Er jeg stadig en sukkergris?

540435e6-68f9-4215-b81e-9f0f31b898e7

Tja svaret på overskriften er ikke så nem at svare på,  jeg er vel stadig en sukkergris fordi jeg stadig har træng til det. En træng som dog er blevet mindre og hvis jeg skal være helt ærligt så er det ikke så svært som jeg havde troet. Kald mig bare naiv… Måske hænger det sammen med at jeg ikke er 100% sukkerfri endnu, nok mere 75% og mon jeg nogensinde kan blive 100% ?

Lad mig nu bare indrømme en ting inden jeg bliver bombarderet med dårlig samvittighed – ordet nederlag eksistere ikke i mine tanker og det er selvom at jeg blev inviteret på date af min skønne T og da jeg på ingen måde hysterisk eller fanatisk (men mener det trods alt) så datenight here we go. Dumpings, rå fisk og kulgrillet oksekød er nok hellere ikke det værste men det er derimod de cocktails der fulgte med. Det gjorde nok ikke situationen bedre at aftnen sluttede på casino med champagne i mine glas. Men lad nu det ligge, det var det hele værd og forskellen er jo bare at jeg betalte prisen den nat, sov dårlig og uroligt igen.

Når jeg nu har fået den indrømmelse ud af mit system så er det tilbage til mit sukkerprojekt –

Min største udfordring er at der er sukker i alt og jeg mener litterlig alt jeg tager fat i og nærlæser. Den “sunde” musli med alle de rigtige ord og den rette indpakning er ikke andet end skide usund og indeholder måske ikke salt , tilsætningsstoffer eller kunstige smags stoffer men sukker er der masser af – er jeg lige en snydt sukkergris…  Snydt snydt, den smager jo ikke engang sødt, hvorfor så tilføje det?

2482c4b2-7f81-4a91-9068-7702e144e78d

Det er sku nederen at selv letmælken som jeg elsker på mine havregryn er der sukker i.

Nå! men status er at jeg drak min sidste cappucino i mandags (30. April) og nød den til fulde, jeg spiste det min sidste lakrids og er godt igang…

Måske inderst inde fortryder jeg at jeg skrev et indlæg om mit projekt. Det forpligtiger jo ligesom at jeg overholder det. Det mest ånsvage var vist at jeg gladeligt fortalte T om projektet. Nu holder han også øje med mig (blink blink) Tja sån er det når man er så kæk.

Indrømmelse nummer 2. Lad mig lige slå en ting fast til alle opmærksomme følger – jeg fik en ismaskine så jeg nu kan lave sukkerfri is… og i weekenden fik jeg for første og sidste gang fornøjelsen af hjemmelavet marsis med masser af sukker og det var så lækkert men usundt så det gør jeg ikke igen.

Læs lige igen – første og sidste gang i mit projektforløb. 

Det skal lykkes og jeg kan godt!

Sukkergrisen og den kolde tyrker!

Min strategi er så småt på vej…

Jeg har nu endnu  en god grund til at bage alt brød i huset. På den måde kan jeg nemlig kontrollere sukkerindholdet. Der er nemlig sukker i alt brød der kan købes i vores fortrukne indkøbssteder. Men i mit hjemmebag eksistere der ikke sukker hverken i form af honning, sirup, farin eller hvad der ellers kunne kaldes sødemidler.

Derudover er jeg blevet stenhård med indkøbssedlen, den skal overholdes og ingen impuls indkøb som bare tilfældigvis falder ned i min kurv eller vogn. Det må jeg nok indrømme at jeg været slem til. Mon jeg lurer en økonomisk gevinst i husholdningsbudgettet fremtiden… Jeg tænker over det jeg putter i kurven og er blevet mere bevidst om hvad det egentlig er vi putter i vores kroppe.

Vi planlægger nu madindkøb sammen, hvad vi må spise og intet andet.

 

Hvadså med det sukker der er i alt? Jeg har fundet frem til at det er en rigtig god ide og undgå alt mad der er bearbejdet (processed food). Producenterne har åbenbart den opfattelse at hvis det skal smage godt så skal der sukker i. Jeg er/var så også den forbruger der har smag for det søde i livet. Så – who to blame. Det er ikke nemt og der findes ikke nem udvej, Hvis jeg skal være ærlig så har det aldrig været noget jeg tænkt over før. Det betyder ikke at alle de kloge ikke viste det, men det var ikke en del af vores livstilændringer. Det er det så nu.

Min stategi indebærer som sagt i mit første indlæg, ingen slik, kager eller andre snack og det må jeg så indrømme …. jeg har ikke rørt det. Jeg har vundet en sejer hver gang jeg handlet, der er ikke faldet så meget som en bountybar ned i min kurv og det er selv og jeg op til flere gange er gået lige forbi og hver gang har jeg kigget på den søde kokosbar – Du skal ikke vinde over mig! 

Kroppens gevinst

Hvad er der så sket med min krop siden sidst ( en lille uge siden) ? Jeg havde et par dage (2) med en urolig krop og jeg sov enormt meget. Trætheden væltede ind over mig som en bulldozer og jeg sov 12 timer. Dog en meget urolig søvn og jeg havde virkelig svært ved at finde en god sovestilling. Det skal dog siges at siden er søvnen blevet væsentligt bedre. Jeg har fået mit Fitbit armbånd på igen og min søvnanalyse bekræftiger min konstatering. Om det er sukker forbruget der er på nedgang eller om det er det at ,mit aktivitetsniveau er steget? – Det kan jeg ikke svare på men bonus er, at jeg sover bedre og så må jeg ikke glemme at bare tanken om jeg behandler min krop bedre er meget vigtig.

Status på sukkergrisen nosugar projekt går godt og jeg er cirka 75% sukkerfri hvilket er en væsentlig forskel på livet før min beslutning.

Jeg er helt klart bevidst om at der sker smutter engang emellem men vælger bevidst ikke at se dem som nederlag eller belønninger. Selvom jeg har valgt at droppe sukkeret i mit liv skal der stadig være plads til at en datenight med T og måske er det et brud på mit projekt måske er det ikke. Det vigtigste for mig er at jeg er godt på vej og sukkeret er på vej ud af mit liv.

8eb32348-fa0f-4c58-b04d-d237a3c0e992 007b4864-937c-4971-9da0-660ee1bf91b6

Kram

Working Girl

 

10169693-0b65-4528-b2db-8ddb3de98745

Her i Melbourne er det en helt almindelig lørdagmorgen, halvanden måned inde i efteråret med temperaturer lige under de 20 grader, 1,8 år inde i vores australske eventyr og jeg har været på arbejde. Så mærkeligt at sige….

Hvorfor så det?

Jeg er så vidunderligt priviligeret at jeg ikke skal arbejde imens vi er i Australien. Jeg er så heldig at have muligheden for at pause fra en til tider ganske hårdt arbejde. Et arbejde som jeg elsker og skal tilbage til når vi vender hjem igen.

Som tiderne ser ud skal jeg arbejde som pædagog til jeg er tæt på de 70 år. Til den tid hvor ord som støttepædagog får en helt anden betydning og hvor mit bedste hjælpemiddel bliver en kran som kan løfte mig op og ned fra gulvet. Men på trods af at det er min faglige fremtid og virkelighed – Ja! Og det er helt ok. Jeg elsker de små unger og de giver mig så meget, hvilket jeg kommer ind på i et indlæg i den nærmeste fremtid.

Jeg har nu fået muligheden for at pause fra arbejdsmarkedet.

Rent praktisk er min erfaring også at det gør livet nemmere at ikke arbejde – skat er indviklet i Danmark men her …. Bare det at faxen stadig er i brug siger lidt, verificerede kopier af diverse dokumenter og at de fleste hyrer en revisor til skattesager siger mig meget…. Men lad det nu ligge, mit job er godt nok betalt men ikke i nærheden af oplysningspligten, heldigvis..

Denne “frie”mulighed har givet mig et mod på at opsøge nye udfordringer som jeg nok aldrig ville udsætte mig selv for før i tiden, mest fordi overskuddet og tiden ikke var der.

Nu er tiden og overskuddet tilstede og hvorfor så ikke prøve noget helt nyt. Jeg har med stor succes opsøgt og fået nogle skønne bekendtskaber og venskaber, alle danske.

Nu er det blevet tid til at opsøge nogle australske bekendtskaber.

Hvordan gør jeg så det?

Jo! Jeg falder over et opslag på facebook hvor en ung australsk kvinde søger en dansk tutor. Jeg har ingen undervisningserfaring, min engelsk er ikke den bedste MEN den mulighed må jeg ikke misse.

Jeg skriver en kort besked til kvinden og ganske hurtigt har vi en aftale og jeg er “ansat”.

Hvad nu?

Idag blev det så tirsdag og jeg skal møde denne unge kvinde jeg ikke kender. Hele mit hovede vælter i det sædvanlige tankemylder og spørgsmålene er mange, – Hvad med kemien? – Kan jeg virkelig lære hende det danske sprog uden nogen for for undervisningserfaring?

Dagen kommer og jeg møder den sødeste kvinde som præsentere sig selv og jeg kalder hende for C og på små fem minutter kan jeg konstatere at der er kemi. På trods af stor aldersforskel hvilket viser sig at være en fordel ifølge mig så kommer dialogen hurtigt igang. Med brillerne på næsetippen og blyanten (pegepinden) klar føler jeg mig allerede undervisningsparat. Min erfaring fra den pædagogiske verden har lært mig at det er vigtigt at afklare forventninger og formål som noget af det første og vi får oveni købet lavet en tid/undervisnings plan.

Kort fortalt – Når yndlingsserien er Rita og al reseche er på højt plan så skal det hele nok blive en succes.

Hvorfor lære dansk?

Australske C med græske aner ønsker at bo i udlandet og efter længere researche er valget faldet på Danmark og København, godt valg ifølge mig. Hendes plan er at flytte til Danmark sammen med sin partner om et par år og derfor ønsker hun (meget beslutsom) at lære sproget først.

Hvad er så planen?

Efter forventningerne var på plads startede vi helt fra begyndelsen med alfabetet A som abe…. og de mærkelige bogstaver Å, Æ og Ø. Videre til det mest basale – jeg hedder, hvor er og hvad er klokken…. Jeg må sige, at jeg stod overfor en meget lærenem ung kvinde med sans for sproget og de noget kringlede udtalelser. Efter en time var C fyldt op af bogstaver, ord og forklaringer.

Vi fik som sagt hurtigt gang i dialogen og selvom det var en smule udfordrende for mig at tænke på engelsk og kommunikere dansk på en engelsk måde – forvirret? Det er ingenting mod hvad jeg var og er….

Til vores fælles glæde blev vi enige om, at fortsætte vores samarbejde og jeg er nu ejeren af endnu en sjov, grænseoverskridende og lærerig oplevelse i Australien – et arbejde…

Ps – meget mærkelig og få betalt for noget så hyggeligt og givende for mig✌🏼

Kram

Friends and family

21766411_10213999611002577_8885119548377308424_n

Så spredte roen sig igen i det lille townhouse i Port Melbourne og jeg sidder alene i min stue og kan pludselig høre alt omkring, fuglene i palmetræet udenfor vinduet, en enkelt fancy bil der gasser op på Strandvejen og folk der går forbi på vej mod stranden. Stilheden er bare så stille.

Det er besynderligt at jeg kan savne stilheden når der er masser af larm og når der er stille savner jeg larmen.. En umulig kamp for at opnå tilfredshed som jeg langsomt er ved at accepterede. Måske er det alderen og klogskabet der viser sig .

Store ord og tanker der dukker op i mit indre tankemylder når roen efter gæsterne og mand er rejst ud i verden på nye eventyr og arbejdsopgaver.

De kære gæster – hvor jeg dog elsker jer på hver jeres måde og jeg er fuld af beundring og taknemlighed. Taknemlighed for at I vælger at bruge de mange penge det koster og vælger at bruge jeres dyrebare tid på os.

Det er vores valg at flytte helt her ud og vores forventninger har hele tiden været, at gæster er en sjældenhed . Vi ved at der sidder mange der gerne ville her ud og jeres tanker betyder også enormt meget hos os alle.

Mere end halvvejs inde i vores Australien eventyr kan jeg nu prale med at min kære mor har været her hele to gange, den ene gang med min stedfar og den anden gang med bedstemor på T,s side. Min niece har været her sammen med sin veninde og min elskede datter med sin kæreste kom på jule/sommerferie. Nu er vi også de lykkelige ejer at et skønt besøg fra venner i København og oven i købet relativt nye venner.

En ting er at have besøg af sin familie og de forskellige vaner og familiekulturer jeg kender. Familien har jeg et helt særligt bånd til og forventningerne fylder ikke så meget. Vi kender  jo hinanden. Venner derimod er noget helt andet og specielt venner vi ikke kendt i særlig mange år og som vi ikke tilbragt sååå mange timer med. Tankerne og forventninger før dette besøg var mange og det var da med en smule sommerfugle i maven at vi hentede dem i lufthavnen. Ikke nok med at der ville dukke to voksne op så havde de også et barn på snart 2 år med og som i alle ved er det mange år siden at der har boet småbørn i vores hjem. Min profession er stadig min passion og jeg elsker de små rollinger men at bo sammen 24/7 er vist en hel anden sag. Besøget skal ikke kun omhandle de voksnes ønsker men derimod skal vi pludselig tænke i nye baner hvor bleskift, sult og sovetider fylder meget i hverdagen. Selv en simpel ting som at installere et børnesæde i bilen kan give den mest tekniske person jeg kender grå hår, eller rettere sagt flere grå hår.. og specielt efter jeg skildt sædet intusind dele for at få alle vaskbare dele i vaskemaskinen. Pludselig er der nogle koder der skal knækkes inden afhentning i lufthavne. Og hvad med nattesøvnen? JEG husker tydeligt hvordan nætterne var da vores piger var 2 år og de troede at al leg, drikke og måltider skulle foregå i nattetimerne.

Og her inbagklogskabens lys kan jeg da konstatere at jeg fremadrettet har opnået en respekt for forskellighederne og det er ok, at vi ikke tænker og er ens. Når jeg er sammen med familien er det ikke noget problem med spørgsmål som sult og træthed… med venner er det en anden sag og særligt hvis man ikke kender hinandens vaner og rutiner. Er det ok at tage en eftermiddagslur når deter men plan at vi skal på stranden? Og omvendt kan jeg tillade mig at spise en mad selvom ingen af de andre er sultne og forventer at vi alle skal ud også spise lige om lidt?

Faktum er, at kommunikation er kode ordet i mit univers og jeg har efter denne uge lært at jeg bør udtrykke mine tanker og ideer med det samme. Spørg ind til og udtryk dine og andres grænser/ønsker tydligt. Vi bliver jo alle trætte på forskellige tidspunkter og detsamme med sult. Vi har alle meninger og holdninger som kommer til udtryk nær man er sammen døgnet rundt. Tavshed gør tingene værre og forvirringen total. Jaja! Jeg vidste det godt før men nogengange er det alligevel en god ide og sige det højt og måske husker jeg det til næste gang. Jeg er jo ikke blevet den perfekte værd på et enkelt besøg og lærer masser hen af vejen.

Efter denne uge med venner på besøg kan jeg konstatere at selvom jeg ikke var forberedt på noget og i mit lille univers troede at alt ville være lyserødt – så kom vi meget tæt på… en kombination at min egen families respekt og anerkendelse overfor andre og vores kære venners evne til at indgå i vores univers  så klarede vi den uge med topkarakter.

Vi sagde hej til hinanden med smil og kram og 7 dage senere sagde vi på gensyn med smil, kram og en nyfundne respekt for hinanden.

Derudover må jeg konstatere at jeg har mødt den sejeste 2 årige dreng, ever. Han fulgte de voksne hvor end de tog ham hen. Han accepterede et hjem med andre regler og tog imod os alle med åbne arme. Han spiste hvad der blev serveret og selvom alle sanserne var på overarbejde klarede han det perfekt og har min dybeste respekt. PS ! Jeg hørte ham ikke en eneste nat selvom hans forældre var en smule trætte om morgenen og mente at han var hårdt ramt at jetlag…

Ud fra et personlig perspektiv må jeg indrømme, at jeg lægger en hel del (bevidst) pres på mig selv om at alle vores gæster der bruger penge og tid på at besøge os på ingen måde skal rejse skuffede herfra.

Mine erfaring fortæller mig at hvis dette skal opnås kræver det en hel del forventningssamtaler, hvad ønsker I at opnå med besøget og hvad forventer jeg at I byder ind med og omvendt. Jeg elsker rollen som guide og ønsker det bedste for alle men det er en umulighed for mig at vide hvad vores familie og venner tænker om besøget. Er det et besøg med fokus på samvær eller kvalitetstid? Kommer de for at opleve den australske kultur, dyreliv eller måske noget helt andet jeg ikke er bevidst om? Det er på ingen måde noget jeg forventer at mine gæster skal tage stilling til på egen hånd og slet ikke når de ikke aner hvad der forgår i mit tankemylder. Jeg ser indad og har efter alle disse fantastiske besøg lært at jeg være tydelig og klar i spytten når noget går mig på. Det er jo ikke kun mit ansvar at vi alle har det godt, det er derimod et fælles ansvar og sammen er vi stærkere…

Pyha,  sikke en reflektion af et par besøg, men det er bare mig og mit.

En ting kan ingen tage fra mig i disse tre år hvor jeg har fået friheden til at gøre hvad jeg vil. Jeg tager det med mig at jeg tør ( næsten altid) sige min mening og jeg har fået lov til at mærke efter hvad der sker i mig og mon ikke jeg bliver et lidt bedre menneske på den anden side.

Kære gæster, familie og venner, alle jer der bliver hjemme og alle jer der kom og kommer .

Tak for jer og I har alle mine dybeste respekt og husk på, har I planer om at komme på besøg så lad os få en snak om hvad i og vi forventer…

I er alle velkomne og jeg viser jer gerne vores fantastiske by og land. Men husk om 17 måneder er det måske for sent med mig som guide.

Kram

Sommerferie eller hjem til Danmark…. Det er spørgsmålet ?

img_7319

Nu sidder jeg her i min flotte men yderst ubehagelige sofa i mit hjem i Melbourne, Australien. Vi landede for et par dage siden men jetlagen er stadig en udfordring, sikkert en kombination af udmattelse og jetlag. Jeg er gået igang med den enorme bunke strygetøj og holder nu en lille pause med en god film. Jeg hader at stryge mere end noget andet men bruger tiden på at reflekere over det vidunderlige, stressende og længe ventende danmarksbesøg. Jeg føler en mættende og varm fornemmelse i maven når jeg tænker tilbage på alle de mennesker jeg mødt og på hvordan det var så naturligt at mødes efter et år. Naturligt fordi jeg stadig havde en masse til fælles med de mennesker jeg savnet og forlod for et år siden. Varmt fordi jeg blev modtaget med en varme og ærlighed jeg længe drømt om og mættende fordi jeg nu er fyldt op med en masse kærlighed og med mange skønne minder fra vores dejlige København. Gid det havde været ligeså nemt og vidunderligt for vores teenage datter der havde så mange forventninger. Forventninger som hun gav udtryk for når hun fortalte mig at jeg nok ikke ville se hende i alle 14 dage og jeg nok måtte forvente en rend af unge mennesker. Det blev dog anderledes..

Vi gamle har en tendens til at holde fast i det gode i livet selvm det går videre og vi har måske nemmere ved at huske hvordan det var dengang. De unge lever livet i overhalingsbanen og ude af syn ude af sind.. K blev modtaget med den største og vildeste velkomstkomite´og gensynsglæden var enorm og hun havde en dejlig dag sammen med en meget savnet barndomsveninde dagen efter. De fik veninde- huler i ørene og hyggede som i gamle dage… Derudover havde hun en dag sammen med en anden savnet veninde –  Jeg er ikke ude på at kritisere de unge eller klage over det skete men jeg er nok bare meget chokeret over den udvikling der sker med de unge mennesker i Danmark idag. Jeg ved godt at de er blevet konfirmeret og desværre indebærer det at man er blevet voksen og al barndom er væk. K har det seneste år boet i et land hvor de også er unge som forbereder sig på voksenlivet men det indebærer ikke alkohol og smøger. Jeg ved godt at der nu sidder mange og siger – oh velkommen til virkeligheden og sån gør vi atlså her. Det er fuldstændigt korrekt men det indebærer ikke at jeg er enig med at det er ok. Det eneste jeg kan konstatere og er enig i, er at det er en dansk kultur og sån har vi altid gjort det. Problematikken for K er at hun lever i en kultur ( i vores skolezone) hvor de unge ikke drikker før de må og smøger er konstateret usundt og taber-agtigt. Jeg er udmærket klar over at det er mig der har et problem og jeg bebrejder på ingen måde nogen. Jeg var nok bare naiv når jeg forventede og troede at unge mennesker idag besidder en rummelighed, en evne til at inddrage en savnet ven i nye relationer. Livet går jo videre med nye venskaber og det gamle bliver glemt…

Et længe planlagt besøg på den gamle skole blev en skuffelse. K havde medbragt sin skoleuniform og efter meget overtalese fra mig tog hun den på over i skolen første skoledag. Her blev hun mødt med en underviser der ikke havde tid til at sige hej eller kommentere hendes tilstedeværelse. Åbenbart kan en erfaren underviser ikke fokusere på sin velkommentilbagetale når der står en glad og forventningsfuld elev. En elev der boet et år i Australien. Hendes tale blev afbrudt og de unge menesker fik 10 minutter til at sige hej alt i mens hun satte sig ved sin computer og ignorerede os. Pigerne blev naturligvis glade for at se K igen og 10 minutter senere var vi alle på vej hjem igen og søster gjorde alt der stod i hendes magt for at opmuntre sin lillesøster…

K’s oplevelser i Danmark blev på ingen måder som hun forstillet sig men derimod fik hun så meget ud af være sammen familien og ikke mindst hendes søster og svåger. De begge tog imod hende med åbne arme og sørgede for at hun fik mange dejlige minder med hjem i kufferten. Mormor, farmor, farfar og bedsterne fik også mange skønne timer sammen med deres barnebarn ❤️

img_7314 img_7317

Videre tænker jeg nu på at det nu er et år siden at jeg flyttede til Australien og hvad der er endnu mere vildt er at jeg nu et år har været på besøg i København. Jeg så familie og venner efter et år hvor jeg er gået fra at være en hårdt arbejdende vugge-pædagog til at være en hjemmegående husmor.

Den skønne følelse af at være ligeså savnet som jeg selv har savnet er vidunderlig og livsbekræftende og jeg har mødt så mange mennesker der har sat tid af til mig og havde lyst til at høre om mit eventyr. Mennesker der har gjort en stor indsats for at jeg følte mig hjemme og jeg kan på ingen måde klage over hverken mad, drikkevarer og dedikation. Det eneste der var en udfordring, var den konstante tidspres.  Et pres som jeg selv var skyld i. Jeg ønskede ikke at glemme nogen og alligevel blev der ikke tid til alle jeg gerne ville møde.

img_7318 img_7320

Mine forventninger til besøget var store og jeg ønskede inderligt at alle var klar til at høre om mit nye liv og jeg kan konstatere at jeg er ultra klar til at høre om livet det gik videre uden mig. Nu når jeg er hjemme igen og reflektere over alle besøg jeg været til kan jeg konstatere at det har været fantastisk og jeg har nydt hvert sekund, uanset om det været en kort kaffe-date i Fields med to dejlige kvinder fra mit tidligere arbejde eller det blev til et lille surpricebesøg hos den bedste veninde, hvor hun intet anede. Hvert eneste gang er jeg blevet mødt med mennesker der var klar og villige til at høre på mig/os. Jeg er blevet modtaget med knus hvor tårene skabte rystelser gennem hele kroppen og masser af kindkys som stadig kan mærkes på mine runde kinder….

Forstil jer at blive modtaget på Frediksberg med en gæstfrihed som ingen ende ville tage og det selvom vores venner landet i CPH dagen før, efter et par uger i Kina. Det er jeg ski ikke sikker på jeg selv havde klaret… Men det kan de skønne venner…

Planen om at beholde huset er en genial beslutning og det er dejligt at tilbringe ferien “hjemme” og det er selvom mit hjem ikke ser ud som det plejer. Stadig et skønt og meget varmt hjem. Min skæbne dejlige store datter er den fødte dejlighed og vi er så taknemlige for alt hun gjort for os – et surprice party for 20 mennesker på en elevløn er meget imponerende og jeg er hende dybt taknemlig for det hun stablede på benene for os. Hun passer på huset og hunden og gør det med stolthed og naturligvis er det hårdt men jeg hører aldrig nogen klager…

img_7313

Hvordan havde jeg det så med at være hjemme? og hvor er hjemme? Det er ikke et nemt spørgsmål at svare på og forvirringen er total. Som dagene gik og min tjekliste fik en masse flueben blev jeg mere og mere overbevidst om at jeg snart skulle hjem – hjem til Melbourne…. Årsagen til den følelse er helt klart at jeg på ingen måde er klar med at opleve Australien, der er så mange ting jeg stadig ikke har oplevet og fået nok af. Selvom københavn er en skøn by så er Melbourne bare større og vildere. Jeg tænker tit over hvordan kan Amager strand leve op til vores udsigt fra stuevinduet hvor Philip Bay praler med sit evigt forandrende, spænnende hav. Hvordan kan Strøget med sit mylder leve op til CBD som med sine millioner af mennesker har en kulturel mangfoldighed jeg aldrig oplevet andre steder og hvordan kan Uganda skoven leve op til bla. Dandenong Ranges regnskove?

Danmark er fantastisk når solen skinner og naturen står stolt i sine grønne kostumer. Sommer i København er et synonym med Tivoli en sommerdag og det fik vi da også nået. Ikke mindre end 12 timer i den skønne park med fødselsdagsfrokost i Grøften med svigerforældre og cocktails/dinner på NIMB  med gode venner. Tivoli badet i solskin og masser med glade børn og lige en gang spansk rør til dessert – det er sommer i Danmark som ikke kan opleves i Melbourne. Luna Park go home 🙂

img_7311 img_7312 img_7318

Jeg er sikker på at min opfattelse ændrer sig med tiden og selv Australien bliver hverdag. Jeg fornægter ikke at Danmark, København kan tilbyde en masse og en ting er sikkert – Danmark (Sverige) kan tilbyde vores familie og venner.

img_7315 img_7316

Tak til alle der var med til at gøre vores Danmarks besøg smukt, varmt og bare vidunderligt ❤️

Kram