Min datter bliver 15 år, det er vildt….

Lillesøster K bliver 15 år og det er så sindsygt vildt. Jeg forstår ikke hvor tiden bliver af.

img_3246

K er vores yngste barn og allerede da hun blev født overraskede hun os med en styrke og positiv energi.

Hun var allerede meget tidligt utålmodig og ville på eventyr hvilket hun viste da hun valgte, at komme næsten 7 uger før termin. Hun var stor nok men havde skrøbelige lunger og måtte lige i kuvøse og bruge C-pap i et par dage. Det lille problem fik hun rettet op på og allerede efter 3 uger kom vi hjem og hun har aldrig haft nogen men… Der er ingen lægelig forklaring på hvorfor hun var så stærk og klar til livet. Men stærk er hun og det viser hun os hver dag.

K har altid nydt rollen som lillesøster og har den bedste storsøster ever og deres kærlighed har vokset sig enorm idag. Hun har også forstået at udnytte sin bløde storesøster og viste de normale lillesøster symptomer og storesøster faldt i hver gang og lur mig om hun ikke gør det endnu. sa700954

Min kærlige omsorgfulde K er en sand dyreven og elsker alt levende på jorden. Hun er stædig som et æsel og umulig at diskutere med, fordi hun kan argumentere for alt hun tror på. Jeg udfordrer jer, prøv at diskutere hajnet med hende, jeg kan garantere at hun får jer overbevist at hajnet er en dårlig ting. Hendes store passion er p.t at videregive informationer omkring den katastrofale indvirkning global warming har på dyrelivet og hun bruger timer på at undersøge og finde information om emnet og har slev produceret en kort film som giver selv den mest iskolde person tårer i øjnene. Hendes film og et interaktivt projekt skal vises til et public event i Port Melbourne, desværre når vi er i Danmark på besøg. (Jeg skal nok på et senere tidpunkt tilføje et link) Der er ingen tvivl om at K i en meget ung alder tager verden med storm og viser os et gåpåmod som er sjældent.

img_0548img_0927

I en alder af 14 år flytter hun fra venner og familie til et liv på den anden side af jorden og aldrig har vi hørt en klage. Hun starter i ny skole efter 4 uger i et fremmed land og får hurtigt nye veninder og venner. På trods af masser af nye udfordringer klarer hun skolen bedre end forventet og bliver godkendt et måned før. Hun går direkte videre til næste udfordring, High school og skal igen finde nye venner og har hele tiden sit positivt sind med og det selvom hendes savn til Danmark er enormt.

K,s store drøm er en karriere som børnepsykolog og selvom det kan ændres med tiden så har det været planen i mange år nu. Hendes empati og glæde overfor børn og deres skæbner skal nok blive en styrke når hendes drøm bliver til virkelighed. Hun er i en meget ung alder meget god til at lytte og reflektere over andres udfordringer og formår stadig at analysere sine egne udfordringer og finder altid den bedste løsning. Hendes hobbierne er mange, alt fra surfing med far, forfatterdrømme (på engelsk), tegninger og fotografering. Alt imens lektierne bliver passet og alle opgaver afleveret til tiden.

img_1148p7020030

Idag bliver K 15 år og vi fejrer hende i flere dage, hvilket er en tradition i vores lille familie. K vælger selv hvordan hun vil fejre med vennerne og denne gang ender med en sleepover, med bedste veninden og et tvillingpar fra skolen. Planen er en tur i Bounce, en indendøres trampolinhal hvor vi har været før og som altid er en succes. Vi vælger at starte ud med en time og allerede efter 10 minutter kommer pigerne løbende og spørg om det ikke kunne blive til en time mere. Det blev til et sjældent nej fra mig og tak for det.. Inden jeg nåede ud af parkeringspladsen sov alle fire piger i bilen. Dagen fortsætter med at alle pigerne og T lavede sin egen pizza og derefter ventede der en gyserfilm og hyggelig familiefilm, for at undgå en masse marridt. Pigerne sov godt og længe. Dagen efter på selve dagen bliver K fejret med morgensang, gaver fra Mormor og bedstefar i Sverige og storesøster på Skype, en familiedag og masser af hygge. Den tredje dag har K valgt en tur og et nyt eventyr i en Australsk nationalpark.

K vores taknemlige, dejlige barn er blevet et år ældre og har haft nogle skønne dage sammen med os og veninderne. Det eneste der manglede for hende var hendes storesøster som fejrer hende når vi er i Danmark igen.

Happy Birthday to my little sunshine – Elsker dig herfra og til månen

 

Knus fra Lenda

Et vidunderligt møde med en fremmede

 

Det er dagen før mit første møde med en ukendt kvinde jeg mødt op på facebook og jeg er skide nervøs. Så nervøs at min mave ikke har det særligt godt idag. Mine forventninger er næsten ikke-eksisterende da jeg dårligt nok kan huske hvordan det er at være sammen med andre mennesker. Jeg må flere gange fortælle mig selv at der ikke sker noget hvis hun ikke kan lide mig. Jeg har nu en fornemmelse af hvordan K havde det første dag i language-school og college.

Jaja! desperat kvinde….

venindr

Jeg er ikke desperat, derimod er jeg ude på at udfordre mig selv og mine egne grænser. Jeg har aldrig nogensinde søgt efter nogen form for relation på internettet og altid beundret mennesker der kaster sig ud i denne form for relations-dannelser. Jeg mangler og savner mine veninder og hvorfor så ikke prøve lykken på de sociale medier. Det har jeg så gjort og 2 (6) kvinder er hoppet i min fælde i første omgang. 2 meget forskellige kvinder med forskellige historier at fortælle.

Jeg er forberedt og har købt en gave til den lille 2 årige datter der følger med til mit første møde. Vejen til en mors hjerte er vel gennem det barn hun medbringer 🙂 Lille A skal have en bog som er helt genial til dialogisk oplæsning og en lyserød bamse. Mor er nemlig pædagog og jeg er sikker på at hun sætter pris på at jeg gjort mig nogen tanker om hvad lille A skulle have.

Hvad forventer jeg med dette møde? Ja jeg forventer at vi får en god sludder om livet i Australien og Danmark. Desuden forventer jeg at få svar på mange spørgsmål om livet her såsom hvordan finder vi en god læge som ikke koster en formue. Mr. Goggle er ikke min ven når det spørgsmål skal besvares. Endnu et spørgsmål er angående tandlæge besøg, særligt for K. Vi har desværre ingen rettigheder når vi er i landet på et Visa, dog med arbejdstilladelse og skolerettigheder. Spørgsmålene er mange og jeg har sikkert glemt det hele i morgen. Den vigtigste forventning jeg har er at vi hygger og jeg får mig en god voksensludder og måske er det første ud af mange besøg i Mitcham.

Hver gang jeg skal nogen steder i denne enorme by bliver jeg overrasket over hvor lang tid det tager at komme fra A til B. Køreturen som jeg forventede ville tage maks. 30 minutter tog over 1 time og det selvom vi bare er 30 kilometer fra hinanden. Men frem kom jeg og jeg møder en skøn varmhjertet kvinde, noget yngre end mig og lille skønne A. Jeg bliver modtaget med åbne arme og med det samme er samtalen igang om vores meget forskellige liv og bagage. Min nye bekendtskab har levet i Sydafrika og har en masse erfaring omkring det at være ny i et fremmede land. Vi er begge enige om at Aussier er meget venlige og snakkesalig men også på en meget overfladisk måde. – Hertil og ikke længere. Når jeg efterrationalisere så er vi dansker eller svensker nok ikke anderledes. Derudover er vi også meget enige om at de er totalt inkompetente når det gælder hus-byggeri, De boede i et totalt nyt rækkehus og der var intet der virkede. Den historie har vi hørt før…

Ganske kort tid efter jeg er ankommet, kommer der endnu en dansk kvinde med sin 3 årige dreng (F) og jeg bliver endnu engang modtaget med åbne arme. Vi får nogle skønne snakke om institutions livet i Australien og vores fælles erfaringer om “aussieværker”. En ting er sikkert at jeg skal ikke arbejde i en vuggestue efter det jeg hørt om hvordan de modtager børn og forældre her. Udover at det er vanvittig dyrt med daycare ($120/dag) Ja! så har forældrene åbenbart kun 2 dage til indkøring og det er ligemeget hvor meget tid de har og hvilket barn de kommer med. Efter en times introduction skal mor/far gå og må ikke komme tilbage før dagen er gået igen ligemeget hvilke behov barnet har.  Barskt når man slet ikke har lyst til at aflevere sit første og man er et lille barn der ikke forstå hvorfor mor/far går og hvorfor mor/far er utryg og usikker. Videre er det ikke en mulighed at aflevere sit barn mere end få timer om ugen. Her er der mange forældre der vælger, at blive hjemme med sine børn til de skal i skole og istedet deltage i diverse mødre/fædre grupper indtil børnene når skolealderen. Naturligvis er dette kun empari fra en familie og sikkert ikke hele billedet af institutions livet her. Familien havde dog prøvet to forskellige steder hvor de havde den samme opfattelse af indkøring. Det gjorde ondt i mit pædagog hjerte at familier som er i krise over at aflevere deres guld til fremmede mennesker skal opleve denne barske modtagelse. Det gør endnu mere ondt at tænke på at de små børn skal afleveres i en helt ny verden væk fra alt det trygge og kendte OG alt skal de kapere på få timer over to dage, hvis de er heldige.. Lille A’s mor som forøvrigt også er pædagog havde naturligvis spurt ind til hvad deres begrundelse var og hvordan de fagligt kunne forsvare denne modtagelse og svaret var – Det plejer vi at gøre og det virker. Barnet skal nok holde op med at græde med tiden og det er nemmere at lære barnet at kende når mor og far ikke er til stede. Halleluja for Jesper Juul og – Det kompetente barn, som blev afleveret i engelsk udgave til den pågældende institution…. Sej mor!

Videre snakker vi om savnet til dem i Danmark og om besøg, derhjemme. Samtaler om læger og lægebesøg kommer på banen og jeg får nogle fif og ideer om hvordan sundhedsystemet virker. Vi snakker om mændene og deres arbejde og har egentlig mange fælles oplevelser.

Åh sikke en dejlig dag med to skønne kvinder, lille A og skønne F. Skønt med en faglig snak igen og generelt en god snak på dansk. Jeg har nu fået en invitation op i bjergene og glæder mig allerede til jeg skal se disse skønne kvinder igen. Jeg nåede knapt nok at starte bilen førjeg fik en besked fra min nye bekendskab at jeg snart skulle komme igen ….. I LOVE IT!!

Det eneste jeg bare mangler nu er at T er hjemme og jeg kan fortælle ham om min dag og nye oplevelser.

Imorgen venter der endnu et nyt menneske og en sludder om livet i Elwood, glæder mig allerede og hvis det bare går halvt så godt som idag så er det en kæmpe succes.

Knus fra Lenda

Kan man speeddate veninder?

img_3025

Onsdag morgen og en mail fra min bedste veninde plejer at være en god start. Det eneste der er et problem med denne veninde (M) er at hun er så fandens langt væk. Hun skriver om livet i Danmark og om savn.. Hendes mail rykker pludselig noget i mig som jeg ikke oplevet i de tidligere mails fra hende. Hun trykker på nogle knapper og jeg bliver mega ked af det. Det skal absolut forstå og læses som noget positiv da jeg virkelig havde brug for at få rykket ved nogle grænser nu. Lige nu føler jeg at jeg har noget at bevise, overfor mig selv. Bevise, at jeg kan finde en veninde.

For mig er en veninde en person, der altid er der og som jeg kan lette mit hjerte hos. Hun lytter altid med åbent hjerte og anerkender mig som menneske uanset hvad jeg gør. En veninde har, som nok det eneste menneske i verden lov til at være kritisk overfor mine handlinger og jeg modtager alt hun siger positiv. Hun er villig til at se mærkelige film i biografen med mig, film som ingen andre vil se om jeg så tilbød dem …. Gæt. Min veninde er unik og kan ikke erstattes, hun er den bedste i verden for mig <3 Jeg har ingen forventninger om at finde en ny M. Men måske kan jeg finde en i de 2 år vi har tilbage her i Australien.

img_0062

M’s mail får mig til at indse at nu går det ikke mere. Jeg må gøre en aktiv indsats for at få nogle nye venner. Jeg har verdens bedste veninde i Danmark og hun kan og skal IKKE erstattes men jeg kan ikke undvære de skønne tøse snakke mere. Samtaler som kun kvinder kan have om livet og alt det mænd ikke gider høre på. Det nemmeste ville da være at du, M kommer over til mig og vi kan forsætte som vi plejer, biografture, rødvinstirsdage og tusind af kilometers gåture på lille Amager. Men virkeligheden er bare den, at det kan ikke lade sig gøre. Så Lenda tag dig selv i kraven og find nogle veninder der kan give dig et gram af det M giver dig.. Sjovt som det pludselig gav mening at tale om mig selv i tredje person.. Men det giver måske et indblik i hvor skør man bliver af at ikke at have en veninde at snakke med.

nye-billeder-024

Nu er det på tide at blive en aktiv “veninde efterlyser”. Min strategi er at være åben og positiv, heldigvis ikke noget der er fremmet for mig. Jeg mener da selv at jeg er temmelig “likeable”.

Hvordan griber jeg så det an? Ja mit første bud er at skrive et opslag i Dansker grupperne på FB.. Jeg har prøvet det før i nogle svensker grupper men det gav ikke det store resultat,  jo vis jeg klarede og arrangerede det hele. Men nu er jeg ikke lige den mest sikre i denne city og jeg lagde nok ikke hele min sjæl i jagten på nye venner. Nu må vi prøve med danskerne og med sjælen i et opslag..

Godmorgen alle ☀️ måske er du min nye ven 😍

Et lille spørgsmål – sidder der mon nogle der ude, der ligesom mig savner selskab og ikke arbejder.
Jeg forslår at vi kunne mødes og gå en morgentur imens børnene og manden er på arbejde og i skole.
Jeg er 45 år og uddannet pædagog men er så heldig at jeg ikke skal arbejde i de tre år vi bor her. Men jeg savner selskab 😜👍 I Danmark er jeg positiv, snaksalig og altid glad. Her kæmper jeg lidt med ensomhed. Måske har du det som jeg.
Hvis du/I har lyst til at mødes til en frisk morgentur så forslår jeg at vi kan starte hos mig i Port Melbourne og gå mod St. Kilda. Næste gang kunne det være et andet sted..
Der er gode parkeringsmuligheder her og Tram 109 eller 1 kører direkte ud til kysten..

Skriv til mig, privat eller i kommentarfeltet. ❤️

Åh du milde.. Der gik så ikke særligt mange sekunder før den første kommentar trillede ind og jeg kan ikke få smillet ned til normale tilstande. Jeg elsker danske kvinder i Melbourne. Få timer efter mit opslag sidder jeg nu med en aftale med en kvinde fra Brighton og en kvinde (pædagog) i Mitchum og endnu en kvinde som jeg har en aftale med når hun kommer hjem fra besøg i Danmark OG Ja utroligt nok endnu en kvinder der forventer at komme til Melbourne i december…… Jeg er målløs over deres åbenhed og jeg har nu et socialt liv udover det i Danmark og det jeg har med T. Hvordan skal jeg nu nå og gøre rent, lave mad og vaske tøj… Puha jeg er så stresset, må nok ud og købe nyt tøj og og og.. Jeg elsker det 😉

Og så endnu en mere.. og så alle dem der bor for langt væk men man kan aldrig vide om jeg sætter mig i bilen og kører en tur på et par timer for en kop kaffe og lidt socialt samvær. Jeg er ikke alene og jeg er ikke den eneste der føler sig alene..

Det der er endnu bedre, som om det kan blive det så har jeg nu kontakt til en kvinde har kontakter indenfor frivilligt arbejde og hun har tilbudt at hjælpe mig indenfor disse vægge og naturligvis har jeg sagt JAAAA!! Det var jo det jeg drømte om inden vi rejste herover. 10 måneder på min flade røv som T ville have sagt det, er nok og jeg har nu sociale forpligtelser som jeg har tænkt at dyrke som om det var diamanter.. Jaja en af disse openmindede kvinder er oveni købet pædagog, så min faglighed kan få et skub og lidt gødning.

Tænk lige. Hvad en mail fra min dejlige savnede M kan føre til…

Jeg fornemmer en masse kaffedates i fremtiden og måske venner for livet. Jeg kan mærke at den forbandede ensomhed er ved at forsvinde. Der var engang nogle venner fra Dk der fortalte T og mig at det tager cirka 1 år inden man kan sige at man er faldet til ro og hverdagen bliver som der hjemme. Min hverdag bliver nok aldrig som der hjemme men jeg er da kommet ret tæt på nu…

Mærkelig verden vi lever i, tænk at 6 nye venner på facebook betyder så meget <3

Alle mine veninder, alle mine veninder……

Knus fra Lenda