Et vidunderligt møde med en fremmede

 

Det er dagen før mit første møde med en ukendt kvinde jeg mødt op på facebook og jeg er skide nervøs. Så nervøs at min mave ikke har det særligt godt idag. Mine forventninger er næsten ikke-eksisterende da jeg dårligt nok kan huske hvordan det er at være sammen med andre mennesker. Jeg må flere gange fortælle mig selv at der ikke sker noget hvis hun ikke kan lide mig. Jeg har nu en fornemmelse af hvordan K havde det første dag i language-school og college.

Jaja! desperat kvinde….

venindr

Jeg er ikke desperat, derimod er jeg ude på at udfordre mig selv og mine egne grænser. Jeg har aldrig nogensinde søgt efter nogen form for relation på internettet og altid beundret mennesker der kaster sig ud i denne form for relations-dannelser. Jeg mangler og savner mine veninder og hvorfor så ikke prøve lykken på de sociale medier. Det har jeg så gjort og 2 (6) kvinder er hoppet i min fælde i første omgang. 2 meget forskellige kvinder med forskellige historier at fortælle.

Jeg er forberedt og har købt en gave til den lille 2 årige datter der følger med til mit første møde. Vejen til en mors hjerte er vel gennem det barn hun medbringer 🙂 Lille A skal have en bog som er helt genial til dialogisk oplæsning og en lyserød bamse. Mor er nemlig pædagog og jeg er sikker på at hun sætter pris på at jeg gjort mig nogen tanker om hvad lille A skulle have.

Hvad forventer jeg med dette møde? Ja jeg forventer at vi får en god sludder om livet i Australien og Danmark. Desuden forventer jeg at få svar på mange spørgsmål om livet her såsom hvordan finder vi en god læge som ikke koster en formue. Mr. Goggle er ikke min ven når det spørgsmål skal besvares. Endnu et spørgsmål er angående tandlæge besøg, særligt for K. Vi har desværre ingen rettigheder når vi er i landet på et Visa, dog med arbejdstilladelse og skolerettigheder. Spørgsmålene er mange og jeg har sikkert glemt det hele i morgen. Den vigtigste forventning jeg har er at vi hygger og jeg får mig en god voksensludder og måske er det første ud af mange besøg i Mitcham.

Hver gang jeg skal nogen steder i denne enorme by bliver jeg overrasket over hvor lang tid det tager at komme fra A til B. Køreturen som jeg forventede ville tage maks. 30 minutter tog over 1 time og det selvom vi bare er 30 kilometer fra hinanden. Men frem kom jeg og jeg møder en skøn varmhjertet kvinde, noget yngre end mig og lille skønne A. Jeg bliver modtaget med åbne arme og med det samme er samtalen igang om vores meget forskellige liv og bagage. Min nye bekendtskab har levet i Sydafrika og har en masse erfaring omkring det at være ny i et fremmede land. Vi er begge enige om at Aussier er meget venlige og snakkesalig men også på en meget overfladisk måde. – Hertil og ikke længere. Når jeg efterrationalisere så er vi dansker eller svensker nok ikke anderledes. Derudover er vi også meget enige om at de er totalt inkompetente når det gælder hus-byggeri, De boede i et totalt nyt rækkehus og der var intet der virkede. Den historie har vi hørt før…

Ganske kort tid efter jeg er ankommet, kommer der endnu en dansk kvinde med sin 3 årige dreng (F) og jeg bliver endnu engang modtaget med åbne arme. Vi får nogle skønne snakke om institutions livet i Australien og vores fælles erfaringer om “aussieværker”. En ting er sikkert at jeg skal ikke arbejde i en vuggestue efter det jeg hørt om hvordan de modtager børn og forældre her. Udover at det er vanvittig dyrt med daycare ($120/dag) Ja! så har forældrene åbenbart kun 2 dage til indkøring og det er ligemeget hvor meget tid de har og hvilket barn de kommer med. Efter en times introduction skal mor/far gå og må ikke komme tilbage før dagen er gået igen ligemeget hvilke behov barnet har.  Barskt når man slet ikke har lyst til at aflevere sit første og man er et lille barn der ikke forstå hvorfor mor/far går og hvorfor mor/far er utryg og usikker. Videre er det ikke en mulighed at aflevere sit barn mere end få timer om ugen. Her er der mange forældre der vælger, at blive hjemme med sine børn til de skal i skole og istedet deltage i diverse mødre/fædre grupper indtil børnene når skolealderen. Naturligvis er dette kun empari fra en familie og sikkert ikke hele billedet af institutions livet her. Familien havde dog prøvet to forskellige steder hvor de havde den samme opfattelse af indkøring. Det gjorde ondt i mit pædagog hjerte at familier som er i krise over at aflevere deres guld til fremmede mennesker skal opleve denne barske modtagelse. Det gør endnu mere ondt at tænke på at de små børn skal afleveres i en helt ny verden væk fra alt det trygge og kendte OG alt skal de kapere på få timer over to dage, hvis de er heldige.. Lille A’s mor som forøvrigt også er pædagog havde naturligvis spurt ind til hvad deres begrundelse var og hvordan de fagligt kunne forsvare denne modtagelse og svaret var – Det plejer vi at gøre og det virker. Barnet skal nok holde op med at græde med tiden og det er nemmere at lære barnet at kende når mor og far ikke er til stede. Halleluja for Jesper Juul og – Det kompetente barn, som blev afleveret i engelsk udgave til den pågældende institution…. Sej mor!

Videre snakker vi om savnet til dem i Danmark og om besøg, derhjemme. Samtaler om læger og lægebesøg kommer på banen og jeg får nogle fif og ideer om hvordan sundhedsystemet virker. Vi snakker om mændene og deres arbejde og har egentlig mange fælles oplevelser.

Åh sikke en dejlig dag med to skønne kvinder, lille A og skønne F. Skønt med en faglig snak igen og generelt en god snak på dansk. Jeg har nu fået en invitation op i bjergene og glæder mig allerede til jeg skal se disse skønne kvinder igen. Jeg nåede knapt nok at starte bilen førjeg fik en besked fra min nye bekendskab at jeg snart skulle komme igen ….. I LOVE IT!!

Det eneste jeg bare mangler nu er at T er hjemme og jeg kan fortælle ham om min dag og nye oplevelser.

Imorgen venter der endnu et nyt menneske og en sludder om livet i Elwood, glæder mig allerede og hvis det bare går halvt så godt som idag så er det en kæmpe succes.

Knus fra Lenda

Kære M.B

Kære dig! Nu har vi haft et seriøst forhold i ganske lang tid og du har da virkelig ikke skuffet mig. Du er tysker og jeg er en dansker i Australien, så vi burde kende hinanden ganske godt. Dit sprog en nogen gange russisk engelsk og jeg forstår virkelig ikke hvad det er du prøver på at sige til mig. Du vrøvler og mumler en masse volapyk og når du ikke siger noget udsender du beskeder lige i fjæset på mig. Men jeg er nu ganske glad for dig og dine lækre former.

T kender dig super godt, ikke fordi du er vores men fordi han bare en god til den slags. Han siger at du har det bedst når jeg  kører rundt hjørnet med dig, hver dag..  – Og der er ingen tvivl om at T forstår dig meget bedre end jeg gør. Problemet er bare at jeg har andet og lave end at underholde dig ( NOT). Dit og T’s kærlighedsforhold  er bare mere intens end vores. Jeg elsker dig absolut ikke men jeg hader dig ikke og du ville nok ikke være mit første valg næste gang jeg står overfor valget.  Jeg er endelig ligeglad med hvilken model du er og hvor mange numre du har tatoveret på bagdelen. Model eller ikke model, vi to SKAL fungere sammen eller så bliver jeg fastlåst og ensom. Du er en af mine livliner til omverden og hjælper mig derude. Din klasse er skøn og din stil er forud for sin tid, en moderne trend-sætter med alle de lækreste ‘must haves’.

Du er lækker og blød i formerne, du er nænsom til tider og et vilddyr når du ønsker det. Det er på ingen måde mit ønske, at du ændrer din adfærd som vi andre skifter trusser og det er ikke min skyld. Du er en af de få i denne verden der bringer mit pis i kog og nogengange viser jeg nogle sider, hvor jeg bliver bange for mig selv. Du isolere mit voldsomme sprog så jeg ikke kommer til at såre andre (måske) uskyldige mennesker, mennesker der handler useriøst og forudsigeligt. Du er genial til, at tage min tunge løft og støtter mig når trætheden i benene overvælder mig. Samtidigt er du også en strid banan fordi du ‘gøder’ min dårlige samvittighed. Du står bare der, stolt og muskuløs og hvad skal jeg ellers bruge dig til. Din helt store minus er at du er vanvittig dyr og jeg græder hver gang der bliver brugt penge på dig og ikke os andre.

Når dine omdrejninger er stabile og holder sig i de lave er vi to de bedste venner. Kære M.B. når du er en del af mange der skal den samme vej bliver du hot og jeg har svært ved at holde styr på dig. MEN du bliver heldligvis ikke mere hot og varm om ørene end at jeg kan få dig dig frem til vores destination. En destination som jeg har valgt udfra de interesser jeg har eller mine opgaver bringer mig. Når vi tager T med på vores mange turer slapper jeg fuldstændigt af og lægger din varmeenergi i hans hænder, det bliver hans opgave af få dig ned i temperatur igen.

Du har fulgt mig og ja helt op til fem på en gang, på mange ture gennem våde,tørre, varme og kolde dage. Hver gang vi følges af på livets eventyr lægger jeg mit liv i dine ‘hænder. Et liv som bliver bragt ud i vanskelige situationer hvor du nogengange brokker dig, med de mest mærkelige lyde og andre gange glider du som en drøm, lydløst gennem faretruende situationer. Der var en dag for længe siden hvor jeg var sikker på at du gemte en stor edderkop i lommen til jeg fandt ud af at det var dine indre musikalske lommer du lavede numre med. Åh ja! kære dig, du går absolut ikke stille med dørene og det skal du da absolut hellere ikke. Lidt lyd er altid godt.. Det er vel bare bevis på at du lever og…. ja hvad ved jeg om dig?

Når du viser dine skarpe tænder ville jeg ønske at jeg kunne skifte dig ud med en yngre og større model. – Ja en model med mere spark i røven… Hvis jeg er helt ærlig vil jeg nogle gange ønske at du var en anden. Men du er valgt og jeg skal nok lære og elske dig, som T gør.

Der skal da ikke lægges skjul på at når du kærtegner mine bare ben en varm sommer dag klistrer du fast på mig og når det er kold i vejret bliver du også kold som is. Det er dog nemt at få dig i dit varme humør og når det sker så er du lummer og lækker. Når du viser dit smukke ydre frem er jeg sikker på at  jeg også fremstår smukkere i vores omgivelser og det er selv om du bor sammen med en masse af større kaliber og langt udenfor din klasse. Min kæreste M.B. vi ville alle ønske at vi kunne tage dig med hjem til Danmark når vi skal rejse hjem igen. Men men! Du er ikke for de sarte sjæle i Dk og desværre er dine udgifter alt for dyre til vores budget. I følge den danske regering er du nemlig mange penge værd..

p5180009

Kære Mercedes Benz – Du er sku’ en meget lækker tysker og jeg elsker dig trods din mærkelige opførelse og selvom du bringer mit pis i kog nogengange Ja! så elsker vi alle dig.

Knus fra Lenda

Græsenken det er mig

Græsenken, det er mig og jeg elsker det!

Min T er kun hjemme i 3 dage og i aften rejser han til Langbortistan for 3-4 uger. Ja! Det er min virkelighed p.t. og nu forfølger jeg han som en irriterende myg om natten. Dog med tilladelse👍

En tur i ‘Bunnings’ og der er jeg lige i hællen på ham. En tur på kontoret (verdens kedeligste kontor) og jeg følger stadig med…. 😉

Jeg er en hustru til en mand der har verden som sin arbejdsplads, ikke kun et hjørne men hele verden. Jeg kan snart ikke nævne et land på jorden som T ikke har arbejdet i og jeg kan vel mildest sagt skrive græsenke på mit CV. Græsenke cirka 120 dage om året. Græsenke hvad er det? – Udtrykket har sin oprindelse i Tyskland i 1500-1600, efter tyske ‘Graswitwe’ som oprindelig betyder ‘pige der er blevet forført i det fri og derefter forladt’. Det har undret mig hvorfor ordet græs er med i denne sammenhang.. Men nu giver det mening – græs = naturen = det fri = ?? Måske giver det stadig ikke mening…  Jeg kan nok ikke kan kalde mig pige mere, med mine 45 år på bagen. Derimod må  indrømme at jeg ofte føler mig forført og forkælet af manden (i de 3 dage han er hjemme) og ja! så det uundgåelige, efterladt.

Jeg får ofte spørgsmål med dertil lidende blikke – Hvordan kan du klare det? Din stakkel, det havde jeg aldrig klaret… Jeg må nok indrømme at det ikke er for sarte sjæle og jeg lært at være alene i de 9 år hvor verden har været T’s arbejdsplads. Det er trods alt 25 år siden jeg var single og absolut ikke noget jeg stræber efter igen. Det var da sjovt når weekenden betød byture og få timers søvn, men dengang var alderen også 18-20 år og ingen forpligtelser eller forventninger der pustede mig i nakken. Singlelivet er på ingen måde det samme som at være græsenke, udfra mit perspektiv.

At være græsenke kan til tider betyde at døgnet har alt for mange timer og alt for mange lørdagaftner og weekender hvor tiden snegler sig afsted p.g.a. ventetid, ventetid til T kommer hjem igen. Jeg har med tiden lært og tvunget mig til at ikke sætte mig selv i en venteposition. Mit liv skal ikke gå i stå fordi T er på arbejde i Vietnam, USA eller Sverige. Der er ikke den store forskel på at være græsenke i Danmark eller Australien, troede jeg før jeg fik snakket med en kære ven. Forskellen er at alle jeg holder kær er i København og selv om de har deres egene liv så er det lige rundt om hjørnet. Her har jeg en pensioneret nabo som taler mere med sin Porsche end alle andre og ingen nære venner endnu. Men mon ikke det kommer 💪🏽

T’s rejser har en varighed på alt fra få dage til flere uger og nogen gange mange uger. Min virkelighed er, at nogen gange kan få dage føles som måneder og sjovt nok kan uger føles som en smuttur. Det er ikke nogen jeg kan forudse komme og forhindre. Så’n er det altså bare..

Jeg er græsenke men det er mine veninder eller bekendte ikke, deres liv fortsætter som altid hvor de er sammen med deres familier ved måltiderne eller fredag/lørdag aften. De kan ikke tilsidesætte deres familieliv bare fordi vi valgt en anderledes livsstil. Her er det min viljestyrke virkelig bliver sat på prøve og jeg vælger at gøre brug af de ufattelig mange hobbyer jeg har og min blog er endnu et godt tidsforbrug. Det kan måske chokere en del af jer at jeg kan få tiden til at gå og jeg nyder det.

bakken-og-foraar-001

Havearbejde, malerier, sy/hækle/strikke projekter. Fotografering af min verden og virkelighed er en ny hobby samt min blog. Jeg har nok for tiden en tendens til at kaste alt for mange bolde op i luften og fordi jeg har alenetiden er det pludseligt ikke så vigtigt at blive færdig med det jeg har gang i. Mine bolde hænger ikke over mig som en høg, de er derimod min redning når dagene eller aftnerne bliver for lange.

img_1070

For sale 🙂 – ‘Negativer’ Made by ME

Denne lille udfordring er absolut ikke blevet mindre synlig når jeg nu er så priviligeret at jeg ikke skal passe et arbejde. På trods af alle de mange bolde i luften p.t. kan det være svært at forstå at jeg fagligt er god til at fange mine egne bolde og andres bolde. Det er dog sat på pause nu.projekt-2012-008

Livet som græsenke indebærer desværre også følelsen af magtesløs og faren at der kan ske T noget. Hans arbejde indebærer ikke kun arbejdspladser som Jamaica, overnatninger på Zanzibar, besøg i Kruger Nationalpark eller Tanzania og Vietnam. Arbejdet indebærer også rejser til lande hvor transporten er med skudsikre biler og politi-karavaner. Steder hvor der er udgangsforbud og trusler som kidnapning og overfald er på dagsordenen. Desværre lever vi i en verden hvor der nogen steder er mennesker der vil gøre alt for penge. Den uro der følger med T’s arbejde er blevet til en del af min hverdag. Jeg ser ALDRIG udsendelser om div. transport-katastrofer eller nyheder der omhandler de katastrofer der sker i de dele af verden hvor T befinder sig. Når jeg bliver spurt om hvordan jeg kan klare tanken omkring verdens situationen, er min svar altid – Jeg lader mig ikke påvirke mere end jeg gjorde før. Det må ikke styre mit liv og jeg kan ikke holde tanken ud at være konstant nervøs eller urolig, mit liv skal og går videre. Naturligvis kan jeg ikke fraskrive mig en del uro, jeg er jo ikke en kold skid der er ligeglad, men det skal ikke styre mit liv. ( 7,9,13 – Knock on wood – ‘tocchiamo ferro’ ) Spørgsmålet er om det ikke er mere farligt at tage i byen i storbyens natteliv?

blog

Græsenken, det er mig! og jeg elsker, at savne min mand. Savn! kan vendes til en positiv oplevelse. Jeg elsker, at hente ham i lufthavnen og tilbringe skønne dage sammen med ham.. Han er min soulmate og bedste ven. Vi bliver ikke, (så ofte) trætte af hinanden. Det har vi trods alt ikke tid til. Vi giver hinanden space og tager det der møder os med åbne arme så længe det er de gode oplevelser. Det dårlige putter vi i en sæk og graver dybt ned. Ja ja! Bla..Bla… Livet er naturligvis ikke altid en dans på roser, men hvorfor snakke om det lige nu….

Knus fra Lenda