Er jeg stadig en sukkergris?

540435e6-68f9-4215-b81e-9f0f31b898e7

Tja svaret på overskriften er ikke så nem at svare på,  jeg er vel stadig en sukkergris fordi jeg stadig har træng til det. En træng som dog er blevet mindre og hvis jeg skal være helt ærligt så er det ikke så svært som jeg havde troet. Kald mig bare naiv… Måske hænger det sammen med at jeg ikke er 100% sukkerfri endnu, nok mere 75% og mon jeg nogensinde kan blive 100% ?

Lad mig nu bare indrømme en ting inden jeg bliver bombarderet med dårlig samvittighed – ordet nederlag eksistere ikke i mine tanker og det er selvom at jeg blev inviteret på date af min skønne T og da jeg på ingen måde hysterisk eller fanatisk (men mener det trods alt) så datenight here we go. Dumpings, rå fisk og kulgrillet oksekød er nok hellere ikke det værste men det er derimod de cocktails der fulgte med. Det gjorde nok ikke situationen bedre at aftnen sluttede på casino med champagne i mine glas. Men lad nu det ligge, det var det hele værd og forskellen er jo bare at jeg betalte prisen den nat, sov dårlig og uroligt igen.

Når jeg nu har fået den indrømmelse ud af mit system så er det tilbage til mit sukkerprojekt –

Min største udfordring er at der er sukker i alt og jeg mener litterlig alt jeg tager fat i og nærlæser. Den “sunde” musli med alle de rigtige ord og den rette indpakning er ikke andet end skide usund og indeholder måske ikke salt , tilsætningsstoffer eller kunstige smags stoffer men sukker er der masser af – er jeg lige en snydt sukkergris…  Snydt snydt, den smager jo ikke engang sødt, hvorfor så tilføje det?

2482c4b2-7f81-4a91-9068-7702e144e78d

Det er sku nederen at selv letmælken som jeg elsker på mine havregryn er der sukker i.

Nå! men status er at jeg drak min sidste cappucino i mandags (30. April) og nød den til fulde, jeg spiste det min sidste lakrids og er godt igang…

Måske inderst inde fortryder jeg at jeg skrev et indlæg om mit projekt. Det forpligtiger jo ligesom at jeg overholder det. Det mest ånsvage var vist at jeg gladeligt fortalte T om projektet. Nu holder han også øje med mig (blink blink) Tja sån er det når man er så kæk.

Indrømmelse nummer 2. Lad mig lige slå en ting fast til alle opmærksomme følger – jeg fik en ismaskine så jeg nu kan lave sukkerfri is… og i weekenden fik jeg for første og sidste gang fornøjelsen af hjemmelavet marsis med masser af sukker og det var så lækkert men usundt så det gør jeg ikke igen.

Læs lige igen – første og sidste gang i mit projektforløb. 

Det skal lykkes og jeg kan godt!

Sukkergrisen og den kolde tyrker!

Min strategi er så småt på vej…

Jeg har nu endnu  en god grund til at bage alt brød i huset. På den måde kan jeg nemlig kontrollere sukkerindholdet. Der er nemlig sukker i alt brød der kan købes i vores fortrukne indkøbssteder. Men i mit hjemmebag eksistere der ikke sukker hverken i form af honning, sirup, farin eller hvad der ellers kunne kaldes sødemidler.

Derudover er jeg blevet stenhård med indkøbssedlen, den skal overholdes og ingen impuls indkøb som bare tilfældigvis falder ned i min kurv eller vogn. Det må jeg nok indrømme at jeg været slem til. Mon jeg lurer en økonomisk gevinst i husholdningsbudgettet fremtiden… Jeg tænker over det jeg putter i kurven og er blevet mere bevidst om hvad det egentlig er vi putter i vores kroppe.

Vi planlægger nu madindkøb sammen, hvad vi må spise og intet andet.

 

Hvadså med det sukker der er i alt? Jeg har fundet frem til at det er en rigtig god ide og undgå alt mad der er bearbejdet (processed food). Producenterne har åbenbart den opfattelse at hvis det skal smage godt så skal der sukker i. Jeg er/var så også den forbruger der har smag for det søde i livet. Så – who to blame. Det er ikke nemt og der findes ikke nem udvej, Hvis jeg skal være ærlig så har det aldrig været noget jeg tænkt over før. Det betyder ikke at alle de kloge ikke viste det, men det var ikke en del af vores livstilændringer. Det er det så nu.

Min stategi indebærer som sagt i mit første indlæg, ingen slik, kager eller andre snack og det må jeg så indrømme …. jeg har ikke rørt det. Jeg har vundet en sejer hver gang jeg handlet, der er ikke faldet så meget som en bountybar ned i min kurv og det er selv og jeg op til flere gange er gået lige forbi og hver gang har jeg kigget på den søde kokosbar – Du skal ikke vinde over mig! 

Kroppens gevinst

Hvad er der så sket med min krop siden sidst ( en lille uge siden) ? Jeg havde et par dage (2) med en urolig krop og jeg sov enormt meget. Trætheden væltede ind over mig som en bulldozer og jeg sov 12 timer. Dog en meget urolig søvn og jeg havde virkelig svært ved at finde en god sovestilling. Det skal dog siges at siden er søvnen blevet væsentligt bedre. Jeg har fået mit Fitbit armbånd på igen og min søvnanalyse bekræftiger min konstatering. Om det er sukker forbruget der er på nedgang eller om det er det at ,mit aktivitetsniveau er steget? – Det kan jeg ikke svare på men bonus er, at jeg sover bedre og så må jeg ikke glemme at bare tanken om jeg behandler min krop bedre er meget vigtig.

Status på sukkergrisen nosugar projekt går godt og jeg er cirka 75% sukkerfri hvilket er en væsentlig forskel på livet før min beslutning.

Jeg er helt klart bevidst om at der sker smutter engang emellem men vælger bevidst ikke at se dem som nederlag eller belønninger. Selvom jeg har valgt at droppe sukkeret i mit liv skal der stadig være plads til at en datenight med T og måske er det et brud på mit projekt måske er det ikke. Det vigtigste for mig er at jeg er godt på vej og sukkeret er på vej ud af mit liv.

8eb32348-fa0f-4c58-b04d-d237a3c0e992 007b4864-937c-4971-9da0-660ee1bf91b6

Kram

Sukkergrisen og den kolde tyrker!

p8100258

Nytårsforsæt har aldrig været min ting men når der skal tages en beslutning i mit liv så sker det lige pludseligt.

Lige pludselig er måske så meget sagt…

Jeg har nok altid vist at jeg er en sukkergris og nok også en af den slemme slags. Jeg har gennem mange år konsumeret store mængder sukker i form af både slik og andet. Jeg drikker ikke særlig meget sodavand og absolut ikke energidrikke men sukkergrisen har ikke været bange for at kaste sig over kager, slik og sukkerholdige madvarer og andre drikkevarer.

Men nu skal det være slut. Så spørg i måske hvorfor! Tja egentlig så spørg i nok ikke fordi det er da ikke nogen hemmelighed at jeg har for meget på sidebenene og diverse andre steder på kroppen. Det er dog ikke den eneste årsag til at sukkergrisen siger nej tak til alt det sukker – jeg sover generelt dårligt og føler mig til tider kronisk træt og det er selvom jeg absolut ikke fortager mig særligt meget. Min hud er ikke noget at råbe hurra for. Hvilket nok også har noget med alder og for meget sol at gøre.

Jeg føler mig ikke på toppen og sprudler på ingen måde af sundhed.

Nu skal det bare være slut med sukkertrang/behov og hungren… Jeg vil ikke være afhængig af det lort mere. Det gør ikke noget godt for mig og det skal ikke kontrollere mig mere. Jeg tager hermed magten og kontrollen i egne hænder.

Jeg har besluttet at fra den 1 maj skal jeg på sukkerafvænning og metoden er ganske simpel, måske ikke nem men absolut simpel. Jeg har en regel – Ingen sukker i form af sukkerholdige mad eller sukkerdrikke i minimum 1 måned, gerne mere…

For mig betyder det ingen slik eller kager der indeholder sukker, ingen is (hvilket desværre bliver det værste) for mig svarer det til at fejre fødselsdag uden gaver eller sejle kajak uden paddle, dvs næsten umuligt.

Det betyder ingen cocktails eller andre alkoholiske drikke, ingen cappucinoer og ingen lakridser ( som bare ligger og bliver dårlige i vores skab) ingen syltetøj på morgenmaden, ingen hjemmebag eller købt hjemmebag. Haha jeg ved godt der er mange gentagelser men det er for at pointere, at det er en stor ændring med en simpel regel – ingen sukker og desuden vil jeg begrænse frugtindtaget. Hvorfor så det? Jeg har den overbevisning at smagen af søde sager kan være med til at opretholde sukkertrangen og lysten som desværre er tilstede hver eneste dag… men skulle jeg møde muren, hvilket jeg helt sikkert gør så er frugt vejen frem..

Sukker sukker go away!

Måske sidder der en der ude i verden som går med samme tanker som planer som mig, min kommentar til det er – skriv til mig og vi tager kampen sammen…

Jeg vil holde jer opdateret løbende om hvordan det går, bivirkninger, tanker, følelser og op og ned ture og familiens reaktion på mit valg. Det vil sige alt der sker med mig og som resultat af at jeg fra i morgen ikke vil indtage sukker i min. 1 måned…

Good luck to me og håber der er nogen der har lyst til at følge med på mit nye eventyr!

Det bliver ikke nemt og en kold tyrker er ikke for sarte sjæle.

64074769-9bc5-4478-b428-3b754a962c69

Kram

Working Girl

 

10169693-0b65-4528-b2db-8ddb3de98745

Her i Melbourne er det en helt almindelig lørdagmorgen, halvanden måned inde i efteråret med temperaturer lige under de 20 grader, 1,8 år inde i vores australske eventyr og jeg har været på arbejde. Så mærkeligt at sige….

Hvorfor så det?

Jeg er så vidunderligt priviligeret at jeg ikke skal arbejde imens vi er i Australien. Jeg er så heldig at have muligheden for at pause fra en til tider ganske hårdt arbejde. Et arbejde som jeg elsker og skal tilbage til når vi vender hjem igen.

Som tiderne ser ud skal jeg arbejde som pædagog til jeg er tæt på de 70 år. Til den tid hvor ord som støttepædagog får en helt anden betydning og hvor mit bedste hjælpemiddel bliver en kran som kan løfte mig op og ned fra gulvet. Men på trods af at det er min faglige fremtid og virkelighed – Ja! Og det er helt ok. Jeg elsker de små unger og de giver mig så meget, hvilket jeg kommer ind på i et indlæg i den nærmeste fremtid.

Jeg har nu fået muligheden for at pause fra arbejdsmarkedet.

Rent praktisk er min erfaring også at det gør livet nemmere at ikke arbejde – skat er indviklet i Danmark men her …. Bare det at faxen stadig er i brug siger lidt, verificerede kopier af diverse dokumenter og at de fleste hyrer en revisor til skattesager siger mig meget…. Men lad det nu ligge, mit job er godt nok betalt men ikke i nærheden af oplysningspligten, heldigvis..

Denne “frie”mulighed har givet mig et mod på at opsøge nye udfordringer som jeg nok aldrig ville udsætte mig selv for før i tiden, mest fordi overskuddet og tiden ikke var der.

Nu er tiden og overskuddet tilstede og hvorfor så ikke prøve noget helt nyt. Jeg har med stor succes opsøgt og fået nogle skønne bekendtskaber og venskaber, alle danske.

Nu er det blevet tid til at opsøge nogle australske bekendtskaber.

Hvordan gør jeg så det?

Jo! Jeg falder over et opslag på facebook hvor en ung australsk kvinde søger en dansk tutor. Jeg har ingen undervisningserfaring, min engelsk er ikke den bedste MEN den mulighed må jeg ikke misse.

Jeg skriver en kort besked til kvinden og ganske hurtigt har vi en aftale og jeg er “ansat”.

Hvad nu?

Idag blev det så tirsdag og jeg skal møde denne unge kvinde jeg ikke kender. Hele mit hovede vælter i det sædvanlige tankemylder og spørgsmålene er mange, – Hvad med kemien? – Kan jeg virkelig lære hende det danske sprog uden nogen for for undervisningserfaring?

Dagen kommer og jeg møder den sødeste kvinde som præsentere sig selv og jeg kalder hende for C og på små fem minutter kan jeg konstatere at der er kemi. På trods af stor aldersforskel hvilket viser sig at være en fordel ifølge mig så kommer dialogen hurtigt igang. Med brillerne på næsetippen og blyanten (pegepinden) klar føler jeg mig allerede undervisningsparat. Min erfaring fra den pædagogiske verden har lært mig at det er vigtigt at afklare forventninger og formål som noget af det første og vi får oveni købet lavet en tid/undervisnings plan.

Kort fortalt – Når yndlingsserien er Rita og al reseche er på højt plan så skal det hele nok blive en succes.

Hvorfor lære dansk?

Australske C med græske aner ønsker at bo i udlandet og efter længere researche er valget faldet på Danmark og København, godt valg ifølge mig. Hendes plan er at flytte til Danmark sammen med sin partner om et par år og derfor ønsker hun (meget beslutsom) at lære sproget først.

Hvad er så planen?

Efter forventningerne var på plads startede vi helt fra begyndelsen med alfabetet A som abe…. og de mærkelige bogstaver Å, Æ og Ø. Videre til det mest basale – jeg hedder, hvor er og hvad er klokken…. Jeg må sige, at jeg stod overfor en meget lærenem ung kvinde med sans for sproget og de noget kringlede udtalelser. Efter en time var C fyldt op af bogstaver, ord og forklaringer.

Vi fik som sagt hurtigt gang i dialogen og selvom det var en smule udfordrende for mig at tænke på engelsk og kommunikere dansk på en engelsk måde – forvirret? Det er ingenting mod hvad jeg var og er….

Til vores fælles glæde blev vi enige om, at fortsætte vores samarbejde og jeg er nu ejeren af endnu en sjov, grænseoverskridende og lærerig oplevelse i Australien – et arbejde…

Ps – meget mærkelig og få betalt for noget så hyggeligt og givende for mig✌🏼

Kram

Stand-up er det bare skidesjovt, eller hvad?

Er stand-up comedy altid humor?

21b36d2b-3508-476b-bcbb-ecd800f6d6ab

Vi kan sikkert blive enige om at humor indebærer grin, smil, en krillende fornemmelse i maven, en tåre der løber ned af kinden og en sjældent gang en lille tissetår i trussen. Stand-up Comedy og humoren er grænseoverskridende på en anerkendende måde og indeholder monologer og one-liners. Det er ok at bruge selvironi og tage pis på emner der sker og berør os i hverdagen. Men det skal lige siges at i følge mig er der grænser for hvad der er acceptabelt og disse grænser er forskellige hos os alle. Det er jeg meget bevidst om og med fare for at lyde som det modsatte af morsom så er der bare nogle ting jeg ikke kan acceptere. Men lad det nu ligge et lille øjeblik endnu…

Hvad vi griner af kan virkelig variere og uanset om det er en joke eller en tv-serie så er det humor?  For mig hænger stand-up comedy og humor unægteligt sammen, jeg forventer at grine og blive underholdt af en person der ved hjælp af sit eneste hjælpemiddel, mikrofonen fanger min opmærksomhed.

95578bb4-35b3-41ae-ac16-9631697886ba

Personligt er jeg fan af ansigtsudtryk der fortæller en historie og afslører mere end ord og en god gang selvironi, både på film og i den fysiske verden. Jeg er fan af de små meget præcise udtryk og sætninger der mange gange er ubevidste. Måske hænger det sammen med at jeg ikke er så stærk i det påtagede uægte grin. Jeg kan hurtigt komme til at have et ansigtsudtryk som en vissen agurk i stormvejr. Hvilket nok ikke siger så meget men tro mig det er ikke et kønt syn.

Humor skal komme fra hjertet!

Nu kan jeg hermed sige at jeg været til comedy festival for første gang siden 90,erne og den gang var det comedy i boltens gård og Casper Christensen var stadig morsom. Egentlig aner jeg ikke om stedet stadig eksistere…

En “punchline” skal gerne omhandle noget jeg kan relatere til – såsom mænd i overgangsalderen, kvinder med komminkationsudfordringef, irriterende børn og andre småting der pynter hverdagen.

T og jeg er som sagt ikke de mest erfarne deltager i comedyverden men efter at. I hørt en masse godt om Melbourne comedy festival så må det afprøves i venners selskab. Det jeg på forhånd ved er at det er den tredje største comedyfestival på verdensplan, ifølge en sikker kilde. Om den udtalelse indebærer størrelsen eller det komiske niveau er mig stadig en gåde. Det jeg ved er at mange små og store steder rundt omkring City er der comedy shows til en billig penge. ($15-25). Du kan møde op på stedet eller bestille billetter på nettet, alt efter behag.

Som sagt….

Det må vi bare opleve og med risiko for at det ville blive en dræbende kedelig aften eller en af de aftner hvor jeg må konstatere at mine mavemuskler og diverse andre kropsdele ikke kan holde til de dybe grin hvor det hele ryster Er jeg nu efterfølgende den glade ejer af en meget morsom aften hvor jeg blev ramt på mine principper, oplevede fælles følelsen og noget så simpelt som skide sjov underholdning.

Hvordan vælger man så det rigtige show uden nogen for præferencer ? Baseret på den manglende erfaring blev der taget et spontant valg med mit – Jeg aner ikke en skid om emnet og stedet, men er frisk på det hele! 

Efter et veloverstået show – hvad er det så JEG husker?

60fa77d6-b981-4867-82f2-7acfc6a92460

Desværre for mit vedkommende er det ikke en god ide at afslutte et ret morsomt show med en tosse der står på scenen og griner af sig selv og mener at det er hylende morsomt og den helt rigtige beslutning at fortælle sit publikum, at pædaofiler er nogle vi kan lære noget af – What The fuck???

Med fare for at lyde som en sindsyg kedelig kælling må jeg bare fastslå at der går min grænse for det absolut uacceptable. Den sætning kan på ingen måde retfærdiggøres, ifølge mig. Hans pointe var, tro det eller ej at – “dem jeg ikke nævner” har en evne til at lokke børn og få børn til at gøre ting de normalt ikke vil – siger det lige igen – What The fuck sker der lige for idioten… Hvorfor fanden indrage noget af verdens afskum til den joke. Det kan da forældre også og hvorfor ikke bruge pædagoger istedet for. Det kan ikke siges tydeligt nok, det er ikke sjovt og desværre det jeg husker tydeligst fra et ellers meget sjovt show. Hvad der er mere skræmmende end kikset og virkelig latterlig joke er, at puplikum griner af ham….. Forstår de ikke hvad det er han siger!

e8b64425-6c97-4aa8-bdc5-21eb9477e51f

Nå men nok om mit udbrud og der er noget der fortæller mig, at selvom 95 % af showet var mega morsomt på en meget underholdende måde så er det desværre det lille procentdel negativitet der bliver husket.

Det skal dog siges til den meget uintelligente herres forsvar, at han afsluttede sit show med en forklaring på hvorfor mænd i en vis alder ikke kalder det doggy-style mere men derimod dog-style samt hvorfor et overforbrug af næsespray bliver aktuelt i en vis alder…. og alt imens han fysisk demonstrere hvordan og hvorfor en middelaldernde mand ikke er så lummer mere…. – Det er sku sjovt! 

På trods af den mindre morsomme oplevelse så var det enormt morsomt at høre og ikke mindst se en af Australiens store talenter Dave Hugsey. Han er manden med et udtryk som på en besyndelig måde underholder mig. Selvom det er meget langt fra sandheden så følte jeg han talte direkt til mig og at han så mig dybt i øjnene når han fortalte om sin meget tålmodige kone og hans reflekterende søn som stiller mange spørgsmål til livets mysterier. Funny funky guy!

Videre fik vi fornøjelsen af en ung mand fra Sri Lanka der på en meget underholdende måde gav os et indblik i sin slankeprocess og imigrations udfordringer.. Han var blev optaget af en ung kvinde fra Uk iblandt os menige, der efter 6 mdr i landet søgte om statsborgerskab og kendte til alt! Besynderligt på mange måder…. Der var også en mand der fuldstændigt tabte os og en anden der grinte så meget af sine egne tanker at jeg ikke fattede et ord af hvad han prøvede på at formidle…

Comedy showet i en kælder midt inde i Melbourne City er sjovt og ganske underholdende, at reflektere over. Hvad er humor og hvornår er stand-up sjovt eller bare direkte stødende?

Her på falderebet må jeg lige spørge!

– Hvofor er det at jeg bliver pinlig på den betalte komikers vejne hvis vedkommende ikke er morsom? Hvad siger det egentlig om mig?  Jeg kan næsten ikke være i min egen krop når salen er stille og det er tydeligt at se på vedkommende at situationen er vanskelig. Hvem har ansvaret for at det er underholdning?

abd34167-265f-4654-9af5-3ca1c86ebf9c

 

 

Kram

Friends and family

21766411_10213999611002577_8885119548377308424_n

Så spredte roen sig igen i det lille townhouse i Port Melbourne og jeg sidder alene i min stue og kan pludselig høre alt omkring, fuglene i palmetræet udenfor vinduet, en enkelt fancy bil der gasser op på Strandvejen og folk der går forbi på vej mod stranden. Stilheden er bare så stille.

Det er besynderligt at jeg kan savne stilheden når der er masser af larm og når der er stille savner jeg larmen.. En umulig kamp for at opnå tilfredshed som jeg langsomt er ved at accepterede. Måske er det alderen og klogskabet der viser sig .

Store ord og tanker der dukker op i mit indre tankemylder når roen efter gæsterne og mand er rejst ud i verden på nye eventyr og arbejdsopgaver.

De kære gæster – hvor jeg dog elsker jer på hver jeres måde og jeg er fuld af beundring og taknemlighed. Taknemlighed for at I vælger at bruge de mange penge det koster og vælger at bruge jeres dyrebare tid på os.

Det er vores valg at flytte helt her ud og vores forventninger har hele tiden været, at gæster er en sjældenhed . Vi ved at der sidder mange der gerne ville her ud og jeres tanker betyder også enormt meget hos os alle.

Mere end halvvejs inde i vores Australien eventyr kan jeg nu prale med at min kære mor har været her hele to gange, den ene gang med min stedfar og den anden gang med bedstemor på T,s side. Min niece har været her sammen med sin veninde og min elskede datter med sin kæreste kom på jule/sommerferie. Nu er vi også de lykkelige ejer at et skønt besøg fra venner i København og oven i købet relativt nye venner.

En ting er at have besøg af sin familie og de forskellige vaner og familiekulturer jeg kender. Familien har jeg et helt særligt bånd til og forventningerne fylder ikke så meget. Vi kender  jo hinanden. Venner derimod er noget helt andet og specielt venner vi ikke kendt i særlig mange år og som vi ikke tilbragt sååå mange timer med. Tankerne og forventninger før dette besøg var mange og det var da med en smule sommerfugle i maven at vi hentede dem i lufthavnen. Ikke nok med at der ville dukke to voksne op så havde de også et barn på snart 2 år med og som i alle ved er det mange år siden at der har boet småbørn i vores hjem. Min profession er stadig min passion og jeg elsker de små rollinger men at bo sammen 24/7 er vist en hel anden sag. Besøget skal ikke kun omhandle de voksnes ønsker men derimod skal vi pludselig tænke i nye baner hvor bleskift, sult og sovetider fylder meget i hverdagen. Selv en simpel ting som at installere et børnesæde i bilen kan give den mest tekniske person jeg kender grå hår, eller rettere sagt flere grå hår.. og specielt efter jeg skildt sædet intusind dele for at få alle vaskbare dele i vaskemaskinen. Pludselig er der nogle koder der skal knækkes inden afhentning i lufthavne. Og hvad med nattesøvnen? JEG husker tydeligt hvordan nætterne var da vores piger var 2 år og de troede at al leg, drikke og måltider skulle foregå i nattetimerne.

Og her inbagklogskabens lys kan jeg da konstatere at jeg fremadrettet har opnået en respekt for forskellighederne og det er ok, at vi ikke tænker og er ens. Når jeg er sammen med familien er det ikke noget problem med spørgsmål som sult og træthed… med venner er det en anden sag og særligt hvis man ikke kender hinandens vaner og rutiner. Er det ok at tage en eftermiddagslur når deter men plan at vi skal på stranden? Og omvendt kan jeg tillade mig at spise en mad selvom ingen af de andre er sultne og forventer at vi alle skal ud også spise lige om lidt?

Faktum er, at kommunikation er kode ordet i mit univers og jeg har efter denne uge lært at jeg bør udtrykke mine tanker og ideer med det samme. Spørg ind til og udtryk dine og andres grænser/ønsker tydligt. Vi bliver jo alle trætte på forskellige tidspunkter og detsamme med sult. Vi har alle meninger og holdninger som kommer til udtryk nær man er sammen døgnet rundt. Tavshed gør tingene værre og forvirringen total. Jaja! Jeg vidste det godt før men nogengange er det alligevel en god ide og sige det højt og måske husker jeg det til næste gang. Jeg er jo ikke blevet den perfekte værd på et enkelt besøg og lærer masser hen af vejen.

Efter denne uge med venner på besøg kan jeg konstatere at selvom jeg ikke var forberedt på noget og i mit lille univers troede at alt ville være lyserødt – så kom vi meget tæt på… en kombination at min egen families respekt og anerkendelse overfor andre og vores kære venners evne til at indgå i vores univers  så klarede vi den uge med topkarakter.

Vi sagde hej til hinanden med smil og kram og 7 dage senere sagde vi på gensyn med smil, kram og en nyfundne respekt for hinanden.

Derudover må jeg konstatere at jeg har mødt den sejeste 2 årige dreng, ever. Han fulgte de voksne hvor end de tog ham hen. Han accepterede et hjem med andre regler og tog imod os alle med åbne arme. Han spiste hvad der blev serveret og selvom alle sanserne var på overarbejde klarede han det perfekt og har min dybeste respekt. PS ! Jeg hørte ham ikke en eneste nat selvom hans forældre var en smule trætte om morgenen og mente at han var hårdt ramt at jetlag…

Ud fra et personlig perspektiv må jeg indrømme, at jeg lægger en hel del (bevidst) pres på mig selv om at alle vores gæster der bruger penge og tid på at besøge os på ingen måde skal rejse skuffede herfra.

Mine erfaring fortæller mig at hvis dette skal opnås kræver det en hel del forventningssamtaler, hvad ønsker I at opnå med besøget og hvad forventer jeg at I byder ind med og omvendt. Jeg elsker rollen som guide og ønsker det bedste for alle men det er en umulighed for mig at vide hvad vores familie og venner tænker om besøget. Er det et besøg med fokus på samvær eller kvalitetstid? Kommer de for at opleve den australske kultur, dyreliv eller måske noget helt andet jeg ikke er bevidst om? Det er på ingen måde noget jeg forventer at mine gæster skal tage stilling til på egen hånd og slet ikke når de ikke aner hvad der forgår i mit tankemylder. Jeg ser indad og har efter alle disse fantastiske besøg lært at jeg være tydelig og klar i spytten når noget går mig på. Det er jo ikke kun mit ansvar at vi alle har det godt, det er derimod et fælles ansvar og sammen er vi stærkere…

Pyha,  sikke en reflektion af et par besøg, men det er bare mig og mit.

En ting kan ingen tage fra mig i disse tre år hvor jeg har fået friheden til at gøre hvad jeg vil. Jeg tager det med mig at jeg tør ( næsten altid) sige min mening og jeg har fået lov til at mærke efter hvad der sker i mig og mon ikke jeg bliver et lidt bedre menneske på den anden side.

Kære gæster, familie og venner, alle jer der bliver hjemme og alle jer der kom og kommer .

Tak for jer og I har alle mine dybeste respekt og husk på, har I planer om at komme på besøg så lad os få en snak om hvad i og vi forventer…

I er alle velkomne og jeg viser jer gerne vores fantastiske by og land. Men husk om 17 måneder er det måske for sent med mig som guide.

Kram
Older posts