeg falder over et opslag på facebook hvor en ung australsk kvinde søger en dansk tutor. Jeg har ingen undervisningserfaring, min engelsk er ikke den bedste MEN den mulighed må jeg ikke misse.

Jeg skriver en kort besked til kvinden og ganske hurtigt har vi en aftale og jeg er “ansat”.

Hvad nu?

Idag blev det så tirsdag og jeg skal møde denne unge kvinde jeg ikke kender. Hele mit hovede vælter i det sædvanlige tankemylder og spørgsmålene er mange, – Hvad med kemien? – Kan jeg virkelig lære hende det danske sprog uden nogen for for undervisningserfaring?

Dagen kommer og jeg møder den sødeste kvinde som præsentere sig selv og jeg kalder hende for C og på små fem minutter kan jeg konstatere at der er kemi. På trods af stor aldersforskel hvilket viser sig at være en fordel ifølge mig så kommer dialogen hurtigt igang. Med brillerne på næsetippen og blyanten (pegepinden) klar føler jeg mig allerede undervisningsparat. Min erfaring fra den pædagogiske verden har lært mig at det er vigtigt at afklare forventninger og formål som noget af det første og vi får oveni købet lavet en tid/undervisnings plan.

Kort fortalt – Når yndlingsserien er Rita og al reseche er på højt plan så skal det hele nok blive en succes.

Hvorfor lære dansk?

Australske C med græske aner ønsker at bo i udlandet og efter længere researche er valget faldet på Danmark og København, godt valg ifølge mig. Hendes plan er at flytte til Danmark sammen med sin partner om et par år og derfor ønsker hun (meget beslutsom) at lære sproget først.

Hvad er så planen?

Efter forventningerne var på plads startede vi helt fra begyndelsen med alfabetet A som abe…. og de mærkelige bogstaver Å, Æ og Ø. Videre til det mest basale – jeg hedder, hvor er og hvad er klokken…. Jeg må sige, at jeg stod overfor en meget lærenem ung kvinde med sans for sproget og de noget kringlede udtalelser. Efter en time var C fyldt op af bogstaver, ord og forklaringer.

Vi fik som sagt hurtigt gang i dialogen og selvom det var en smule udfordrende for mig at tænke på engelsk og kommunikere dansk på en engelsk måde – forvirret? Det er ingenting mod hvad jeg var og er….

Til vores fælles glæde blev vi enige om, at fortsætte vores samarbejde og jeg er nu ejeren af endnu en sjov, grænseoverskridende og lærerig oplevelse i Australien – et arbejde…

Ps – meget mærkelig og få betalt for noget så hyggeligt og givende for mig✌🏼

Kram

En bror for livet

Kære bror ❤️

d0c144de-3346-425a-b355-9e34ac150333

Australien er vores drøm og for 1 1/2 år siden tog vi springet og flyttede 22.000 km væk. Væk fra familie og venner og det er ikke nogen hemmelighed at vi elsker og nyder vores nye liv her i et af verdens smukkeste lande. Men vores beslutning havde en pris og for os alle er prisen individuel og min pris er bland andet at jeg flyttede endnu længere væk fra min bror.

Selvom min bror måske ikke lige frem var tæt på (200 km) når vi boede i Danmark så kunne jeg trods alt komme til ham på 3 timer og nu tager det minimum 24 timer.

Dette indlæg kommer nok til at bryde min røde tråd, So what!

Den røde tråd og alt det indebærer

Min bror er min ven for livet og jeg savner ham hver dag og som han siger – Jeg savner dig så meget, at det gør ondt!

Han har så ret, savn gør ondt og på samme tid er gensynsglæden noget af det bedste der findes. Det faktum gør at dette indlæg er et af de sværeste at skrive og aldrig har jeg lavet så mange redigeringer. Det skal være perfekt og selvom jeg ikke får det hele med skal der ikke herske nogen tvivl om at jeg elsker min bror og er evigt taknemlig for at han er en del af mit liv, på tværs af landegrænser.

Mange af jer har en bror men ingen har en bror som min. Jeg har med samtykke fra min kære bror valgt at skrive lidt om ham og min beundring/stolthed for en mand der været en del af mit liv så længe jeg kan huske.

Min bror bor tusinde af kilometer væk og han er savnet hvert dag.

Jeg har kendt min bror i mere end 40 år og vi har en bagage sammen der har præget os og som været med til skabe de personligheder vi har idag. Vi har grædt sammen og grint sammen. Vi har oplevet ting som har knyttet vores bånd med dobbeltknude og han kan aldrig erstattes. Der skal ikke herske nogen tvivl om at der har været mange kampe og vi har gennem årene lært at vi ikke skal beskytte hinanden mod det onde men derimod hjælpe hinanden med at komme igennem det. Vi bruger hinanden og deler sorgen ligeså meget som glæden. Sammen er vi altid stærkere og en ting er sikkert, min bror er i mit liv for at blive og jeg i hans.

Min bror – har siden jeg valgte at skifte hjemland første gang altid boet “langt” væk men det har aldrig været en afstand mellem os. Det kan godt være at vi ikke snakker sammen hver dag men vores bånd bliver bare stærkere og stærkere for hvert år der går. For tiden er kilometerne blevet lidt for meget af det gode.

Min bror – er min fortid, nutid og fremtid. Vi har ikke valgt hinanden men er derimod blevet tvunget ind i en relation, da vores forældre besluttede at vi skulle “være”. Vi har ikke altid kunne enes og hvem siger at vi skal det! men vi har altid respekteret og elsket hinanden.

Min bror og jeg har ikke et stort behov for at konstant tale sammen men behovet for samvær og nærvær er der altid. Han er en af de få jeg kan sidde sammen med i mange timer og bare “være” og lytte til hans guitarspil  (det rolige guitarspil). Punkrocken, hans store passion kan godt blive for meget men det gør ikke min stolthed mindre.

Min bror er en passioneret knokler – han har aldrig været bange for at gå efter sine mange drømme og det beundrer jeg ham virkelig for. Min bror drømte om at blive klubejer, tatovør og at skabe sig et navn i musikverden. Han drømte om at blive sygeplejerske, bilmontør hos Bilanpassarna i Växjö, jæger og lydtekniker på teatret.. og alt kan han idag skrive på sit CV. Derudover er hans vigtigeste rolle, at være en stolt og passioneret far til to vidunder unge mennesker hvilket ses i hans øjne hver gang han taler og ser på dem begge. Min bror er også gift med en varm kvinde som besidder en hulens masse tålmodighed og følger med på hans vej igennem livet samtidigt med at hun følger sine egne passioner..

Min bror og en af hans forbilleder i det musikalske univers.

Musikken har altid været en passion i hans liv siden han som ung teenager opdagede den musikalske verden og mangfoldigheden. Musiksmagen er måske ikke min kop te men hans engagement og tålmodigheden er beundringsværdig på alle måder. Intet har kunne tage drømmen fra ham. Han har kæmpet og kæmpet, kastet mange boldte op i luften. En del af dem faldt på gulvet og forblev drømme men du milde hvor har han fanget mange og de har langsomt men sikkert udviklet sig til det fantastiske arbejde han har gang i p.t.

074bd96d-9cf8-47ff-bb52-ca99b926f0dd

Han har i dag skabt sig et navn i de musikalske omgangs kredse og punkrocken er i hans blod. Selv her i Australien er han et navn og musik-bladet Live & Lord magasin har lavet et interview med ham og bandet.. Personligt kan jeg ikke se hvorfor de ikke snart kommer på turne her i landet. Det ville fuldende mit eventyr,  år nu min dejlige niece har været her.. (Hint kan forekomme)

437a0ced-f911-4088-8047-22925d655c40

Live & loud findes som app…

Min bror skriver sine egne sange hvor han giver udtryk for sin passion, politiske holdninger, livet og musikken. Han producerer og udfører musikken sammen med sin trofaste ven. Han har skabt sig et navn i branchen og selv det romantiske teatermiljø får jævnligt besøg af ham som lydtekniker og alle steder hvor han sætter sin fod efterlader han et navn og alle han møder på sin vej får en fornemmelse af hans fantastiske personlighed.

9592e18d-ae28-447f-b356-a07cb72b9540

Min brors fantastiske personlighed fik jeg bland andet lov til at føle da han sidste år valgte og lave en sang til mig, lille ubetydelige mig. Den morgen jeg lavede et Spotify konto og lyttede til sangen følte jeg en kærlighed og et savn i de ord som strømmede ud. Kære bror – den sang betyder alt for mig og ord kan ikke beskrive hvor meget.

970fd62f-6e18-4a14-9e0e-3f5cd67f765d

514957ab-2fcf-45c0-99cc-ca3f6e56f4fe

En anden drøm var at blive tatovør og hvad gør min bror så? Han bliver en selv-lærd tatovør og bruger sin søster som prøveklud og på en måde har jeg altid min bror med mig hvor end livet og min elskede T fører mig hen.

Han har som sagt før mange drømme, min bror og den seneste er at blive jæger. Endnu en drøm han går efter og på rekord tid opnår han det. Hvorfor så blive jæger? Jo! som han udtrykker det – han havde et behov for at passe på sig selv i en hektisk hverdag og hvad er bedre for sjælen end at sidde ude i skoven uden mobil eller storbylarm. Sidde og lytte, kigge, filosofere og mærke nærværet af skovens dyr og beroligende lyde. Jæger-passionen kan være et kontroversiel emne at tale om for nogle men ikke for mig. En loyal jæger skyder ikke fordi han har noget i mod dyret men derimod for at selv skaffe føde og det gælder også for min bror. Han har gjort sig mange tanker omkring valget at blive jæger og som altid giver det mening for ham. Det er trods alt det vigtigste i denne kontekst.

d0193e2a-c100-4081-9e74-4ef4710595e3

Min bror er en af de vigtige mænd i mit liv. Der findes er ikke mange, men de få betyder enormt meget for mig.

Min bror og jeg har gået gennem mange ting i vores “korte” liv. Oplevelser vi sammen har grædt mange tårer over, men også oplevelser vi grint af og der har aldrig været nogen tvivl – uanset hvor langt væk vi er fra hinanden så er vores søskene kærlighed stabil og vores mur er umulig at rive ned.

7dca74d0-7e97-4111-b6fe-75421765c100

kære bror – jeg elsker dig og savner dig så meget at det gør ondt ❤️

Kram

Fiji – Øen med de rareste mennesker, det smukkeste koralrev og hajer

e511f610-ae5a-4474-886b-964008d78874

Lykken for mig er, at åbne øjnene efter en kort lur midt på dagen og se ud gennem døren på det smukkeste ocean. Et ocean som er rammet ind af de smukkeste palmetræer. Føle varmen fra vinden og se min mand sove på solsengen lige udenfor døren og høre datterens vejrtrækning ved min side. Ja og tænke på min smukke datter hjemme i Danmark og ønske hun var her.

Vi befinder os på Mantaray Island en lille vulkansk ø i blandt Fijis øgrupper..

Her er meget primitivt og meget få gæster. Jeg er næsten sikker på at der er flere ansatte end der er gæster.

En kort beskrivelse af hvad der er på øen kan gøres med få ord – En bar som rummer underholdning, baren og aktivitets-boden. En reception med muligheden for at købe kortspil, shampoo og balsam that’s it! Et spisested på toppen af en lang bakke. Et par træhytter på pæle uden toilet eller aircondition, få små familiehytter med aircondition og toilet m. bad, 2 større familiehytter med aircon. toilet med bad og en stor terrasse og et par familie hytter uden aircon men med bad og toilet. På bagsiden af øen bor personalet og det er det. Ingen fjernsyn, pool eller tennisbaner, ingen shoppingcentre eller supermarket, intet andet end det smukkeste hav, den blødeste strand med muslinger, koraller og masser af småkryb.

 

 

Restaurant tilbereder 3 måltider om dagen. Baren tilbyder et stort udvalg af drinks, sodavand, øl og vin til overpriser. Vand er gratis for alle.. godt nok vandhanevand med en sær både før og efter smag hvilket vi i løbet af dagene vænner os til. Skulle sulten blive for meget kan vi købe en pizza mellem 4pm og 6pm hver dag og det blev kun benyttet en dag af T og L. det skulle jo prøves, mest for hyggen skyld.

p1070150

Vi starter vores ø-eventyr ud med at tage den (lange) vej op af en skråning til restauranten for at spise lunch. Den stenbelagte vej går gennem en meget frodig natur og er egentlig ikke særlig lang men varmen og luftfugtigheden gør at vores ben er meget tunge og trappetrinene er ikke lige afstemt med normale skridts afstand. Udsigten er vanvittig smuk og hvad skal vi med fjernsyn når vi kan sidde her og kigge ud over det vildeste ocean tre gange om dagen.

p1070100p1030065 p1030066

 

Få timer efter vores ankomst var T. og jeg allerede ude i bugten og snorklede. Første gang vi sætter fødderne i vandkanten slår varmen os endnu engang. Vandet var ikke bare lunt det var virkelig varmt. Der var pænt store fisk allerede helt inde ved kanten og jeg smågrinte lidt og sagde til T. – Vi får aldrig K ud i dette vand, her er alt for mange levende væsner! 

Vi havde lige fra starten af (i samarbejde med kvinden fra Flightcentre) valgt netop denne ø fordi der var et ganske stort rev lige udenfor døren og det er en stor drøm for T og mig at dykke på et frodigt rev.

Jeg skal lige love for der er frodigt.. farverne og livet er absolut fantastisk allerede få meter fra strandkanten og vi har meget svært ved at styre vores begejstring fra det første øjeblik der svømmer en neonfarvet fisk forbi os. For hvert en meter vi kommer længere og længere ud bliver fiskene og korallerne større og smukkere og der bliver dybere og dybere. Vi svømmer dog ikke særligt langt ud (selvom der er en linje med bøjer der markerer hvor langt ud der er sikkert) Men tankerne går lidt på – Sikkert for hvad? Det der med at møde en haj, hvor ivrige er vi lige efter det??

Vores første dyk på Mantaray Island varer ikke så længe da vi simpelthen bliver nødt til at gå i land og synke oplevelsen. Det er så smukt og vores høje forventninger bliver indfriet med det samme.

På stranden er der kun os og vi kan konstatere at vores ønske om ro er indfriet.. T og jeg sidder længere og snakker om alt det smukke, de mange fisk vi så og hvor meget sand der sniger sig ind i badetøjet. Først når sandet begynder at snige steder hen hvor det ikke er meningen man skal have sand går vi de få meter op til vores hytte og tager et bad. Saltvand og sand skal lige skylles væk…

Det bad er dog pænt lige meget da vi ikke kan holde os fra revet og kort tid efter befinder vi os igen iført, finner, snorkel og maske.

K er på dette tidspunkt ikke interesseret i at dykke eller bade med os og nyder livet med en god bog på terrassen.

Før vi valgte Fiji og købte rejsen var T. og jeg en smule bekymrede for vores valg af ferieform. Vi har aldrig rejst til en (næsten) øde ø hvor der ikke var nogle muligheder for shopping, indkøb eller en masse mennesker. Nu sidder jeg så her på første dagen og føler en lykkerus gennem kroppen. Det var lige præcis denne ro jeg havde brug for. Misforstå mig ikke – jeg elsker København og Melbournes pulserende byliv men dette sted er magisk.

p1030069 p1050082 p1050083

De næste par dage består vores liv af 3 ting, ud over at vi sov godt om natten.

Snorkling, formiddag og sen eftermiddag (pga. tidevandet kan vi ikke dykke mellem 12pm og 5pm)

99e69ca5-f2d3-4251-8d44-12cf65f3de65

Solbadning i vandkanten hvor vi snakker om livet i Australien, Danmark og vores piger. Til tider kommer en af de lokale og deltager i sludderen og andre gange får vi en snak med de andre gæster. Hele tiden med en respekt for hinandens ro, frihed og privatliv.

Vi mødte bla et ældre par fra USA som begge var 83 år og havde de seneste 14 dage dykket hele dagen og nydt roen på øen. Konen ville egentlig været på flere øen men desværre orkede hende mand det ikke, blæret nok.

Vi fik også en af dagene en sludder med en gartner, der satte sig på hug og sludrede med os i næsten en time. Han kunne fortælle at de ansatte på øen havde en arbejdsrutine på 19 arbejdsdage (fuld tid) og 4 dage hjemme eller 32 arbejdsdage og 8 dage hjemme… Videre kunne han fortælle at der var mange hajer (Refsharks &Whitetips) i og omkring revet og den største af dem alle, er en han på ca. 2 meter som de døbt Bob. Bob fik vi desværre ikke set. Det gad jeg virkelig godt.

p1070112 p1070129

8709a3b6-7b9e-4250-b08c-358bdc0bcda1 2754e1b7-2e3b-4655-845f-391d00d5253d 1847c075-d81a-4fbd-b812-4ef784c2e470 32387663-5c3a-40e9-b547-943cb694e1cd

Måltiderne – Maden på øen er fænomenal – masser af variation og noget for alle.

12918fdb-7ad9-4738-bd64-ad8b24ffb675 98dd7f9b-dafc-49f6-a86f-d6265f210fda 554f8172-084c-4be6-ae94-adb85b07d1d3 21ecce36-d20b-4f32-bad4-b56562e60362 bead903e-e988-4789-8a02-fbb273ae37c2

Morgenmaden er en standard buffet. Frugten er ikke noget at skrive om, varmen og transporten sætter sine spor og det er ikke det vi indtager mest af. Lunchen består af et par valgmuligheder af varm mad og aftensmaden består af forrett, 5-6 forskellige retter, fisk, kød eller vegetarretter og desssert.

Når vi ankom til restauranten første gang blev vi mødt af en smilende overtjener. En mand i national nederdel, blomst i håret og røde læber. Han spørg efter vores hytte-nummer og vores navne og fra den første gang vi satte vores fødder på stedet genkendte alle tjenerne både os og vores navne. De præsentere sig selv og vi bliver tiltalt med fornavn og de alle er altid klar til en dialog om livet på øen, både deres og vores. Disse skønne mennesker gav mig en følelse af samhørighed og det føles næsten som familie uanset hvor vi mødte dem. Selvom stedet er kendt for sine fine gastronomi sad vi ved langborde med ubehagelige bænke og de få gæster der var på øen blev hurtigt på talefod med hinanden, uanset alder og køn og hver aften var der underholdning i form af guitar og sang på fijiansk…

58233fce-5f9e-4b39-b083-4be90a5f8405

Det hele foregik på en meget familiær måde og fællesskabsfølelsen var høj. Det var ikke nogen dresscode og uanset om vi kom direkte fra vandet eller fra baren var alle velkomne og følte sig også derefter.

Det der hurtigt slår både T. og mig er at der ikke er en eneste mobiltelefon på bordene og alle enten sidder stille eller sludrer med hinanden. Lydniveauet er meget lavt og vi kan høre fuglekvidder og palmeblade gnide op af hinanden. Det er godt nok mange år siden jeg oplevet det…  Det skal dog siges at på senere tidspunkt kommer der et ungt asiatisk par som sidder og spiller sig igennem hele måltidet. Vild oplevelse!

Tre måltider på en dag kunne virke lidt skræmmende, vi kunne jo ikke småspise eller snacke i løbet af dagen. Melder sulten sig er det bare ærgerligt.. Men det var helt ok og der var ikke noget tidspunkt vi følte sult og jeg afslører gerne at vi også tog nogle kilo på i løbet af den uge vi var væk.. Men never mind det var det hele værd..

Næste blogindlæg fortæller jeg mere om koralrevet, snorklingen, Bob og de følelser jeg havde. Jeg kan afsløre at jeg rent faktisk var bange på nogle tidspunkter og får mærkelige tanker…

 

 

Kram

Ferien på den smukkeste paradis ø- Fiji

e511f610-ae5a-4474-886b-964008d78874

 

 

 

 

 

Ferie ferie hvor er du henne?

Ah! Så er jeg tilbage igen, tilbage til virkeligheden med huslige opgaver og græsenke livet. Nye drømme, oplevelser og eventyr der venter i et nyt år. Alle vinduer og muligheder er åbne og det hele kan bare komme an – love it!

Vi er nu alle tilbage i hverdagen med alle de der hverdagsting der fylder i vores liv. K har dog et par uger tilbage af sin sommerferie. På trods af, at ferien er overstået er minderne der stadig og sikke vidunderlige minder jeg nu sidder her og reflektere over.

For over en måned siden gik jeg ind af døren hos Flightcentre i Port Melbourne med det simple ønske om en ferie for 3 hvor ro og snorkling var det vigtigste på vores ønskeliste. Vel vidende at de måske ikke forstod mig eller at deres priser ikke kunne leve op til vores kriterier kan jeg nu konstatere det modsatte.

Den søde kvinde var smilende og lyttende og efter 4 spændende møder fik vi bestilt og betalt en drømmerejse til Fiji, nærmere bestemt en lille ø iblandt Yasawa Island, nemlig Mantaray Island.

Flybilletter, privat chauffør, bådtransport og hotel ophold blev ordnet på Flightcentre og det var med en anelse nervøs mavefornemmelse at vi betalte for det hele. Kan vi stole på dem og klapper det hele som damen på centret lovet?

Jeg kan nu sidde her og konstatere at jeg er den lykkelige ejer at minder for livet og disse skønne minder kan jeg bl.a. takke min elskede mand for.

Klokken 10.50PM skulle vores fly lette fra Tullamarine airport – 

Selvom vores ferie starter ud med at flyveren til Fiji er 1 1/2 time forsinket og at vi ved indtjekningen bliver dirigeret til service disken, da vi med stor sandsynlighed vil misse vores bådtransport ud til øen.

Det kan mildest talt konstateres at mine nerver ikke havde det så godt og når maskinen endelig er klar til afgang opdager vi ganske hurtigt at vores sæder er placeret midt i en børnehave. Men det er der intet nyt i da mit held er at alle opmærksomhedssøgende børn altid omgiver mig i små indelukkede “rum”.

1a008963-05e5-4c47-887d-78d75107e0f9

Efter 4 1/2 time og en tidsforskel på 2 timer  (nu 12 timers forskel mellem Danmark og Fiji) med grædende uforstående småbørn, drillesyge hyperaktive børn i ryggen og stressede forældre lander vi så endelig på Fiji, nærmere bestemt i lufthavnsbyen Nadi… Det første der møder os i lufthavnsterminalen er 3 store mænd der er iklædt nationaldragter og spiller guitar samt synger på et uforståeligt sprog. Allerede her fornemmer vi folkets glæde ved sang og guitarspil.

Damen i paskontrollen er smilende og snaksalig og ønsker os hjertelig velkommen til sit land og ønsker os en fantastisk ferie. Vel igennem tolden bliver vi mødt af en kraftig dame i en farverig smuk kjole, det er tydeligt at hun venter på os og meget hurtigt får hun guidet os ud til en bil og med en chauffør der hilser på os med et fast håndtryk og et rungende Bula og et smil bredere end bilen… Han garantere os at vi nok skal nå vores båd og beroliger os med at alt foregår i “fijitime”… et begreb vi hurtigt bliver bekendte med og som er en del af fijianernes livsfilosofi.

d035f957-8101-4548-924e-a5bebcc717a2

Vi når vores båd og trætheden begynder nu at melde sig. Klokken er 8.30AM og stadig ikke nogen søvn – 24 timer vågen er ikke min kop the’.

Til vores store overraskelse finder vi ud at vi har fået/købt  billetter til kaptajnens lounge med fri snak forplejning, frie drikkevarer og det vigtigste af alt aircondition. Vi er nemlig netop ankommet til det varmeste og fugtigste land jeg nogensinde sat mine fødder i. Sveden løber fra alle kroge og besynderlige steder På min krop. De virker som hver eneste droppe vand jeg indtager vælger at sive ud med det samme igen og jeg kan ikke slukke for denne evige svedhane.

3 timer i det smukkeste landskab med den ene tropiske ø efter den anden og bølger som godt nok ikke er så store men alligevel nok til at min søsyge blomstrer.

p1020004 p1020012 p1020021

Jeg går udenfor loungen, i den friske luft, måske hjælper det. Det kan jeg konstatere at det absolut ikke gør. Jeg bliver dog mødt af et ældre par hvor manden ligner mit spejlbillede. Han er også søsyg men giver mig et lille fif ang. søsyge. Tag et lille styk papir i det ene øre og langsomt vil søsygen forsvinde og lige meget om det er videnskabeligt bevist eller ej så virkede det efter en times tid og jeg kunne nyde resten af turen.

Husk lige det – En øreprop eller et styk papir i det ene øre for at undgå søsyge…

Efter 3 timer lægger vores kaptajn til midt ude på havet og vi bliver bedt om at gå ned til vores bagage og forbedre os på landgang. Vi bliver dirigeret ud i en meget lille båd samtidigt med at vores bagage bliver lagt i en anden mindre båd.

p1020011

Det der sker nu er at vi bliver sejlet ind mod en af de smukkeste vulkan-øer med den mest vidunderlige bountystrand foran os. T og jeg er fuldstændigt tavse og når vi kigger på hinanden går smilet fra det ene øre til det andet.

Øen vi skal bo på de næste 5 dage hedde Mantaray Island og jeg kan ikke sige det tydligt nok – det syn der møder os er så smukt. Efter en kort sejltur i den lille båd sammen med få andre gæster og vores bagage i bagtroppen bliver vi mødt af 4 fijianere der står på strandkanten og synger for os.

p1020023p1020024 p1050095

Vel fremme ved stranden skal vi i land og når mine fødder rammer det varme vand og sand går der et glædesrus gennem hele min krop og jeg fanger mig selv i at glemme alt om træthed og diverse negativitet.

Vi bliver mødt med sang, smil og faste håndtryk og vores lille gruppe går de bløde skridt op til en strandbar og en form for ankomstrum i det fri. Vi får info om spisetider, drikkevarer og modtager en kølig alkoholfri velkomstdrink.

p1020025p1020026

Bonus viden – Vi KAN drikke vandet fra vandhanen, det er havvand som er filtret og gjort drikkevenligt.

Min tanker flyver lidt og selvom varmen grænser til det ulidelige glemmer jeg alt om det. Her er så smukt og roligt, lige præcis alt det jeg ønskede mig da jeg første gang gik ind på flightcentre.

Vi bliver nu vist hen til vores hytte som ligger direkte på stranden og når jeg kaster mig i den skønne seng og vender blikket mod døren kan jeg både se og høre havet. Palmerne vajer i den varme vind og oppe i loftet sidder der 2 store firben…

p1030061 p1030068

Hvor er det vildt at jeg, lille mig skal bo på denne paradis ø i 5 dage..

Inden trætheden indhenter mig tager vi en lille rundtur i vores hytte. Badeværelset og bruseren er rent faktisk udenfor og det hele er indrettet i naturmaterialer. Der går et sug gennem maven på mig når jeg tænker på alle de nye venner jeg må møde der udenfor når jeg skal op og nattetisse… Mr. Edderkop og fru natsværmer er absolut ikke mine bedste venner og særligt ikke om natten. Hvordan skal det gå?? Hvis jeg nu lader være med at drikke så meget så kan jeg måske holde mig til næste morgen??

Ja right – Not gonna happen!

p1040075 p1040076p1020027

Tøjet er pakket ud og K trækker allerede vejret tungt ved min side og mine øjne bliver nu meget tunge. Efter næsten 30 uden søvn kan jeg ikke mere og falder i søvn en lille smule lykkeligere end før altimens sveden løber fra panden og alle andre steder vi ikke nævner her.

p1050085p1050082p1050088

Læs med i næste indlæg hvor jeg fortæller om snorklingen, Bob, mennesker, roen, bikinibillderne, mærkelige tanker, underlige spørgsmål og meget mere om vores oplevelser på Mantaray Island.

Kram