Snydedagen – Hvem snyder jeg ?

Mandag morgen og der er intet så godt som at starte en ny med en rask gåtur gennem Port Melbourne smukke omgivelser, kommer nok til at savne dette når vi vender hjem til Danmark.

Nå men tilbage til projektet – Sukkergrisen og den kolde tyrker! Det er sjovt og vende tilbage til starten og de tanker jeg havde dengang. Tanker som var starten på et projekt som virkelig har udviklet sig. Mine indlæg er ikke kun tiltænkt som inspiration og motivation men også med til at fastholde og styre mine nogengange lidt sindsyge ideer.

Men en ting er sikkert – jeg lærer noget hver dag!

Den seneste erfaring jeg gjort mig er at snydedagen, forkælesesdagen eller som jeg sidst kaldte det, min sweetday ikke fungerer så godt som ellers var hensigten. Mit udgangspunkt var at denne dag skulle være en form for belønning efter en uges “kamp” mod kiloerne. Det skulle være en dag hvor jeg fik lov til at spise hvad jeg ville og hvad jeg ønskede. Ingen form for regler eller tanker på mit projekt. Mit problem var og er bare det at jeg kunne ikke stoppe med at tænke og fokusere på denne dag. Dagen kom til at fylde hele ugen. Hvad skal vi have af lækkerier? hvad har jeg lyst til? Sukker, is, flødekartofler, guf borede sig fast i mine tanker allerede dagen efter snydedagen.

Fokus!!!

Med tiden er en af min vigtigste læringer – at der er tankerne der styrer min lyst til de søde og usunde sager. Altså – jo mere jeg tænker på småkager, kartofler eller flødesovsen, jo mere får jeg lyst til det og gør dermed livet så meget sværere for mig selv.

Derfor har jeg nu taget den beslutning at droppe snydedagen og dermed håber jeg på at fokussen ændrer sig til det der er vigtigt.

Hvad gør jeg så istedet for?

Vores fredagsslik

Jeg er for længe siden kommet til den konklusion at jeg ikke kan undvære det der ikke altid er så godt for mig. Jeg ønsker stadig at nyde en cocktail en varm dag eller spise en is sammen med min mor… jeg ønsker stadig at T invitere ud på middag m.m.

Derfor vil jeg fra denne skønne dag leve efter mine nye og klogere principper.

Min krop har ikke brug for det usunde hver dag eller hver uge, måske skal min konklusion ændres og i takt med de gode resultater håber jeg at trængen og lysten forsvinder helt.

Snydedagen eksistere ikke mere men jeg vil derimod tillade mig med lidt mere frugt, lækker frugt i hverdagen hvilket jeg har fornægtet mig selv. Der skal stadig ikke fylde særligt meget, men jeg er af den overbevisning at ex. 4 søde jordbær eller 1 kiwi kan være med til holde trængen nede. Jeg vil også tillade mig et styk brød når lysten bliver ulidelig, forskellen er bare den at det ikke skal ske hver dag eller for den sag skyld hver uge. Når jeg bliver inviteret ud og spise af manden hvor kartofler er på menuen, vil jeg fremover spise det men igen, ikke hver dag eller hver uge.

Denne nye beslutning kræver en enorm viljestyrke og da jeg ved at det hele handler om en ændring at mine vaner og tanker, en livsstilsændring så finder jeg langsomt frem til det der fungerer for mig.

Jeg er derfor begyndt at fokusere på – dag til dag og når jeg føler en træng til forkæle mig selv er det ikke det usunde der skal bruges penge på. Det er da noget “federe” at købe et par lækre sko istedet for eller et par bukser i en mindre størrelse. Det varer trods alt noget længere og nydelsen er bare bedre for mig og min krop og er det cocktailen der ikke forsvinder fra mine tanker – ja så er det ok (men husk! Ikke altid)

Som I sikkert har luret så er jeg ikke fan af en specifik sundheds princip. Baseret på mine internet søgninger bliver jeg dog bombarderet med sundhedstips indenfor motion og madvaner g jeg får mange gode råd fra fantastiske venner og familiemedlemmer. Det er hele er med til at hjælpe mig at finde min måde at takle mit projekt på. Mine egne sundheds principper, der virker for mig.

Sense, lowcarb, nosuger, 5:2, suppekur, juicekur, lower bloodsuger, tælle kalorier og alle de gode råd der sikkert virker for andre. Men for mig virker en anden virkelighed. Nemlig at læse og lytte på alle råd og finde små detaljer fra det hele. Brudstykker af det hele som er med til at jeg lykkes med mit projekt.

Mit nye fitness ur er med til at motivere mit aktivitetsniveau, ligeså meget som mine små Snapchat til min mor er med til at både fastholde og igen motivere mig til mere. Kommentarerne med gode råd på både facebook og på bloggen, selv de små røde hjerter er alle med til at styrke mit selvværd og viljen til at lykkes.

Sense principper omkring håndfulde (portioner) er noget jeg kan bruge ligeså meget som lowcarb stadig virker for mig.

Snydedagen er ikke for mig men virker måske for andre. Har jeg lyst til kage (ikke hver dag eller hver uge) en regnkedelig dag så bager jeg en kage, en sundere udgave som jeg spiser med god samvittighed.

Jeg snyder nemlig ikke mig selv, jeg forkæler ikke mig selv. Jeg lever bare mit nye liv, efter mine principper, der virker for mig og min krop. Jeg falder nogen gange i men der er længere og længere imellem tilfældene. ROM blev ikke bygget på en dag og selvom der er nogle stejle bakker der skal bestiges så er de trods alt kun bakker og hver gang der bliver svært så rejser jeg mig op igen og ligemeget hvad, så er jeg blevet klogere.  Jeg mærker efter hvad min krop siger til mig og som mine gamle knæ for tiden fortæller, så bør jeg sætte mit aktivitetsniveau ned for en tid. Ikke helt men istedet for at sætte næsen op efter høje mål på løbebåndet pauser jeg lidt med det for en stund og tager mine nye gå-sko på og tager på flere og længere gåture udenfor.

Hvad siger I til det?

Kram

I belive in me

b1587fd7-7f17-4711-b40a-5be5731e0078

Til alle jer der siger, at motion er godt for dig og at jeg bliver gladere af et vægttab – Halleluja hvor har I ret og hvorfor skulle det tage mig så mange år at indse det?

Jeg ved ikke hvad der er sket men lyset er gået op for mig og jeg har taget magten over min egen krop. Nogle siger at keg bliver lykkeligere… men jeg kan ikke påstå at jeg ikke var lykkelig før, for det var jeg. Jeg var og er lykkelig for min fantastiske familie og jeg er den lykkelige ejer af skønne veninder som altid er der for mig og som altid er klar med bunker af positivitet. Jeg har de materielle ting jeg har brug for men et eller andet sted mellem morrollen, husturollen, den passionerede pædagog og veninden glemte jeg mig selv.

Lenda glemte Lenda og hendes personlige behov.

Hvad der er sket aner jeg simpelhen ikke, men noget er sket!

Sukkergrisens kamp startede og er nu aflivet… Jeg har som altid mange boldte i luften og mange projekter kørende, men for første gang i mit liv har jeg gang i et projekt hvor JEG er i fokus og jeg gør noget for mig selv.

Det er vidunderligt at opdage hvor mange der bakker op omkring mit projekt og følger med. Hver eneste gang jeg læser en kommentar eller ser en lille emoji på bloggen, instragram eller andre steder er det med til at holde kampen ud, kampen mod en bedre krop og en gladere sjæl.

Strategien er egentlig ganske simpel men kræver enormt meget viljestyrke. Målet er ikke så overskueligt som det engang var og prisen er en gigantisk gave.

Sukkergrisen og den kolde tyrker!

Jeg lever udelukkende efter lowcarb principperne i 6 dage om ugen og en dag har jeg snydedag – en snydedag som indebærer jeg må spise hvad jeg vil og ønsker. Det har dog vist sig at have nogle goder som jeg ikke drømt om. Her i huset er det altid mig der laver mad kun afbrudt at K der nogle gange overtager. Men nu er der sket det at min dear husbond som bakker op om mit projekt i hverdagen, nu gerne vil lave dessert til min snydedag og manden der kender mig ved at is er vejen til mit hjerte. Sjovt nok her et måned inde i mit projekt er isen ikke så tiltalende mere. Tro mig det smager stadig vidunderligt men pga af projektet og de gode resultater så er det ikke så vigtigt for mig at spise det hele eller at spise mig overmæt. Jeg savner det ikke i hverdagen og sætter nu mere pris på det når det er legalt, den ene dag.

6dbe9aaf-4519-4600-bfbc-b7c81956c8e8f41c3e14-85b6-4759-8009-e75a5c86c94c

Udover lowcarb principperne så er motionen blevet en indarbejdet del af min hverdag… Lange gåture i smukke omgivelser. Her gik jeg og troede at gåture ikke var nok til at styrke kroppen og ikke mindst benene. Jeg havde den overbevisning at der skulle løb eller cykelture til at styrke både hofter og ben. Men det er da vist hermed modbevist…

Derudover bruger jeg flittigt vores gym med fokus på at styrke arme og ryg, jeg skal jo trods alt tilbage og arbejde som pædagog med mange lyft og akavede bevægelser.

Motion er måske ikke så slemt som jeg engang troede. Der er sket den forskel nu, at jeg kan mærke og se resultaterne. Ikke kun i kroppen men også i sjælen…

8395fb9b-75cb-462e-9dc5-21aa498d14cc

Er det så kun godt det hele? 

Når jeg rigtig mærker efter så – Ja det hele er kun godt.

Jeg er ikke naiv og kan nok kalde mig en erfaren dame indenfor dette emne. Jeg ved godt at ting går op og ned og der skal ikke herske nogen tvivl om at jeg savner stadig alt det usunde, det søde og alt det jeg troede gjorde livet bedre. “Hyggen” der ikke var hyggelig uden popcorn, Chips eller en stor skål slik. Weekendshyggen der indebar store mængder flødesovse, eller andet med højt fedtindhold. Men helt ærligt hvor hyggeligt er det egentlig at sove dårligt, være så mæt at du ikke kan bevæge dig hen imod opvasken eller sidde på wc hele dagen efter. Det er sku ikke hyggeligt….

Savnet kan jeg leve med og målet er mit fokus. Sjældent kan man sige at et savn har en pris, en positiv dejlig pris hvor jeg langsomt kommer tættere på et gladere og sundere jeg. 

Mange af jer tænker sikkert – Hvad gør hun så når det skal hygges? Og skal jeg være helt ærlig så hygger jeg bare. Jeg er nået til det punkt, at jeg ikke skal have noget at spise for at hygge. Et tæppe, en lækker mand eller en god film kan og er nok… en hjemmelavet grønsags drikke gør underværker og ikke nok med at den mætter så er den også lækkert g forfriskende. Jeg gør noget særligt ud at det, putter en sugerør i, isterninger og vælger et andet glas end det vi bruger i hverdagen. Bonussen er (måske) at jeg har overskud til at tage opvasken og sover som en engel og vågner op frisk og veludhvilet.

Det små ting gør forskellen og det hele starter med mig! 

24360164-1970-4e25-8ccd-5bb4cd8e4a7f

Status – Siden vi flyttede til Australien har jeg gennemgået en vægttab på 18 kilo p.t og jeg er nu ejeren af en krop der ikke gør ondt mere.

Jeg er stadig en kraftig kvinde med et rummeligt hjerte men forskellen er at jeg nu er på vej, på vej ned at en stejl bakke. Men lige meget hvad og hvilke forhindringer der er på min vej så bekæmper jeg dem alle. Jeg prøver at finde svaret på hvad der er sket og hvad forskellen er fra før og nu, men det er ikke vigtig at finde svaret lige nu. Det vigtige er at jeg tror på mig selv og bliver ved.. måske kommer svaret bumpede, måske ikke – so what!

Kram

Lykken smiler i mit hjerte

540435e6-68f9-4215-b81e-9f0f31b898e7

Det er mandag morgen og dagen hvor jeg skal på vægten.

Jeg føler mig topmotiveret og kan næsten ikke vente på at de elektroniske tal viser sig på pladen på gulvet.

Jeg er nu 21 dage inde i mit projekt Sukkergrisen og den kolde tyrker!

Alle jer der har læst om min fremgang, op og ned ture og ikke mindst tankerne har en klar ide om hvordan det hele forløber.

Men nu skal jeg så til det….

Vil du rende mig et vist helligt sted…. 1 sølle kilo, er det virkelig det? (På en uge) Jeg havde forventet mere når jeg tænker tilbage på hvad jeg har indtaget og hvor meget motion jeg fået denne uge.

Nå men det skal ikke slå mig ud. Dagens plan er at jeg skal op og træne i vores gym og det latterlige tal skal ikke ødelægge min energi.

5667ffcb-5ca9-4380-8adb-6705d3f207d0

Jeg har nemlig en hemmelig mission og et hemmeligt mål som jeg satser på at kunne gennemføre inden året er omme.

Efter dagens cirkler på uret er lukket og sveden driver af mig venter et varmt bad og det med vægten ligger stadig og lurer i baggrunden. Jeg er jo så god til alt det med nul sukker og motionere dagligt, når jeg nu alligevel har tiden til det. Så hvorfor?

Jeg beslutter mig for tage bukserne i bunden af skuffen, de bukser jeg aldrig går med da de er “lidt” for stramme om lårne og mavsen. Men hold nu op, hvad skete der lige der?????

Bukserne passer jo og jeg kan ovenikøbet stramme bæltet ind, to hele huller.

Det får mig til at tænke lidt mere på de forandringer der er sket den seneste tid – det kan godt være at vægten ikke rykket sig synderligt meget men jeg er blevet så meget stærkere. Min krop gør ikke så ondt mere. Dvs. jeg har i mange år døjet med en dårlig ryg/lænden efter en rygskade og svage hofter. Min ene skulder har drillet, nok mest baseret på mit tunge forparti. Men når jeg mærker efter så har jeg faktisk ikke ondt mere ikke engang en svag ømhed. Det er sørme vildt….

Det er lidt sjovt hvordan ting kan forandre sig uden at jeg lagt mærke til det.

Men når jeg tænker tilbage på min sidste shoppetur. Shoppetur efter brystebeholder så er størrelse blevet mindre og de “gamle” sidder egentligt bedre. Sorry T…

Tænk – selv mine sko er blevet mindre, hvad sker der lige for det. Jeg har i mange år og så længe jeg kan huske haft en stabil kajakfod og altid følt mig stabil på fusserne. Men nu er jeg pludselig gået en hel størrelse ned, måske venter der en fin lille feminin fod i fremtiden og ikke de store pladder jeg normalt render rundt med.

Min kvindelighed sidder i fødderne..

Hvordan går det så egentlig med projektet og hvad har jeg fået ud af det, her på falderebet.

Jeg må konstatere jeg ikke er 100% sukkerfri men jeg er så tæt på som jeg nogensinde kommer og det er langt rigeligt for mig. Det vigtigste formål med mit projekt er at jeg får skabt nogle nye vaner, at min krop langsomt bliver sundere og min sjæl gladere. På det plan er jeg virkelig godt på vej.

Jeg er begyndt at tænke meget over hvad jeg indtager af mad og drikke og ikke mindst hvad de forskellige ting gør ved min krop. Stille og roligt er jeg blevet draget af tanken om at leve efter lowcarb principper. Jeg har købt en ny kogebog og mine handleture tager lidt længere tid da der går sport i at finde madvarer der stemmer overens med lowcarb religionen. Tror jeg fundet min nye religion.

9dcd0471-a553-421d-bcc6-56e1d2bb65f3

Det der har været sværest er, at lade pastaen blive i butikken, den hvide lækre pasta som altid har været en del af mine madvaner. Det kan jeg hermed konstatere – slut prut og ikke mere. Skal jeg spise pasta bliver det den grove som faktisk smager af lidt mere. Derudover er hvedemel blevet MEGET begrænset og stort set ikke-eksisterende. Det er på ingen måder nemt og jeg nu engang stor fan af det lyse brød. Jeg må nok indrømme at jeg elsker det. Australien bugner af lyst, blødt lækkert brød. Men det er ikke godt for min krop og mine blodsukkerværdier og er nu erstattet af grovere hjemmebag med masser af fibre, kerner og groft mel eller rugbrød, hvis jeg overhovedet spiser brød mere.

Lige meget hvad vægten siger her til morgen så er jeg pavestolt af mig selv og tør godt at sige det højt.

Jeg ser det ikke som et nederlag at mit sukker projekt ikke lykkes, som jeg lovede mig selv den første maj.

På en besynderlig måde så er det jo en kæmpe succes og jeg er sikker på at jeg går ud på den anden side som mesteren over egen krop. Jeg er begyndt og tænke over alt jeg indtager og min krop takker mig og min egen positive selvopfattelsen vokser med hvert et hul mine bukser kan strammes ind og med hver gang jeg ser på mig selv i spejlet.

Når jeg nu tager mig tiden og kigger på mig selv i spejlet så må jeg hermed konstatere at min eller mine dobbelhager så småt er på vej væk. Mine arme er stærkere og mormorarme bliver mindre i omkreds.

Men vigtigst af alt er at jeg er blevet gladere, stærkere og ved i hvad?

Jeg kan godt og gør det….

Kram

Tankerne….

21766411_10213999611002577_8885119548377308424_n

Jeg er nu 12 dage inde i mit skøre projekt og det er tankerne der fylder mest lige nu.

Det er absolut vidunderligt at opleve al den opbakning jeg får fra mennesker omkring mig, gode råd, kærlige tanker og ren og skær opbakning. Ikke nok med at min krop og sjæl er inde i en proces hvor goderne så småt er ved at komme så er disse kommentarer en premie som jeg virkelig sætter pris på.

Er jeg stadig en sukkergris?

Når jeg vælger at dele mit projekt med jer så følger der også en ansvar med og en respons fra læseren som til tider ikke altid opfattes lige positiv.. måske er tanken ikke at det skal opfattes negativt og det er mit eget valg når det sker. Men faktum er at, jeg desværre er en magnet hvad angår bad karma og det kan til tider være en endnu hårdere kamp end kampen mod sukkermonstret. Bad karma kommer i mange former såsom små kommentarer eller vurderinger af mine valg. Jeg kan til tider komme til at sætte spørgmål ved mine egne valg og gøren når der blevet sat spørgsmålstegn ved mit projekt. . Jeg gør hvad der er bedst for mig som person og set med mine øjne er der ikke noget der er forkert eller nederlag.

Mit tankemylder og mit problem, det ved jeg udmærket godt. Men som flertallet siger – Brug det der giver mening og glem alt andet!

Så sandt og det er min plan!

Tilbage til projektet – aflivningen af sukkergrisen! 

Jeg er ikke på fedtkur, hvide madvarekur eller på sukker hadetrip af sundhedsmæssige årsager. Jeg er kun ude på at fjerne det usunde sukker. Jeg ønsker også at fjerne så meget af det usunde sukker i madvarer som mulig, såsom ketchup, diverse syltede produkter, syltetøj m.m.  Med andre ord hvis der findes et sukkerfrit alternativ så er det det jeg går efter…. eller så prøver jeg at lave det selv. Det giver mig muligheden for at ekspermitere mere i køkkenet og bonus er at det indtil videre falder i god jord herhjemme.

– Status er at jeg ikke er 100% sukkerfri men det rene sukker eksistere næsten ikke i min hverdag mere. Det rene sukker som hvidt sukker, sirup, farin, honning….

– Jeg har desuden oplevet en klar forbering i min søvn og mit behov for søvn er blevet mindre. Det er så vildt allerede efter små 10-12 dage. Min søvn er mere koncentreret og jeg vågner op veludhvilet stort set hver dag.

– Jeg giver mig selv en “snydedag” som ikke altid indebærer sukker… idag blev det en snydedag med en kartoffelmos på hvidt brød, mayo og hele gøjemøjet. Ved egentlig ikke om det var godt 🙂 ( et godt råd fra L. som også gav mig ideen til olivensnapsen)

51479a3b-8092-4841-b3a0-175eb63083ec

– Jeg er begyndt og opleve en energi som ikke er baseret på et sukkerchok, det hele kører rundt i kroppen og jeg er næsten blevet helt hyperbarn. Det er ikke noget kønt syn når jeg hopper og danser hele tiden…

Ok – Er det hele så kun godt? Jeg døjer med en del hovedpine men det er dog ikke noget der fylder meget i hverdagen, det er først når jeg sætter mig ned i lænestolen og mærker efter.

Sukkergrisen og den kolde tyrker!

En ekstra bonus er at jeg er blevet motiveret til at vælge det sunde alternativ i forhold til det usunde. Jeg har en forestilling om at det er fordi jeg ikke har de vilde abstinenser. På det plan har jeg indtil videre været meget heldig.

9027a256-6750-43c7-81cf-719cbc256c2e

Jeg har ikke nok viden om kroppens funktioner til at vide om det hele foregår oppe i hovedet på mig eller det rent faktisk er årsagen. Det virker dog som om min krop ikke har behovet mere.

Som sagt er jeg ikke på slankekur, ikke mere end jeg altid har været i sidste 22 år. Slankekur er i mine ører et negativt ord forbundet med alt for mange negative tanker om mig selv. Det er koblet sammen med nederlag og alt for mange kampe op af bakke. Alt for at konstatere det ikke lykkedes.

Jeg er ikke negativ mere, jeg er derimod topmotiveret. Mit projekt skal kun ses som et eksperiment på at fjerne det rene sukker i min hverdag, fjerne sukkermonstret som i mit tilfælde er det rene gift for min krop. Hvad der ellers følger med er ren bonus og det er der så meget af…

Jeg er igang med et projekt hvor jeg ønsker at passe bedre på min krop og min sjæl. Jeg er ikke særlig god til at dyrke sport på højt plan, som T efterhånden gør. Jeg er dog bevidst om at bevæge mig hele tiden og er meget bevidst om at vælge aktiviteter hvor motion er en del at tabellen. Hele tiden på et niveau hvor jeg syntes det er sjovt… og uden kamp bliver det så til en hel del, da jeg jo skal bruge al den energi på noget.

8395fb9b-75cb-462e-9dc5-21aa498d14cc

Sjovt nok avler aktivitet mere aktivitet….

Jeg deler mit projekt med jer for at fastholde mig selv i mine egne planer og for at (måske) inspirere andre til at tænke mere på egen krop og sjæl samt fjerne fokus fra de negative koblinger der kan forbindes med ord som slankekur.. kald det bare for livsstilsændring.

 

Kram

Er jeg stadig en sukkergris?

540435e6-68f9-4215-b81e-9f0f31b898e7

Tja svaret på overskriften er ikke så nem at svare på,  jeg er vel stadig en sukkergris fordi jeg stadig har træng til det. En træng som dog er blevet mindre og hvis jeg skal være helt ærligt så er det ikke så svært som jeg havde troet. Kald mig bare naiv… Måske hænger det sammen med at jeg ikke er 100% sukkerfri endnu, nok mere 75% og mon jeg nogensinde kan blive 100% ?

Lad mig nu bare indrømme en ting inden jeg bliver bombarderet med dårlig samvittighed – ordet nederlag eksistere ikke i mine tanker og det er selvom at jeg blev inviteret på date af min skønne T og da jeg på ingen måde hysterisk eller fanatisk (men mener det trods alt) så datenight here we go. Dumpings, rå fisk og kulgrillet oksekød er nok hellere ikke det værste men det er derimod de cocktails der fulgte med. Det gjorde nok ikke situationen bedre at aftnen sluttede på casino med champagne i mine glas. Men lad nu det ligge, det var det hele værd og forskellen er jo bare at jeg betalte prisen den nat, sov dårlig og uroligt igen.

Når jeg nu har fået den indrømmelse ud af mit system så er det tilbage til mit sukkerprojekt –

Min største udfordring er at der er sukker i alt og jeg mener litterlig alt jeg tager fat i og nærlæser. Den “sunde” musli med alle de rigtige ord og den rette indpakning er ikke andet end skide usund og indeholder måske ikke salt , tilsætningsstoffer eller kunstige smags stoffer men sukker er der masser af – er jeg lige en snydt sukkergris…  Snydt snydt, den smager jo ikke engang sødt, hvorfor så tilføje det?

2482c4b2-7f81-4a91-9068-7702e144e78d

Det er sku nederen at selv letmælken som jeg elsker på mine havregryn er der sukker i.

Nå! men status er at jeg drak min sidste cappucino i mandags (30. April) og nød den til fulde, jeg spiste det min sidste lakrids og er godt igang…

Måske inderst inde fortryder jeg at jeg skrev et indlæg om mit projekt. Det forpligtiger jo ligesom at jeg overholder det. Det mest ånsvage var vist at jeg gladeligt fortalte T om projektet. Nu holder han også øje med mig (blink blink) Tja sån er det når man er så kæk.

Indrømmelse nummer 2. Lad mig lige slå en ting fast til alle opmærksomme følger – jeg fik en ismaskine så jeg nu kan lave sukkerfri is… og i weekenden fik jeg for første og sidste gang fornøjelsen af hjemmelavet marsis med masser af sukker og det var så lækkert men usundt så det gør jeg ikke igen.

Læs lige igen – første og sidste gang i mit projektforløb. 

Det skal lykkes og jeg kan godt!

Sukkergrisen og den kolde tyrker!

Min strategi er så småt på vej…

Jeg har nu endnu  en god grund til at bage alt brød i huset. På den måde kan jeg nemlig kontrollere sukkerindholdet. Der er nemlig sukker i alt brød der kan købes i vores fortrukne indkøbssteder. Men i mit hjemmebag eksistere der ikke sukker hverken i form af honning, sirup, farin eller hvad der ellers kunne kaldes sødemidler.

Derudover er jeg blevet stenhård med indkøbssedlen, den skal overholdes og ingen impuls indkøb som bare tilfældigvis falder ned i min kurv eller vogn. Det må jeg nok indrømme at jeg været slem til. Mon jeg lurer en økonomisk gevinst i husholdningsbudgettet fremtiden… Jeg tænker over det jeg putter i kurven og er blevet mere bevidst om hvad det egentlig er vi putter i vores kroppe.

Vi planlægger nu madindkøb sammen, hvad vi må spise og intet andet.

 

Hvadså med det sukker der er i alt? Jeg har fundet frem til at det er en rigtig god ide og undgå alt mad der er bearbejdet (processed food). Producenterne har åbenbart den opfattelse at hvis det skal smage godt så skal der sukker i. Jeg er/var så også den forbruger der har smag for det søde i livet. Så – who to blame. Det er ikke nemt og der findes ikke nem udvej, Hvis jeg skal være ærlig så har det aldrig været noget jeg tænkt over før. Det betyder ikke at alle de kloge ikke viste det, men det var ikke en del af vores livstilændringer. Det er det så nu.

Min stategi indebærer som sagt i mit første indlæg, ingen slik, kager eller andre snack og det må jeg så indrømme …. jeg har ikke rørt det. Jeg har vundet en sejer hver gang jeg handlet, der er ikke faldet så meget som en bountybar ned i min kurv og det er selv og jeg op til flere gange er gået lige forbi og hver gang har jeg kigget på den søde kokosbar – Du skal ikke vinde over mig! 

Kroppens gevinst

Hvad er der så sket med min krop siden sidst ( en lille uge siden) ? Jeg havde et par dage (2) med en urolig krop og jeg sov enormt meget. Trætheden væltede ind over mig som en bulldozer og jeg sov 12 timer. Dog en meget urolig søvn og jeg havde virkelig svært ved at finde en god sovestilling. Det skal dog siges at siden er søvnen blevet væsentligt bedre. Jeg har fået mit Fitbit armbånd på igen og min søvnanalyse bekræftiger min konstatering. Om det er sukker forbruget der er på nedgang eller om det er det at ,mit aktivitetsniveau er steget? – Det kan jeg ikke svare på men bonus er, at jeg sover bedre og så må jeg ikke glemme at bare tanken om jeg behandler min krop bedre er meget vigtig.

Status på sukkergrisen nosugar projekt går godt og jeg er cirka 75% sukkerfri hvilket er en væsentlig forskel på livet før min beslutning.

Jeg er helt klart bevidst om at der sker smutter engang emellem men vælger bevidst ikke at se dem som nederlag eller belønninger. Selvom jeg har valgt at droppe sukkeret i mit liv skal der stadig være plads til at en datenight med T og måske er det et brud på mit projekt måske er det ikke. Det vigtigste for mig er at jeg er godt på vej og sukkeret er på vej ud af mit liv.

8eb32348-fa0f-4c58-b04d-d237a3c0e992 007b4864-937c-4971-9da0-660ee1bf91b6

Kram
Older posts