Ja så fik jeg prøvet det!

I min evige jagt på at finde årsagen til min hoste er turen nu gået til en hjertespecialist, Dr Ellims og Dr Scanner…

Og jeg starter lige ud med at konstatere at mit hjerte er velfungerende og der er ingen tegn på arvlige sygdomme eller forkalkning. Det eneste der blev konstateres er, at mit blodtryk er lidt højt hvilket med stor sikkerhed stammer fra nervøsitet.

Jeg har idag været til en hjerte stress test for at eventuelt finde årsagen til min hoste og manglende energi. Det var første gang for mig og nerverne var enorme og ikke lige til at få styr på. Jeg havde ikke den fjerneste ide om hvad jeg skulle gennemgå – på trods af Mr. Goggle så syntes jeg ikke at jeg fik korrekt eller tydeligt svar.

Det eneste jeg med sikkerhed ved er at jeg skal op på et løbebånd og løbe – pis det er jeg bare ikke god til endnu. På trods af jeg været flittig og øvet meget på det seneste…..

Jeg havde også luret at undersøgelsen også står på en form for scanning.

Som sagt har jeg enormt mange nerver i hele kroppen, ikke bare for selve testen men også for selve resultatet. Hvordan skal jeg håndtere et negativt resultat? og hvordan reagere familien på min situation ikke kun familien her men også familien vi har efterladt hjemme i Danmark? T var klar i spyttet, hvis der er noget alvorligt i vejen så tager vi hjem med det samme og fortsætter behandling i Danmark. Det ved jeg ikke om jeg er klar til endnu…

Vel fremme i det smukkeste Victoriaske hus bliver vi mødt af en sygeplejeserske som naturligvis beder mig om at strippe fra hofterne op, det havde jeg ikke lige forventet og følte mig meget bar og udsat. Hun fik dog beroliget mig med en masse pludder pladder snak om en norsk ægtemand og hende timelange besøg i København. Bla. bla og pludselig havde jeg fået en masse elektroder på brystet og maven og måtte med nød og næppe dække mig til med en skøn hospitals skjorte. På trods af min nye udsatte situation fik jeg modtaget hvad jeg skulle igennem de næste 30 minutter.

img_7455

Videre med nervøse skridt kommer jeg ind i et rum med en briks og det forbannede løbebånd – og to unge læger. Her står jeg med hele forpartiet i det fri, i et lille værelse med tre mænd og fik jeg sagt det, i bar overkrop. Shit, den har jeg ikke prøvet før. Kan måske virke som en drømme situation, men jeg kan hilse og sige at det slet ikke var i nærheden af mine drømme. Jeg bliver hurtigt beordret op på briksen og igen ikke en drømme situation…..

Min echokardiogram – undersøgelse går igang og der bliver taget mange fotografier af mit hjerte og den unge Doktor Scanner spørg om så mange ting, arvlige sygdomme, ubehag og almen tilstand. Han forklarer at jeg lige om lidt skal op på løbebåndet og heldigvis kun gå…. I samme sekund som det bliver konstateret falder min puls og mit høje stressniveau – jeg er i sikkerhed og No worries!

Op på løbebåndet med overkroppen fuld af elektroder og en sygeplejerske der på skiftevis med Doktor Ellims tager mit blodtryk. Piece of cake, det klarer jeg og naturligvis gjorde jeg det. Haha og jeg tog da lidt røven på dem (man må jo flotte sig lidt med tre mænd i et lille lokale) og når stigningen var meget høj og og hastigheden på maks. begynder jeg at småløbe men nej nej det måtte jeg ikke – kun gå meget stærkt. Min puls endelig er oppe i de røde felter skal jeg hurtigt af og over på briksen igen for at de to læger skal se hvordan mit hjerte arbejder under press. Bland andet for at se om jeg ikke har forkalkninger eller andet der forhindrer  mit hjertes fulde effekt. Ganske hurtigt ser de og viser T og mig at det hele er som det skal og jeg har et godt velfungerende hjerte. .

img_7456

$555 fattigere men så meget klogere og gladere sætter vi os ud i bilen og så kommer det hele – tårene, bekymringer der var og alle triste tanker. Jeg græder som pisket, af glæde over der ikke var noget i vejen med den største muskel jeg har i kroppen. Alt er fint og mit hjerte arbejder som det skal og ingen tegn på alderdom i mit brøst. Heldigvis havde jeg den bedste mand ved min side gennem hele forløbet og sikke en støtte han er, han trøster ved behov og bevarer roen når jeg er som mest stresset over uvisheden. Han er min “rock”…..

Mine tåre kommer fordi jeg er lettet over at jeg ikke havde ret i mine overbevisninger om at der nok var et eller andet.

En af ulemperne ved at ikke have et arbejde er at mine tanker pludselig har masser af tid til at skabe uro og ideer. Tanker som ikke altid er positive og nok bliver forstærket når jeg nu er i et fremmede land. Jeg føler mig ikke fremmede i landet mere men derimod fremmede indenfor sundhedsvæsenet. Jeg er jo på ingen måde den mest aktive hospitals gæst. Men nu kan jeg ånde lettet ud og med det kommer som sagt tårene. Min mor bliver ringet op, selvom det er midt i natten for hende tager hun telefonen og er også utroligt lettet. Det kan jo på ingen måde være nemt for hende at sidde i Sverige og bare vente på svar om der skulle være noget omkring de arvlige skavanker. Det var der heldigvis ikke og selvom jeg er en middelaldrende kone så er det en befrielse af snakke med min mor…

Tænk hvor er det åndsvagt at jeg egentlig har været så nervøs over dette afsnit i mit liv… Kombineret med at være langt væk hjemmefra og samtidigt være på ukendt territorium så føler jeg mig netop nu som en heldig kvinde, med et velfungerende hjerte og faktisk også flotte lunger, hvilket tidligere røntgen viste.

Angående hosten så skal jeg nu have foretaget blodprøver som bland andet bør vise om min lever har det godt, men mon den ikke har det. Jeg udelukker p.tikke muligheden for at jeg har en stædig hoste baseret på stress. Ja ja grin bare! ikke stress for jeg har meget at lave men derimod måske stress fordi jeg ikke kan slippe tankerne. Tænk lige over det 🙂

T og jeg fejrer de gode resultater med en lækker frokost på Healthy burgers ❤️

img_7458

Kram