Dinnertime in Australia

b70d94e9-5bba-404f-abfd-bf607c483584

Lykken er en snap fra min bedste og meget savnede ven i Danmark, og hendes søde datter er min nye heltinde. – Min datter spørg mig om jeg ikke kan bage rigtige boller, ligesom Lenda Casmose’s. Se det! er en klassekommentar og gjorde min dag en hel del bedre. Så ! Søde L hvis du får brug for en god opskrift på de gode boller skriver du bare til mig og jeg vil give dig verdens bedste opskrift.. Pst! Sig ikke noget til mor!

Som lovet kommer der nu nogle af mine yndlingsopskrifter – Opskrifter jeg er faldet over i diverse blade, nettet eller i mine kogebøger…. og opskrifter der er et hit i vores familie.

Da en del af dem er australske opskrifter må i acceptere at nogle af målene er cups og nogle ingredienser kan være vanskelige at finde i det kolde nord.

En saftig lammesteg med en af yndlings grønsagerne, broccoli.. (opskrift fundet i et reklameblad i Australien)

d4d568f5-8d1c-4bb6-aa53-177103d2251a

Krydderiblandning

2 sp røget paprika

1 sp stødt kommen

1 sp stødt koriander

1 sp tørret oregano

1 sp fennelfrø

1/4 cup (60ml) olivenolie

Bland krydderierne i en stor skål.

Ca. 1 kilo Lamb butterflie leg

Læg kødet i krydderiblandningen og vende det rundt så alle overflader er dækket og hvil i min. 30 min.

Tænd ovnen på 180 grader ( brug evt grillen) og forbered grønsager efter eget valg. Vi fortrækker “rosting” af div. rodfrugter og kogt broccoli.

Steg kødet på alle sider og kom det i ovnen i ca. 20-30 min. Brug stegetermometer for at opnå den temp din familie foretrækker. Hvil kødet i 10 min. inden du skærer kødet ud i tykke skiver.

Servere og nyd!

Nudler med grønne bønner

Ja nemmere kan det ikke gøres!

996e9965-5ea3-4589-8b0b-87be62f17f9d

Quick nudler

Grønne bønner kogt i 2 min.

1 Løg brunet på en pande

Evt krydserurter du har

Miks det hele sammen i samme pande du stegt løgene og server i panden med evt. Hvidløgsbrød

Nem dejlig frisk hverdagsmad der tager maks 10 minutter at tilberede.

Tunsalat med alt du har i køleskabet – kan laves i sååå mange variationer. Her er min!

949e9cc0-0a52-45c8-866f-4cc0fa1193d6

Tun, Æg, rødløg, pasta med pesto, tomater, agurk, icebergsalat og fetaost

Friskt i varmen og hvis du gør som jeg – skær alt ud og servere i skåle så kan alle tage hvad de vil og ønsker, lidt som en hjemmelavet salatbuffe.

Brød i lange baner, sundheds grader og geniale til madpakken…. (opskrifter fundet i diverse kogebøger og på diverse hjemmesider og mad-blogs)

Foccasia brød til festlig lejlighed

f14beeef-8355-45f8-912d-451dcdc6fcff450 g Pizzamel

25 g gær (jeg bruger et brev tørgær aktiveret i 1 dl vand)

3 dl vand

2 dl olivenolie

1 tsk fint salt

Pyny: Havsalt, frisk rosmarin

Bag i ca. 20 min. I en 220 grader forvarmet ovn.

Nemme pitabrød

46f46e15-c595-4324-8603-fe40fd6f1343

500 g hvedemel eller groft mel

3 1/2 dl lunket vand

25 gær

1 tsk groft salt

Opløs gæret i vandet og ælt de hele sammen til en smidig dej. Hæv 1 time. Del dejen i ca. 6-8 boller og tril dem runde, rul hver bolle ud til en stor flad cirkel. Meget tyndt. Læg på bagepapir og hæv 10 min. Bag dem i ca. 6 min. Til de er blevet store balloner og svagt lysebrune (næsten hvide).

Brug dem til Pita, madpakker eller what ever you want.

Så blev det tid til nogle af den sundeste opskrift, som jeg lært at elske….

Min levereliksir – (Opskriften fundet på en health-hjemmeside)20108556_10213421194502526_4634860349892991569_n-kopi

1 håndfuld persille

1 citron uden skræls og evt. i fileer

1/2 skrællet agurk

Vand efter eget ønske og blend.

Ideen til denne eliksir fik jeg da min lever havde sine dfordringer og jeg søgte efter noget der kunne udrense min krop, som ikke var med en masse kemi eller lægemidler. Jeg er på ingen måde et sundhedsfreak men denne drink er guld, prøv det og din krop vil elske dig.

Eliksiren bliver meget grynet så mit råd er – ned med det!

Lykken er: at nyde en hjemmelavet flødebolle uden den klæbende dårlige samvittighed. Det tager en krig og kræver en masse udstyr MEN det er det hele værd. Opskriften er fra bagedysten dog med mit eget twist – større og drys af peanuts.. mums og fedtede, syndige men fantastisk gode. Keg oploader opskriften på billeder så det burde være nemt at printe og tro mig I vil elske det..

e92b9cfe-76e5-4afa-83c5-e791002aeedb

32f0e76d-17a5-4f8c-bdbe-dc3506547502 574486e8-da43-45d3-b3e6-eba1f52a4919

MEN

Nogle gange skal der kun en god kop kaffe og en tomatmad til for, at skabe lykke i min mavse.

efe6f744-2fa4-40c6-ae57-e560593700df

79da004d-9741-4b4c-af72-0b8446a224c9

Ja det var så et par stykker af mine yndlingsopskrifter for tiden – Jeg kommer løbende til at dele nye og anderledes opskrifter jeg falder over i dette skønne land.

Hvilke yndlingsopskrifter har I ??

see ya!

Knus fra Lenda

Venner vokser ikke på træerne men sommetider står de på stranden og venter..

Har I savnet mig?

Måske har I opdaget at der har været meget stille på bloggen den seneste tid og det skylden simpelhen at der har været andre ting der har fyldt i mit liv, nemlig vennerne.

Jeg skal lige fortælle at dette indlæg ikke indeholder nogen billeder da jeg ikke fik indhentet tilladelse til at vise billeder af mine dejlige veninder og venner… og jeg vil ikke risikere at støde nogen.

download

Det lyder næsten helt teenager kliche-agtigt og det er det sikker også men på trods af det here we go!

Faktum er at jeg havde den overbevisning at venner ikke var noget der voksede på træerne eller stod og ventede på mig. Det har jeg dog erfaret ikke er hele sandheden. Jeg er p.t den glade ejer at et styk “ven” der har kontaktet mig på stranden. Sjovt nok er det ikke en jævnaldrende person eller en med fælles interesse, udover sol og strand. Det er ikke en kvinde som mine venner ofte ender ud med at være. Nej! det er en ældre herre på omkring de 70 år (vil jeg skyde på) som jeg i lang tid, d.v.s. ligesiden jeg begyndte at benytte strande udenfor hoveddøren, sagt goddag til og sendt et venligsindet smil. Vi har nu startet en lille samtalegruppe med to faste medlemmer og nogen gange en tredje, hans kone. Vi vender emner som solen og dens stråler og han underviser mig i hvordan jeg kan helbrede solbrændthed og bare hvordan det ellers går… En sludder for en sladder. Han har været en del bekymret for min røde arme, som han nu kan konstaterer ikke er i fare mere. PYHA! Så er jeg mere rolig…. Min ven på stranden er så hyggelig og næste gang jeg møder ham må jeg nok hellere spørge ham hvad han hedder (grineren)

På baggrund af denne morsomme oplevelse skal dette indlæg uden tvivl omhandle mine venner. I må gerne se det som en hyldest og der sidder sikker nogle af jer og tænker – Er det mig hun skriver om? og det er det sikkert. Jeg nævner bevidst ikke nogen navne men du/I ved hvem du/I er <3

Vores flyt til Australien betød at jeg måtte forlade de dejligste kvinder og vennepar i Danmark, venner som jeg har så mange gode minder sammen med og selvom vi ikke sås hver dag og så ofte som vi ønskede, så er de alle en stor del af mit liv og den person jeg er. Venner som jeg har sammen med T og venner der kun er mine, gamle venner og nye..

Venner for mig er mennesker jeg kan være i selskab med uden at bære en maske og venner er nogle jeg med garanti ved ikke bærer en maske. Mennesker jeg kan vise følelser overfor og som er ærlige og sjove… Jeg har mødt mange mennesker gennem mit liv som jeg den dag idag kalder mine venner (selvom vi ikke ses så ofte) og i dette indlæg vil jeg fremhæve nogle helt særlige… Venner der ikke er biologisk familie men som føles som netop det.

Inden vi flyttede havde jeg en forstilling og forventning om at der nok ville falde nogen fra – I kender det godt, ude af syn – ude af sind og det havde jeg accepteret. Men nu snart 1 ½ år senere kan jeg konstatere at der ikke er faldet en eneste fra, derimod er der kommet en mere intens og ærlig kommunikation mellem os alle. Måske er det ikke face to face men sentimental som jeg er gemmer jeg alle skrevne ord og alle billeder der er sent til mig i Australien. Som jeg skrev i et tidligere indlæg så er de sociale medier med til at gøre fraværet meget nemmere og jeg tør slet ikke tænke på hvordan livet havde været for bare 20 år siden, det gider jeg dog ikke at dvæle i mere og… De sociale medier er her for at blive og tak for det.

Hjemme i Danmark efterlod jeg et job som jeg elskede, og dermed også nogle kollegaer der med tiden blev nære venner og det er selvom jeg kun nåede at være på stedet i 2 dejlige år. Dejlige, varme, åbne og ikke mindst sjove kollegaer som jeg nu er så heldig, at kunne kalde veninder. Veninder hvor den fælles nævner er passionen til den pædagogiske verden og alt det andet der sker rundt omkring os. Jeg elsker at læse, at de mødes til kaffe og hygge i det danske og må indrømme at jeg er jaloux. Jeg vil jo være med, men jeg ved med garanti at jeg bliver en del af deres fællesskab når jeg vender snuden hjemad om 1 ½ år. I skal alle vide at hver gang I “tagger” mig i et facebook opslag eller deler et fælles minde så varmer det mit gamle hjerte og kærlighed til jer alle vokser. Ordne behøver ikke at være mange men så længe de er der så er jeg den gladeste veninde man kan få <3

Midt i denne gruppe skønne pædagoger er der en særlig kvinde der har gjort særligt indtryk på mig og hun er en gave. Lige meget hvad der sker “hjemme” så glemmer hun mig aldrig. Hun skriver ofte lange lange beskeder til mig og er altid opmærksom på hvordan jeg har det. Selvom jeg ikke har en forventning, at alle skriver lange beskeder eller hele tiden så kan jeg altid stole på at denne kvinde gør det. Fordi hun tænker på mig og en ting er sikkert jeg tænker ofte på hende- Kys til dig!

Tak piger –  jeg savner jer hver dag, den faglige sparring, grinene og den utrolige varme og tryghed jeg føler i jeres selskab og særlig til dig – du ved hvem du er!

Jeg efterlod også en kvinde der har været i mit liv de seneste 15 år, en kvinde der startede med at være kollega og som idag er den bedste ven, ever. Hun er mit spejl og jeg tør godt sige, min søster. Hun er savnet hver dag og sommetider skal jeg fange mig selv i at se mennesker der ligner hende på gaden i Melbourne. Jeg savner hende fordi hun kender mig aller dybest inde og jeg kan ikke skjule noget for hende og omvendt. Jeg kan med garanti sige at uanset hvor i verden jeg må befinde mig så er hun altid med, i mit hjerte.

Du ved hvem du er, jeg behøver ikke at nævne dit navn… Savner dig hver dag så meget at det nogen gange gør ondt langt ind i sjælen. men der kommer en dag hvor vi ses igen og du er altid med mig.

Venner er også dem jeg har sammen med T, gode, nære og sjove fællesskab hvor vi kan være os selv og føler os trygge. Venne-par der er kommet ind i vores liv gennem T’s arbejdsliv og som har udviklet sig til noget stort, så stort at det ene par rent faktisk kommer ud og besøger os i Australien. Sikke en gave at modtage….

Kære par og jeres skønne skønne børn, tak for jer og fordi I venter på os.

Til jer der ikke kan vente mere men kommer her ud. Ord kan ikke beskrive hvad det betyder for os – så jeg siger ikke mere <3

Når jeg nu skriver nogle kærlige ord til mine kære venner skal jeg absolut også nævne de nyeste skud på stammen. Nogle dejlige (ved godt jeg skriver dejlige mange gange men det kan ikke siges nok) kvinder der svarede på min dating annonce. (En annonce/efterlysning jeg lagde op i facebook gruppen for dansker i Melbourne) Det endt ud i nogle meget forskellige kvinder som alle beriger mit liv på den rigeste måde. Fælles for alle er at de er kommet til Australien p.g.a. mandens arbejde, de er alle hjemmegående super kvinder og ikke mindst – de er dansker.

Den første “date” jeg var på var med en kvinde der er en del år yngre end mig og som har en sjov lille datter. Vores fælles nævner er at vi begge er pædagoger. På trods af aldersforskellen er vi et godt match og jeg nyder hende og datterens selskab. I dette gæstfrie hjem mødte jeg endnu en kvinde som jeg sidenhen har været på frokost”dates” med og igen selvom jeg er alders-præsidenten har vi en masse at snakke om. Vi har fælles oplevelser med i bagagen og hendes væremåde gør mig tryg og jeg føler en ærlighed og oprigtighed i hendes selskab.

På min anden date mødte jeg endnu en skøn kvinde over en kop kaffe i Elwood. En kvinde jeg anbefaler alle, at have i sin vennekreds. Ikke nok med at hun er et smilende og dejligt menneske at snakke med så har hun også en stor viden omkring de praktiske ting her i landet. Når jeg nu kan konstatere, at jeg stadig føler mig ny og usikker i et land med mange forskellige og anerledes systemer så føles det trygt at snakke med hende. I mine øjne ved hun stort set ved alt og skulle vi komme ind på et emne hvor hun er på udebane så går der ikke så lang tid før der tikker en besked ind på min telefon. Hun er meget gæstfri og har lige adopteret en skøn hund som har et ligeså skønt sind som sin ejer og sikkert også hendes datter som jeg endnu ikke har haft æren af at møde, men det skal nok komme. Denne kvinde er “kvinden” der fik mig til at smage bananbrød og jeg kan nu konstatere at det rent faktisk smager godt… Jer der kender mig ved godt hvor meget jeg har hadet duften, lugten og smagen af bananer..

Udover disse skønne kvinder bliver jeg nød til at nævne, at venskab ikke behøver at være et fysisk forhold. Jeg har lige siden min dating annonce skrevet sammen med en kvinde der bor cirka 300 kilometer væk fra Melbourne og selvom vi aldrig mødt hinanden kan jeg mærke at hun er et rart menneske som jeg glæder mig til at på et tidspunkt at møde hende. Måske en moderne måde at have venner på men ikke desto mindre vigtigt at nævne.

Til sidst og absolut ikke mindst den seneste kvinde jeg mødt, er nok det menneske jeg sætter aller størst pris på lige nu. Ikke fordi jeg ikke sætter pris på alle mennesker i mit liv men denne kvinde har, uden at lyde for sukkersød virkelig gjort et positivt indtryk på mig og på sin helt egen måde nok reddet mit ophold her i Australien. Vores venskab startede med en dialog på messenger over mange uger. Vi havde ikke muligheden for at mødes p.g.a. af diverse Danmarks besøg og gæster m.m. Men pludselig en dag på hjørnet af Spencer street og Collins street stod hun, min kære nye ven som jeg er meget taknemlig for. Vi har lige siden første dag snakket godt og meget sammen og vi har en fælles forståelse for hinandens udfordringer og glæder. Vi deler næsten alt…. stort set 🙂 Vi savner hinanden når vi ikke er sammen og det er selvom der kun er gået 2 dage. Vi oplever Melbourne i regn og rusk, alene og sammen med andre. Vi tager på sightseeing ture, ture i forskellige parker, spiser frokost og drikker drinks på tidspunkter hvor vi har lyst til det, vi drikker kaffe – One flat white and skim milk and one Long black. og til tider kører vi en tur. Med andre ord vi nyder hinanden og taler om livet. Denne veninde er gået lige ind i hjertet på mig og der kommer hun altid til at være.

På trods af mange dybe samtaler er der dog en ting vi IKKE snakker om og det er at jeg en dag skal tilbage til Danmark…. Så siger vi ikke mere om det!

Den nyeste udvikling er at vores mænd mænger sig, på den gode måde. De har så ondt i røven over de oplevelser vi har sammen at de måtte deltage. (blink blink)Nej! spøg til side, det er dejligt at de er med engang emellem. Det er trods alt dem der knokler så vi kan nyde det liv vi gør og der skal ikke herske nogen tvivl om at det sætter vis stor på pris på.

Kære du – tak for at du kom ind i mit liv på det tidspunkt hvor jeg havde som aller mest brug for netop dig – TAK!

Tak til alle mine veninder og venner i har alle og hver en stor plads i mit hjerte også selvom vi ikke kan se hinanden hele tiden.

 

Knus fra Lenda

Forventningerne jeg forventer!

 

Åh! De kære forventninger, forventninger som har det med at tage røven på mig når jeg virkelig ikke forventer det. Forventninger til hvad der skal ske eller ikke ske.

Mine forventninger for denne uge var ikke særligt store og jeg havde en fornemmelse at jeg ville komme til at kede mig nogen så grusomt. Men nikke nikke nej! Det kom så slet ikke til at ske.

T er som I alle ved stadig i Indonesien og knokler. K har ferie, nærmere bestemt så er det springbreak i Victoria. Hele fjorten dage med ren og skær afslapning, ja og så alle lektierne der skal ordnes inden skolestart. Endnu en knokler med skolearbejde og jeg glemmer på ingen måde den store der knokler der hjemme i Dk.. You go girl! store K <3

En af de første dage i denne uge bliver jeg ringet op af T’s forhenværende kollega og nu vores danske ven i landet på den anden side. Han spørg om vi (jeg og K) vil med i Zoo. Nærmere bestemt Werribee open range zoo, en slags Knutenborg safari park.

Det bliver da til et rungende Ja og hurtigt som et lyn bliver K hevet ud af sengen og beordret i tøjet. Denne invitation takker jeg på ingen måde nej til så stakkels K har ikke noget valg. Men heldigvis takker hun også ja uden protester, måske kom der en lille beklagelse over den knapt så kærlige vækning. Hårdt liv stakkels teeangepige (blink blink)

Det er nu luksus, at blive hentet og kørt lige til hoveddøren. Hoveddøren til nye oplevelser.

Werribee open range zoo er dog på ingen måder som Knutenborg safaripark, det er meget anderledes bland andet bliver bilen parkeret udenfor og det er nok meget godt da halvdelen af Melbournes 4,8 millioner indbygger har valgt at besøge dette sted lige netop idag.

På en besynderlig måde virker dyrene her lidt mere eksotiske når temperaturen er over de 25 grader og himlen blå som jeg kun oplevet den her. Måske er det bare min opfattelse og jeg ved godt at vi ikke har zebraer og næsehorn her, men alligevel.

Vilde heste som næppe er vilde mere. Skulle efter signe være den ældste hesterace i verden.

Vilde heste som næppe er vilde mere.Ifølge guiden er disse heste den ældste hesterace i verden.

Vel indenfor og så meget  i en kilometer lang kø –  bliver vi alle (140 styk af gangen)  kørt rundt i en gigantisk lasbil/bus og sammen med millioner af  børn og deres til tider glade forældre, ja så bliver det meget lidt safariagtigt.. Måske safari på et familiebudget. Efter en lille times rundtur i open range delen går vi rundt i parken som har lidt gorillaer, flodheste og så kan jeg faktisk ikke huske flere dyr.

pa030022

Næsehorn på SPA ophold

Næsehorn på SPA ophold

Alfahan på jagt efter en snack - Watch out for the snake!

Alfahan på jagt efter en snack – Watch out for the snake!

Med vores eminente guide bliver vi ledt hen til gorilla buret hvor vi venter længe på at gorillaen skal have sin eftermiddags snack. Men det er rent faktisk ikke det der optager mig/os, pludselig opdager jeg en gul slange i det ene hjørne, ganske få meter fra madmor/zookeeperen og den flotte, stolte alfahan. Fuldstændigt uvidende fortsætter de deres show og det er selvom vi laver faktaer og prøver meget intenst at fange deres opmærksomhed. En ting ved vi da, ALLE slanger i Australien er giftige og kan være farlige for den enkelte.

Vi fik dog efter flere forsøg fanget deres opmærksomhed og i takt med at vi var på vej væk og hjem fik de en opgave som de helt sikkert ikke havde forvente den dag – indfange en giftig slange i et gorillabur…

Werribee open range zoo er absolut et besøg værd men jeg er meget i tvivl om vi skal tilbage igen.. Mine forventninger var få og jeg nød en dejlig dag i venners samvær. Deres gæstfrihed og åbne arme er en fornøjelse for os alle og vi er meget taknemlige.

Hippo on Hippobeach også kaldt Riverhourse

Hippo on Hippobeach også kaldt Riverhourse

Dagen efter var det K’s og min tur til at invitere på en roadtrip som endnu engang indebærer dyr og denne gang det australske dyreliv. Vi skal besøge en meget lille men spændende koala og kænguru park. Parken ligger tæt på Philip Island og indebærer en køretur på 1½ time syd for Melbourne og hjem igen. En køretur som jeg ikke gerne tager uden T og hans tekniske/mekaniske velanbragte hænder. I kender da efterhånden min holdning til M.B og dennes temperament. Men jeg beslutter at jeg ikke kan blive her, når der er så mange oplevelser der skal opleves.

Bilen er pakket med vand, kaffe to go og fire meget glade forventningsfulde piger og skuffede blev vi da ikke. Bilen kørte som en drøm og vores lille dyroase (vi har været der 2 og 3 gange før) skuffede på ingen måde. Dingoerne hyllede af glæde og K fik sin drøm opfyldt, at klappe en dingo på tætteste hold. Emuerne lavede sjov og kænguruerne med ungerne hængende ud af pungene var endnu engang en dejlig oplevelse. De blev aet, madet og fotograferet mere end gederne i Københavns zoo, eller måske lige meget. Det er altså bare noget helt særligt med dette meget unikke dyr som egentlig er et skadedyr og hadet af mange beboer i hele Australien. Det er noget særligt at opleve deres bevægelser på tætteste hold og se måden de bruger halen som støtte når de går og hopper. Maru koala animal park giver os også muligheden for at komme helt tæt på dyr der bærer deres relativt store unger rundt i pungen og det er bare toppen af nuttethed at se. Selv de små unger i pungen er meget tålmodige og acceptere at vi mader dem og de meget nysgerrige mindre børn, der måske ikke har et naturligt filter er ikke en hindring for disse tillidfulde dyr. Ja det er et zoo og det viser ikke virkeligheden men det forventer jeg hellere ikke. Jeg føler mig meget priviligeret og lykkelig over at få lov til at opleve denne del af verden.

429b3251-01d5-4750-8ab3-4e512568379e 13d39c94-0346-4b8f-9e65-bbefe135f366 2f4a1cbc-30ce-4415-8cdc-1eada1a9811f 398a5af6-70fc-48fc-bc30-2d739b561eb0 b1b23c5f-7d3f-4f42-bcba-1209d7b215dc 9d5cf200-5ecb-4667-8d29-2813b6b2e634

MEN det der var den sjoveste oplevelse denne dag var trods alt vores ( de to voksne tosser) snak med papegøjerne. De måtte ikke forstyres af os ( men det siger vi ikke højt) det forhindrede os ikke i at indgå en meget alvorlig, intens og underholdende dialog om livet og de store hvide fugle svarede med  – Hallo! Puha det var længe siden jeg grinet så meget når min nye og ekstremt underholdende veninde gik igang med at snakke med papegøjen. Hendes kropsprog og verbale sprog fangede den ene papegøje som begyndte at efterligne hende. Underholdningen ville ingen ende tage og jeg fik mig også en god snak med et par papegøjer i et andet bur.  Giv mig zebraer, flodheste eller alle andre dyr i hele verden men en papegøje der kan sige Hallo! slår alle rekorder for underholdning og vi skulle begge slæbes væk fra dem igen. Når jeg her dagen efter tænker på situationen griner jeg stadig og er så taknemlig at jeg fik lov til at opleve dette sammen med en ligeså skør kone som mig selv. Skulle mine kære naboer nu fange mig i en alvorlig intens dialog med papegøjerne vi har i træerne udenfor vinduer hver eneste morgen, ja så skal de nok også få sig et godt grin… Jeg indrømmer det gerne, igen imod mine egne forventninger – Jeg er fan af talende papegøjer. 

e0c29f9e-93a4-4002-8d49-6f20eb9198f4d4751c19-418a-46e9-ba66-72e4fe540cb3

Dejlig dag jeg kommer til at huske længe..

De to sidste dage står som forventet på rengøring, tøjvask og havearbejde. Foråret er her og vores hverdag starter på mandag. Skoletøjet er sendt til rens og hjemmet gjort klart til den store omgang, Mamma Mia (min standard rengøringsfilm) er gået igang og tornadoen kører.

Ligeså skønt der er med nye oplevelser som jeg på ingen måde havde forventet sker, så er det nu også dejligt når andre ting er som det plejer.

Nyd nu alle mine dyrbilleder og T og store K-  Jeg tænker på jer hver dag <3

 

Knus fra Lenda

Jeg er afhængig af …..

19396934_10213096504825487_9029727098832567102_n

Kender I det – Jeg skal lige hurtigt kigge på Facebook eller – Det må jeg lige snappe til … eller – Smuk udsigt, det skal lige på Instagram. Vi alle gør det i frokostpausen, i bussen, når vi venter eller nærmere bestemt ALTID og OVERALT.

Jeg gør det når jeg sidder foran fjersynet når der som sædvanligt ikke er en ski interessant at se på Jeg gør det når jeg drikker min morgenkaffe og når jeg keder mig eller oplever noget skønt, vildt, smukt og jeg tør godt at sige det – JEG er fan af de sociale medier og internettet. – Jeg er måske også afhængig af de sociale medier! Eller mere præcist er jeg bruger af Facebook, Instagram og Snap-chat.

Jeg har naturligvis en Linkeln profil men bruger den aldrig. Nok mest på grund af at jeg p.t ikke opholder mig på arbejdsmarkedet eller søger job. Men når (hvis) jeg vender tilbage til Danmark så får tonen nok en anden lyd. Jeg har ikke en Twitter profil og får det (nok) aldrig. Det har jeg ikke tid til da de andre medier optager min internet tid.

Jeg ser meget sjældent youtube videoer… og Netflix forgår mindre og mindre.. Blog sider bruger jeg hver dag og elsker det.

img_2284

Der skal ikke herske nogen som helst tvivl om at jeg er meget bevidst om at de sociale medier er en forbannet tidsrøver. Men har også til tiden været min redning i perioder hvor ensomhed har været min hverdag. Men den undskyldning kan jeg ikke bruge mere. Jeg er ikke ensom mere men bruger stadig medierne hver dag og pinligt nok flere gange om dagen. Om jeg er afhængig eller ej! Det ved jeg ikke, så ville der nok være klinikker for afhængighed på hvert et gadehjørne men så vidt jeg ved er det ikke et faktum.

Jeg gad godt vide hvornår jeg får dommen – Du er syg og det skal samfundet nok ordne! Alt andet kan jo behandles, rygning, gambling, ludomani, ja vist også sexafhængighed kan behandles. Men er sociale medie en afhængighed ???

billeder-fra-iphone-november-2011-006

Det eneste det fortæller mig er, at det har samfundet ikke råd til. Så skulle hele verdens befolkning der ejer en smartphone, tablet eller computer i behandling. Jeg ved godt at der nu sidder mange af jer der hjemme i stuen uden en af disse apparater i hånden og siger – Jeg er ikke afhængig, Jeg bruger det aldrig. Men er det nu sandt??? og hvor går grænsen for at det bliver et problem og er det egentlig et problem.

Jeg mener ikke jeg har et problem, men er du/I enig?

Jeg bruger Facebook som en livline til Danmark og på den måde holder jeg mig opdateret med det der sker i min savnede omgangskreds og det “gamle” liv jeg levede engang. Jeg indrømmer at jeg syntes det er skønt at følge gamle klassekammeraters liv, mennesker der har været en del af min opvækst i Sverige og som jeg nok aldrig ser mere. Hvor mange gange har vi ikke siddet og tænkt tanken – Hvordan mon min gamle barndomsven har det? Det ved jeg idag og hvad jeg skal bruge det til er et godt spørgsmål. Er du/I som mig født med en sund nysgerrighed så kender du svaret. Jeg nyder det….

Jeg bruger også facebook til at skabe nye relationer i en fremmede land og vigtigste af alt bruger jeg de mange grupper der er indenfor mit interessefelt, såsom Pædagog grupper, Danske kvinder i verden grupper, Køb og salg, og mange mange flere.  Jeg bruger det jeg kan og går pænt videre når jeg støder ind i noget der ikke interesserer mig. Jeg nyder (hvis jeg er helt ærlig) når mennesker bliver presset og ikke ser realistisk på ting der dukker op. Jeg forundres når folk sviner hinanden til, da de ikke behøver at stå til ansvar for deres påstande og kommentarer. Altsammen for at tilfredsstille min nysgerrighed.

Jeg bruger ligeså meget facebock til at dele mine oplevelser og her er det særligt til de savnede der hjemme i Danmark og Sverige.

Jeg bruger facebook til underholdning, information, glæde, forargelse, vrede – ja alle følelser min krop rummer.

Instagram bruger jeg derimod kun til at nyde min glæde ved fotografering og inspiration. Jeg syntes det er skønt at “lege” med redigerings programmer og skabe flotte inspirerende billeder fra min hverdag. Og ja jeg har et problem…. Brugen af hashtags. Jeg kan konstatere at jeg nok skal bruge en pille mod for mange hashtags og prøver virkelig at begrænse det for tiden. Kald mig bare crazy hashtaglady…. Jeg bliver ikke fornærmet.

Så blev det tid til at retfærdiggøre min brug af snapchat som jeg stadig ikke helt har set fidusen med. Jeg indrømmer gerne igen, jeg er bruger og kan godt se det sjove i at dele korte hverdags øjeblik til de få snapvenner jeg har, men hvad så????? Jeg er for langsom til at læse hvis der er beskeder med og må bede om evig tid på, jeg hader når jeg ikke når at gemme et flot, sjovt billede og hjælp mig! hvad er meningen med det?

Ja det var så det! Jeg er fan af sociale medier og internettet og jeg bruger det – Hvor mange tør indrømme det? Er jeg et ringere menneske fordi jeg bruger det hver dag?

Tja det mener jeg ikke selv – jeg kan kun konstatere at det er en del af mit liv og nok også derfor jeg er blevet en glad bloggertosse. Jeg elsker at skrive om det der optager mig uanset om det er i facebook gruppen – Our new home eller om det er på min blog. Jeg nyder og vide at min familie der hjemme i Danmark og Sverige kan følge med i mine tanker og oplevelser og at der så er en hel verden af mennesker der også læser det jeg skriver ser jeg kun som en bonus for både dem og mig selv. (blinkblink)

Men jeg har utroligt nok en grænse og min grænse går når jeg ser elskende par sidde på en cafe, restaurant eller bare går ved siden af hinanden og ikke ænser hinanden et eneste blik. Jeg bliver provokeret når jeg kan se de kun er optaget af deres facebook eller andet. Det er ski da ærgerligt, at vi er kommet så langt at mennesker ikke kan kommunikere mere. Er det fordi de ikke ved hvad de skal sige? Hvad er der i vejen med at kigge hinanden i øjnene og bare være stille? Lidt skræmmende hvad det ender med. Jeg bliver derimod ikke provokeret når smartphonen er med ved middagsbordet, både ude eller hjemme så længe den bliver brugt til fotografier og det ikke er for at undgå kommunikation.

img_0618

Så min konklusion er , at uanset om du bruger youtube eller ser de små videoklip med folk der enten bliver forskrækket, trykker bumser eller generelt bare dummer sig eller om du skriver lange romaner om dit/ mit kedelig liv er vi nok alle i samme båd – afhængige af de sociale medier og internettet.

Vi har udviklet os til et folk der elsker at dele og snage i naboens liv og er det ikke ok? Det er måske ikke ok men jeg acceptere det og gør det, hver dag…..

Knus fra Lenda

Mit hjerte

Ja så fik jeg prøvet det!

I min evige jagt på at finde årsagen til min hoste er turen nu gået til en hjertespecialist, Dr Ellims og Dr Scanner…

Og jeg starter lige ud med at konstatere at mit hjerte er velfungerende og der er ingen tegn på arvlige sygdomme eller forkalkning. Det eneste der blev konstateres er, at mit blodtryk er lidt højt hvilket med stor sikkerhed stammer fra nervøsitet.

Jeg har idag været til en hjerte stress test for at eventuelt finde årsagen til min hoste og manglende energi. Det var første gang for mig og nerverne var enorme og ikke lige til at få styr på. Jeg havde ikke den fjerneste ide om hvad jeg skulle gennemgå – på trods af Mr. Goggle så syntes jeg ikke at jeg fik korrekt eller tydeligt svar.

Det eneste jeg med sikkerhed ved er at jeg skal op på et løbebånd og løbe – pis det er jeg bare ikke god til endnu. På trods af jeg været flittig og øvet meget på det seneste…..

Jeg havde også luret at undersøgelsen også står på en form for scanning.

Som sagt har jeg enormt mange nerver i hele kroppen, ikke bare for selve testen men også for selve resultatet. Hvordan skal jeg håndtere et negativt resultat? og hvordan reagere familien på min situation ikke kun familien her men også familien vi har efterladt hjemme i Danmark? T var klar i spyttet, hvis der er noget alvorligt i vejen så tager vi hjem med det samme og fortsætter behandling i Danmark. Det ved jeg ikke om jeg er klar til endnu…

Vel fremme i det smukkeste Victoriaske hus bliver vi mødt af en sygeplejeserske som naturligvis beder mig om at strippe fra hofterne op, det havde jeg ikke lige forventet og følte mig meget bar og udsat. Hun fik dog beroliget mig med en masse pludder pladder snak om en norsk ægtemand og hende timelange besøg i København. Bla. bla og pludselig havde jeg fået en masse elektroder på brystet og maven og måtte med nød og næppe dække mig til med en skøn hospitals skjorte. På trods af min nye udsatte situation fik jeg modtaget hvad jeg skulle igennem de næste 30 minutter.

img_7455

Videre med nervøse skridt kommer jeg ind i et rum med en briks og det forbannede løbebånd – og to unge læger. Her står jeg med hele forpartiet i det fri, i et lille værelse med tre mænd og fik jeg sagt det, i bar overkrop. Shit, den har jeg ikke prøvet før. Kan måske virke som en drømme situation, men jeg kan hilse og sige at det slet ikke var i nærheden af mine drømme. Jeg bliver hurtigt beordret op på briksen og igen ikke en drømme situation…..

Min echokardiogram – undersøgelse går igang og der bliver taget mange fotografier af mit hjerte og den unge Doktor Scanner spørg om så mange ting, arvlige sygdomme, ubehag og almen tilstand. Han forklarer at jeg lige om lidt skal op på løbebåndet og heldigvis kun gå…. I samme sekund som det bliver konstateret falder min puls og mit høje stressniveau – jeg er i sikkerhed og No worries!

Op på løbebåndet med overkroppen fuld af elektroder og en sygeplejerske der på skiftevis med Doktor Ellims tager mit blodtryk. Piece of cake, det klarer jeg og naturligvis gjorde jeg det. Haha og jeg tog da lidt røven på dem (man må jo flotte sig lidt med tre mænd i et lille lokale) og når stigningen var meget høj og og hastigheden på maks. begynder jeg at småløbe men nej nej det måtte jeg ikke – kun gå meget stærkt. Min puls endelig er oppe i de røde felter skal jeg hurtigt af og over på briksen igen for at de to læger skal se hvordan mit hjerte arbejder under press. Bland andet for at se om jeg ikke har forkalkninger eller andet der forhindrer  mit hjertes fulde effekt. Ganske hurtigt ser de og viser T og mig at det hele er som det skal og jeg har et godt velfungerende hjerte. .

img_7456

$555 fattigere men så meget klogere og gladere sætter vi os ud i bilen og så kommer det hele – tårene, bekymringer der var og alle triste tanker. Jeg græder som pisket, af glæde over der ikke var noget i vejen med den største muskel jeg har i kroppen. Alt er fint og mit hjerte arbejder som det skal og ingen tegn på alderdom i mit brøst. Heldigvis havde jeg den bedste mand ved min side gennem hele forløbet og sikke en støtte han er, han trøster ved behov og bevarer roen når jeg er som mest stresset over uvisheden. Han er min “rock”…..

Mine tåre kommer fordi jeg er lettet over at jeg ikke havde ret i mine overbevisninger om at der nok var et eller andet.

En af ulemperne ved at ikke have et arbejde er at mine tanker pludselig har masser af tid til at skabe uro og ideer. Tanker som ikke altid er positive og nok bliver forstærket når jeg nu er i et fremmede land. Jeg føler mig ikke fremmede i landet mere men derimod fremmede indenfor sundhedsvæsenet. Jeg er jo på ingen måde den mest aktive hospitals gæst. Men nu kan jeg ånde lettet ud og med det kommer som sagt tårene. Min mor bliver ringet op, selvom det er midt i natten for hende tager hun telefonen og er også utroligt lettet. Det kan jo på ingen måde være nemt for hende at sidde i Sverige og bare vente på svar om der skulle være noget omkring de arvlige skavanker. Det var der heldigvis ikke og selvom jeg er en middelaldrende kone så er det en befrielse af snakke med min mor…

Tænk hvor er det åndsvagt at jeg egentlig har været så nervøs over dette afsnit i mit liv… Kombineret med at være langt væk hjemmefra og samtidigt være på ukendt territorium så føler jeg mig netop nu som en heldig kvinde, med et velfungerende hjerte og faktisk også flotte lunger, hvilket tidligere røntgen viste.

Angående hosten så skal jeg nu have foretaget blodprøver som bland andet bør vise om min lever har det godt, men mon den ikke har det. Jeg udelukker p.tikke muligheden for at jeg har en stædig hoste baseret på stress. Ja ja grin bare! ikke stress for jeg har meget at lave men derimod måske stress fordi jeg ikke kan slippe tankerne. Tænk lige over det 🙂

T og jeg fejrer de gode resultater med en lækker frokost på Healthy burgers ❤️

img_7458

Knus fra Lenda
Older posts