Sommerferie eller hjem til Danmark…. Det er spørgsmålet ?

Nu sidder jeg her i min flotte men yderst ubehagelige sofa i mit hjem i Melbourne, Australien. Vi landede for et par dage siden men jetlagen er stadig en udfordring, sikkert en kombination af udmattelse og jetlag. Jeg er gået igang med den enorme bunke strygetøj og holder nu en lille pause med en god film. Jeg hader at stryge mere end noget andet men bruger tiden på at reflekere over det vidunderlige, stressende og længe ventende danmarksbesøg. Jeg føler en mættende og varm fornemmelse i maven når jeg tænker tilbage på alle de mennesker jeg mødt og på hvordan det var så naturligt at mødes efter et år. Naturligt fordi jeg stadig havde en masse til fælles med de mennesker…

Jeg har en holdning til alt….. og

ADVARSEL – Indeholder grænseoverskridende fotografier som kan støde nogen………..   De mange sociale medier flyder med holdninger fra en masse mennesker der har noget at sige… Jeg har som overskriftet siger også en holdning og reflektere ofte over det jeg læser og bliver til tider noget chokeret over dialoger på de mange sociale medier som omhandler hverdagting og hverdags diskussioner. Voksne der har en holdning om alt og på samme tid bliver fornærmet og støt over at andre har en holdning som ikke altid er den samme. Det er ufattelig at de ikke kan se det sørgelige i det faktum at de udviser mangel på respekt og ekstremt dårligt sprog. Facebook grupper for pædagoger der bogstavligtalt sviner hinanden til, bare fordi…

Endnu 6 mdr. er gået og……

Så er der gået endnu 6 måneder og det giver mig muligheden for at efterrationalisere mit liv og den position jeg nu nu engang sidder i. Yderligere 6 måneder siden jeg satte mig ned og tænkte over livet i mit nye hjemland Australien. 1 år er gået og er år som ikke altid har været en dans på roser og hvor jeg virkelig har været sat på prøve, livets prøve. En tid hvor jeg har været tvunget til at tænke over livet og hvad der er vigtigt for mig, ikke alle andre men bare mig selv. Når jeg nu engang står overfor det faktum, at jeg ikke skal arbejde og har al tid i verden til at realisere mine drømme er…

Min datter bliver 15 år, det er vildt….

Lillesøster K bliver 15 år og det er så sindsygt vildt. Jeg forstår ikke hvor tiden bliver af. K er vores yngste barn og allerede da hun blev født overraskede hun os med en styrke og positiv energi. Hun var allerede meget tidligt utålmodig og ville på eventyr hvilket hun viste da hun valgte, at komme næsten 7 uger før termin. Hun var stor nok men havde skrøbelige lunger og måtte lige i kuvøse og bruge C-pap i et par dage. Det lille problem fik hun rettet op på og allerede efter 3 uger kom vi hjem og hun har aldrig haft nogen men… Der er ingen lægelig forklaring på hvorfor hun var så stærk og klar til livet. Men stærk…

   

Er alder bare et nummer ?

  Denne uges blogindlæg skal handle om det faktum, at tiden går og ifølge mit pas og kørekort bliver jeg åbenbart ældre og ældre for hver dag der går. Har du nogensinde sat dig ned og tænkt over hvad der er sket med dig, dine tanker og din krop i årenes løb? Hvilke forventninger til livet havde vi som 18 årige og hvordan forandrede kroppen sig når vi var i tyverne og for ikke at tale om hvilke prioriteringer havde vi i 30’erne?  Det kan være ganske undeholdende at virkelig sætte sig ind i de forandringer der er sket. Til at starte med mente jeg at der absolut ikke var sket andet end at jeg blevet en del runderne med årene og…

Holy moly I did it….

Det har aldrig været min intention at denne blog skal være en slanke-blog og det er selvom slankekure, op og ned ture, følelsen af nederlag og tanker som tabere har været en del af min selvopfattelse de sidste 23 år. Jeg har lovet mig selv at her skal det ikke fylde alverdens da jeg ikke ønsker at forblive i denne selvopfattelse af negativitet. Det er hverken sundt for mig eller særligt sjovt for læseren. Men nu er jeg i den situation at efter ufattelig mange år som taberen der ikke kunne tabe sig kan jeg nu se en fremtid som vinderen. Jeg har nemlig vundet mit første delmål . Jeg er ikke gået amok eller på nogen måde blevet fanatisk, derimod…

Hvorfor Lendas Univers og hvorfor blev jeg blogger ?

  Hvorfor ønsker jeg, at bruge så meget af min tid på at blogge og hvad er det jeg vil opnå og endnu sværere spørgsmål – Hvad er den røde tråd? De spørgsmål fik jeg i weekenden og det fik mig til at tænke over hvad meningen er med denne rejse jeg nu har begivet mig ud på. Jeg kunne vælge at svare ganske enkelt – Jeg blogger fordi jeg har noget på hjertet. Det er nødvendigvis ikke de store verdens emner jeg vælger at skrive om men derimod de mindre og nogengange næsten usynlige ting og tanker vi alle går rundt med. Men I kender mig, svaret er ikke enkelt –  For at kunne svare på de spørgsmål har…

Tilbageblik – første år som gæster i Melbourne

Nu er det snart ved at være et år side at vi tog skridtet og flyttede til Australien. Det er stadigt meget surrealistisk at vi rent faktisk sidder her og vi har stadig udfordringer med at falde på plads. Måske er det svært at forstå at vi ikke har plantet rødder efter er år men det tager åbenbart tid og måske kommer vi aldrig til det. Når vi møder nye mennesker, både dansker og indfødte så er kommentarerne altid – bare vent og se i kommer aldrig hjem igen. Men en ting er sikkert, vi kommer hjem igen. Vi er dansker, vi elsker Danmark og det vigtigste af alt – vi kan ikke undvære store K. Den første tid har budt på…

   

Besøg i den Svenske kirke i Toorak

Idag er det søndag og på trods af en ekstremt irriterende hoste, snævre bronkiter og en evig træthed er K og jeg taget i kirke. Vi er blevet inviterede og K glæder sig, måske er der nogle danske venner og nye eventyr. Forventningerne er høje og vi glæder os til at opleve The Swedish Church i Melbourne, nærmere bestemt i Toorak.     Vi bliver mødt af en venlig dansker som giver K en lille velkomstgave, en æske Gajol som naturligvis var lakrids. Vi møder og hilser på den danske præst og siger pænt hej til de 14 andre kirkegænger. Selvom det er mange år siden jeg har været til en gudstjeneste så var det lidt som at være hjemme. På…

Min fortolkning af en ægte Aussie….. og historien bag

Jaa! Endelig er det tid til at skrive et indlæg om menneskerne i vores nye land og det bliver langt… Jeg elsker at fordybe mig i et emne som omhandler mennesker og de reflekterende øjeblikke det giver mig. Hvem er Aussierne?  Det har snart taget mig et lille år at finde frem til hvem en vaskeægte Australier er og på trods af det så er jeg ikke sikker og lærer noget nyt om menneskerne hver dag. For at forstå en Aussie har jeg valgt at se på deres historie som er ganske kort, eller er den endelig det? spørgsmålet er også hvem kan/bør kalde sig for Aussie. Er det englænderne der ankom Australien 1770 eller er det de indfødte som har boet på Australien i…

Det sker også på den anden side af jorden..

Nu har jeg de seneste dage gået og tænkt over at der absolut ikke sker noget som er interessant at skrive om på min blog. Når jeg har valgt at starte en blog så mener jeg også at det forpligtiger at have noget at skrive om, måske ikke hver dag men min plan er at der ikke går alt for mange dage imellem. Bloggen er ikke kun tiltænkt som underholdning for læseren men også min egen måde at bearbejde de ting vi og jeg gennemgår her i Australien. Derfor får i nu et indlæg som handler om en kedelig oplevelse for mig men nok ganske banal for jer. I Danmark ville jeg nok ganske hurtigt rystet denne oplevelse af mig men…

Bounce med vennerne

Karolines lærere har “writing rapport day” og de unge skal og vil fortage sig noget. En fredag fridag skal ikke nydes alene der hjemme. De unge mennesker som består af en ganske stor klikke på ialt 7 unge mennesker skal være aktive og til K’s store glæde bliver der belsuttet i fællesskab, at de skal tage til Glen Iris hvor de har en skøn trampolinpark, Bounce X-park. Jeg får æren, nej jeg tilbyder at køre dem alle og vente den lille time de skal hoppe rundt. Den lille time blev så til 2 lange timer men som kompensation fik jeg lov til at tage en masse billedere af de unge. Jeg elsker at jeg må være med og opleve K’s glæde. …