Jeg undskylder for et rodet og forvirrende indlæg – Pludselig bliver det ligegyldigt med en ødelagt opvasker og mærkelige “aussieværker”. Det er ikke så vigtigt at jeg hoster lidt for meget og burde gå til lægen. Det der er vigtigt er, at jeg er heldig at mine børn har det godt og kommer hjem til mig hver dag med nye oplevelser og en smule klogere. Mine tanker går idag til de forældre der lige nu sidder og venter på at deres børn kommer hjem eller kontakter dem. (Når jeg skriver er det stadig nat i England og Europa) Forældrene har sendt deres børn til en Ariana Grande pop koncert som de glædet sig til og måske var forældrene allerede nervøse da deres børn ikke er så gamle endnu. 19 børn kommer ikke hjem idag og det er bare så frygteligt at jeg ikke kan sætte ord på det. Mange børn var til denne koncert for første gang alene og har sikkert fået strenge ordre på at tage toget direkte hjem..

Sidder og kigger på morgenfjersyn og hele morgens program er ændret. Der er sket en tragisk ulykke hændelse  i Manchester, England. En koncert for unge, særligt piger er blevet afsluttet med panik og en eksplosion. Der er i starten af denne udseende usikkerhed omkring det er en gas ballon eller en højtaler det er eksploderet. Det bliver snart afklaret at der er sket en eksplosion i indgangs området og der er børn der bliver behandlet med metalsplinter over hele kroppen. Det er fuldstændigt tragisk uanset hvad der er sket og over 19 unge mennesker er blevet dræbt og over 60 mennesker er hårdt sårede. Udseendelsen fortæller om børn der er fløjet flere meter i samme sekund som eksplosionen er sket. Det er så frygteligt – Som tv-værten siger – Dette er A hell on earth!

Her i Australien følger medierne meget med i hvad der sker i Europa og sympatien vil ingen ende tage. Værterne er rystede og har svært ved at finde de rette ord at sige.

Pludseligt vender situationen og tårene står ud af hovedet på mig. De mener nu at det er endnu engang er en terror attak og der er mistanker om at det er en selvmords-bomber og en “Nailbomb”. Situationen bliver nu behandlet som terror og gæt hvem………. Kort tid efter den første eksplosion opdager politiet endnu en bombe som de affyrer kontrolleret.

Jeg mangler ord men vil prøve og få mine tanker ned. Hvad fanden sker der i denne verden? Hvorfor er det så skide svært at leve i harmoni og have respekt for hinanden. Hvordan er vi kommet til det  punkt at Europa lever i total frygt for terror hver dag og vi kan aldrig være i sikkerhed mere ikke engang vores børn er sikre nu. Hvem dælen kan finde på at tænde en bombe til en koncert fyldt med børn, jeg forstår det altså ikke. 19 børn døde….. indtilvidere.

Jeg overhører en 14 årig pige blive interviewet (hun er i sikkehed hos sine forældre) Hun er røstet og jeg har svært ved at kapere at hun kun er 14 år og hun nu skal leve med denne frygtelige oplevelse resten af sit liv. Hun er 14 år…. Min yngste datter er 14 år og er på dette tidspunkt et sted i sit liv hvor hun frigøre sig fra os, hendes forældre. Jeg får lyst til at låse hende ind på sit værelse og aldrig lade hende gå ud alene. Men det kan vi ikke og det skal vi ikke. En koncert burde være et sted hvor vi er trygge med al den kontrol der er ved indgangene, ingen drikkevarer og metaldetektorer. Men hvordan håndtere vi at det sker lige udenfor, ved indgangen. Det kan vi jo ikke…..

Mine tanker går til England som er enormt hårdt ramt.

Hele Manchester er gået i stå, togene og al trafik er stoppet omkring Manchester arena. Tænk på alle de forældre der har sendt deres unge piger og drenge til en koncert og som nu sidder der hjemme eller står på gaden og ikke kan få fat på deres børn. Jeg kan slet ikke forstille mig hvor frygteligt det må være og jeg lider med dem. Forældre efterlyser p.t. deres børn på twitter, facebook og andre sociale medier. Imens har et lokalt hotel åbnet dørene for de mange børn der render rundt forvirrede på gaden og alle der har en mobil giver den til andre der ingen har. Alle rådes til at ringe hjem og berolige sine forældre,

Hvorfor giver det mening for nogle mennesker at ramme børn, ja andre mennesker i det hele. Jeg fortsår ikke hvad de skal få ud af det. Skal vores børn virkelig vokse op i en verden hvor de ikke tør og gå ud. Hvad skal der til for at dette helvede stopper? Jeg har ikke svaret og afslutter dette triste indlæg med at sende alle mine tanker til de ramte i Manchester.

Knus fra Lenda