Mit livs sværeste beslutning og alligevel ikke.

Jeg er blevet tilbudt et job i Australien!

Den sætning blev min virkelighed for snart 1 1/2 år siden.

Det er nok en af de mest besynderlige situationer jeg nogensinde har siddet i. Mener han det virkelig eller er det hele en drøm? Kan vi det? Spørgsmålene er uendelige og der går et øjeblik før jeg forstår hvad der  skete den eftermiddag på terrassen. På det tidspunkt kunne jeg ikke forestille mig, at jeg i dag skulle sidde på den anden side af jorden og kigge ud gennem vinduet på havet, Philip Bay i Australien.

Min mand karriere har mange gange sat os i den situation hvor vi skulle tage stilling til en udlandsflytning. Vi har været meget tæt på at flytte til England, London for mange år siden da den ældste datter var ganske lille, tæt på og alligevel ikke. Mellemøsten har været en mulighed og alligevel ikke.  Det er dog første gang vi kommer i den situation, hvor der er alvor i den beslutning vi står overfor.

Nu kom muligheden for at flytte til Australien, en drøm alle må misunde mig. Jeg vil gennem processen opleve at det absolut ikke er sandheden. Det er ikke alles drøm at rive op i de dybe rødder som groet fast i den jord vi går og lever på. Det er måske ikke alles drøm, men jeg er ikke et øjeblikket i tvivl om hvad vores og min beslutning er. Hvis vi siger nej til denne muligheden er der en risiko for at vi fortryder det resten af vores liv.

Beslutningen er taget og vi er klar. Nu kommer det svære!

Der er nu så mange ting jeg skal forholde mig til som mor, datter, veninde og kollega. Kan min familie bære denne beslutning?

Jeg er en del af en familie hvor min rolle er vigtig og en passion. Jeg sætter en æra i at være et fast holdepunkt for min familie, arbejdet og vennerne. Jeg står nu over for en ny situation hvor vi har taget en beslutning som vil præge os som familie og særligt mig som mor. Kan jeg leve med en datter i Australien og en datter i Danmark? Hvad vil folk sige om mig? Er jeg en dårlig mor, datter, søster, svigerdatter, veninde eller kollega? Spørgsmålene er umulige og svare på og det var Kristine der gav mig svaret en eftermiddag for mere end et år siden – Mor! bare fordi jeg ikke ønsker at flytte skal det ikke forhindre dig, jeg er voksen nu og har taget en beslutning. Du er stadig min mor uanset hvor vi bor.

Kristine – jeg elsker dig over alt på jorden, jeg er den stolteste mor på jorden og TAK for dig.

Min smukke Kristine

Min smukke Kristine

Knus fra Lenda

Velkommen til mit univers

billeder-fra-iphone-november-2011-005

Velkommen til mit univers, et univers hvor tankerne flyder frit og jeg skriver det jeg tænker. Jeg er middel-aldrende men på ingen måde middel, jeg taler om livet, forholdet, morrollen og min lidenskab.

Min blog vil sende jer ind i en verden hvor forhold mellem en kone og en mand, er i fokus. Hvad dette forhold indebærer bliver min gave til jer. Ligesom tanker om livet og selverkendelse er med til at styre de beslutninger jeg tager. Jeg deler alt med jer, både personlige oplevelser og knapt så personlige ting såsom arbejdsliv, børnopdragelse og samfunds relevante spørgsmål.

Udfordringer gør mig til et stærkere menneske og klogere på livet. Jeg har mange løsninger på livets problematikker og ligeså mange løse ender. Jeg ved meget og lærer hver dag noget nyt. Mine refleksioner og holdninger kan jeg til vær en tid stå inde for og jeg besidder et standpunkt til jeg taget et nyt.

Jeg er i den situation hvor jeg har valgt og forlade en tryg verden, fyldt med vaner og faste rutiner og flytte til den anden side af jorden og fylde mit liv med usikkerhed og uvidenhed. Familie og venneløs sidder jeg nu her, klar til at dele mine tanker med jer. Tanker som er baseret på ærlighed og til tider skuffelse og glæde. Jeg deler min verden med min kære mand og vores fantastiske døtre. En verden som er kæmpe stor og vores situation er den, at vi er delt på to kontinenter. Australien og Danmark.

Jeg modtager med glæde ideer til emner der kan udfordre min ærlighed. Jeg reflektere og giver  jer et indblik i hvad jeg mener om livet.

Velkommen til mit univers

Lenda