Jeg er afhængig af …..

19396934_10213096504825487_9029727098832567102_n

Kender I det – Jeg skal lige hurtigt kigge på Facebook eller – Det må jeg lige snappe til … eller – Smuk udsigt, det skal lige på Instagram. Vi alle gør det i frokostpausen, i bussen, når vi venter eller nærmere bestemt ALTID og OVERALT.

Jeg gør det når jeg sidder foran fjersynet når der som sædvanligt ikke er en ski interessant at se på Jeg gør det når jeg drikker min morgenkaffe og når jeg keder mig eller oplever noget skønt, vildt, smukt og jeg tør godt at sige det – JEG er fan af de sociale medier og internettet. – Jeg er måske også afhængig af de sociale medier! Eller mere præcist er jeg bruger af Facebook, Instagram og Snap-chat.

Jeg har naturligvis en Linkeln profil men bruger den aldrig. Nok mest på grund af at jeg p.t ikke opholder mig på arbejdsmarkedet eller søger job. Men når (hvis) jeg vender tilbage til Danmark så får tonen nok en anden lyd. Jeg har ikke en Twitter profil og får det (nok) aldrig. Det har jeg ikke tid til da de andre medier optager min internet tid.

Jeg ser meget sjældent youtube videoer… og Netflix forgår mindre og mindre.. Blog sider bruger jeg hver dag og elsker det.

img_2284

Der skal ikke herske nogen som helst tvivl om at jeg er meget bevidst om at de sociale medier er en forbannet tidsrøver. Men har også til tiden været min redning i perioder hvor ensomhed har været min hverdag. Men den undskyldning kan jeg ikke bruge mere. Jeg er ikke ensom mere men bruger stadig medierne hver dag og pinligt nok flere gange om dagen. Om jeg er afhængig eller ej! Det ved jeg ikke, så ville der nok være klinikker for afhængighed på hvert et gadehjørne men så vidt jeg ved er det ikke et faktum.

Jeg gad godt vide hvornår jeg får dommen – Du er syg og det skal samfundet nok ordne! Alt andet kan jo behandles, rygning, gambling, ludomani, ja vist også sexafhængighed kan behandles. Men er sociale medie en afhængighed ???

billeder-fra-iphone-november-2011-006

Det eneste det fortæller mig er, at det har samfundet ikke råd til. Så skulle hele verdens befolkning der ejer en smartphone, tablet eller computer i behandling. Jeg ved godt at der nu sidder mange af jer der hjemme i stuen uden en af disse apparater i hånden og siger – Jeg er ikke afhængig, Jeg bruger det aldrig. Men er det nu sandt??? og hvor går grænsen for at det bliver et problem og er det egentlig et problem.

Jeg mener ikke jeg har et problem, men er du/I enig?

Jeg bruger Facebook som en livline til Danmark og på den måde holder jeg mig opdateret med det der sker i min savnede omgangskreds og det “gamle” liv jeg levede engang. Jeg indrømmer at jeg syntes det er skønt at følge gamle klassekammeraters liv, mennesker der har været en del af min opvækst i Sverige og som jeg nok aldrig ser mere. Hvor mange gange har vi ikke siddet og tænkt tanken – Hvordan mon min gamle barndomsven har det? Det ved jeg idag og hvad jeg skal bruge det til er et godt spørgsmål. Er du/I som mig født med en sund nysgerrighed så kender du svaret. Jeg nyder det….

Jeg bruger også facebook til at skabe nye relationer i en fremmede land og vigtigste af alt bruger jeg de mange grupper der er indenfor mit interessefelt, såsom Pædagog grupper, Danske kvinder i verden grupper, Køb og salg, og mange mange flere.  Jeg bruger det jeg kan og går pænt videre når jeg støder ind i noget der ikke interesserer mig. Jeg nyder (hvis jeg er helt ærlig) når mennesker bliver presset og ikke ser realistisk på ting der dukker op. Jeg forundres når folk sviner hinanden til, da de ikke behøver at stå til ansvar for deres påstande og kommentarer. Altsammen for at tilfredsstille min nysgerrighed.

Jeg bruger ligeså meget facebock til at dele mine oplevelser og her er det særligt til de savnede der hjemme i Danmark og Sverige.

Jeg bruger facebook til underholdning, information, glæde, forargelse, vrede – ja alle følelser min krop rummer.

Instagram bruger jeg derimod kun til at nyde min glæde ved fotografering og inspiration. Jeg syntes det er skønt at “lege” med redigerings programmer og skabe flotte inspirerende billeder fra min hverdag. Og ja jeg har et problem…. Brugen af hashtags. Jeg kan konstatere at jeg nok skal bruge en pille mod for mange hashtags og prøver virkelig at begrænse det for tiden. Kald mig bare crazy hashtaglady…. Jeg bliver ikke fornærmet.

Så blev det tid til at retfærdiggøre min brug af snapchat som jeg stadig ikke helt har set fidusen med. Jeg indrømmer gerne igen, jeg er bruger og kan godt se det sjove i at dele korte hverdags øjeblik til de få snapvenner jeg har, men hvad så????? Jeg er for langsom til at læse hvis der er beskeder med og må bede om evig tid på, jeg hader når jeg ikke når at gemme et flot, sjovt billede og hjælp mig! hvad er meningen med det?

Ja det var så det! Jeg er fan af sociale medier og internettet og jeg bruger det – Hvor mange tør indrømme det? Er jeg et ringere menneske fordi jeg bruger det hver dag?

Tja det mener jeg ikke selv – jeg kan kun konstatere at det er en del af mit liv og nok også derfor jeg er blevet en glad bloggertosse. Jeg elsker at skrive om det der optager mig uanset om det er i facebook gruppen – Our new home eller om det er på min blog. Jeg nyder og vide at min familie der hjemme i Danmark og Sverige kan følge med i mine tanker og oplevelser og at der så er en hel verden af mennesker der også læser det jeg skriver ser jeg kun som en bonus for både dem og mig selv. (blinkblink)

Men jeg har utroligt nok en grænse og min grænse går når jeg ser elskende par sidde på en cafe, restaurant eller bare går ved siden af hinanden og ikke ænser hinanden et eneste blik. Jeg bliver provokeret når jeg kan se de kun er optaget af deres facebook eller andet. Det er ski da ærgerligt, at vi er kommet så langt at mennesker ikke kan kommunikere mere. Er det fordi de ikke ved hvad de skal sige? Hvad er der i vejen med at kigge hinanden i øjnene og bare være stille? Lidt skræmmende hvad det ender med. Jeg bliver derimod ikke provokeret når smartphonen er med ved middagsbordet, både ude eller hjemme så længe den bliver brugt til fotografier og det ikke er for at undgå kommunikation.

img_0618

Så min konklusion er , at uanset om du bruger youtube eller ser de små videoklip med folk der enten bliver forskrækket, trykker bumser eller generelt bare dummer sig eller om du skriver lange romaner om dit/ mit kedelig liv er vi nok alle i samme båd – afhængige af de sociale medier og internettet.

Vi har udviklet os til et folk der elsker at dele og snage i naboens liv og er det ikke ok? Det er måske ikke ok men jeg acceptere det og gør det, hver dag…..

Knus fra Lenda

Mit hjerte

Ja så fik jeg prøvet det!

I min evige jagt på at finde årsagen til min hoste er turen nu gået til en hjertespecialist, Dr Ellims og Dr Scanner…

Og jeg starter lige ud med at konstatere at mit hjerte er velfungerende og der er ingen tegn på arvlige sygdomme eller forkalkning. Det eneste der blev konstateres er, at mit blodtryk er lidt højt hvilket med stor sikkerhed stammer fra nervøsitet.

Jeg har idag været til en hjerte stress test for at eventuelt finde årsagen til min hoste og manglende energi. Det var første gang for mig og nerverne var enorme og ikke lige til at få styr på. Jeg havde ikke den fjerneste ide om hvad jeg skulle gennemgå – på trods af Mr. Goggle så syntes jeg ikke at jeg fik korrekt eller tydeligt svar.

Det eneste jeg med sikkerhed ved er at jeg skal op på et løbebånd og løbe – pis det er jeg bare ikke god til endnu. På trods af jeg været flittig og øvet meget på det seneste…..

Jeg havde også luret at undersøgelsen også står på en form for scanning.

Som sagt har jeg enormt mange nerver i hele kroppen, ikke bare for selve testen men også for selve resultatet. Hvordan skal jeg håndtere et negativt resultat? og hvordan reagere familien på min situation ikke kun familien her men også familien vi har efterladt hjemme i Danmark? T var klar i spyttet, hvis der er noget alvorligt i vejen så tager vi hjem med det samme og fortsætter behandling i Danmark. Det ved jeg ikke om jeg er klar til endnu…

Vel fremme i det smukkeste Victoriaske hus bliver vi mødt af en sygeplejeserske som naturligvis beder mig om at strippe fra hofterne op, det havde jeg ikke lige forventet og følte mig meget bar og udsat. Hun fik dog beroliget mig med en masse pludder pladder snak om en norsk ægtemand og hende timelange besøg i København. Bla. bla og pludselig havde jeg fået en masse elektroder på brystet og maven og måtte med nød og næppe dække mig til med en skøn hospitals skjorte. På trods af min nye udsatte situation fik jeg modtaget hvad jeg skulle igennem de næste 30 minutter.

img_7455

Videre med nervøse skridt kommer jeg ind i et rum med en briks og det forbannede løbebånd – og to unge læger. Her står jeg med hele forpartiet i det fri, i et lille værelse med tre mænd og fik jeg sagt det, i bar overkrop. Shit, den har jeg ikke prøvet før. Kan måske virke som en drømme situation, men jeg kan hilse og sige at det slet ikke var i nærheden af mine drømme. Jeg bliver hurtigt beordret op på briksen og igen ikke en drømme situation…..

Min echokardiogram – undersøgelse går igang og der bliver taget mange fotografier af mit hjerte og den unge Doktor Scanner spørg om så mange ting, arvlige sygdomme, ubehag og almen tilstand. Han forklarer at jeg lige om lidt skal op på løbebåndet og heldigvis kun gå…. I samme sekund som det bliver konstateret falder min puls og mit høje stressniveau – jeg er i sikkerhed og No worries!

Op på løbebåndet med overkroppen fuld af elektroder og en sygeplejerske der på skiftevis med Doktor Ellims tager mit blodtryk. Piece of cake, det klarer jeg og naturligvis gjorde jeg det. Haha og jeg tog da lidt røven på dem (man må jo flotte sig lidt med tre mænd i et lille lokale) og når stigningen var meget høj og og hastigheden på maks. begynder jeg at småløbe men nej nej det måtte jeg ikke – kun gå meget stærkt. Min puls endelig er oppe i de røde felter skal jeg hurtigt af og over på briksen igen for at de to læger skal se hvordan mit hjerte arbejder under press. Bland andet for at se om jeg ikke har forkalkninger eller andet der forhindrer  mit hjertes fulde effekt. Ganske hurtigt ser de og viser T og mig at det hele er som det skal og jeg har et godt velfungerende hjerte. .

img_7456

$555 fattigere men så meget klogere og gladere sætter vi os ud i bilen og så kommer det hele – tårene, bekymringer der var og alle triste tanker. Jeg græder som pisket, af glæde over der ikke var noget i vejen med den største muskel jeg har i kroppen. Alt er fint og mit hjerte arbejder som det skal og ingen tegn på alderdom i mit brøst. Heldigvis havde jeg den bedste mand ved min side gennem hele forløbet og sikke en støtte han er, han trøster ved behov og bevarer roen når jeg er som mest stresset over uvisheden. Han er min “rock”…..

Mine tåre kommer fordi jeg er lettet over at jeg ikke havde ret i mine overbevisninger om at der nok var et eller andet.

En af ulemperne ved at ikke have et arbejde er at mine tanker pludselig har masser af tid til at skabe uro og ideer. Tanker som ikke altid er positive og nok bliver forstærket når jeg nu er i et fremmede land. Jeg føler mig ikke fremmede i landet mere men derimod fremmede indenfor sundhedsvæsenet. Jeg er jo på ingen måde den mest aktive hospitals gæst. Men nu kan jeg ånde lettet ud og med det kommer som sagt tårene. Min mor bliver ringet op, selvom det er midt i natten for hende tager hun telefonen og er også utroligt lettet. Det kan jo på ingen måde være nemt for hende at sidde i Sverige og bare vente på svar om der skulle være noget omkring de arvlige skavanker. Det var der heldigvis ikke og selvom jeg er en middelaldrende kone så er det en befrielse af snakke med min mor…

Tænk hvor er det åndsvagt at jeg egentlig har været så nervøs over dette afsnit i mit liv… Kombineret med at være langt væk hjemmefra og samtidigt være på ukendt territorium så føler jeg mig netop nu som en heldig kvinde, med et velfungerende hjerte og faktisk også flotte lunger, hvilket tidligere røntgen viste.

Angående hosten så skal jeg nu have foretaget blodprøver som bland andet bør vise om min lever har det godt, men mon den ikke har det. Jeg udelukker p.tikke muligheden for at jeg har en stædig hoste baseret på stress. Ja ja grin bare! ikke stress for jeg har meget at lave men derimod måske stress fordi jeg ikke kan slippe tankerne. Tænk lige over det 🙂

T og jeg fejrer de gode resultater med en lækker frokost på Healthy burgers ❤️

img_7458

Knus fra Lenda

Jeg har en holdning til alt….. og

19396934_10213096504825487_9029727098832567102_n

ADVARSEL – Indeholder grænseoverskridende fotografier som kan støde nogen………..

 

De mange sociale medier flyder med holdninger fra en masse mennesker der har noget at sige… Jeg har som overskriftet siger også en holdning og reflektere ofte over det jeg læser og bliver til tider noget chokeret over dialoger på de mange sociale medier som omhandler hverdagting og hverdags diskussioner. Voksne der har en holdning om alt og på samme tid bliver fornærmet og støt over at andre har en holdning som ikke altid er den samme. Det er ufattelig at de ikke kan se det sørgelige i det faktum at de udviser mangel på respekt og ekstremt dårligt sprog. Facebook grupper for pædagoger der bogstavligtalt sviner hinanden til, bare fordi de er uenige. Godt nok lærer vi på seminaret at have en holdning og fortolke det vi læser, vi lærer at reflektere og analysere men for dælen vi lærer da også at respektere andre mennesker. Eller er det noget jeg misforstået?

Jeg falder ofte over facebook grupper med henblik på at skabe et bedre lokalsamfund hvor dialogerne bliver grimme og holdningen er, at min nabo er en idiot fordi han eller hun har en anden mening om gaden de bor på eller kommunens økonomiske prioriteringer. Hvornår lærer vi at det er en styrke, at vi ikke er enige og at det ikke handler om at få ret eller at skabe en nation hvor alle har den samme holdning.

For mig handler det om at skabe en dialog omkring emnet på en respektfuld og anerkendende måde.  Jeg har en holdning som er vigtig for mig men det gør ikke din holdning mindre vigtig for dig.

Ja ja tro det eller ej men jeg har en holdning til alt og er ikke nervøs for at fortælle den. Jeg har nu haft min blog i et par måneder og har stille og roligt prøvet mig frem. Hvad er interessant for mig og for jer? Jeg får en del kommentarer i private beskeder om det jeg skriver og opfordrer jeg alle til at kommentere, det er trods alt jer der ved hvad der er relevant og interessant læsning for jer.

Som sagt har jeg en holdning til stort alt og nu vil jeg gerne fortælle jer min holdning til det interessante emne -Forældre der kysser sine børn og ikke bare et lille kindkys men derimod et stort smækkys lige på munden. Beckham gjorde det og det startede en shitstorm udover min fatteevne. Langt tid efter optager det stadig folket og holdningerne er meget forskellige. Her vil jeg komme med min…..

Nu vil jeg bede jer alle om at sætte jer ned eller holde fast i noget – Jeg gør det, jeg kysser mine unger på munden, jeg kysser min mand på munden og jeg kysser min mor på munden. Ja! selv min intetanende hund giver mig nogen gange et uventet møs direkte på munden.

20431403_10213521230443362_3649763846521527776_n

Selvom det må chokere nogle af jer og måske ovenikøbet fornærme nogen så er det et faktum og jeg har alle intentioner om at blive ved.

Et kys på munden er ikke for alle, men derimod en måde hvorpå jeg viser vedkommende at jeg elsker, respektere og du hører til. Jeg kysser mine gamle døtre ( 21 & 15 år) på munden for at vise dem at de gør mig stolt og min kærlighed til dem er uendelig, vi hører sammen og de er mit kød og blod. Jeg kyssede mine døtre, i samme sekund jeg så dem og har aldrig stoppet. Det er min ret som forældre og mine døtre har krav på mine kys så længe de ikke protestere. Selvom det må chokere jer alle så havde jeg med garanti gjort det samme hvis jeg havde fået sønner. I shit you not…

Jeg kysser min mand af passion, lidenskab og kærlighed. Vi har siden første kys lavet en aftale om at vi skal kysse mange gange om dagen, vi kysser altid godnat og godmorgen. Vi kysser ved goddag og farvel. Vi kysser fordi vi kan og ønsker det. Vi kan aldrig vide hvornår muligheden forsvinder og går aldrig glip af et øjeblik hvor kun vi ved hvad kysset symbolisere.

kys

Jeg kysser min mor af respekt for det menneske hun er og har skabt. Jeg er vokset op i en kropskultur hvor jeg ofte blev kysset og krammet af min mor. Studier viser jo rent faktisk at den fysiske nærhed vi er vokset op med er noget vi viderefører til vores egne børn og så videre. Naturligvis er der også tilfælde hvor børn er vokset op med mindre kærlige former for fysisk kontakt men de kan stadig blive “krammende og kyssende” forældre. Det er min egen mor et levende bevis på. Min mor har lært mig at kysse mine børn på munden ligeså længe de ønsker det.

Jeg er pædagog og jeg kysser ikke andres børn på munden, men jeg kan love jer for at de får mange knus og omsorg i litervis på denne måde. Det er ingen hemmelighed at børn har brug for omsorg og nærvær, herunder den fysiske kontakt mellem barn og voksen. Jeg ved godt at børn og voksnes kropslighed er et omdiskuteret emne med mange vinkler men jeg slår hermed fast at min vinkel omhandler kys på munden eller et kram og intet andet.

Hvorfor bør vi så kysse vores egne børn? Jo fordi munden er et af de mest følsomme steder på kroppen og hver gang vi rører ved hinanden udløser hjernen hormonet oxytocin. Kys på munden udløser derfor måske lidt ekstra hormon hos dine børn og hormonet er med til at barnet føler tillid og kan hermed lettere slappe af. Det er dog vigtigt at tilføje at alle former for berøring tæller, ikke kun kys på munden men også kindkys, kram og et anerkendende klap på skulderen.

Når jeg taler om at kysse mine børn på munden kan det ikke undgås at nævne en af de mindre sjove perioder i vores børns liv er – Tiden hvor det er pinligt, at kysse sine forældre offentligt og her har jeg en stærk holdning. En holdning som omhandler en respekt af børnenes selvstændigheds-fase. En fase hvor vi som forældre må træde tilbage og selvom det gør ondt og denne direkte afvisning ofte komme meget pludseligt så handler det for børnene om at de lærer, at mærke og definere sine egne grænser og sige tydeligt fra. Denne fase er rent faktisk et sundhedstegn og absolut ikke et tegn på at der ikke må kysses mere. Derimod skal det bare ske indenfor hjemmets fire vægge og egen erfaring viser at de offentlige kys kommer igen når barnet er klar.

  •  Alle mennesker har brug for at blive rørt ved og på den måde være en del af flokken, og heldigvis findes der meget andet end kys og kram, der fungerer. Det kan for eksempel være at give barnet fodbad eller massage, ja, nærmest hvad som helst, hvor man bevarer en fysisk kontakt mellem forældre og barn. (Citat: Børnepsykolog Ulla Dyrløv)

download

Min konklusion er hermed, at jeg kysser mine børn på munden, også offentligt når de ønsker det. Jeg respekterer andre forældre som af en eller anden grund vælger ikke at gøre det og håber på at de respektere mine. Jeg kysser ikke andres børn på munden men kommer altid til at overdynge dem med kram og knus så længe det er indefor det enkelte barns private grænser.

sa700954

  • I 2015 skabte en amerikansk læge debat. Hun frarådede forældre at kysse deres børn på munden, da det ville forvirre børnene seksuelt.

Jeg kunne blive ved med at skrive stolpe op og stolpe ned om dette spændende emne. Spændende fordi det omhandler vores og andres børn, relationen mellem menesker som konstant gennemgår en lærings-proces og lige meget hvad vores holdning er så bliver vi klogerne og lærer lidt mere om vores egne grænser. Jeg håber med dette korte indlæg at stoppe bare en der har en trang til at kritisere og svine andres holdninger istedet for at anerkende vores forskellighed og måske kysse lidt mere.

Jeg  kan slet ikke vente på muligheden til at give min datter og min mor et stort smækkys lige på munden, når jeg lige om lidt kommer på besøg i Danmark og til alle jer andre er der masser af varme kram..

Knus fra Lenda

Er alder bare et nummer ?

 

Denne uges blogindlæg skal handle om det faktum, at tiden går og ifølge mit pas og kørekort bliver jeg åbenbart ældre og ældre for hver dag der går.

Har du nogensinde sat dig ned og tænkt over hvad der er sket med dig, dine tanker og din krop i årenes løb? Hvilke forventninger til livet havde vi som 18 årige og hvordan forandrede kroppen sig når vi var i tyverne og for ikke at tale om hvilke prioriteringer havde vi i 30’erne?  Det kan være ganske undeholdende at virkelig sætte sig ind i de forandringer der er sket.

img378

Mig som 20 årig

iphone-jan-2013-020

Vores bryllupsdag 2000

Til at starte med mente jeg at der absolut ikke var sket andet end at jeg blevet en del runderne med årene og ….. hvad ellers? Jeg er da som jeg plejer. NOT med gigantiske bokstaver…..

Hæng på og jeg tager jer med på en guidet tur gennem min rejse over en generationskløft og mine nye behov der pludselig dukkede op.

Årene går og jeg bliver ældre, det kan ikke undgås…

Alder er kun et nummer, eller – 

Men hvordan ved jeg at jeg er blevet ældre ? Udover at mit pas,kørekort og fødselsattest siger det. Jeg er 45 år og nærmer mig de 46 år. 46 lurer lige rundt om hjørnet. Ha! 45 år, ikke en skid. Jeg føler mig stadig som en kvinde rundt de 30 år med en hulens masse erfaring og klogskab. Klogskab som bunder i mange oplevelser der har præget det menneske jeg er blevet til. Både de negative og de positive oplevelser der har gjort mig stærkere end nogensinde. Rent faktisk er jeg stærk nok til at starte denne blog.

Alle de mange mennesker jeg har mødt gennem årene har været med til at præge mig som det menneske jeg er i dag. Arbejds-kollegaer, skolekammerater, veninder/venner, familiemedlemmer og en masse andre jeg mødt, Ja! alle har sat sine spor i mig, både de negative og de positive spor. Forskellen på idag og før er jeg er en hel del klogere og prøver så vidt det muligt at omgive mig med mennesker der gør noget godt for mig og mennesker jeg selv har en positiv indvirkning på.  Det er en læring jeg opnået gennem årene, det vil sige at jeg lært mig selv at kende på en ny måde. Det skal absolut ikke opfattes som om jeg ikke er åben for nye bekendskaber og venskaber, men derimod ses som at jeg tænker meget over de nye relationer jeg går ind i. Jeg sætter en ære i at ikke være fordomsfuld og går derfor altid ind i en ny relation med et gennemtænkt og åbent sind. Mit liv har ikke altid været det mest lyserøde og jeg er idag klar over at det har gjort mig stærkere. Jeg sætter også en stor ære i at altid være så positiv som situationen gør det muligt og se det lyse i det verden byder mig. Alt sammen en del af min personlighed som jeg har bygget op igennem 45 år. Men selvom jeg mener at mit indre ikke er en dag over 30 år så er der stadig nogen ting jeg ikke ville gøre idag som jeg gjorde den gang.

Når vi planlægger ferie er det pludselig blevet en meget høj prioritering at hotellet er børne frit og larmen begrænset til det minimum. Der må gerne være barer og restauranter men gerne med en aldersgrænse over de +30 år, altså vores jævnaldrende ,-)  Det er dog bare lidt mærkeligt at selvom vi altid prøver på at undgå for meget børnehave og teenager diskoteker når vi er på ferie eller i byen, så sker det ALTID at vi netop ender det sted vi prøver på at undgå. Skrigende børn eller støjende teenager… Måske er det fordi de drages til mig. Misforstå mig ikke, jeg elsker småbørn som den mest passonerede pædagog jeg er og ifølge K den seje teenagermor, MEN ikke når vi er på ferie, der har jeg brug for ro og kun støj når jeg selv skaber det eller opsøger det…..

Endnu et sjældent men dog eksisterende bevis på at jeg blevet ældre er at for nylig oplevede jeg en jævnaldrende mand rejse sig i sporvognen og han mente åbenbart jeg var en aldrende kvinde da han tilbød mig sig siddeplads. Jeg takkede noget fornærmet nej og bagefter blev jeg flov over mine tanker omkring hans gestus. Det kunne jo faktisk godt være, at han bare ville være venlig mod mig fordi jeg så godt ud den dag eller fordi han bare var venlig mod alle der kom ind og ikke fordi jeg var gammel og trængte til at sidde ned. Haha fordomsfuld min bare….

Udover min tanker og general forandring i klogskab og modenhed er der naturligvis også sket en masse fysiske forandringer gennem årene, synet, kroppen generelt og nye behov.

Brillerne – 

Jeg ved at jeg er blevet ældre, ikke gammel bare ældre når brillerne er det eneste jeg aldrig forlader hjemmet uden. Pungen, nøgler og selv makeup kan jeg klare mig uden men brillerne, Nej den går ikke!

Brillerne som gør at jeg har en mulighed for at læse hvad der står på mælkekartonen eller hvad prisen er på den smukke skjorte jeg på ingen måde kan leve uden. Problemet er ikke at det er utydelig men derimod at det er fuldstændigt umuligt, at læse hvis jeg ikke har briller på eller har et yngre menneske i hånden der ikke har nået dette stadie i sit liv endnu. Det kan ikke siges tydeligere – Det er pisseirriterende at ikke kunne se de mest almindelige ting jeg altid kunne se før jeg blev ældre!

p7070084

Når jeg nu skriver om synet og briller skal det da nævnes at min nye ven når jeg syr på min gamle Singer-maskine er nåledimsen (som jeg ikke ved hvad hedder) Åh den kære nåledims. Det er p.t den bedste opfindelse, ever. Jeg skal sy kaninører og gulerødder til K og veninden og det kan kun gennemføres hvis jeg har nåledimsen OG  lommelygten tændt på telefonen OG briller på, stadig er det en udfordring at få tråd og nål til at høre sammen. Jeg elsker at sy men shit det er en udfordring at nålen skal trådes….

p6200001

Håndtasken – 

Ikke nok med at min mest nødvendig ejendom er mine briller har min håndtaske også gennemgået en forandring. Jeg er kommet i den situation hvor jeg er begyndt og “pakke” min taske med ting som jeg aldrig nogensinde før tænkt på at medbringe. Ting som kan redde enhver situation og ting som min mor altid havde med da jeg var yngre. Utroligt at jeg ikke skal have en kuffert med hver gang jeg bevæger mig udenfor døren. Men nu kan JEG redde alle akutte situationer. Alt fra toiletbesøg i det fri, beskidte hænder, vabler eller andre uforklarlige sår, tørst, hovedpine, ondt i halsen, tyggegummi trang og you name it, I got it….

p7070083

Shopping – 

Når den står på shopping ville jeg ønske jeg kunne sige at jeg er eksperten. Men desværre har jeg erfaret at alt det tøj jeg mener er flot og perfekt til mig er ikke sandheden. Jeg lever åbenbart i en tidskapsel hvor tøjet har en tendens til at være det samme som år tilbage men også med en god portion mormorstil indover. Er det noget min sjæl ikke er så er det mormor, endnu. Denne nye opdagelse er ikke min egen erfaring men derimod noget min elskede familie har konstateret og nu er jeg i den situation at jeg prøver på at finde min stil, Stilen som passer en 45 årig kvinde med en sjæl som en 30 årig.. Tro mig det er ikke nemt og jeg leder på fulde hammer og det giver ovenikøbet en masse motion når jeg nu skal trave rundt i alle de shoppingentre der findes her i Melbourne og bruge penge på nyt tøj. Det kræver det jo når den nye stil skal findes. Men er jeg Classy, sexet eller bikerbabe? Måske alle tre….. Hjælp mig jeg bliver vanvittig. Hvem er jeg endelig?

Apropos shopping – Er det bare mig der er begyndt at købe sko der er nemme at tage på og behagelige at gå i? Det kan jo ikke altid være Sneakers eller Nike, hvilket jeg mener er en gave til kvinder i middelalderen og slet ikke til de unge. Mine enorme skosamling tyder på at jeg køber sko efter udseende mere end efter bekvemmelighed og jeg svømmer i stilletter jeg måske kommer til at bruge en dag hvor mine fødder bliver smertefri og mindre. Måske kommer mine store brede pladder til at blive mere Askepot-agtige med alderen.. og så skal kun gå i stiletter.p7070086

Tør jeg nævne mormortrusserne…. Altså kun når det ikke skal være erotik undertøj. Jeg må ganske kort nævne de unge år hvor bh’en var fast kropbeklædning døgnet rundt, nu sker det oftere og oftere at jeg slipper dem fri og selv i fuldt dagslys og naturligvis kun når jeg er alene. Jeg er født i 70’erne og det må ligge i generne…Mere om det emne skal jeg nok skåne jer for.

 

Kroppen – 

Hvad sker der med kroppen når vi bliver ældre? Jeg ved ikke hvad der sker med jeres kroppe, skønne kvinder men jeg ved hvad der sker med min… Og det er ikke for sarte sjæle.. meget alvorligt!

Håret bliver gråt, det er dog ikke så slemt. Mit hår startede allerede i slut tyverne at vise tegn på at det ikke kunne rumme min flotte leverpostej farvede lokker. Det startede stille og roligt med enkelte hårstrå og er så idag endt med at jeg overvejer at få farvet mit hår så jeg kommer til at ligne en vaske ægte vinterprinsesse. Det ville jo passe meget godt sammen med mine Askepotfødder jeg får på mine ældre dage… Idag har jeg lært at leve med de grå hår og det er selv om at den hårfarve på ingen måde matcher den personlighed jeg bærer rundt på. Derfor lever jeg med det, inde under alle de andre farver.

Ydermere må jeg desværre konstatere at ting som skaberen, voksbehandlinger og tråde er blevet redskaber jeg benytter om ikke dagligt, så meget tæt på. Det er et evigheds projekt, næsten som at fjerne sand fra Sahara.. Ja I læste rigtigt, jeg har med årene fået meget mere hår på kroppen og måske er det bare mig men det er lige før jeg kan høre og se det vokse. Jeg læste engang en artikel om – Fordele med at blive ældre og en af de fysiske tegn var at vi kvinder får mindre hårvækst.. HA! De glemte sku’ at spørge mig.. Måske er mine hårceller rent faktisk dallet ned langs kroppen ligesom resten af mine kvindelige former unægteligt trækker sydpå. Fordelen er dog at jeg har fået en mulighed for at udvide min hårfjernings horisont og er igang med en eksperimenterende fase hvor alt prøves, alt fra voks hjemme og ude, pincetten, trådene, skraber i mængder og selv “all natural”. Det sidste kan jeg garantere, at det ikke vil ske igen. Min sjæl er sku’ ikke en gorilla og bliver det aldrig .

Nok om det hår….

Kroppen trækker sydpå og det er da ingen hemmelighed men hemmeligheden er at acceptere situationen og det er blevet meget nemmere med årene. Jeg ser ud som jeg gør og vil da gerne ligne en supermodel, nej! det vil jeg endelig ikke men derimod en kvinde der er glad for sig selv og sin krop. Der er jeg ikke helt endnu men kommer tættere på for hver dag der går.

Ja jeg må konstatere at jeg er blevet ældre og heldigvis for det. Jeg er blevet klogere og forstår konsekvenserne ved min handlinger og valg. Jeg tro på mig selv og accepterede forandringer der sker på godt og ondt og bliver bedre og bedre til at leve livet fuldt ud. Tiden går og vi skal alle huske på at nyde dagene, månederne og årene… selv timer og minutterne. Pludselig en dag er det hele forsent og hvis du er helt ærlig kan du sige at du opnået det du ønskede med livet da du var ung? Er du blevet til den du ønskede at blive?

Jeg er der ikke endnu, men er godt på vej.

 

 

Knus fra Lenda