Mothers day

Græsenken det er mig

Græsenken, det er mig og jeg elsker det!

Min T er kun hjemme i 3 dage og i aften rejser han til Langbortistan for 3-4 uger. Ja! Det er min virkelighed p.t. og nu forfølger jeg han som en irriterende myg om natten. Dog med tilladelse👍

En tur i ‘Bunnings’ og der er jeg lige i hællen på ham. En tur på kontoret (verdens kedeligste kontor) og jeg følger stadig med…. 😉

Jeg er en hustru til en mand der har verden som sin arbejdsplads, ikke kun et hjørne men hele verden. Jeg kan snart ikke nævne et land på jorden som T ikke har arbejdet i og jeg kan vel mildest sagt skrive græsenke på mit CV. Græsenke cirka 120 dage om året. Græsenke hvad er det? – Udtrykket har sin oprindelse i Tyskland i 1500-1600, efter tyske ‘Graswitwe’ som oprindelig betyder ‘pige der er blevet forført i det fri og derefter forladt’. Det har undret mig hvorfor ordet græs er med i denne sammenhang.. Men nu giver det mening – græs = naturen = det fri = ?? Måske giver det stadig ikke mening…  Jeg kan nok ikke kan kalde mig pige mere, med mine 45 år på bagen. Derimod må  indrømme at jeg ofte føler mig forført og forkælet af manden (i de 3 dage han er hjemme) og ja! så det uundgåelige, efterladt.

Jeg får ofte spørgsmål med dertil lidende blikke – Hvordan kan du klare det? Din stakkel, det havde jeg aldrig klaret… Jeg må nok indrømme at det ikke er for sarte sjæle og jeg lært at være alene i de 9 år hvor verden har været T’s arbejdsplads. Det er trods alt 25 år siden jeg var single og absolut ikke noget jeg stræber efter igen. Det var da sjovt når weekenden betød byture og få timers søvn, men dengang var alderen også 18-20 år og ingen forpligtelser eller forventninger der pustede mig i nakken. Singlelivet er på ingen måde det samme som at være græsenke, udfra mit perspektiv.

At være græsenke kan til tider betyde at døgnet har alt for mange timer og alt for mange lørdagaftner og weekender hvor tiden snegler sig afsted p.g.a. ventetid, ventetid til T kommer hjem igen. Jeg har med tiden lært og tvunget mig til at ikke sætte mig selv i en venteposition. Mit liv skal ikke gå i stå fordi T er på arbejde i Vietnam, USA eller Sverige. Der er ikke den store forskel på at være græsenke i Danmark eller Australien, troede jeg før jeg fik snakket med en kære ven. Forskellen er at alle jeg holder kær er i København og selv om de har deres egene liv så er det lige rundt om hjørnet. Her har jeg en pensioneret nabo som taler mere med sin Porsche end alle andre og ingen nære venner endnu. Men mon ikke det kommer 💪🏽

T’s rejser har en varighed på alt fra få dage til flere uger og nogen gange mange uger. Min virkelighed er, at nogen gange kan få dage føles som måneder og sjovt nok kan uger føles som en smuttur. Det er ikke nogen jeg kan forudse komme og forhindre. Så’n er det altså bare..

Jeg er græsenke men det er mine veninder eller bekendte ikke, deres liv fortsætter som altid hvor de er sammen med deres familier ved måltiderne eller fredag/lørdag aften. De kan ikke tilsidesætte deres familieliv bare fordi vi valgt en anderledes livsstil. Her er det min viljestyrke virkelig bliver sat på prøve og jeg vælger at gøre brug af de ufattelig mange hobbyer jeg har og min blog er endnu et godt tidsforbrug. Det kan måske chokere en del af jer at jeg kan få tiden til at gå og jeg nyder det.

bakken-og-foraar-001

Havearbejde, malerier, sy/hækle/strikke projekter. Fotografering af min verden og virkelighed er en ny hobby samt min blog. Jeg har nok for tiden en tendens til at kaste alt for mange bolde op i luften og fordi jeg har alenetiden er det pludseligt ikke så vigtigt at blive færdig med det jeg har gang i. Mine bolde hænger ikke over mig som en høg, de er derimod min redning når dagene eller aftnerne bliver for lange.

img_1070

For sale 🙂 – ‘Negativer’ Made by ME

Denne lille udfordring er absolut ikke blevet mindre synlig når jeg nu er så priviligeret at jeg ikke skal passe et arbejde. På trods af alle de mange bolde i luften p.t. kan det være svært at forstå at jeg fagligt er god til at fange mine egne bolde og andres bolde. Det er dog sat på pause nu.projekt-2012-008

Livet som græsenke indebærer desværre også følelsen af magtesløs og faren at der kan ske T noget. Hans arbejde indebærer ikke kun arbejdspladser som Jamaica, overnatninger på Zanzibar, besøg i Kruger Nationalpark eller Tanzania og Vietnam. Arbejdet indebærer også rejser til lande hvor transporten er med skudsikre biler og politi-karavaner. Steder hvor der er udgangsforbud og trusler som kidnapning og overfald er på dagsordenen. Desværre lever vi i en verden hvor der nogen steder er mennesker der vil gøre alt for penge. Den uro der følger med T’s arbejde er blevet til en del af min hverdag. Jeg ser ALDRIG udsendelser om div. transport-katastrofer eller nyheder der omhandler de katastrofer der sker i de dele af verden hvor T befinder sig. Når jeg bliver spurt om hvordan jeg kan klare tanken omkring verdens situationen, er min svar altid – Jeg lader mig ikke påvirke mere end jeg gjorde før. Det må ikke styre mit liv og jeg kan ikke holde tanken ud at være konstant nervøs eller urolig, mit liv skal og går videre. Naturligvis kan jeg ikke fraskrive mig en del uro, jeg er jo ikke en kold skid der er ligeglad, men det skal ikke styre mit liv. ( 7,9,13 – Knock on wood – ‘tocchiamo ferro’ ) Spørgsmålet er om det ikke er mere farligt at tage i byen i storbyens natteliv?

blog

Græsenken, det er mig! og jeg elsker, at savne min mand. Savn! kan vendes til en positiv oplevelse. Jeg elsker, at hente ham i lufthavnen og tilbringe skønne dage sammen med ham.. Han er min soulmate og bedste ven. Vi bliver ikke, (så ofte) trætte af hinanden. Det har vi trods alt ikke tid til. Vi giver hinanden space og tager det der møder os med åbne arme så længe det er de gode oplevelser. Det dårlige putter vi i en sæk og graver dybt ned. Ja ja! Bla..Bla… Livet er naturligvis ikke altid en dans på roser, men hvorfor snakke om det lige nu….

Knus fra Lenda
   

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

Mothers day