Min værktøjskasse

Min balance fik overbalance

– Kan jeg tillade mig at droppe gåturen? 

– Må jeg gerne dele en kage med veninden?

– Er det ok at jeg drikker et glas vin sammen med manden? 

– Hvornår er det nok? 

Sukkergrisen og den kolde tyrker!

Den irriterende kroniske tilstand af dårlig samvittighed, hvornår forsvinder den? Eller hvornår lærer jeg at håndtere den og blive en glad bruger af den fantastiske pyt-knap? Det er utroligt at jeg på det faglige plan er super god til at trykke på “pyt-knappen” og jeg er noget nær ekspert når det er andre mennesker det drejer sig om. Men når “Lenda” står på dagsorden er det bare så svært at sige – nu er det nok.

Mit “projekt” har på det sidste desværre udviklet sig til en tilstand af konstant opmærksomhed på hvad jeg indtager og det søde i mit liv er blevet til noget negativt. Jeg får dårlig samvittighed hver gang jeg bare tænker på noget usundt eller springer gåturen over og desværre fremprovokere det endnu mere lyst til det jeg ikke må. – Tanker som – så kan jeg ligeså godt!

Min motivation og inspiration er kommet på afveje og mit projekt har overtaget hele mit liv.

Det er egentlig ikke så meget selve fødevarerne der er problematikken men derimod mine tanker om mig selv. Mine tanker om mig selv når jeg spiser eller drikker noget af det usunde. Mine tanker om mine handlinger eller mangel på samme…

P.t er jeg i en tilstand af total fiksering på alt det der ikke er tilladt og jeg kan bare ikke finde motivationen, gløden og balancen.

Det har resulteret i at jeg nu banker i bordet…. og har givet mig selv en pause.

Ikke fordi jeg har opgivet, absolut ikke men min tanker og min negative selvopfattelse må på pause.

Jeg er nu inde i mit andet år som hjemmegående og det er helt sikkert med til at fastholde fokuseringen og negative tanker om og på projektet. Livet som hjemmegående er en luksus som jeg sætter stor pris på men…… mit liv er ikke fyldt med arbejde, kollegaer, familiemedlemmer og måske er det en af årsagerne. Jeg tænker på det konstant, drømmer om det og fanger mig selv i at det er det eneste jeg gider snakke om. Det kan ikke være den rigtige tilgang eller være sundt for hverken mit projekt og mig. Planen var og er, at det skal være en positivt livsstilsændring som varer livet ud. Min tanke var at det skulle blive en naturlighed, at leve sundt.

Men er det naturligt at være besat og se alt “usundt” som et nederlag og opleve en følelse af total “failere” når jeg lade mig lokke af det søde? (På det sidste er det desværre sket lidt for tit uden jeg ved hvorfor det blev sån)

Måske er der nogle af jer der tænker

– Ha! så gav hun op, skide taber! 

– Åh nej! Nu bliver hun aldrig tynd! 

– Få dig dog et job! – Det sidste ønsker jeg ikke og føler mig enormt privilegeret, at i en alder af 46 år at få en pause fra arbejdslivet og jeg har tænkt mig at udnytte hvert et øjeblik. Jeg glæder mig at komme tilbage til arbejdslivet i Danmark men her nyder jeg pausen og holder mig til faglitteratur.

Lad mig lige slå en ting fast – Jeg har ikke givet op, jeg er nok bare blevet klogere på mig selv og ved hvornår de skide faldgruber dukker op.

Lige nu er mit problem at mit projekt har overtaget mit liv og jeg har mistet “balancen”. Jeg tænker, lever og ånder mit projekt og i processen har jeg glemt mig selv og når jeg så tillader mig at “snyde” bliver det til en meget negativ oplevelser og der dukker gamle følelser op i mit tankemylder. Jeg ved godt at det er et bump på vejen og jeg vælger derfor også at lytte til det og handle på det.

Derfor – Jeg giver hermed mig selv en pause og jeg vil i den nærmeste fremtid prøve på at ikke fokusere så meget på mit projekt. (Jeg glemmer det ikke) Jeg vil prøve på at indføre en mere naturlig tilgang til det med mad og motion. Problemet er bare, at det ikke er lige til og måske kan det lyde som om jeg rent faktisk bare skal gøre det samme som jeg gør nu.

Mit projekt bliver sat på pause for at give mig selv muligheden for at finde balancen igen. Jeg gør det for at passe på mig selv og for at jeg ikke skal blive til noget jeg ikke ønsker. Det handler ikke om vægten eller graden af sundhed i min krop men derimod mine tanker.

Jeg vil ikke leve resten af mit liv med dårlig samvittighed hver gang jeg spiser noget af det søde, eller hver gang jeg drikker et glas hvidvin/øl sammen med manden eller andre. Ved at give mig selv en ny tilgang mod et sundere liv sætter jeg derfor det hele på pause…  Lyder det skørt?

En af de nye redskaber i min værktøjskasse er at give min blog en pause i “projektsnak”, jeg vil finde noget andet at dele med jer i de kommende uger eller måske endda måneder. Derudover vil jeg øge mit aktivitetsniveau og i stedet for at lade tankerne få frit afløb under mine gåture vil jeg overveje lydbøger og gerne mere faglitteratur.

Her til sidst vil jeg slå en ting fast – jeg har ikke givet op! 

Over and out folks og jeg vender tilbage når balancen er fundet igen

(I slipper ikke for indlæg, jeg skal på jagt efter andre interessante emner de kommende måneder).

Kram

3 Kommentarer

  • mette

    <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Farmor

    Kære Lenda – du har været så sej i så lang tid. Det er sk…godt gået, men nu er tiden måske kommet til, at du ikke skal gå med det alene. Det er måske på tide, at du finder en coach, du kan tale med, en professionel som du kan dele dine negative tanker med. Jeg tror det er pengene værd. Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne Lund

    Kære Lenda. Bare ordet “snyde” springer i øjnene. Du snyder ikke. Det handler i høj grad om livskvalitet. På denne vej har du lært en masse om sund mad. Det kan du bruge resten af dit liv. Du har haft tid til det fordi du er på pause arbejdsmæssigt. Det er ikke spildt. Tror det er vigtigt at slippe den dårlige samvittighed. Din opmærksomhed må nu være ikke at tage på igen. Men vigtigere at tillade dig at være et menneske. Min mor sagde altid: det er godt at have lidt at tære af. Det måtte vi jo sande. Dermed ikke sagt at man bare kan æde løs. Alt med måde som det er med alt her i livet. Få nu de brikker på plads i dit hoved og nyd du er til. Du har fået en kæmpe oplevelse som du tager med dig hjem. Drop det skide glas vand og nyd et glas vin med din elskede. Og UDEN dårlig samvittighed. Knus Marianne

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Min værktøjskasse