Spring is back in Australia

img_7434

I mit univers er foråret en fantastisk tid. Lige nu oplever vi at temperaturene stiger med soltimerne og energien strømmer gennem kroppen. Port Melbourne bliver igen en sprudlende bydel med et mylder af aktive mennesker der enten løber, går eller bare står og sludrer med naboerne.

Endelig skete det vi har ventet på såå længe. Fire måneders vinter er overstået og foråret er her. Fire måneder som egentlig er meget kort periode hvis det sammenlignes med den danske vinter, der varer mere end et halvt år. Hvad der er endnu mere skønt for os her på den anden side af jorden er at vores vinter i år har været som den danske sommer. En sommer der virkelig har vist sig fra sin grimme side, stakkels jer der hjemme i Danmark.

Australien, nærmere bestemt Melbourne er kendt for det konstant omskiftlige vejr og det ene minut kan vi blive overrasket med regn i lårtykke stråler og det andet minut skinner solen og temperaturene stiger 10-15 grader. Det er umuligt, at vide hvilket tøj vi skal på når vi går ud af døren og det er altid en god ide at have en paraply eller have tøj på i lager, der kan pilles af eller på efter temperaturene.  Foråret her viser tænder som efteråret gør i Danmark og vi har en del regn og vind. Lokale byer og vindpust der rammer som et lyn fra en klar himmel og meget lokalt.

img_7390

I mit lille univers indebærer foråret også, at frugt og grønt der naturligvis kan fås og dyrkes året rundt bliver mere sprødt og indbydende med mere smag når solens stråler varmer. Farverne bliver klarere og skadet af Danmarks vintersæson så er det sunde bare lækrere når foråret og sommeren lurer lige rundt om hjørnet. Vi skal dog huske på, at vi rent faktisk bor i et land hvor der kan dyrkes en masse spiseligt året rundt og “farmers market” er en fast tradition – året rundt.

Foråret ude ved stranden (og mange andre steder i Australien) byder også på en skide irriterende overraskelse og alligevel lidt hyggelig – de små men larmende papegøjer der sniksnakker ekstremt højt fra det øjeblik at solen stiger op til de er mætte og glade, 1-2 timer senere. De er grønne og smukke men enormt støjende. De elsker sukker og alt det søde, hvilket de viste os i Sydney. Lige udenfor vores hoveddør står der et stort træ med smukke hvide blomster og de er åbenbart søde som sukker. Faktum er at vi ikke har brug for et vækkeur med disse grønne naboer. Skidt eller hyggeligt? Det kommer helt an på hvilket dag på ugen vi er landet på. Hmmm !

img_6575

 

 

 

 

 

 

img_7420

Den 1 september siger kalenderen at vi har forår i Australien og med det samme smider Aussierne i vores område tøjet og flasher deres behårede, blege og faketannede ben. Nikeskoene bliver skiftet ud med klip klapper. På nær hos de mange der har gået med sine klip klapper hele vinteren sammen med dunjakke og hue. Her er der ikke nogen regler for hvor mærkelig man må se ud i vintermånederne og foråret byder heldigvis på mere passende påklædning. Ikke fordi jeg er sart med tøj og tøjstil, jeg kan derimod godt se det komiske i en kvinde eller mand i dunjakke, hue og vanter samt lårkorte bukser/ nederdel med klip klapper. Hvorfor tage lange bukser på når man nu trives i de korte…… Jaja! Den manglende stil er i det mindste meget underholdende at se på.

Temperaturene er nu langsomt stigende og det selvom vi gennem hele vinter perioden har svinget mellem +5 grader til +15 grader er de nu mere stabile på +15 grader grænsen eller over. Vi har allerede haft et par dage med tæt på de + 20 grader og kroppen er nu begyndt at skrige af energi og lysten til at være udenfor er stor.Vi sender dig en lille tanke til de mennesker der bor i nabobyerne der for nyligt blev overrasket med flere centimeter sne og har nok knapt så positivt forårshumør.

img_7407

Klip klapperne som jeg ikke nåede at pakke væk, bliver nu brugt igen og sommertøjer der rent faktisk er blevet brugt flittigt gennem alle vintermånederne er på sin plads og skoleeleverne skal snart have deres sommeruniform på igen efter et par måneder med vinteruniformen, hvilket stadig indebærer lårkorte nederdele og en uld-blazer. De kære Aussier har altså et problem med benklær’!!

På stranden er der igen kommet flere menesker og det er på trods at der hele året er folk der kitesurfer, stand-up padler, bader eller bare går en tur med hunden. Solen skal bare vise sit smukke ansigt i ganske kort tid før der begynder at være et rend af mennesker på gaden. Det er særligt de ældre mænd i deres speedos med håndklædet på skulderen der går meget målrettet mod vandet som fanger min opmærksomhed og det er ikke som I tror… Bare synet er ikke for sarte sjæle men respekt for deres målrettede stil mod målet.

img_7088 img_7349

Vi går også imod en tid hvor bøljerne er høje og vandtemperaturen lun igen, eventyret på vandet starter snart igen. Al tid vi har tilovers skal og bliver brugt på stranden og i vandet. T’s (lille) samling surfbræder i alle former, størrelser skal bruges af os alle tre og af de venner der ønsker at prøve en vanvittig sjov sport. Sjov fordi vi bruger kroppen i vores yndlings element, vandet. Vi nyder hinanden selskab og selvstændigheden i sporten. Desværre indebærer vores hygge i vandet  også at vi endnu engang skal ud til/i hajerne territorium men mon ikke de kan finde nogle andre at sætte tænderne i istedet for os…

Billede fundet på nettet

Billede fundet på nettet 2017

Billede fundet på nettet 2017

Billede fundet på nettet 2017

Foråret indebærer også at vi så småt er begyndt at planlægge vores juleferie og de største ønsker vi har p.t. er sommer, strand, dykkemuligheder og et must,  tropisk klima. Vi fandt ud af sidste år at det er ganske umuligt at finde julehumøret frem når temperaturen viser + 35-45 grader og vi vælger i år at udnytte vores situation, at vi bor tæt på mange af de mest tropiske lande og udbuddet er enormt.

Endelig blev det forår.

Spring is back and nature smells so good

Knus fra Lenda

Endnu 6 mdr. er gået og……

19396934_10213096504825487_9029727098832567102_n

Så er der gået endnu 6 måneder og det giver mig muligheden for at efterrationalisere mit liv og den position jeg nu nu engang sidder i.

Yderligere 6 måneder siden jeg satte mig ned og tænkte over livet i mit nye hjemland Australien. 1 år er gået og er år som ikke altid har været en dans på roser og hvor jeg virkelig har været sat på prøve, livets prøve. En tid hvor jeg har været tvunget til at tænke over livet og hvad der er vigtigt for mig, ikke alle andre men bare mig selv.

Når jeg nu engang står overfor det faktum, at jeg ikke skal arbejde og har al tid i verden til at realisere mine drømme er det ofte forventet at jeg bare gør det. Men virkeligheden har været en anden og jeg har skulle kæmpe en indre kamp med både mine og andres forventinger til mit nye liv og mine beslutninger.

Ja! jeg har været hårdt ramt at “selvynk” og mange tårer men den virkelige kamp har været at overbevise mig selv om at se det positive. Det indebar mange sætninger som – Jeg har det godt, jeg har det fint!!! Alt er godt og livet er fantastisk. Sætninger som jeg virkelig prøvede at overbevise mig selv om var virkeligheden. Men det har ikke altid været fint og godt det hele. Det er det dog nu og min nye energi og mod til livet er et klart bevis på denne påstand.

Nu hvor jeg står på tærsklen til at fejre mit første år i Australien er det tid til at tænke lidt over de positive og negative sider ved den beslutning vi tog for snart 2 år siden. Jeg er som sagt priviligeret at jeg ikke skal arbejde men den beslutning inderbærer ikke naturligt at jeg bare er klar til alle mulige projekter, altså før nu… Jeg har gennem det sidste år lært så meget om mig selv og mine egne udfordringer og bekymringer. Udfordringer og bekymringer jeg ikke kunne forudse før jeg stod i situationen. En af de største udfordringer har helt klart været savnet til det i Danmark og bekymringer for K, både her og der. Der skal ikke herske nogen tvivl om at savnet til Danmark stadig fylder meget i mit liv men på en måde har jeg lært at leve med det og kan nu med stolthed sige at jeg nyder livet her på den anden side af jorden. Måske er det fordi jeg ved at jeg snart ser min elskede datter, mor, bror, svigersøn/forældre lige om lidt og alle mine skønne gamle veninder.

Uanset hvad årsagen er, så lever jeg med savnet og det er med til at gøre mit liv nemmere og sjovere. Jeg er så heldig at jeg opdraget nogle meget selvstændige piger som gang på gang viser mig at jeg ikke skal bekymre mig så meget. Men de må stadig acceptere, at deres mor stadig har brug for at være der og bekymre sig om deres liv og de beslutninger de tager. De er en mor’s pligt og ansvar.

Hvis jeg ser helt realistisk på tiden der gået kan jeg kun konstatere at jeg fået så meget ud af dette år.. Jeg har fået muligheden for at mærke efter, mærke mig selv og selvom det har været hårdt til tider har jeg på ingen måde fortrudt den beslutning vi tog sammen. Jeg er nu efter et helt år klar til næste fase. K trives i skolen og store K i Danmark klarer det hele så flot, nu er det tid til MIG…

Mit veninde projekt er godt kørende og jeg har mødt nogle søde kvinder som jeg nyder et par timer om måneden sammen med og skulle der sidde nogen der ude som føler at de mangler selskab eller bare savner at snakke dansk så skal i endelig kontakte mig jeg har masser af plads til flere skønne kvinder i mit liv. Nye veninder er med til at gøre at JEG har et liv her og et liv hvor vi kan snakke om udfordringer, mænd, børn og ordne verdens problemer på en “kvinde” måde. En måde som kun en kvinde kan forstå…                                                                                                      Grin og snakke om livet er med til at give mig en god fornemmelse i maven og er skønt for min sjæl og der er ingen der burde være dette foruden. Mine nye venskaber er for mig og en stor sejer som jeg for 6 måneder siden ikke troede på.

20106246_10213421195262545_7185534362877185518_n-kopi 20108556_10213421194502526_4634860349892991569_n-kopi

Udover venindetid har jeg nu masser af energi til at komme igang med alle de mange projekter jeg drømmer om. Tegneblokken er købt og gjort klar til nye art-projekter, min kogebøger er lagt frem og det er nu kogedrømme der skal virkeliggøres. Rugbrød med surdej, hjemmelavet pasta og alle de madprojekter som jeg aldrig nåede der hjemme på grund af arbejde og og en meget anderledes hverdag. Jeg har fået tid til at læse de bøger der i mange år har samlet støv i reolen og jeg har overskud til at hjælpe K med skoleprojekter, selvom det tager flere dage at blive færdig. Den tid vi bruger sammen er det hele værd og noget jeg husker resten af mit liv.

Er der en drøm så skal den prøves og ikke udskyde det mere, lige pludselig er jeg hjemme i Danmark igen og det er tid til at prioritere arbejdet. Et arbejde jeg savner..

20108345_10213421194662530_8602957287819783869_n

Mit eneste luksus-problem er at forstå det hele ikke kan gøres på en gang.

Min blog er en af de mange drømme jeg har og mine bogdrømme har gennemgået en stor positiv forandrig og er p.t en stor hemmelighed jeg håber på at kunne overraske jer alle med om cirka et års tid.

Mit nye kamera bliver brugt flittigt og jeg elsker at forevige alle de vidunderlige ting jeg ser hver dag og det bliver virklig en udfordring, at skulle undvære det smukke i min nye hverdag. Det smukke som ikke er mindre eller mere smukt end for et år siden men den afgørende forskel er bare at jeg har fået en ro i kroppen som gør at jeg pludselig ser det. Om to uger venter der en Danmarks-ferie og jeg glæder mig til at se det gamle med nye øjne og et overskud jeg ikke kan huske jeg nogensinde haft.

20046714_10213421192422474_5709386914872650240_n 20046753_10213421194062515_5140321167398065793_n 20108392_10213421190462425_4412756618065674147_n

Yderligere 6 måneder er gået siden jeg sat mig ned og virkelig tænkte efter og nu kan jeg konstatere at jeg er gået fra at have mange øv-dage til at stå ud af sengen hver morgen og sige til mig selv – Hvad skal der ske i dag og hvilke drømme skal jeg starte på at virkeliggøre idag. Jeg lærer langsomt at nyde nuet og ikke bare udskyde opgaver, ønsker og drømme. Hvis jeg ikke gør det nu så sker det ikke.

 

Møss fra Lenda – Nu en glad borger i Australien

Et vidunderligt møde med en fremmede

 

Det er dagen før mit første møde med en ukendt kvinde jeg mødt op på facebook og jeg er skide nervøs. Så nervøs at min mave ikke har det særligt godt idag. Mine forventninger er næsten ikke-eksisterende da jeg dårligt nok kan huske hvordan det er at være sammen med andre mennesker. Jeg må flere gange fortælle mig selv at der ikke sker noget hvis hun ikke kan lide mig. Jeg har nu en fornemmelse af hvordan K havde det første dag i language-school og college.

Jaja! desperat kvinde….

venindr

Jeg er ikke desperat, derimod er jeg ude på at udfordre mig selv og mine egne grænser. Jeg har aldrig nogensinde søgt efter nogen form for relation på internettet og altid beundret mennesker der kaster sig ud i denne form for relations-dannelser. Jeg mangler og savner mine veninder og hvorfor så ikke prøve lykken på de sociale medier. Det har jeg så gjort og 2 (6) kvinder er hoppet i min fælde i første omgang. 2 meget forskellige kvinder med forskellige historier at fortælle.

Jeg er forberedt og har købt en gave til den lille 2 årige datter der følger med til mit første møde. Vejen til en mors hjerte er vel gennem det barn hun medbringer 🙂 Lille A skal have en bog som er helt genial til dialogisk oplæsning og en lyserød bamse. Mor er nemlig pædagog og jeg er sikker på at hun sætter pris på at jeg gjort mig nogen tanker om hvad lille A skulle have.

Hvad forventer jeg med dette møde? Ja jeg forventer at vi får en god sludder om livet i Australien og Danmark. Desuden forventer jeg at få svar på mange spørgsmål om livet her såsom hvordan finder vi en god læge som ikke koster en formue. Mr. Goggle er ikke min ven når det spørgsmål skal besvares. Endnu et spørgsmål er angående tandlæge besøg, særligt for K. Vi har desværre ingen rettigheder når vi er i landet på et Visa, dog med arbejdstilladelse og skolerettigheder. Spørgsmålene er mange og jeg har sikkert glemt det hele i morgen. Den vigtigste forventning jeg har er at vi hygger og jeg får mig en god voksensludder og måske er det første ud af mange besøg i Mitcham.

Hver gang jeg skal nogen steder i denne enorme by bliver jeg overrasket over hvor lang tid det tager at komme fra A til B. Køreturen som jeg forventede ville tage maks. 30 minutter tog over 1 time og det selvom vi bare er 30 kilometer fra hinanden. Men frem kom jeg og jeg møder en skøn varmhjertet kvinde, noget yngre end mig og lille skønne A. Jeg bliver modtaget med åbne arme og med det samme er samtalen igang om vores meget forskellige liv og bagage. Min nye bekendtskab har levet i Sydafrika og har en masse erfaring omkring det at være ny i et fremmede land. Vi er begge enige om at Aussier er meget venlige og snakkesalig men også på en meget overfladisk måde. – Hertil og ikke længere. Når jeg efterrationalisere så er vi dansker eller svensker nok ikke anderledes. Derudover er vi også meget enige om at de er totalt inkompetente når det gælder hus-byggeri, De boede i et totalt nyt rækkehus og der var intet der virkede. Den historie har vi hørt før…

Ganske kort tid efter jeg er ankommet, kommer der endnu en dansk kvinde med sin 3 årige dreng (F) og jeg bliver endnu engang modtaget med åbne arme. Vi får nogle skønne snakke om institutions livet i Australien og vores fælles erfaringer om “aussieværker”. En ting er sikkert at jeg skal ikke arbejde i en vuggestue efter det jeg hørt om hvordan de modtager børn og forældre her. Udover at det er vanvittig dyrt med daycare ($120/dag) Ja! så har forældrene åbenbart kun 2 dage til indkøring og det er ligemeget hvor meget tid de har og hvilket barn de kommer med. Efter en times introduction skal mor/far gå og må ikke komme tilbage før dagen er gået igen ligemeget hvilke behov barnet har.  Barskt når man slet ikke har lyst til at aflevere sit første og man er et lille barn der ikke forstå hvorfor mor/far går og hvorfor mor/far er utryg og usikker. Videre er det ikke en mulighed at aflevere sit barn mere end få timer om ugen. Her er der mange forældre der vælger, at blive hjemme med sine børn til de skal i skole og istedet deltage i diverse mødre/fædre grupper indtil børnene når skolealderen. Naturligvis er dette kun empari fra en familie og sikkert ikke hele billedet af institutions livet her. Familien havde dog prøvet to forskellige steder hvor de havde den samme opfattelse af indkøring. Det gjorde ondt i mit pædagog hjerte at familier som er i krise over at aflevere deres guld til fremmede mennesker skal opleve denne barske modtagelse. Det gør endnu mere ondt at tænke på at de små børn skal afleveres i en helt ny verden væk fra alt det trygge og kendte OG alt skal de kapere på få timer over to dage, hvis de er heldige.. Lille A’s mor som forøvrigt også er pædagog havde naturligvis spurt ind til hvad deres begrundelse var og hvordan de fagligt kunne forsvare denne modtagelse og svaret var – Det plejer vi at gøre og det virker. Barnet skal nok holde op med at græde med tiden og det er nemmere at lære barnet at kende når mor og far ikke er til stede. Halleluja for Jesper Juul og – Det kompetente barn, som blev afleveret i engelsk udgave til den pågældende institution…. Sej mor!

Videre snakker vi om savnet til dem i Danmark og om besøg, derhjemme. Samtaler om læger og lægebesøg kommer på banen og jeg får nogle fif og ideer om hvordan sundhedsystemet virker. Vi snakker om mændene og deres arbejde og har egentlig mange fælles oplevelser.

Åh sikke en dejlig dag med to skønne kvinder, lille A og skønne F. Skønt med en faglig snak igen og generelt en god snak på dansk. Jeg har nu fået en invitation op i bjergene og glæder mig allerede til jeg skal se disse skønne kvinder igen. Jeg nåede knapt nok at starte bilen førjeg fik en besked fra min nye bekendskab at jeg snart skulle komme igen ….. I LOVE IT!!

Det eneste jeg bare mangler nu er at T er hjemme og jeg kan fortælle ham om min dag og nye oplevelser.

Imorgen venter der endnu et nyt menneske og en sludder om livet i Elwood, glæder mig allerede og hvis det bare går halvt så godt som idag så er det en kæmpe succes.

Knus fra Lenda

Vinter, Weekend og alenetid

Weekenderne kan blive en lang fornøjelse når T er på arbejde. Det handler om at få det bedste ud af dagene og nyde livet. Måske et lidt kedeligt indlæg men det er mit liv og tanker..

Så blev det endnu engang weekend og jeg tilbringer fredag aften foran fjersynet med en iskold pærecider og tæppet trukket langt op over ørene. Fjersynet byder ikke på meget underholdning men dog er der et kort indlæg i nyhederne som bringer glæde op i mig. Jeg bladrer gennem facebook, instragram og snapper lidt med Store K. der er på vej op til mormor i Sverige. Det er så dejligt at kunne følge med i jeres liv der hjemme i Danmark og Sverige. Men for dælen hvor jeg savner jer alle, ville ønske i var HER.



Skip this part if you want!

Dagen før mor’s dag tager en 9 årig dreng sin cykel og cykler en lang tur for at komme til den nærmeste ALDI. Hans mål er, at købe et fjersyn til sin mor i mor’s dags gave med de 40 cent han har i lommen. Vel fremme i Aldi finder han dog ud af det ikke er muligt. I mellem tiden har han været væk i mange timer og hans mor efterlyser ham og politiet starter en eftersøgning. Drengen kommer sikkert hjem igen senere den dag og ender i fjersynet for sin bedrift. Herefter sker der noget beundringsværdigt der gør at han bliver verdens lykkeligste dreng i øjeblikket – En ung rigmand ser udsendelsen om drengen og beslutter at han må gøre noget og i mens drengen får sit aftenbad overrasker han drengen med et besøg, hvor han forærer moren et fjersyn ( Fra ALDI) og en masse nyt legetøj til drengen med det gode hjerte. For hvis skyld?

Nyhederne i Australien er ikke kun fyldt med tragiske fortællinger om de negative ting der sker i verden, politiske nederlag, rigmandskandaler eller sørgelige krigshandlinger. De fortæller også de gode ting der trods alt stadig sker i verden. Hverdags helte og hyldester af helt almindelige borger i et samfund hvor de formår at få det positive og glæden frem. Min weekend skal nok blive god med den start..



T er 14 timers + 4 timer flyvetid og 3-4 timers kørsel væk, på arbejde og K har en veninde på sleepover for første gang, så dem ser jeg nok ikke.

Jeg har besluttet min for at i denne weekend skal jeg indfange nogen af alle de bolde jeg smider op men ikke fanger. Få gang i mine fotograferings projekter – i  Gasworks Art Park og hunde paradiset på stranden. Jeg skal sy mine toilettasker færdigt som K og hendes veninder skal have og det mindre kedelige så skal jeg pudse vinduer indvendigt og ordne baghaven, da vi får besøg af houseinspektøren og the landlord i løbet af ugen og hele huset skal være tip top. Det kræver de!

Det er lørdag morgen og klokken er nu 10:30 AM og jeg er på min 3 kop kaffe og måske jeg skulle få lettet røven, men det er lidt svært når kaffen smager såååå godt og roen er som energi til sjælen… Pigerne er lige stået op og ligger og ser en film og selv de nyder roen.  Min indre stemme beordrer mig op af min bløde stol og en gåtur i vintervarmen venter.

Tilbage efter en absolut vidunderlig gåtur. Solen har  endnu engang givet mig den rødeste næse og jeg havde alt for meget tøj på. Der var mennesker og hunde overalt og som en dejlig forårsdag i København summer det af energi i alle retninger. Det er ikke til at begribe at dette er hvad de kalder vinter. Det eneste der minder om vinter er nogle af folks påklædning. Det ser vanvittig morsomt ud at den ene halvdel har short, T-shirts og klipklapper på og den anden halvdel har vinterjakker og varme sko på. Jeg får selv øje på en underholdende mand med standard aussie-påklædningen og en ulden vinterhue. – Til jer der ikke ved det så er standardpåklædningen, meget korte short, tanktop og klipklapper. Min gåtur ender på Farmers market, den smukkeste lille ose hvor duften af frisk ost, ny-lavede dumplings og al den økologi du ønsker, kan købes for små penge. (Der summer af energi og det lyder næsten som om jeg prøver på at sælge stedet) Det er nu mærkeligt at gå på stranden og se mennesker og hunde bade. Energiske unge personer spille beach volley og bedsteforældre bygge sandslotte med børnebørn og samtidigt vide at det er vinter. Hvad der er endnu mere besynderligt at tænke på er, at når T kommer tilbage fra arbejde er der planer om en skitur og masser af sne. Kun tre kilometer fra dette varme sted venter der et sne landskab og pisterne.          Det er sæson for appelsiner, mandariner og limes og de vokser i stort set alle haver på min vej. Oliventræerne der vokser i vejkanten er fyldte med masser af modne sorte oliven og det er næsten ærgerligt at jeg rent faktisk hader oliven.

p5200022p5200028p5200031p5200034p5200043p5200046p5200045p5200035

Jeg elsker dette sted og mine mange gåture i Port Melbourne. Det kommer jeg virkelig til at savne når vi kommer hjem igen.  Jeg elsker varmen, bare det holder sig under de 30 grader og det er nu lidt spændende med de voldsomme vejrskift der er her. De fire årstider på en dag… Bare ikke i dag, idag er det nemlig kun en vinterdag med 20 grader.

Jeg har besluttet mig for, at vinduerne må vente og jeg bliver ude i varmen og solen. Pigerne er enig om at det ikke er indevejr og går en tur ud på tennisbanen og hygger sig. Det gør mig lykkelig helt ind i marv og ben at K har fundet en god veninde, der er noget der tyder på at det ikke er sidste gang hun har en sleepover.

Og så …………………. afslutter vi denne dejlige dag med en opvaskemaskine der går amok og sprøjter en masse vand ud på vores gamle laminatgulve. Et gulv der nok har eksisteret de sidste mange årtier. Hvis I skulle være i tvivl så hader jeg maskiner der ikke virker og brokker sig…. Problemet med den latterligt gamle opvasker er dog ikke, at jeg måske skal undvære den. Jeg har intet imod at vaske op i hånden. Problemet er at jeg nu skal i krig med aussie-håndværkerne igen. De er ikke fra denne tidsalder og giver mig grå hår af alle frustrationerne. De kære håndværker er da venlige og meget snakkeglade. Sidste gang vi havde æren af deres besøg lykkedes det dem at ødelægge vores netdør og en stuevæg som vi stadig venter på at få fixet og det eneste de skulle gøre var at skifte en gasovn ud med en elektrisk ovn. Heldigtvis har jeg god kontakt med ejeren Mr. Basil, ejeren af vores townhouse som undskylder mange gange og – De der aussier er så snedige. De fortæller Mr. Basil at de allerede har lavet problemet med skruerne i væggen. Det er bare mega mærkeligt, skruerne er der nemlig stadig og jeg har ikke hørt eller set skyggen af nogle håndværker sidden vi fik en ny ovn monteret. Når de så endelig ringer for at lave en aftale er de endnu klogere og giver mig et forkert mobilnummer på telefonsvareren. Ih!!! hvor jeg glæder mig til vi skal ha’ ny opvasker …. Godnat og endnu en varm dag venter i morgen.

Godmorgen søndag. Veludhvilet er jeg gået igang med vinduerne og min ganske enorme opvask. Dagen fortsætter med at min symaskine går i stykker Tja! Helt i stykker er den ikke men nålen knak. Så det er bare og komme på jagt efter en nål der passer til hundrede årige Singer maskine. man kan vist mildt sagt sige at det ikke går så godt her. Hahaha! Det griner jeg af og frem med nål og tråd. De toilettasker skal gøres færdige.

Min weekend er slut og håber ikke jeg tabte jer. Nu venter endnu en uge.

Knus fra Lenda