Sommerferie eller hjem til Danmark…. Det er spørgsmålet ?

img_7319

Nu sidder jeg her i min flotte men yderst ubehagelige sofa i mit hjem i Melbourne, Australien. Vi landede for et par dage siden men jetlagen er stadig en udfordring, sikkert en kombination af udmattelse og jetlag. Jeg er gået igang med den enorme bunke strygetøj og holder nu en lille pause med en god film. Jeg hader at stryge mere end noget andet men bruger tiden på at reflekere over det vidunderlige, stressende og længe ventende danmarksbesøg. Jeg føler en mættende og varm fornemmelse i maven når jeg tænker tilbage på alle de mennesker jeg mødt og på hvordan det var så naturligt at mødes efter et år. Naturligt fordi jeg stadig havde en masse til fælles med de mennesker jeg savnet og forlod for et år siden. Varmt fordi jeg blev modtaget med en varme og ærlighed jeg længe drømt om og mættende fordi jeg nu er fyldt op med en masse kærlighed og med mange skønne minder fra vores dejlige København. Gid det havde været ligeså nemt og vidunderligt for vores teenage datter der havde så mange forventninger. Forventninger som hun gav udtryk for når hun fortalte mig at jeg nok ikke ville se hende i alle 14 dage og jeg nok måtte forvente en rend af unge mennesker. Det blev dog anderledes..

Vi gamle har en tendens til at holde fast i det gode i livet selvm det går videre og vi har måske nemmere ved at huske hvordan det var dengang. De unge lever livet i overhalingsbanen og ude af syn ude af sind.. K blev modtaget med den største og vildeste velkomstkomite´og gensynsglæden var enorm og hun havde en dejlig dag sammen med en meget savnet barndomsveninde dagen efter. De fik veninde- huler i ørene og hyggede som i gamle dage… Derudover havde hun en dag sammen med en anden savnet veninde –  Jeg er ikke ude på at kritisere de unge eller klage over det skete men jeg er nok bare meget chokeret over den udvikling der sker med de unge mennesker i Danmark idag. Jeg ved godt at de er blevet konfirmeret og desværre indebærer det at man er blevet voksen og al barndom er væk. K har det seneste år boet i et land hvor de også er unge som forbereder sig på voksenlivet men det indebærer ikke alkohol og smøger. Jeg ved godt at der nu sidder mange og siger – oh velkommen til virkeligheden og sån gør vi atlså her. Det er fuldstændigt korrekt men det indebærer ikke at jeg er enig med at det er ok. Det eneste jeg kan konstatere og er enig i, er at det er en dansk kultur og sån har vi altid gjort det. Problematikken for K er at hun lever i en kultur ( i vores skolezone) hvor de unge ikke drikker før de må og smøger er konstateret usundt og taber-agtigt. Jeg er udmærket klar over at det er mig der har et problem og jeg bebrejder på ingen måde nogen. Jeg var nok bare naiv når jeg forventede og troede at unge mennesker idag besidder en rummelighed, en evne til at inddrage en savnet ven i nye relationer. Livet går jo videre med nye venskaber og det gamle bliver glemt…

Et længe planlagt besøg på den gamle skole blev en skuffelse. K havde medbragt sin skoleuniform og efter meget overtalese fra mig tog hun den på over i skolen første skoledag. Her blev hun mødt med en underviser der ikke havde tid til at sige hej eller kommentere hendes tilstedeværelse. Åbenbart kan en erfaren underviser ikke fokusere på sin velkommentilbagetale når der står en glad og forventningsfuld elev. En elev der boet et år i Australien. Hendes tale blev afbrudt og de unge menesker fik 10 minutter til at sige hej alt i mens hun satte sig ved sin computer og ignorerede os. Pigerne blev naturligvis glade for at se K igen og 10 minutter senere var vi alle på vej hjem igen og søster gjorde alt der stod i hendes magt for at opmuntre sin lillesøster…

K’s oplevelser i Danmark blev på ingen måder som hun forstillet sig men derimod fik hun så meget ud af være sammen familien og ikke mindst hendes søster og svåger. De begge tog imod hende med åbne arme og sørgede for at hun fik mange dejlige minder med hjem i kufferten. Mormor, farmor, farfar og bedsterne fik også mange skønne timer sammen med deres barnebarn ❤️

img_7314 img_7317

Videre tænker jeg nu på at det nu er et år siden at jeg flyttede til Australien og hvad der er endnu mere vildt er at jeg nu et år har været på besøg i København. Jeg så familie og venner efter et år hvor jeg er gået fra at være en hårdt arbejdende vugge-pædagog til at være en hjemmegående husmor.

Den skønne følelse af at være ligeså savnet som jeg selv har savnet er vidunderlig og livsbekræftende og jeg har mødt så mange mennesker der har sat tid af til mig og havde lyst til at høre om mit eventyr. Mennesker der har gjort en stor indsats for at jeg følte mig hjemme og jeg kan på ingen måde klage over hverken mad, drikkevarer og dedikation. Det eneste der var en udfordring, var den konstante tidspres.  Et pres som jeg selv var skyld i. Jeg ønskede ikke at glemme nogen og alligevel blev der ikke tid til alle jeg gerne ville møde.

img_7318 img_7320

Mine forventninger til besøget var store og jeg ønskede inderligt at alle var klar til at høre om mit nye liv og jeg kan konstatere at jeg er ultra klar til at høre om livet det gik videre uden mig. Nu når jeg er hjemme igen og reflektere over alle besøg jeg været til kan jeg konstatere at det har været fantastisk og jeg har nydt hvert sekund, uanset om det været en kort kaffe-date i Fields med to dejlige kvinder fra mit tidligere arbejde eller det blev til et lille surpricebesøg hos den bedste veninde, hvor hun intet anede. Hvert eneste gang er jeg blevet mødt med mennesker der var klar og villige til at høre på mig/os. Jeg er blevet modtaget med knus hvor tårene skabte rystelser gennem hele kroppen og masser af kindkys som stadig kan mærkes på mine runde kinder….

Forstil jer at blive modtaget på Frediksberg med en gæstfrihed som ingen ende ville tage og det selvom vores venner landet i CPH dagen før, efter et par uger i Kina. Det er jeg ski ikke sikker på jeg selv havde klaret… Men det kan de skønne venner…

Planen om at beholde huset er en genial beslutning og det er dejligt at tilbringe ferien “hjemme” og det er selvom mit hjem ikke ser ud som det plejer. Stadig et skønt og meget varmt hjem. Min skæbne dejlige store datter er den fødte dejlighed og vi er så taknemlige for alt hun gjort for os – et surprice party for 20 mennesker på en elevløn er meget imponerende og jeg er hende dybt taknemlig for det hun stablede på benene for os. Hun passer på huset og hunden og gør det med stolthed og naturligvis er det hårdt men jeg hører aldrig nogen klager…

img_7313

Hvordan havde jeg det så med at være hjemme? og hvor er hjemme? Det er ikke et nemt spørgsmål at svare på og forvirringen er total. Som dagene gik og min tjekliste fik en masse flueben blev jeg mere og mere overbevidst om at jeg snart skulle hjem – hjem til Melbourne…. Årsagen til den følelse er helt klart at jeg på ingen måde er klar med at opleve Australien, der er så mange ting jeg stadig ikke har oplevet og fået nok af. Selvom københavn er en skøn by så er Melbourne bare større og vildere. Jeg tænker tit over hvordan kan Amager strand leve op til vores udsigt fra stuevinduet hvor Philip Bay praler med sit evigt forandrende, spænnende hav. Hvordan kan Strøget med sit mylder leve op til CBD som med sine millioner af mennesker har en kulturel mangfoldighed jeg aldrig oplevet andre steder og hvordan kan Uganda skoven leve op til bla. Dandenong Ranges regnskove?

Danmark er fantastisk når solen skinner og naturen står stolt i sine grønne kostumer. Sommer i København er et synonym med Tivoli en sommerdag og det fik vi da også nået. Ikke mindre end 12 timer i den skønne park med fødselsdagsfrokost i Grøften med svigerforældre og cocktails/dinner på NIMB  med gode venner. Tivoli badet i solskin og masser med glade børn og lige en gang spansk rør til dessert – det er sommer i Danmark som ikke kan opleves i Melbourne. Luna Park go home 🙂

img_7311 img_7312 img_7318

Jeg er sikker på at min opfattelse ændrer sig med tiden og selv Australien bliver hverdag. Jeg fornægter ikke at Danmark, København kan tilbyde en masse og en ting er sikkert – Danmark (Sverige) kan tilbyde vores familie og venner.

img_7315 img_7316

Tak til alle der var med til at gøre vores Danmarks besøg smukt, varmt og bare vidunderligt ❤️

Knus fra Lenda

Jeg har en holdning til alt….. og

19396934_10213096504825487_9029727098832567102_n

ADVARSEL – Indeholder grænseoverskridende fotografier som kan støde nogen………..

 

De mange sociale medier flyder med holdninger fra en masse mennesker der har noget at sige… Jeg har som overskriftet siger også en holdning og reflektere ofte over det jeg læser og bliver til tider noget chokeret over dialoger på de mange sociale medier som omhandler hverdagting og hverdags diskussioner. Voksne der har en holdning om alt og på samme tid bliver fornærmet og støt over at andre har en holdning som ikke altid er den samme. Det er ufattelig at de ikke kan se det sørgelige i det faktum at de udviser mangel på respekt og ekstremt dårligt sprog. Facebook grupper for pædagoger der bogstavligtalt sviner hinanden til, bare fordi de er uenige. Godt nok lærer vi på seminaret at have en holdning og fortolke det vi læser, vi lærer at reflektere og analysere men for dælen vi lærer da også at respektere andre mennesker. Eller er det noget jeg misforstået?

Jeg falder ofte over facebook grupper med henblik på at skabe et bedre lokalsamfund hvor dialogerne bliver grimme og holdningen er, at min nabo er en idiot fordi han eller hun har en anden mening om gaden de bor på eller kommunens økonomiske prioriteringer. Hvornår lærer vi at det er en styrke, at vi ikke er enige og at det ikke handler om at få ret eller at skabe en nation hvor alle har den samme holdning.

For mig handler det om at skabe en dialog omkring emnet på en respektfuld og anerkendende måde.  Jeg har en holdning som er vigtig for mig men det gør ikke din holdning mindre vigtig for dig.

Ja ja tro det eller ej men jeg har en holdning til alt og er ikke nervøs for at fortælle den. Jeg har nu haft min blog i et par måneder og har stille og roligt prøvet mig frem. Hvad er interessant for mig og for jer? Jeg får en del kommentarer i private beskeder om det jeg skriver og opfordrer jeg alle til at kommentere, det er trods alt jer der ved hvad der er relevant og interessant læsning for jer.

Som sagt har jeg en holdning til stort alt og nu vil jeg gerne fortælle jer min holdning til det interessante emne -Forældre der kysser sine børn og ikke bare et lille kindkys men derimod et stort smækkys lige på munden. Beckham gjorde det og det startede en shitstorm udover min fatteevne. Langt tid efter optager det stadig folket og holdningerne er meget forskellige. Her vil jeg komme med min…..

Nu vil jeg bede jer alle om at sætte jer ned eller holde fast i noget – Jeg gør det, jeg kysser mine unger på munden, jeg kysser min mand på munden og jeg kysser min mor på munden. Ja! selv min intetanende hund giver mig nogen gange et uventet møs direkte på munden.

20431403_10213521230443362_3649763846521527776_n

Selvom det må chokere nogle af jer og måske ovenikøbet fornærme nogen så er det et faktum og jeg har alle intentioner om at blive ved.

Et kys på munden er ikke for alle, men derimod en måde hvorpå jeg viser vedkommende at jeg elsker, respektere og du hører til. Jeg kysser mine gamle døtre ( 21 & 15 år) på munden for at vise dem at de gør mig stolt og min kærlighed til dem er uendelig, vi hører sammen og de er mit kød og blod. Jeg kyssede mine døtre, i samme sekund jeg så dem og har aldrig stoppet. Det er min ret som forældre og mine døtre har krav på mine kys så længe de ikke protestere. Selvom det må chokere jer alle så havde jeg med garanti gjort det samme hvis jeg havde fået sønner. I shit you not…

Jeg kysser min mand af passion, lidenskab og kærlighed. Vi har siden første kys lavet en aftale om at vi skal kysse mange gange om dagen, vi kysser altid godnat og godmorgen. Vi kysser ved goddag og farvel. Vi kysser fordi vi kan og ønsker det. Vi kan aldrig vide hvornår muligheden forsvinder og går aldrig glip af et øjeblik hvor kun vi ved hvad kysset symbolisere.

kys

Jeg kysser min mor af respekt for det menneske hun er og har skabt. Jeg er vokset op i en kropskultur hvor jeg ofte blev kysset og krammet af min mor. Studier viser jo rent faktisk at den fysiske nærhed vi er vokset op med er noget vi viderefører til vores egne børn og så videre. Naturligvis er der også tilfælde hvor børn er vokset op med mindre kærlige former for fysisk kontakt men de kan stadig blive “krammende og kyssende” forældre. Det er min egen mor et levende bevis på. Min mor har lært mig at kysse mine børn på munden ligeså længe de ønsker det.

Jeg er pædagog og jeg kysser ikke andres børn på munden, men jeg kan love jer for at de får mange knus og omsorg i litervis på denne måde. Det er ingen hemmelighed at børn har brug for omsorg og nærvær, herunder den fysiske kontakt mellem barn og voksen. Jeg ved godt at børn og voksnes kropslighed er et omdiskuteret emne med mange vinkler men jeg slår hermed fast at min vinkel omhandler kys på munden eller et kram og intet andet.

Hvorfor bør vi så kysse vores egne børn? Jo fordi munden er et af de mest følsomme steder på kroppen og hver gang vi rører ved hinanden udløser hjernen hormonet oxytocin. Kys på munden udløser derfor måske lidt ekstra hormon hos dine børn og hormonet er med til at barnet føler tillid og kan hermed lettere slappe af. Det er dog vigtigt at tilføje at alle former for berøring tæller, ikke kun kys på munden men også kindkys, kram og et anerkendende klap på skulderen.

Når jeg taler om at kysse mine børn på munden kan det ikke undgås at nævne en af de mindre sjove perioder i vores børns liv er – Tiden hvor det er pinligt, at kysse sine forældre offentligt og her har jeg en stærk holdning. En holdning som omhandler en respekt af børnenes selvstændigheds-fase. En fase hvor vi som forældre må træde tilbage og selvom det gør ondt og denne direkte afvisning ofte komme meget pludseligt så handler det for børnene om at de lærer, at mærke og definere sine egne grænser og sige tydeligt fra. Denne fase er rent faktisk et sundhedstegn og absolut ikke et tegn på at der ikke må kysses mere. Derimod skal det bare ske indenfor hjemmets fire vægge og egen erfaring viser at de offentlige kys kommer igen når barnet er klar.

  •  Alle mennesker har brug for at blive rørt ved og på den måde være en del af flokken, og heldigvis findes der meget andet end kys og kram, der fungerer. Det kan for eksempel være at give barnet fodbad eller massage, ja, nærmest hvad som helst, hvor man bevarer en fysisk kontakt mellem forældre og barn. (Citat: Børnepsykolog Ulla Dyrløv)

download

Min konklusion er hermed, at jeg kysser mine børn på munden, også offentligt når de ønsker det. Jeg respekterer andre forældre som af en eller anden grund vælger ikke at gøre det og håber på at de respektere mine. Jeg kysser ikke andres børn på munden men kommer altid til at overdynge dem med kram og knus så længe det er indefor det enkelte barns private grænser.

sa700954

  • I 2015 skabte en amerikansk læge debat. Hun frarådede forældre at kysse deres børn på munden, da det ville forvirre børnene seksuelt.

Jeg kunne blive ved med at skrive stolpe op og stolpe ned om dette spændende emne. Spændende fordi det omhandler vores og andres børn, relationen mellem menesker som konstant gennemgår en lærings-proces og lige meget hvad vores holdning er så bliver vi klogerne og lærer lidt mere om vores egne grænser. Jeg håber med dette korte indlæg at stoppe bare en der har en trang til at kritisere og svine andres holdninger istedet for at anerkende vores forskellighed og måske kysse lidt mere.

Jeg  kan slet ikke vente på muligheden til at give min datter og min mor et stort smækkys lige på munden, når jeg lige om lidt kommer på besøg i Danmark og til alle jer andre er der masser af varme kram..

Knus fra Lenda

Min datter bliver 15 år, det er vildt….

Lillesøster K bliver 15 år og det er så sindsygt vildt. Jeg forstår ikke hvor tiden bliver af.

img_3246

K er vores yngste barn og allerede da hun blev født overraskede hun os med en styrke og positiv energi.

Hun var allerede meget tidligt utålmodig og ville på eventyr hvilket hun viste da hun valgte, at komme næsten 7 uger før termin. Hun var stor nok men havde skrøbelige lunger og måtte lige i kuvøse og bruge C-pap i et par dage. Det lille problem fik hun rettet op på og allerede efter 3 uger kom vi hjem og hun har aldrig haft nogen men… Der er ingen lægelig forklaring på hvorfor hun var så stærk og klar til livet. Men stærk er hun og det viser hun os hver dag.

K har altid nydt rollen som lillesøster og har den bedste storsøster ever og deres kærlighed har vokset sig enorm idag. Hun har også forstået at udnytte sin bløde storesøster og viste de normale lillesøster symptomer og storesøster faldt i hver gang og lur mig om hun ikke gør det endnu. sa700954

Min kærlige omsorgfulde K er en sand dyreven og elsker alt levende på jorden. Hun er stædig som et æsel og umulig at diskutere med, fordi hun kan argumentere for alt hun tror på. Jeg udfordrer jer, prøv at diskutere hajnet med hende, jeg kan garantere at hun får jer overbevist at hajnet er en dårlig ting. Hendes store passion er p.t at videregive informationer omkring den katastrofale indvirkning global warming har på dyrelivet og hun bruger timer på at undersøge og finde information om emnet og har slev produceret en kort film som giver selv den mest iskolde person tårer i øjnene. Hendes film og et interaktivt projekt skal vises til et public event i Port Melbourne, desværre når vi er i Danmark på besøg. (Jeg skal nok på et senere tidpunkt tilføje et link) Der er ingen tvivl om at K i en meget ung alder tager verden med storm og viser os et gåpåmod som er sjældent.

img_0548img_0927

I en alder af 14 år flytter hun fra venner og familie til et liv på den anden side af jorden og aldrig har vi hørt en klage. Hun starter i ny skole efter 4 uger i et fremmed land og får hurtigt nye veninder og venner. På trods af masser af nye udfordringer klarer hun skolen bedre end forventet og bliver godkendt et måned før. Hun går direkte videre til næste udfordring, High school og skal igen finde nye venner og har hele tiden sit positivt sind med og det selvom hendes savn til Danmark er enormt.

K,s store drøm er en karriere som børnepsykolog og selvom det kan ændres med tiden så har det været planen i mange år nu. Hendes empati og glæde overfor børn og deres skæbner skal nok blive en styrke når hendes drøm bliver til virkelighed. Hun er i en meget ung alder meget god til at lytte og reflektere over andres udfordringer og formår stadig at analysere sine egne udfordringer og finder altid den bedste løsning. Hendes hobbierne er mange, alt fra surfing med far, forfatterdrømme (på engelsk), tegninger og fotografering. Alt imens lektierne bliver passet og alle opgaver afleveret til tiden.

img_1148p7020030

Idag bliver K 15 år og vi fejrer hende i flere dage, hvilket er en tradition i vores lille familie. K vælger selv hvordan hun vil fejre med vennerne og denne gang ender med en sleepover, med bedste veninden og et tvillingpar fra skolen. Planen er en tur i Bounce, en indendøres trampolinhal hvor vi har været før og som altid er en succes. Vi vælger at starte ud med en time og allerede efter 10 minutter kommer pigerne løbende og spørg om det ikke kunne blive til en time mere. Det blev til et sjældent nej fra mig og tak for det.. Inden jeg nåede ud af parkeringspladsen sov alle fire piger i bilen. Dagen fortsætter med at alle pigerne og T lavede sin egen pizza og derefter ventede der en gyserfilm og hyggelig familiefilm, for at undgå en masse marridt. Pigerne sov godt og længe. Dagen efter på selve dagen bliver K fejret med morgensang, gaver fra Mormor og bedstefar i Sverige og storesøster på Skype, en familiedag og masser af hygge. Den tredje dag har K valgt en tur og et nyt eventyr i en Australsk nationalpark.

K vores taknemlige, dejlige barn er blevet et år ældre og har haft nogle skønne dage sammen med os og veninderne. Det eneste der manglede for hende var hendes storesøster som fejrer hende når vi er i Danmark igen.

Happy Birthday to my little sunshine – Elsker dig herfra og til månen

 

Knus fra Lenda

Er alder bare et nummer ?

 

Denne uges blogindlæg skal handle om det faktum, at tiden går og ifølge mit pas og kørekort bliver jeg åbenbart ældre og ældre for hver dag der går.

Har du nogensinde sat dig ned og tænkt over hvad der er sket med dig, dine tanker og din krop i årenes løb? Hvilke forventninger til livet havde vi som 18 årige og hvordan forandrede kroppen sig når vi var i tyverne og for ikke at tale om hvilke prioriteringer havde vi i 30’erne?  Det kan være ganske undeholdende at virkelig sætte sig ind i de forandringer der er sket.

img378

Mig som 20 årig

iphone-jan-2013-020

Vores bryllupsdag 2000

Til at starte med mente jeg at der absolut ikke var sket andet end at jeg blevet en del runderne med årene og ….. hvad ellers? Jeg er da som jeg plejer. NOT med gigantiske bokstaver…..

Hæng på og jeg tager jer med på en guidet tur gennem min rejse over en generationskløft og mine nye behov der pludselig dukkede op.

Årene går og jeg bliver ældre, det kan ikke undgås…

Alder er kun et nummer, eller – 

Men hvordan ved jeg at jeg er blevet ældre ? Udover at mit pas,kørekort og fødselsattest siger det. Jeg er 45 år og nærmer mig de 46 år. 46 lurer lige rundt om hjørnet. Ha! 45 år, ikke en skid. Jeg føler mig stadig som en kvinde rundt de 30 år med en hulens masse erfaring og klogskab. Klogskab som bunder i mange oplevelser der har præget det menneske jeg er blevet til. Både de negative og de positive oplevelser der har gjort mig stærkere end nogensinde. Rent faktisk er jeg stærk nok til at starte denne blog.

Alle de mange mennesker jeg har mødt gennem årene har været med til at præge mig som det menneske jeg er i dag. Arbejds-kollegaer, skolekammerater, veninder/venner, familiemedlemmer og en masse andre jeg mødt, Ja! alle har sat sine spor i mig, både de negative og de positive spor. Forskellen på idag og før er jeg er en hel del klogere og prøver så vidt det muligt at omgive mig med mennesker der gør noget godt for mig og mennesker jeg selv har en positiv indvirkning på.  Det er en læring jeg opnået gennem årene, det vil sige at jeg lært mig selv at kende på en ny måde. Det skal absolut ikke opfattes som om jeg ikke er åben for nye bekendskaber og venskaber, men derimod ses som at jeg tænker meget over de nye relationer jeg går ind i. Jeg sætter en ære i at ikke være fordomsfuld og går derfor altid ind i en ny relation med et gennemtænkt og åbent sind. Mit liv har ikke altid været det mest lyserøde og jeg er idag klar over at det har gjort mig stærkere. Jeg sætter også en stor ære i at altid være så positiv som situationen gør det muligt og se det lyse i det verden byder mig. Alt sammen en del af min personlighed som jeg har bygget op igennem 45 år. Men selvom jeg mener at mit indre ikke er en dag over 30 år så er der stadig nogen ting jeg ikke ville gøre idag som jeg gjorde den gang.

Når vi planlægger ferie er det pludselig blevet en meget høj prioritering at hotellet er børne frit og larmen begrænset til det minimum. Der må gerne være barer og restauranter men gerne med en aldersgrænse over de +30 år, altså vores jævnaldrende ,-)  Det er dog bare lidt mærkeligt at selvom vi altid prøver på at undgå for meget børnehave og teenager diskoteker når vi er på ferie eller i byen, så sker det ALTID at vi netop ender det sted vi prøver på at undgå. Skrigende børn eller støjende teenager… Måske er det fordi de drages til mig. Misforstå mig ikke, jeg elsker småbørn som den mest passonerede pædagog jeg er og ifølge K den seje teenagermor, MEN ikke når vi er på ferie, der har jeg brug for ro og kun støj når jeg selv skaber det eller opsøger det…..

Endnu et sjældent men dog eksisterende bevis på at jeg blevet ældre er at for nylig oplevede jeg en jævnaldrende mand rejse sig i sporvognen og han mente åbenbart jeg var en aldrende kvinde da han tilbød mig sig siddeplads. Jeg takkede noget fornærmet nej og bagefter blev jeg flov over mine tanker omkring hans gestus. Det kunne jo faktisk godt være, at han bare ville være venlig mod mig fordi jeg så godt ud den dag eller fordi han bare var venlig mod alle der kom ind og ikke fordi jeg var gammel og trængte til at sidde ned. Haha fordomsfuld min bare….

Udover min tanker og general forandring i klogskab og modenhed er der naturligvis også sket en masse fysiske forandringer gennem årene, synet, kroppen generelt og nye behov.

Brillerne – 

Jeg ved at jeg er blevet ældre, ikke gammel bare ældre når brillerne er det eneste jeg aldrig forlader hjemmet uden. Pungen, nøgler og selv makeup kan jeg klare mig uden men brillerne, Nej den går ikke!

Brillerne som gør at jeg har en mulighed for at læse hvad der står på mælkekartonen eller hvad prisen er på den smukke skjorte jeg på ingen måde kan leve uden. Problemet er ikke at det er utydelig men derimod at det er fuldstændigt umuligt, at læse hvis jeg ikke har briller på eller har et yngre menneske i hånden der ikke har nået dette stadie i sit liv endnu. Det kan ikke siges tydeligere – Det er pisseirriterende at ikke kunne se de mest almindelige ting jeg altid kunne se før jeg blev ældre!

p7070084

Når jeg nu skriver om synet og briller skal det da nævnes at min nye ven når jeg syr på min gamle Singer-maskine er nåledimsen (som jeg ikke ved hvad hedder) Åh den kære nåledims. Det er p.t den bedste opfindelse, ever. Jeg skal sy kaninører og gulerødder til K og veninden og det kan kun gennemføres hvis jeg har nåledimsen OG  lommelygten tændt på telefonen OG briller på, stadig er det en udfordring at få tråd og nål til at høre sammen. Jeg elsker at sy men shit det er en udfordring at nålen skal trådes….

p6200001

Håndtasken – 

Ikke nok med at min mest nødvendig ejendom er mine briller har min håndtaske også gennemgået en forandring. Jeg er kommet i den situation hvor jeg er begyndt og “pakke” min taske med ting som jeg aldrig nogensinde før tænkt på at medbringe. Ting som kan redde enhver situation og ting som min mor altid havde med da jeg var yngre. Utroligt at jeg ikke skal have en kuffert med hver gang jeg bevæger mig udenfor døren. Men nu kan JEG redde alle akutte situationer. Alt fra toiletbesøg i det fri, beskidte hænder, vabler eller andre uforklarlige sår, tørst, hovedpine, ondt i halsen, tyggegummi trang og you name it, I got it….

p7070083

Shopping – 

Når den står på shopping ville jeg ønske jeg kunne sige at jeg er eksperten. Men desværre har jeg erfaret at alt det tøj jeg mener er flot og perfekt til mig er ikke sandheden. Jeg lever åbenbart i en tidskapsel hvor tøjet har en tendens til at være det samme som år tilbage men også med en god portion mormorstil indover. Er det noget min sjæl ikke er så er det mormor, endnu. Denne nye opdagelse er ikke min egen erfaring men derimod noget min elskede familie har konstateret og nu er jeg i den situation at jeg prøver på at finde min stil, Stilen som passer en 45 årig kvinde med en sjæl som en 30 årig.. Tro mig det er ikke nemt og jeg leder på fulde hammer og det giver ovenikøbet en masse motion når jeg nu skal trave rundt i alle de shoppingentre der findes her i Melbourne og bruge penge på nyt tøj. Det kræver det jo når den nye stil skal findes. Men er jeg Classy, sexet eller bikerbabe? Måske alle tre….. Hjælp mig jeg bliver vanvittig. Hvem er jeg endelig?

Apropos shopping – Er det bare mig der er begyndt at købe sko der er nemme at tage på og behagelige at gå i? Det kan jo ikke altid være Sneakers eller Nike, hvilket jeg mener er en gave til kvinder i middelalderen og slet ikke til de unge. Mine enorme skosamling tyder på at jeg køber sko efter udseende mere end efter bekvemmelighed og jeg svømmer i stilletter jeg måske kommer til at bruge en dag hvor mine fødder bliver smertefri og mindre. Måske kommer mine store brede pladder til at blive mere Askepot-agtige med alderen.. og så skal kun gå i stiletter.p7070086

Tør jeg nævne mormortrusserne…. Altså kun når det ikke skal være erotik undertøj. Jeg må ganske kort nævne de unge år hvor bh’en var fast kropbeklædning døgnet rundt, nu sker det oftere og oftere at jeg slipper dem fri og selv i fuldt dagslys og naturligvis kun når jeg er alene. Jeg er født i 70’erne og det må ligge i generne…Mere om det emne skal jeg nok skåne jer for.

 

Kroppen – 

Hvad sker der med kroppen når vi bliver ældre? Jeg ved ikke hvad der sker med jeres kroppe, skønne kvinder men jeg ved hvad der sker med min… Og det er ikke for sarte sjæle.. meget alvorligt!

Håret bliver gråt, det er dog ikke så slemt. Mit hår startede allerede i slut tyverne at vise tegn på at det ikke kunne rumme min flotte leverpostej farvede lokker. Det startede stille og roligt med enkelte hårstrå og er så idag endt med at jeg overvejer at få farvet mit hår så jeg kommer til at ligne en vaske ægte vinterprinsesse. Det ville jo passe meget godt sammen med mine Askepotfødder jeg får på mine ældre dage… Idag har jeg lært at leve med de grå hår og det er selv om at den hårfarve på ingen måde matcher den personlighed jeg bærer rundt på. Derfor lever jeg med det, inde under alle de andre farver.

Ydermere må jeg desværre konstatere at ting som skaberen, voksbehandlinger og tråde er blevet redskaber jeg benytter om ikke dagligt, så meget tæt på. Det er et evigheds projekt, næsten som at fjerne sand fra Sahara.. Ja I læste rigtigt, jeg har med årene fået meget mere hår på kroppen og måske er det bare mig men det er lige før jeg kan høre og se det vokse. Jeg læste engang en artikel om – Fordele med at blive ældre og en af de fysiske tegn var at vi kvinder får mindre hårvækst.. HA! De glemte sku’ at spørge mig.. Måske er mine hårceller rent faktisk dallet ned langs kroppen ligesom resten af mine kvindelige former unægteligt trækker sydpå. Fordelen er dog at jeg har fået en mulighed for at udvide min hårfjernings horisont og er igang med en eksperimenterende fase hvor alt prøves, alt fra voks hjemme og ude, pincetten, trådene, skraber i mængder og selv “all natural”. Det sidste kan jeg garantere, at det ikke vil ske igen. Min sjæl er sku’ ikke en gorilla og bliver det aldrig .

Nok om det hår….

Kroppen trækker sydpå og det er da ingen hemmelighed men hemmeligheden er at acceptere situationen og det er blevet meget nemmere med årene. Jeg ser ud som jeg gør og vil da gerne ligne en supermodel, nej! det vil jeg endelig ikke men derimod en kvinde der er glad for sig selv og sin krop. Der er jeg ikke helt endnu men kommer tættere på for hver dag der går.

Ja jeg må konstatere at jeg er blevet ældre og heldigvis for det. Jeg er blevet klogere og forstår konsekvenserne ved min handlinger og valg. Jeg tro på mig selv og accepterede forandringer der sker på godt og ondt og bliver bedre og bedre til at leve livet fuldt ud. Tiden går og vi skal alle huske på at nyde dagene, månederne og årene… selv timer og minutterne. Pludselig en dag er det hele forsent og hvis du er helt ærlig kan du sige at du opnået det du ønskede med livet da du var ung? Er du blevet til den du ønskede at blive?

Jeg er der ikke endnu, men er godt på vej.

 

 

Knus fra Lenda

Holy moly I did it….

Det har aldrig været min intention at denne blog skal være en slanke-blog og det er selvom slankekure, op og ned ture, følelsen af nederlag og tanker som tabere har været en del af min selvopfattelse de sidste 23 år. Jeg har lovet mig selv at her skal det ikke fylde alverdens da jeg ikke ønsker at forblive i denne selvopfattelse af negativitet. Det er hverken sundt for mig eller særligt sjovt for læseren.

Men nu er jeg i den situation at efter ufattelig mange år som taberen der ikke kunne tabe sig kan jeg nu se en fremtid som vinderen. Jeg har nemlig vundet mit første delmål . Jeg er ikke gået amok eller på nogen måde blevet fanatisk, derimod har jeg åbenbart fundet en indre ro til at gøre noget ved det, med lidt hjælp fra min nye læges opdagelse.

Jeg har ingen facit liste på århundrendes slankekur eller løsningen på andres udfordringer Jeg har fundet løsningen på mine udfordringer og denne gang har jeg hjernen med i hvad jeg gør. Som jeg skriver tidligere er jeg ikke blevet fanatisk og er på ingen måde en sundhedsfreak” eller “hirselis”, altså absolut ingen fanatisk tankegang her. Jeg nyder stadig den vidunderlige gode is og bager en lækker chokoladekage i ny og næ. Jeg spiser stadig sværen på flæskestegen og drukner det hele i en god flødesovs. Forskellen er bare at jeg gør det med måde og er bevidst om at det der kommer ind skal forbrændes væk igen. Forskellen på dig og mig og vores slankeudfordringer er også, at jeg fundet ud af min lever ikke havde så godt.

Jeg kan stadig blive meget forundret over hvor lidt der skulle til for at jeg så lyset. Min mindre positive side kan godt blive en smule harm over at det ikke er blevet opdaget tidligere når jeg henvendt mig til egen læge i Danmark med simple symptomer som dårlig ånde, sure opstød, manglende vægttab og ikke mindst manglende energi. Istedet for at undersøge det største organ i hele kroppen har lægen gentagne gange valgt og give mig diverse piller mod sure opstød og dårlig ånde og d-vitaminer i litervis. Alt sammen med en middeltidlig effekt.

Ja! pyt nu med det og hvor heldig er jeg ikke, at den nye læge i mit nye hjemland opdagede med det samme at der var noget i min krop der ikke havde det godt og efter røntgen viser det sig at det er min lever der af en eller anden grund ikke trives. Jeg ved endnu ikke hvad den fejler men som det menneske jeg nu er så må jeg da gøre noget ved det. Måske kan jeg ændre mine fremtidsperspektiver og overraske selv en meget kompetent læge med en frisk velfungerende lever når jeg skal igang med de mange undersøgelser.

Min nye mission blev derfor at min lever skulle under mine kærlige hænder og en ekstra overraskelse i denne process er, at jeg nu er begyndt og se en stabil nedstigning i tøjstørrelser og et stigende energiniveau. Jeg ved ikke om det er fordi min lever har det bedre eller om den overhovedet var årsagen til mit manglende vægttab men det er også ret meget ligegyldigt fordi det virker jo.

Idag har jeg nået mit første delmål ved meget simple ændringer i min indtagelse af livets nydelses-eliksir.

p6170039

Efter mange timers undersøgelse omkring lever-funktion og hvad jeg kan gøre for at forbedre min levers helbred er jeg kommet frem til at kål i alle former og farver er min yndlings grønsag og pro-aktiv er et kodeord når jeg handler ind. Oksekød og svinekød er ikke fuldstændigt væk men flere gange om ugen skiftet ud med fisk og kylling. OG det er ikke en friturestegte panering med fiskesmag jeg skriver om men derimod fisk i ovnen, kogt og min yndling sushi. Alkohol og søde drikkevarer har aldrig været en stor del af mit indtag selvom der stadig er plads til rødvinstirsdage med veninden i Danmark og dateaften (hvilket ofte indebærer meget rødvin) ved spisebordet med manden eller en kold øl på en bar i solskinsmelbourne. Det fylder bare ikke så meget og har aldrig gjort det.

p6140033p6140032

Så til alle jer der tror jeg har en alko-lever så må I tro om igen 😉

Min nye drug er nu citronte, det vil sige varm vand med en citron i. Det lyder måske klamt men tro mig det er vanedannende og en gave til en lever der ikke har det så godt. Det hjælper nemlig leveren med at udskille de mange affaldsprodukter istedet for at ophobe det i kroppen. Hvorfor er der ikke noget der har fortalt mig det før???  Og ved du/I endelig hvordan jeres egen lever har det? Måske er det årsagen til den evige træthed som så mange af jer går rundt med. For et par dage siden faldt jeg over en selvhjælps artikel omkring lever-funktionen og tippet var her, at spise en hel masse grønne aspagers (kan koges let) og når du efter dette måltid urinere kan lugten eller mangel på lugt afsløre lidt om din levers funktion. Jeg kan kun konstatere at hvis der skal luftes ud så bør du/I tænke over hvordan leveren endelig har det.

Alt i alt små ændringer i mit liv som nu har givet mig energien til at gøre brug af vores lille meget funktionelle fitnessrum som er en del af vores ejendom. Utroligt nok kan jeg nu sige at jeg dyrker motion næsten hver dag og det der er endnu mere vildt – jeg nyder det faktisk fordi jeg kan…

Som jeg sagt før – Om det er min lever der nu har det bedre og kan udføre det arbejde den burde gør eller om det er noget andet, det ved jeg ikke og er også ret ligeglad. Det virker og skulle mine fremtidige lever-undersøgelser vise sig at være knapt så positive så har jeg gjort noget ved det allerede nu og er så meget mere ovenpå til at modtage de eventuelle udfordringer de eventuelt dukker op.

Personligt syntes jeg selv at jeg er skide-sej og jeg må fejre mit nået delmål og min nye vinderfølelse med et meget dyrt frisørbesøg og en ny hårstil. Håret er blevet kort og det forbliver det forever (undskyld mammeluk) men hårfarven matcher min gamle personlighed og må ordnes og friskes op. Det er ingen hemmelighed at jeg siden de unge år har haft mange grå hår som åbenbart har tænkt sig at blive, selvom jeg ihærdigt prøver at overbevise dem om det modsatte. Faktum er bare at jeg ikke ønsker at farve mit hår så meget og ofte som jeg gør da det absolut ikke er sundt for hverken hårbund eller miljøet. Det er så den besked min søde meget unge frisør får når jeg dukker op til min forkælelses time. Jeg pointere at jeg på ingen måde ønsker at ligne en middelaldrende grå kvinde og jeg ønsker ikke at lade de grå hår skinne i al sin glansløse charme. Min forkælelses time bliver derfor til en tre timer lang proces med to unge kvinder med de længste klør der nogensinde har kradset min hårbund og de bedste hårbunds massager ever, med alle klør fem og fast håndtryk. Det er lige før mine glansløse gråhår begyndte at blive selvlysende. Den gamle lager på lager hårfarve er nu væk og blevet erstattet med første behandling mod en lysere nuance.. Tre ganske kedelige timer når de ikke gad at massere hovedbunden mere og et stort gabende hul i min ellers meget stramme budget..

FØR

FØR

1½ time efter

1½ time efter

Efter ;-)

Efter 😉 en dårlig selfie…..

Men med et hår der passer på min nye spirende indre følelse. Nu kommer næste udfordring – Hvad skal jeg forkæles med når næste delmål er klaret?

 

 

Knus fra Lenda
Older posts