Hvad er min holdning til uniformer?

19274872_10213096504745485_9067152006045953766_n

Det er mandag eftermiddag og jeg sidder her i sofaen efter en 2 timer lang gåtur i et blæsende on and off solskinsvejr. Det er simpelhen utroligt som vejret skifter, det er stadig ikke til at fatte at igår klokken, midt på dagen havde vi 27 grader og sad ved stranden og badede med fødderne. En time senere tordnede det med de smukkeste lyn. Jeg er nu fan af torden og lyn, på en magisk måde bliver luften og livet bare vildere og renere…

OG nu en dag senere er vejret blæsende, køligere men stadig fascinerende på en dejlig Melbourne måde.

Som sagt sidder jeg her i min sofa og nyder roen. Fuglene og trafikken er det eneste der forstyrrer min ro og på en underlig måde giver det mig bare mere ro… K er startet i skole idag efter fjorten dages springbreak og T er stadig i Indonesien og nej jeg er ikke på repeat… Han har nu været afsted i 3 uger og snart halvvejs gennem sin Indonesientur.

Skolestart, fjerde og sidste semester for i år betyder at sommeruniformen skal frem fra bageste hylde i garderoben og stryges. De korte hvide sokker skal på istedet for de knælange mørkegrå. Blazeren er den samme på nær, at den nu har været en tur på renseriet. Ægte uld i en vaskemaskine er nok ikke en god ide, så det overlader jeg til soecialisterne.

De lækre fodformede lædersko med sorte snørebånd er indkøbt i en specialbutikken – (Shoes & Soxs) specialister i skolesko med fodformet behagelighed og venlighed. Prisen er sat der efter. Sjovt nok er alt jeg kombinerer med ordet specialist indebærer at mit kort bliver endnu mere rødt..

Vi har nu i tre semester (der er fire på et år) prøvet den billigere lækre plastik, wannabe læder sko og absolut ikke kønne sko fra Kmart. Jeg må mu konstatere at de ikke holder mere end et semester af gangen og det er selvom de kun bliver brugt i skoletiden. Tre par sko over tre semstre er lige i overkanten af ringe, usle kvalitet og nu prøver vi så de dyrere og lidt pænere, kun lidt.

1fe33b8c-45f9-484d-8fe3-badc45426731

Der er sikkert mange holdninger til konceptet skoleuniform og min er ligeså skiftende som vejret… På den ene side er det en skide god ide da K bliver færdig med sine morgen sysler på den halve tid, sammenlignet med der hjemme i Danmark. Det er ikke så stor konkurrence omkring mærker, stil eller personlighed = populæritet.

Men på den anden side er det vel også en del af de unges opvækst, at bruge, udvikle og give udtryk for sin personlighed.

Konceptet skoleuniform er en ny kultur vi ikke har i Danmark og nok aldrig bliver et omdiskuteret emne da det bare ikke er en del af den danske kultur, slut prut, finale..

Det er ikke nødvendigvis vores holdning at personlighed sidder i tøjet eller rettere sagt så kan det helt sikkert konstateres at det ikke sidder i beklædningen. Men derimod i bla. opførelse, attitude og holdninger. De unge prøver hver dag at vise sin forskellighed gennem hårfarve, negle, makeup og accessorieses med det resultat at de må vende snuden hjem igen hvis det ikke passer ind i skolen påklædnings – uniforms politik. Drenge med lilla hår eller piger med røde læber bliver sendt direkte hjem med den besked – det er en ommer…. Store øreringe eller smykker i det hele taget er en vurderingsag og hvis jeg skal være helt ærlig så giver det mening. En regel er en regel Hvorfor ellers have en uniformspolitik?

Men en ting skolens regler, politik eller holdninger ikke kan tage fra de unge piger – er længden på kjolen eller nederdelen. Da K IKKE går på en katolsk, ren pige eller anden religiøs skole virker det som om kjolen eller nederdelen bliver kortere for hvert år der går og det er ikke fordi pigerne ben bliver længere, tror jeg.

Personlighed, attitude hører fritiden til men holdningerne har frit løb i skoletid – det bliver de opfordret til hver dag.

En anden side af uniforms-sagen er prisen på denne kultur og her mener jeg den faktiske pris. Det er trods alt ikke en pris der gentager sig hele tiden, men alligevel. En sommeruniform bestående af  en “rengøringskjole” gange 2. Med temperaturer op til 45 grader i højsæsonen og 15 grader i knapt så højsæson- agtige temperaturer er det ikke ofte den holder mere en en dag, derfor er 2 kjoler et minimun. Derudover korte hvide sokker gange 7-10 og en tyk uld trøje, en blazer endnu engang i uld og læder sko med sorte snørebånd. Ja og jeg kan blive ved, skoletaske, idrætstøj der indeholder shorts, t-shirt, windbreaker jakke, kasket og utroligt nok valgfrie sko.. og jeg er endnu ikke kommet ind på vinteruniformen vi lige har lagt væk. Slips, skjorter, uld nederdele og jeg kan blive ved. Den skal heldigvis først på i anden semester, 15 april – 2018.. Fik jeg nævnt at den næsten fylder en hel kuffert.

(Derudover kommer også bøger, tilbehør, IPad eller Macbook ( hvilket er et must på denne skole), Tram transport m.m )

df653164-5cb6-4191-97ba-787e3f6d0252

75b10316-5024-4cc2-ba8d-5c74f0304e5a

6c847617-bf16-4a75-a2b5-1af9bdcd0bf4

1b278ece-e7d6-4878-9e37-6b779105c4ed

c2a4d564-e72e-4e7a-85b5-1422044ed87c

Alt tøj og tilbehør kan naturligvis kun købes i en special-butik… der skal jo være skolen emblem på og her kommer jeg så til mit dilemma – Har alle råd til det? Eller må man fravælge skoler på grund af prisen på uniformen. Jeg aner det ikke…

K på 15 år har sin klare og meget tydelige holdning – Hun hader uniformen og mener det sætter en begrænsning for muligheden, at udtrykke personligheden og som hun siger “ “ være sig selv”

Men alligevel er hun ikke så utilfreds g måske hænger det mere sammen med hvilke vaner og traditioner man kommer fra.

Personligt tror jeg, at hun mener det er en lettelse hver morgen hun skal i tøjet og det basere jeg på at hun ofte beholder sin uniform på hele dagen. Om det er dovenskab eller behagelighed der styrer hendes adfærd er et spørgsmålstegn. Sikkert en kombination.

Hun klager kun når vi spørg og sætter alligevel en stor ære i at være ren og ordentlig i tøjet, hver dag hun møder op i skolen. Måske indeholder uniformen lidt stolthed, selvom det ville hun nok aldrig indrømme.

En ting er sikkert at andre former for “uniformen” ikke hører til en sjældenhed i hverken Danmark eller Australien. Hellere ikke nogen andre steder i verden. Uniformen symbolisere bla. respekt, fag og stolthed. Storesøster K bærer sin uniform hver dag på arbejdet med en stolthed for sit fag og jeg har den dybeste respekt for specielt hende og også det arbejde hun udfører.

Så med andre ord –

Er uniformen godt eller skidt ?? Hvad siger I ?

 

Knus fra Lenda

Bounce med vennerne

p6020044

Karolines lærere har “writing rapport day” og de unge skal og vil fortage sig noget. En fredag fridag skal ikke nydes alene der hjemme.

De unge mennesker som består af en ganske stor klikke på ialt 7 unge mennesker skal være aktive og til K’s store glæde bliver der belsuttet i fællesskab, at de skal tage til Glen Iris hvor de har en skøn trampolinpark, Bounce X-park. Jeg får æren, nej jeg tilbyder at køre dem alle og vente den lille time de skal hoppe rundt. Den lille time blev så til 2 lange timer men som kompensation fik jeg lov til at tage en masse billedere af de unge. Jeg elsker at jeg må være med og opleve K’s glæde. p6020038

Og til jer der tror at jeg masser mig ind på de unges territorium kan jeg fortælle at jeg rent faktisk er velkommen og de nyder at jeg tager en masse billeder af dem, siger de i hvert fald. Vi har lige nu en generation af meget fotogene unge mennesker. K’s nyeste veninde var da så også så venlig at gøre mig opmærksom på at – en mor er verdens bedste til at finde ting som alle andre ikke kan finde.. Efter at de ikke kan finde selelåsen på bagsædet og hvor jeg går direkte om og spørg – er det denne i leder efter 🙂

Bounce er en kæde med flere trampolinhaller i Melbourne, for de unge, gamle, store og små. Jeg tror da lige at vi skal en tur her ud med T. og bounce lidt rundt på redskaberne. Udover at de alle hygger sig så er det også en skøn motionform som K trives med. Her i Australien er have-trampoliner langt fra ligeså populære som det er i Danmark. Det indebærer at K har en hel del mere erfaring med redskabet end de andre unge har og hun nød at vise sine evner.

p6020036

Det er en befrielse for mig som mor, at se mit barn have så mange gode venner og at de acceptere at jeg er tilstede. De er alle høflige og meget forskellige, de kommer fra forskellige baggrunde men er alligevel så gode sammen. De viser hensyn og passer på hinanden. Endnu et skøn ting med disse unge er at deres fællesskab ikke bliver gemt bag en skærm eller telefon. Godt nok er telefonerne med og de bliver da også brugt men der er ikke noget der styrer deres kommunikation. Den bliver brugt til at tage billeder og filme hinanden. Men det vigtige er at de snakker sammen, de griner sammen og de bevæger sig hele tiden. Selvom det ikke er ok i teenager termer så vil jeg næsten påstå at de leger sammen. Sig det ikke til nogen 😉 Det jeg opleve med disse unger er, at de har et venskab hvor de er gode til at være sig selv, udtrykke sine følelser og lave fejl uden fordømmelse fra den anden part. Dejlige venner og allerede etablerede venskaber som vokser for hver gang jeg er sammen med dem eller bare observerer disse dejlige unge mennesker..

Nu vil jeg spare jer for flere ord og fylde dette indlæg med en masse dejlige billeder.

 

p6020039     p6020041    p6020042

p6020034       p6020046

Knus fra Lenda

Karoline og fagligheden

 

Karoline i vinteruniformen.

Karoline i vinteruniformen.

Klokken er 5 PM og jeg sidder ved spisebordet og skriver på et indlæg samtidigt med at jeg nyder et koldt glas hvidvin. Under mig kan jeg høre K og hendes søde veninde M. grine højlydt. De taler med tvillingerne over facetime. Lyden går lige gennem gulvet og jeg kan høre alt og de griner meget højlydt. Pludselig er de på vej ud af døren! – De skal lige over til Sophie og snakke med hende. Hvorfor er det relevant for mig at skrive denne start? Jo! Det er disse små episoder der er med til at skabe en normal hverdag og en følelse af at vi er hjemme og har en normal hverdag. En hverdag med venner som kun er en lille del af K’s nye hverdag i Australien. Skolen og fagligheden er en anden del af hendes liv som fylder ligeså meget.

En helt almindelig skoledag starter klokken 7.15 AM når min alarm ringer. Solen er oppe og de larmende papegøjer har allerede vækket mig. Når T er hjemme er han den første jeg vækker og derefter er det K’s tur til at vækkes af min blide vækning. K bliver liggende i sengen i 15 minutter og vågner op på en behagelig måde som absolut gør starten bedre for os alle.

Når K er klar med sine aleneritualer kommer hun op til mig, hvor jeg har lavet madpakken og sat morgenmaden på bordet. Sammen snakker vi om dagens fag, eventuelle tests og diverse alvorlige teenager problemer. Det hænder at hun tager sin mad og går ned på værelset og når hun vælger at blive et det ikke til de lange intense samtaler vi har, da K har arvet sin fars “ladmigværeommorgengennet”. Dette gen respektere jeg fuldt ud, om ikke andet for husfredens skyld. K er meget struktureret og har dagen før lavet en tjekliste som hun gennemgår punkt for punkt og det er med til at alle opgaverne bliver husket uden den irriterende mor der skal sige tingene tusind gange. Tandbørstning, pakning af diverse ting, tøj på, opladning af Macbook og Ipad m.m.

K tager turen til skolen efter hun fået sit goddagknus og et kys hvis jeg er heldig og 3 minutter senere er hun gået gennem porten og klar til en ny dag men vennerne. Skolendagen på Albert Park College starter med at porten åbner klokken 8.30 AM og lukker igen klokken 9.00 AM. Alle elever skal være på skolen 8.50 og stå klar ved sine pladser klokken 9.00 AM uden forsinkelser. Porten er en fysisk port der åbner og lukker til møde og “gåhjem” tiderne. Hvilket er ens hver  dag 8.50 AM – 3.10 PM. Skulle eleverne komme forsent SKAL de gå gennem receptionen og bliver hermed noteret. Skulle der være en årsag til at en elev skal gå tidligere eller bevæger sig udenfor området bliver dette også noteret. For elevernes sikkerhed…

17264531_10212163553742293_7530257798739466719_n

Karoline viser mormor & bedstefar porten.

Alle elever i Australien skal hver dag bære en skoleuniform som er unik for den specifikke skole. Skoleuniformen er en velsignet lettelse for os forældre og gør morgenen så meget nemmere. Den fulde skoleuniform skal bæres til og fra skolen og hele dagen. I følge skolen er årsagen til uniformen, at samfundet skal vide hvor eleverne hører hjemme og desuden en reklame for skolen. K mener at uniformen er en fratagelse af de unges muligheder for, at udvise personlighed og selvstændighed, alligevel er det ikke noget hun klager specielt meget over.

15541280_10211264321022037_8523410410805968240_n

Pigerne fra Glen Eira language school. (Sep. 2016)

 

Vennerene fra Albert Park College (Maj 2017)

Vennerne fra Albert Park College (Maj 2017)

Til at starte med havde jeg også mine betænkeligheden med denne uniform da det sætter nogle familier i vanskeligheder, bland andet religion. Det er jo ikke alle børn der må gå rundt med bare ben eller meget korte sommerkjoler. Det løser de dog med strømpebukser og muligheden for pigerne at gå i drengeuniformen ( dvs. bukser). De mere religiøse skoler, jødiske og katolske har længere kjoler og strømperne skal trækkes op over knæene.

Det skal lige siges jeg ved ikke om drengene må bære pigernes uniform 😉  Skoletaskerne er alle ens og selv idrætstøjet er det samme, uanset om du er dreng eller pige. Det kan synes meget upersonligt og giver jo ikke meget plads til at udtrykke sig MEN jeg er ekstremt imponeret over de unges kreativitet og evne til at vride disse regler. Selvom skolen har taget sine forholdsregler og tilføjet en lille ekstra paragraf om at de ikke må bære ekstreme smykker herunder piercinger og ekstrem hårfarve. Ja hvad gør man så? K har sine bud – Frisuren kan variere dag for dag, diskrete smykker og øreringe og personligheden. K har luret at det kan lade sig gøre at være anderledes ved at opføre sig anderledes (mere smilende og positiv overfor alt der bliver budt dem) og være venner med alle uanset hvem og hvor man kommer fra. Det er virkelig ikke nemt da selv hårbånd skal have en specifik farve og makeup er NO Go. Her hjælper det lidt, at det er moderne med “nude” farver..

Endnu en lille udfordring med uniformen er, at det er vanvittig dyrt og dette sætter sine begrænsninger for nogle børn og unge i vores samfund. Selvom vi har råd til det, er ikke alle forældre der har råd til at købe eller skifte uniformen ud når den er slidt eller gået i stykker. De unge oplever desværre en negativ opmærksomhed når den lyseblå skjorte ikke er lyseblå mere og der er huller i alle strømperne. – Der skal ikke være nogen tvivl om at selvom jeg havde mine betænkeligheder med uniformen er jeg generelt super glad for den og tænk lige over hvor lang tid de unge bruger på at finde nyt smart tøj hver eneste morgen. Her er der ingen diskussion, beslutningen er taget.  Sommeruniformen i term 1 & 4 og vinteruniformen i term 2 & 3. Vi har dog hørt rygter om at der er en dag om året hvor alle må have sit almindelig tøj på. Nok om Albert Park uniformen !

16388267_10211751991813502_1927322969329907783_n

Det øjeblik K går gennem porten møder hun en verden med venner og undervisere som alle har deres unikke måde at være på og undervise. Venner, faglighed, lektier, krav, alvor og alt nyt og anderledes. En verden hvor alt foregår på engelsk og K gør sit absolut bedste for at gøre alle tilfredse, inklusive sig selv. K har et mål om at få så meget ud af skolelivet som muligt og lære så meget der muligt. Hun bliver sammenlignet og vurderet  med elever der har gået i engelsk skole i 8 år. De får karaktær i alt og alt de gør bliver vurderet efter skalaer og hun bliver lagt i diagramaer. Fagligheden er skyhøj og et af målene på Albert Park er at skabe selvstændige og selvtænkende unge mennesker. Dette ser vi i alle dialoger og debatter de skal gennem og diverse præsentationer hvor eleverne står alene foran klassen. I bland andet Filosofi er det en fast rutine at alle elever afslutter timen med at tage styringen og sammen igangsætte en debat omkring dagens timer og emner. Underviseren sætter sig selv fysisk i baggrunden og hendes eneste rolle er at observere. Her bliver der ikke taget hensyn til at man er ny og usikker. Usikkerheden forsvinder ikke ved at sidde bageste i et hjørne og ikke deltage. Eleverne skal være lyttende og udvise respekt for hinanden. Derudover bliver det ikke taget hensyn til venner og tryghed. Det er ofte, at elever bliver sat i grupper hvor de ikke normalt bevæger sig og årsagen til det er at støtte dem til fremtiden og voksenlivet og lære dem at ikke altid have et sikkerhedsnet.

K’s karaktær ligger forståeligt nok ikke i toppen af skalaen og selvom hun til tider kan være meget skuffet over resultatet er vi pavestolte af hende og er meget bevidste om de udfordringer hun gennemgår hver dag. Vi ved at hun ikke kender bland andet Harvard-metoden og alle de engelske matematiske betegnelser. Vi ved K har sprunget 1 år over og matematikken er på et 10 klasse – gymnasieniveau (ifølge dansk standard) Vi ved at sproget er en udfordring og det er meget begrænset hvad engelsktimen i Danmark gav. Vi ved også at K gør sit bedste og rykker ved sine grænser hele tiden. Hun går ind i nye opgaver og udfordringer med åbnet sind og får nogen gange knubs, men rejser sig igen og børster negativitetene af sig. Negativitet som forsvinder langt væk når der kommer øjeblikke af ren og skær sejhed, såsom at vinde en debat omkring hajerne i vores farevande.

Jeg kritisere ikke det danske skolesystem men har bare oplevet at det kan gøres anderledes og måske er vi bare heldige at det australske skole system passer vores barn bedre. Bland andet er inklusion er naturlig del af undervisningen og individualitet er er et kodeord i al deres undervisning. Jeg aner ikke hvordan de gør det men jeg kan kun konstatere at det virker for K. I mine øjne ser de det enkelte barns styrker og fokusere ikke så meget på udfordringerne. Lige meget hvad de gør så er det lykkes dem at få min meget generte datter til at hver uge stå foran sin klasse os præsentere et emne hun tror på, på engelsk. Det kalder jeg selvtillid med en ordentlig potion selvværd oveni.

Forstil jer at gennemgå dette hver dag og samtidigt kæmpe for at blive anerkendt af venner og skabe relationer udenfor skolelivet…

 

Knus fra Lenda