Oi! Ga’day!

Oi! Ga’day!

70b4aadf-d995-4555-baaf-60886745d8a0

Alle mennesker kommunikere hver dag. Uanset om det er kommunikation med hunden, familien eller måske en sludder med os selv så er det noget vi alle gør og måske har behov for. Et behov for at give udtryk for hengivenhed, irritation, glæde eller andet. Vi kommunikere i telefoner, over sociale medier eller face to face, d.v.s. den direkte kommunikation. Vi bevæger os i fællesskaber hvor vi kommunikere, arbejdspladserne, hjemmet eller ude i det offentlige forum.

Jeg tør godt komme med den påstand at det er noget vi alle gør. Men hvad sker der når vi bliver sat i en situation hvor alle vores sædvanlige kommunikationsmuligheder forsvinder og vi ovenikøbet skal udtrykke os og forstå et andet sprog end modersmålet. Jeg kan kun sige – Total forvirring og til tider frustrationer samt en hel del himlen med øjnene…

Vores flyt til Australien har betydet at vi skulle vænne os til en hverdag hvor sproget ikke er dansk men derimod engelsk. Engelsk er ikke svært for en dansker eller en svensker men engelsk med et twist er en helt andet sag. Et twist i form af slang, forkortelser og forlængelser… med andre ord – ord jeg kun hørt og læst i denne del af verden.

Slang i sig selv er ikke fremmedet for mig (både den danske og svenske mig) og der er da også nogle få sammenligninger med det australske, såsom en “hund” i dk er det samme som en “lobster” her på øen. Selv hvis vi bruger en valutaomregner er det næsten det samme. ($20) Vi skal heller ikke benægte at vi dansker er kendte/berygtede for vores ironi og tvetydige sætninger…. hvilket ikke kan forstås eller bruges andre steder i verden.

Men alligevel, Australien slår alle rekorder…..

Dagene før vi forlod Danmark fik jeg en gave af en kær familie og jeg må indrømme jeg ikke havde forestillet mig at den skulle være nødvendig og bruges dagligt i de første par uger. -Wrap your laughing gear around this. (Hvilket sikkert ikke kan siges i et australsk sammenhœng men som en dansker ville forstå)

Jeg må indrømme at her gør de brug af slang som ikke giver nogen som helst mening. Mine sproglige erfaring stammer fra skoleengelsk og en årlig sommerferie i et ikke engelsktalende land, film og meget lidt litteratur. Måske jeg er lamb-brained fordi jeg ikke fatter deres lingo!

Jeg har nu efter et år i det sydelige Australien indset at det handler om at høre hele sætninger, læse kropsproget og tyde sammenhænget. Så har man en lille chance for at forstå en Aussie. Hvordan skal jeg vide at de putter kød på en barbie (put a steak on the barbie)  eller at get on the blower, intet har at gøre med en hårtørrer men derimod en mobiltelefon….

Vi kender alle ord som sheila, bloke, mate men ved du hvad en “ankle-bitter” er? eller viste du at “a bag of fruit er noget man tager på?

En af de første misforståelser vi hurtigt støtte ind i var at “hotel” ikke altid er et “hotel” men derimod en bar – giver det mening? Nej! og når vi spørg en indfødt – Hvordan kan man kende forskel på et hotel og en bar? Ja! så er svaret meget simpelt – Det ved man bare! Måske derfor at de også har 30 forskelige definitioner på ordet “fuld” og 18 forskellige definitioner på bræk…..Prøv og gæt oversætningen på disse ord – lunatic soap, lung buster, maggoted og pavement pizza. Det sidste er nemt … og siger måske sig selv..

Ikke nok med at de gør brug af alt for meget slang så har T måtte erfare at et simpelt ord som “what” åbenbart siger meget om en person og det er ikke positivt. Efter en hel gange sammen med australske kollegaer fik T under en middag besked på at brugen af ordet “what” er meget dårlig anset og tolkes som at personen er arrogant og snobbet. Who knew! og når jeg tænker på min mand er disse personlighedstræk meget langt fra virkeligheden. Denne erfaring har dog resulteret i at what nærmest er et skæls-ord i vores lille hjem og det første vi fortæller vores gæster – Sig aldrig what eller bare sorry what! Det hedder kun sorry, pardon eller excuse me når du ikke forstår eller hører hvad vedkommende siger til dig og jeg kan love for at det bliver brugt en hele del gange..

Jeg kan med erfaring konstatere, at det australske engelske er et meget kompliceret slangsprog og ikke nok med de mange nye ord og deres betydning jeg skal lære så er de også eksperter i at forkorte ord så det giver mening for dem og ingen andre på jorden. I følge min slang bog er der en grammatik regel som lyder – de forkorter ord og tilføjer o, or eller ie i endelserne (et fuldstændigt forståeligt eksempel – afternoon bliver til arvo, NOT!).

Ja og for at komplicere sproget endnu mere, gør en aussie ofte brug af en forlængelse af ord – absolutely bliver hermed til absa-bloody-lutely….. De må virkelig mene det, de kære Aussier og når jeg taler med en Aussie vil det ikke forbavse mig at han mener jeg er – all piss and wind!

Afslutningsvis må jeg konstatere at udtryk som No worries og How are you doing? er en stor del af den australske sprogkultur og er nu også blevet en del af vores sproglige udvikling. Til at starte med syntes jeg folk var rablende skøre når alle vi mødte, sagde – How are you doing? og så var den bare ikke længere. Det var uanset om det var naboen eller damen på posthuset, alle kom med det spørgsmål som de på ingen måde krævede et svar på. Men nu må jeg konstatere at deres sludder pludder robotsætninger smitter. Til min store overraskelse fanger jeg nu mig selv i at sige det til folk jeg møder, genkender på gaden.. og måske er livet blevet nemmere med No worries! 

Fun fact – En sjov detalje jeg fornyligt erfaret er, at det nyeste slang i den Australske sprogkultur er vores elskede ord “hygge”. Aussierne elsker det og bruger det enormt meget i fjersynet. “Hugge” eller “Hukke” bliver defineret som en følelse og ofte brugt i Australiens yndlings indretnings-konceptet – The skandinavian koncept of living = The Danish Hygge ( jeg benægter ikke at en vis dame ved navn Mary måske har indflydelse på dette nye slangord)

Nå men en lille note til mig selv – Næste gang vi flytter til et nyt land, selvom det er engelsk talende: øv dig og sæt dig ind i den sproglige kultur..

 

Kram

Den røde tråd og alt det indebærer

 

19274872_10213096504745485_9067152006045953766_n

Det er fredag aften og Monsters Ink. kører på fjernsynet og jeg har skænket mig selv et glas rødvin for første gang i mange uger. Livet er nu skønt (hvis T var her)

Jeg har i lang tid tænkt meget over min blog og de emner jeg tager op, i et offentligt forum. Jeg har nu konkluderet at jeg mangler en rød tråd, en tråd som giver læseren en ide om hvad jeg ønsker at formidle videre. I ved alle at vi er flyttet og at jeg har kæmpet med min ensomhed, savn og nydt alle glæderne. I har også fået et indblik i hvad jeg generelt bruger mit liv på, hverdagen og familielivet. Men det er, hvis jeg skal være helt ærligt ganske kedeligt.

images-1

Det har altid været min mening at det hele skulle være et indblik i mit univers – A housewife down under, med en rød tråd i konceptet “flytte udenlands”.

Når jeg kigger gennem mine indlæg er de alle blevet en smule personlige og handler meget om mig. Selvom det sikkert kan være intresant for jer der kender mig/os så mister jeg desværre også læseren der ikke kender mig. Det skal naturligvis også handle om mig, det er trods alt Lendas univers men jeg mener selv at jeg mistet selve ideen, tydeligheden…

Hvis læseren der ikke kender mig skal få en lille smule ud af at læse mine blogindlæg så må jeg nok fokusere mere på de generelle udfordringer og opture jeg/vi  møder på min vej. Praktiske og psykiske dilemmaer, det positive og negative ved den beslutning vi har taget. Altså det samme jeg gør men med et tydeligt helikopter perspektiv. Bare roligt (jer meget nære) jeg kan nok ikke undgå, at engang i ny og næ tage jer med ind “tættere på”. Jeg har trods alt, alt for mange holdninger som I alle ved og de ER personlige.

Det at skifte hjemland er ikke noget nyt for mig. Jeg flyttede fra Sverige til Danmark for kærligheden og kærligheden har nu trukket mig hele vejen til Australien. Men her stopper sammenligningen også. Når man vælger at skifte hjemland som 20 årig, ny-forelsket og fuld af krudt i oplevelsesnerven. Ja når jeg tænker tilbage på de tider – pease off cake.

Det eneste der bekymrede mig dengang var hvordan jeg skulle få råd til færgebilletten (det er så længe siden at broen endnu ikke var bygget) jeg havde trods alt en trailer med ting med. Men den bekymring blev hurtigt fjernet af datidens curlingforældre som naturligvis betalte for hele flyttegildet.

Vel over på den anden side var der ingen problemer med at få en vikarjob i en vuggestue og så kørte livet på skinner i det nye hjemland. – 23 år og gravid er lighedstegn med nye bekendtskaber som med tiden blev til venner, mødregrupper, legegrupper og alle andre der havde det til fælles med mig – en barnevogn og masser af tid. Det kan måske komme bag på jer men venner vokser ikke på træerne og er absolut ikke det mest naturlige i verden. Familiebesøg kostede en togbillet, hvis vi ikke cyklede og en dengang billig færgebillet..Det kan vi vist ikke prale med nu.

Ja som jeg siger det var bare nemmere eller så var jeg bare yngre. Nej! Stop jeg er ikke naiv, det var naturligvis ikke uden problemer men på en besynderlig måde glemmer vi bare hurtigere når vi er 20 år, er ny-forelskede og lever livet i overhalingbanen med uddannelser, karriere, børn og venner, hvilket i mit tilfælde betød nye gode og knapt så gode venskaber. Alt med til at skabe den person jeg er idag.

Nu er Monsters Ink. slut og rødvinsglasset tomt. Jeg har hermed besluttet at jeg vil starte næste blogindlæg med dilemma nummer et – Sproget. En af de første udfordringer der ramte os allerede første dag som borger i et land hvor de alle taler engelsk med et twist.

p8100258

 

Kram

Hvad er min holdning til uniformer?

19274872_10213096504745485_9067152006045953766_n

Det er mandag eftermiddag og jeg sidder her i sofaen efter en 2 timer lang gåtur i et blæsende on and off solskinsvejr. Det er simpelhen utroligt som vejret skifter, det er stadig ikke til at fatte at igår klokken, midt på dagen havde vi 27 grader og sad ved stranden og badede med fødderne. En time senere tordnede det med de smukkeste lyn. Jeg er nu fan af torden og lyn, på en magisk måde bliver luften og livet bare vildere og renere…

OG nu en dag senere er vejret blæsende, køligere men stadig fascinerende på en dejlig Melbourne måde.

Som sagt sidder jeg her i min sofa og nyder roen. Fuglene og trafikken er det eneste der forstyrrer min ro og på en underlig måde giver det mig bare mere ro… K er startet i skole idag efter fjorten dages springbreak og T er stadig i Indonesien og nej jeg er ikke på repeat… Han har nu været afsted i 3 uger og snart halvvejs gennem sin Indonesientur.

Skolestart, fjerde og sidste semester for i år betyder at sommeruniformen skal frem fra bageste hylde i garderoben og stryges. De korte hvide sokker skal på istedet for de knælange mørkegrå. Blazeren er den samme på nær, at den nu har været en tur på renseriet. Ægte uld i en vaskemaskine er nok ikke en god ide, så det overlader jeg til soecialisterne.

De lækre fodformede lædersko med sorte snørebånd er indkøbt i en specialbutikken – (Shoes & Soxs) specialister i skolesko med fodformet behagelighed og venlighed. Prisen er sat der efter. Sjovt nok er alt jeg kombinerer med ordet specialist indebærer at mit kort bliver endnu mere rødt..

Vi har nu i tre semester (der er fire på et år) prøvet den billigere lækre plastik, wannabe læder sko og absolut ikke kønne sko fra Kmart. Jeg må mu konstatere at de ikke holder mere end et semester af gangen og det er selvom de kun bliver brugt i skoletiden. Tre par sko over tre semstre er lige i overkanten af ringe, usle kvalitet og nu prøver vi så de dyrere og lidt pænere, kun lidt.

1fe33b8c-45f9-484d-8fe3-badc45426731

Der er sikkert mange holdninger til konceptet skoleuniform og min er ligeså skiftende som vejret… På den ene side er det en skide god ide da K bliver færdig med sine morgen sysler på den halve tid, sammenlignet med der hjemme i Danmark. Det er ikke så stor konkurrence omkring mærker, stil eller personlighed = populæritet.

Men på den anden side er det vel også en del af de unges opvækst, at bruge, udvikle og give udtryk for sin personlighed.

Konceptet skoleuniform er en ny kultur vi ikke har i Danmark og nok aldrig bliver et omdiskuteret emne da det bare ikke er en del af den danske kultur, slut prut, finale..

Det er ikke nødvendigvis vores holdning at personlighed sidder i tøjet eller rettere sagt så kan det helt sikkert konstateres at det ikke sidder i beklædningen. Men derimod i bla. opførelse, attitude og holdninger. De unge prøver hver dag at vise sin forskellighed gennem hårfarve, negle, makeup og accessorieses med det resultat at de må vende snuden hjem igen hvis det ikke passer ind i skolen påklædnings – uniforms politik. Drenge med lilla hår eller piger med røde læber bliver sendt direkte hjem med den besked – det er en ommer…. Store øreringe eller smykker i det hele taget er en vurderingsag og hvis jeg skal være helt ærlig så giver det mening. En regel er en regel Hvorfor ellers have en uniformspolitik?

Men en ting skolens regler, politik eller holdninger ikke kan tage fra de unge piger – er længden på kjolen eller nederdelen. Da K IKKE går på en katolsk, ren pige eller anden religiøs skole virker det som om kjolen eller nederdelen bliver kortere for hvert år der går og det er ikke fordi pigerne ben bliver længere, tror jeg.

Personlighed, attitude hører fritiden til men holdningerne har frit løb i skoletid – det bliver de opfordret til hver dag.

En anden side af uniforms-sagen er prisen på denne kultur og her mener jeg den faktiske pris. Det er trods alt ikke en pris der gentager sig hele tiden, men alligevel. En sommeruniform bestående af  en “rengøringskjole” gange 2. Med temperaturer op til 45 grader i højsæsonen og 15 grader i knapt så højsæson- agtige temperaturer er det ikke ofte den holder mere en en dag, derfor er 2 kjoler et minimun. Derudover korte hvide sokker gange 7-10 og en tyk uld trøje, en blazer endnu engang i uld og læder sko med sorte snørebånd. Ja og jeg kan blive ved, skoletaske, idrætstøj der indeholder shorts, t-shirt, windbreaker jakke, kasket og utroligt nok valgfrie sko.. og jeg er endnu ikke kommet ind på vinteruniformen vi lige har lagt væk. Slips, skjorter, uld nederdele og jeg kan blive ved. Den skal heldigvis først på i anden semester, 15 april – 2018.. Fik jeg nævnt at den næsten fylder en hel kuffert.

(Derudover kommer også bøger, tilbehør, IPad eller Macbook ( hvilket er et must på denne skole), Tram transport m.m )

df653164-5cb6-4191-97ba-787e3f6d0252

75b10316-5024-4cc2-ba8d-5c74f0304e5a

6c847617-bf16-4a75-a2b5-1af9bdcd0bf4

1b278ece-e7d6-4878-9e37-6b779105c4ed

c2a4d564-e72e-4e7a-85b5-1422044ed87c

Alt tøj og tilbehør kan naturligvis kun købes i en special-butik… der skal jo være skolen emblem på og her kommer jeg så til mit dilemma – Har alle råd til det? Eller må man fravælge skoler på grund af prisen på uniformen. Jeg aner det ikke…

K på 15 år har sin klare og meget tydelige holdning – Hun hader uniformen og mener det sætter en begrænsning for muligheden, at udtrykke personligheden og som hun siger “ “ være sig selv”

Men alligevel er hun ikke så utilfreds g måske hænger det mere sammen med hvilke vaner og traditioner man kommer fra.

Personligt tror jeg, at hun mener det er en lettelse hver morgen hun skal i tøjet og det basere jeg på at hun ofte beholder sin uniform på hele dagen. Om det er dovenskab eller behagelighed der styrer hendes adfærd er et spørgsmålstegn. Sikkert en kombination.

Hun klager kun når vi spørg og sætter alligevel en stor ære i at være ren og ordentlig i tøjet, hver dag hun møder op i skolen. Måske indeholder uniformen lidt stolthed, selvom det ville hun nok aldrig indrømme.

En ting er sikkert at andre former for “uniformen” ikke hører til en sjældenhed i hverken Danmark eller Australien. Hellere ikke nogen andre steder i verden. Uniformen symbolisere bla. respekt, fag og stolthed. Storesøster K bærer sin uniform hver dag på arbejdet med en stolthed for sit fag og jeg har den dybeste respekt for specielt hende og også det arbejde hun udfører.

Så med andre ord –

Er uniformen godt eller skidt ?? Hvad siger I ?

 

Kram

Forventningerne jeg forventer!

 

Åh! De kære forventninger, forventninger som har det med at tage røven på mig når jeg virkelig ikke forventer det. Forventninger til hvad der skal ske eller ikke ske.

Mine forventninger for denne uge var ikke særligt store og jeg havde en fornemmelse at jeg ville komme til at kede mig nogen så grusomt. Men nikke nikke nej! Det kom så slet ikke til at ske.

T er som I alle ved stadig i Indonesien og knokler. K har ferie, nærmere bestemt så er det springbreak i Victoria. Hele fjorten dage med ren og skær afslapning, ja og så alle lektierne der skal ordnes inden skolestart. Endnu en knokler med skolearbejde og jeg glemmer på ingen måde den store der knokler der hjemme i Dk.. You go girl! store K <3

En af de første dage i denne uge bliver jeg ringet op af T’s forhenværende kollega og nu vores danske ven i landet på den anden side. Han spørg om vi (jeg og K) vil med i Zoo. Nærmere bestemt Werribee open range zoo, en slags Knutenborg safari park.

Det bliver da til et rungende Ja og hurtigt som et lyn bliver K hevet ud af sengen og beordret i tøjet. Denne invitation takker jeg på ingen måde nej til så stakkels K har ikke noget valg. Men heldigvis takker hun også ja uden protester, måske kom der en lille beklagelse over den knapt så kærlige vækning. Hårdt liv stakkels teeangepige (blink blink)

Det er nu luksus, at blive hentet og kørt lige til hoveddøren. Hoveddøren til nye oplevelser.

Werribee open range zoo er dog på ingen måder som Knutenborg safaripark, det er meget anderledes bland andet bliver bilen parkeret udenfor og det er nok meget godt da halvdelen af Melbournes 4,8 millioner indbygger har valgt at besøge dette sted lige netop idag.

På en besynderlig måde virker dyrene her lidt mere eksotiske når temperaturen er over de 25 grader og himlen blå som jeg kun oplevet den her. Måske er det bare min opfattelse og jeg ved godt at vi ikke har zebraer og næsehorn her, men alligevel.

Vilde heste som næppe er vilde mere. Skulle efter signe være den ældste hesterace i verden.

Vilde heste som næppe er vilde mere.Ifølge guiden er disse heste den ældste hesterace i verden.

Vel indenfor og så meget  i en kilometer lang kø –  bliver vi alle (140 styk af gangen)  kørt rundt i en gigantisk lasbil/bus og sammen med millioner af  børn og deres til tider glade forældre, ja så bliver det meget lidt safariagtigt.. Måske safari på et familiebudget. Efter en lille times rundtur i open range delen går vi rundt i parken som har lidt gorillaer, flodheste og så kan jeg faktisk ikke huske flere dyr.

pa030022

Næsehorn på SPA ophold

Næsehorn på SPA ophold

Alfahan på jagt efter en snack - Watch out for the snake!

Alfahan på jagt efter en snack – Watch out for the snake!

Med vores eminente guide bliver vi ledt hen til gorilla buret hvor vi venter længe på at gorillaen skal have sin eftermiddags snack. Men det er rent faktisk ikke det der optager mig/os, pludselig opdager jeg en gul slange i det ene hjørne, ganske få meter fra madmor/zookeeperen og den flotte, stolte alfahan. Fuldstændigt uvidende fortsætter de deres show og det er selvom vi laver faktaer og prøver meget intenst at fange deres opmærksomhed. En ting ved vi da, ALLE slanger i Australien er giftige og kan være farlige for den enkelte.

Vi fik dog efter flere forsøg fanget deres opmærksomhed og i takt med at vi var på vej væk og hjem fik de en opgave som de helt sikkert ikke havde forvente den dag – indfange en giftig slange i et gorillabur…

Werribee open range zoo er absolut et besøg værd men jeg er meget i tvivl om vi skal tilbage igen.. Mine forventninger var få og jeg nød en dejlig dag i venners samvær. Deres gæstfrihed og åbne arme er en fornøjelse for os alle og vi er meget taknemlige.

Hippo on Hippobeach også kaldt Riverhourse

Hippo on Hippobeach også kaldt Riverhourse

Dagen efter var det K’s og min tur til at invitere på en roadtrip som endnu engang indebærer dyr og denne gang det australske dyreliv. Vi skal besøge en meget lille men spændende koala og kænguru park. Parken ligger tæt på Philip Island og indebærer en køretur på 1½ time syd for Melbourne og hjem igen. En køretur som jeg ikke gerne tager uden T og hans tekniske/mekaniske velanbragte hænder. I kender da efterhånden min holdning til M.B og dennes temperament. Men jeg beslutter at jeg ikke kan blive her, når der er så mange oplevelser der skal opleves.

Bilen er pakket med vand, kaffe to go og fire meget glade forventningsfulde piger og skuffede blev vi da ikke. Bilen kørte som en drøm og vores lille dyroase (vi har været der 2 og 3 gange før) skuffede på ingen måde. Dingoerne hyllede af glæde og K fik sin drøm opfyldt, at klappe en dingo på tætteste hold. Emuerne lavede sjov og kænguruerne med ungerne hængende ud af pungene var endnu engang en dejlig oplevelse. De blev aet, madet og fotograferet mere end gederne i Københavns zoo, eller måske lige meget. Det er altså bare noget helt særligt med dette meget unikke dyr som egentlig er et skadedyr og hadet af mange beboer i hele Australien. Det er noget særligt at opleve deres bevægelser på tætteste hold og se måden de bruger halen som støtte når de går og hopper. Maru koala animal park giver os også muligheden for at komme helt tæt på dyr der bærer deres relativt store unger rundt i pungen og det er bare toppen af nuttethed at se. Selv de små unger i pungen er meget tålmodige og acceptere at vi mader dem og de meget nysgerrige mindre børn, der måske ikke har et naturligt filter er ikke en hindring for disse tillidfulde dyr. Ja det er et zoo og det viser ikke virkeligheden men det forventer jeg hellere ikke. Jeg føler mig meget priviligeret og lykkelig over at få lov til at opleve denne del af verden.

429b3251-01d5-4750-8ab3-4e512568379e 13d39c94-0346-4b8f-9e65-bbefe135f366 2f4a1cbc-30ce-4415-8cdc-1eada1a9811f 398a5af6-70fc-48fc-bc30-2d739b561eb0 b1b23c5f-7d3f-4f42-bcba-1209d7b215dc 9d5cf200-5ecb-4667-8d29-2813b6b2e634

MEN det der var den sjoveste oplevelse denne dag var trods alt vores ( de to voksne tosser) snak med papegøjerne. De måtte ikke forstyres af os ( men det siger vi ikke højt) det forhindrede os ikke i at indgå en meget alvorlig, intens og underholdende dialog om livet og de store hvide fugle svarede med  – Hallo! Puha det var længe siden jeg grinet så meget når min nye og ekstremt underholdende veninde gik igang med at snakke med papegøjen. Hendes kropsprog og verbale sprog fangede den ene papegøje som begyndte at efterligne hende. Underholdningen ville ingen ende tage og jeg fik mig også en god snak med et par papegøjer i et andet bur.  Giv mig zebraer, flodheste eller alle andre dyr i hele verden men en papegøje der kan sige Hallo! slår alle rekorder for underholdning og vi skulle begge slæbes væk fra dem igen. Når jeg her dagen efter tænker på situationen griner jeg stadig og er så taknemlig at jeg fik lov til at opleve dette sammen med en ligeså skør kone som mig selv. Skulle mine kære naboer nu fange mig i en alvorlig intens dialog med papegøjerne vi har i træerne udenfor vinduer hver eneste morgen, ja så skal de nok også få sig et godt grin… Jeg indrømmer det gerne, igen imod mine egne forventninger – Jeg er fan af talende papegøjer. 

e0c29f9e-93a4-4002-8d49-6f20eb9198f4d4751c19-418a-46e9-ba66-72e4fe540cb3

Dejlig dag jeg kommer til at huske længe..

De to sidste dage står som forventet på rengøring, tøjvask og havearbejde. Foråret er her og vores hverdag starter på mandag. Skoletøjet er sendt til rens og hjemmet gjort klart til den store omgang, Mamma Mia (min standard rengøringsfilm) er gået igang og tornadoen kører.

Ligeså skønt der er med nye oplevelser som jeg på ingen måde havde forventet sker, så er det nu også dejligt når andre ting er som det plejer.

Nyd nu alle mine dyrbilleder og T og store K-  Jeg tænker på jer hver dag <3

 

Kram