I belive in me

b1587fd7-7f17-4711-b40a-5be5731e0078

Til alle jer der siger, at motion er godt for dig og at jeg bliver gladere af et vægttab – Halleluja hvor har I ret og hvorfor skulle det tage mig så mange år at indse det?

Jeg ved ikke hvad der er sket men lyset er gået op for mig og jeg har taget magten over min egen krop. Nogle siger at keg bliver lykkeligere… men jeg kan ikke påstå at jeg ikke var lykkelig før, for det var jeg. Jeg var og er lykkelig for min fantastiske familie og jeg er den lykkelige ejer af skønne veninder som altid er der for mig og som altid er klar med bunker af positivitet. Jeg har de materielle ting jeg har brug for men et eller andet sted mellem morrollen, husturollen, den passionerede pædagog og veninden glemte jeg mig selv.

Lenda glemte Lenda og hendes personlige behov.

Hvad der er sket aner jeg simpelhen ikke, men noget er sket!

Sukkergrisens kamp startede og er nu aflivet… Jeg har som altid mange boldte i luften og mange projekter kørende, men for første gang i mit liv har jeg gang i et projekt hvor JEG er i fokus og jeg gør noget for mig selv.

Det er vidunderligt at opdage hvor mange der bakker op omkring mit projekt og følger med. Hver eneste gang jeg læser en kommentar eller ser en lille emoji på bloggen, instragram eller andre steder er det med til at holde kampen ud, kampen mod en bedre krop og en gladere sjæl.

Strategien er egentlig ganske simpel men kræver enormt meget viljestyrke. Målet er ikke så overskueligt som det engang var og prisen er en gigantisk gave.

Sukkergrisen og den kolde tyrker!

Jeg lever udelukkende efter lowcarb principperne i 6 dage om ugen og en dag har jeg snydedag – en snydedag som indebærer jeg må spise hvad jeg vil og ønsker. Det har dog vist sig at have nogle goder som jeg ikke drømt om. Her i huset er det altid mig der laver mad kun afbrudt at K der nogle gange overtager. Men nu er der sket det at min dear husbond som bakker op om mit projekt i hverdagen, nu gerne vil lave dessert til min snydedag og manden der kender mig ved at is er vejen til mit hjerte. Sjovt nok her et måned inde i mit projekt er isen ikke så tiltalende mere. Tro mig det smager stadig vidunderligt men pga af projektet og de gode resultater så er det ikke så vigtigt for mig at spise det hele eller at spise mig overmæt. Jeg savner det ikke i hverdagen og sætter nu mere pris på det når det er legalt, den ene dag.

6dbe9aaf-4519-4600-bfbc-b7c81956c8e8f41c3e14-85b6-4759-8009-e75a5c86c94c

Udover lowcarb principperne så er motionen blevet en indarbejdet del af min hverdag… Lange gåture i smukke omgivelser. Her gik jeg og troede at gåture ikke var nok til at styrke kroppen og ikke mindst benene. Jeg havde den overbevisning at der skulle løb eller cykelture til at styrke både hofter og ben. Men det er da vist hermed modbevist…

Derudover bruger jeg flittigt vores gym med fokus på at styrke arme og ryg, jeg skal jo trods alt tilbage og arbejde som pædagog med mange lyft og akavede bevægelser.

Motion er måske ikke så slemt som jeg engang troede. Der er sket den forskel nu, at jeg kan mærke og se resultaterne. Ikke kun i kroppen men også i sjælen…

8395fb9b-75cb-462e-9dc5-21aa498d14cc

Er det så kun godt det hele? 

Når jeg rigtig mærker efter så – Ja det hele er kun godt.

Jeg er ikke naiv og kan nok kalde mig en erfaren dame indenfor dette emne. Jeg ved godt at ting går op og ned og der skal ikke herske nogen tvivl om at jeg savner stadig alt det usunde, det søde og alt det jeg troede gjorde livet bedre. “Hyggen” der ikke var hyggelig uden popcorn, Chips eller en stor skål slik. Weekendshyggen der indebar store mængder flødesovse, eller andet med højt fedtindhold. Men helt ærligt hvor hyggeligt er det egentlig at sove dårligt, være så mæt at du ikke kan bevæge dig hen imod opvasken eller sidde på wc hele dagen efter. Det er sku ikke hyggeligt….

Savnet kan jeg leve med og målet er mit fokus. Sjældent kan man sige at et savn har en pris, en positiv dejlig pris hvor jeg langsomt kommer tættere på et gladere og sundere jeg. 

Mange af jer tænker sikkert – Hvad gør hun så når det skal hygges? Og skal jeg være helt ærlig så hygger jeg bare. Jeg er nået til det punkt, at jeg ikke skal have noget at spise for at hygge. Et tæppe, en lækker mand eller en god film kan og er nok… en hjemmelavet grønsags drikke gør underværker og ikke nok med at den mætter så er den også lækkert g forfriskende. Jeg gør noget særligt ud at det, putter en sugerør i, isterninger og vælger et andet glas end det vi bruger i hverdagen. Bonussen er (måske) at jeg har overskud til at tage opvasken og sover som en engel og vågner op frisk og veludhvilet.

Det små ting gør forskellen og det hele starter med mig! 

24360164-1970-4e25-8ccd-5bb4cd8e4a7f

Status – Siden vi flyttede til Australien har jeg gennemgået en vægttab på 18 kilo p.t og jeg er nu ejeren af en krop der ikke gør ondt mere.

Jeg er stadig en kraftig kvinde med et rummeligt hjerte men forskellen er at jeg nu er på vej, på vej ned at en stejl bakke. Men lige meget hvad og hvilke forhindringer der er på min vej så bekæmper jeg dem alle. Jeg prøver at finde svaret på hvad der er sket og hvad forskellen er fra før og nu, men det er ikke vigtig at finde svaret lige nu. Det vigtige er at jeg tror på mig selv og bliver ved.. måske kommer svaret bumpede, måske ikke – so what!

Kram

Lykken smiler i mit hjerte

540435e6-68f9-4215-b81e-9f0f31b898e7

Det er mandag morgen og dagen hvor jeg skal på vægten.

Jeg føler mig topmotiveret og kan næsten ikke vente på at de elektroniske tal viser sig på pladen på gulvet.

Jeg er nu 21 dage inde i mit projekt Sukkergrisen og den kolde tyrker!

Alle jer der har læst om min fremgang, op og ned ture og ikke mindst tankerne har en klar ide om hvordan det hele forløber.

Men nu skal jeg så til det….

Vil du rende mig et vist helligt sted…. 1 sølle kilo, er det virkelig det? (På en uge) Jeg havde forventet mere når jeg tænker tilbage på hvad jeg har indtaget og hvor meget motion jeg fået denne uge.

Nå men det skal ikke slå mig ud. Dagens plan er at jeg skal op og træne i vores gym og det latterlige tal skal ikke ødelægge min energi.

5667ffcb-5ca9-4380-8adb-6705d3f207d0

Jeg har nemlig en hemmelig mission og et hemmeligt mål som jeg satser på at kunne gennemføre inden året er omme.

Efter dagens cirkler på uret er lukket og sveden driver af mig venter et varmt bad og det med vægten ligger stadig og lurer i baggrunden. Jeg er jo så god til alt det med nul sukker og motionere dagligt, når jeg nu alligevel har tiden til det. Så hvorfor?

Jeg beslutter mig for tage bukserne i bunden af skuffen, de bukser jeg aldrig går med da de er “lidt” for stramme om lårne og mavsen. Men hold nu op, hvad skete der lige der?????

Bukserne passer jo og jeg kan ovenikøbet stramme bæltet ind, to hele huller.

Det får mig til at tænke lidt mere på de forandringer der er sket den seneste tid – det kan godt være at vægten ikke rykket sig synderligt meget men jeg er blevet så meget stærkere. Min krop gør ikke så ondt mere. Dvs. jeg har i mange år døjet med en dårlig ryg/lænden efter en rygskade og svage hofter. Min ene skulder har drillet, nok mest baseret på mit tunge forparti. Men når jeg mærker efter så har jeg faktisk ikke ondt mere ikke engang en svag ømhed. Det er sørme vildt….

Det er lidt sjovt hvordan ting kan forandre sig uden at jeg lagt mærke til det.

Men når jeg tænker tilbage på min sidste shoppetur. Shoppetur efter brystebeholder så er størrelse blevet mindre og de “gamle” sidder egentligt bedre. Sorry T…

Tænk – selv mine sko er blevet mindre, hvad sker der lige for det. Jeg har i mange år og så længe jeg kan huske haft en stabil kajakfod og altid følt mig stabil på fusserne. Men nu er jeg pludselig gået en hel størrelse ned, måske venter der en fin lille feminin fod i fremtiden og ikke de store pladder jeg normalt render rundt med.

Min kvindelighed sidder i fødderne..

Hvordan går det så egentlig med projektet og hvad har jeg fået ud af det, her på falderebet.

Jeg må konstatere jeg ikke er 100% sukkerfri men jeg er så tæt på som jeg nogensinde kommer og det er langt rigeligt for mig. Det vigtigste formål med mit projekt er at jeg får skabt nogle nye vaner, at min krop langsomt bliver sundere og min sjæl gladere. På det plan er jeg virkelig godt på vej.

Jeg er begyndt at tænke meget over hvad jeg indtager af mad og drikke og ikke mindst hvad de forskellige ting gør ved min krop. Stille og roligt er jeg blevet draget af tanken om at leve efter lowcarb principper. Jeg har købt en ny kogebog og mine handleture tager lidt længere tid da der går sport i at finde madvarer der stemmer overens med lowcarb religionen. Tror jeg fundet min nye religion.

9dcd0471-a553-421d-bcc6-56e1d2bb65f3

Det der har været sværest er, at lade pastaen blive i butikken, den hvide lækre pasta som altid har været en del af mine madvaner. Det kan jeg hermed konstatere – slut prut og ikke mere. Skal jeg spise pasta bliver det den grove som faktisk smager af lidt mere. Derudover er hvedemel blevet MEGET begrænset og stort set ikke-eksisterende. Det er på ingen måder nemt og jeg nu engang stor fan af det lyse brød. Jeg må nok indrømme at jeg elsker det. Australien bugner af lyst, blødt lækkert brød. Men det er ikke godt for min krop og mine blodsukkerværdier og er nu erstattet af grovere hjemmebag med masser af fibre, kerner og groft mel eller rugbrød, hvis jeg overhovedet spiser brød mere.

Lige meget hvad vægten siger her til morgen så er jeg pavestolt af mig selv og tør godt at sige det højt.

Jeg ser det ikke som et nederlag at mit sukker projekt ikke lykkes, som jeg lovede mig selv den første maj.

På en besynderlig måde så er det jo en kæmpe succes og jeg er sikker på at jeg går ud på den anden side som mesteren over egen krop. Jeg er begyndt og tænke over alt jeg indtager og min krop takker mig og min egen positive selvopfattelsen vokser med hvert et hul mine bukser kan strammes ind og med hver gang jeg ser på mig selv i spejlet.

Når jeg nu tager mig tiden og kigger på mig selv i spejlet så må jeg hermed konstatere at min eller mine dobbelhager så småt er på vej væk. Mine arme er stærkere og mormorarme bliver mindre i omkreds.

Men vigtigst af alt er at jeg er blevet gladere, stærkere og ved i hvad?

Jeg kan godt og gør det….

Kram

Tankerne….

21766411_10213999611002577_8885119548377308424_n

Jeg er nu 12 dage inde i mit skøre projekt og det er tankerne der fylder mest lige nu.

Det er absolut vidunderligt at opleve al den opbakning jeg får fra mennesker omkring mig, gode råd, kærlige tanker og ren og skær opbakning. Ikke nok med at min krop og sjæl er inde i en proces hvor goderne så småt er ved at komme så er disse kommentarer en premie som jeg virkelig sætter pris på.

Er jeg stadig en sukkergris?

Når jeg vælger at dele mit projekt med jer så følger der også en ansvar med og en respons fra læseren som til tider ikke altid opfattes lige positiv.. måske er tanken ikke at det skal opfattes negativt og det er mit eget valg når det sker. Men faktum er at, jeg desværre er en magnet hvad angår bad karma og det kan til tider være en endnu hårdere kamp end kampen mod sukkermonstret. Bad karma kommer i mange former såsom små kommentarer eller vurderinger af mine valg. Jeg kan til tider komme til at sætte spørgmål ved mine egne valg og gøren når der blevet sat spørgsmålstegn ved mit projekt. . Jeg gør hvad der er bedst for mig som person og set med mine øjne er der ikke noget der er forkert eller nederlag.

Mit tankemylder og mit problem, det ved jeg udmærket godt. Men som flertallet siger – Brug det der giver mening og glem alt andet!

Så sandt og det er min plan!

Tilbage til projektet – aflivningen af sukkergrisen! 

Jeg er ikke på fedtkur, hvide madvarekur eller på sukker hadetrip af sundhedsmæssige årsager. Jeg er kun ude på at fjerne det usunde sukker. Jeg ønsker også at fjerne så meget af det usunde sukker i madvarer som mulig, såsom ketchup, diverse syltede produkter, syltetøj m.m.  Med andre ord hvis der findes et sukkerfrit alternativ så er det det jeg går efter…. eller så prøver jeg at lave det selv. Det giver mig muligheden for at ekspermitere mere i køkkenet og bonus er at det indtil videre falder i god jord herhjemme.

– Status er at jeg ikke er 100% sukkerfri men det rene sukker eksistere næsten ikke i min hverdag mere. Det rene sukker som hvidt sukker, sirup, farin, honning….

– Jeg har desuden oplevet en klar forbering i min søvn og mit behov for søvn er blevet mindre. Det er så vildt allerede efter små 10-12 dage. Min søvn er mere koncentreret og jeg vågner op veludhvilet stort set hver dag.

– Jeg giver mig selv en “snydedag” som ikke altid indebærer sukker… idag blev det en snydedag med en kartoffelmos på hvidt brød, mayo og hele gøjemøjet. Ved egentlig ikke om det var godt 🙂 ( et godt råd fra L. som også gav mig ideen til olivensnapsen)

51479a3b-8092-4841-b3a0-175eb63083ec

– Jeg er begyndt og opleve en energi som ikke er baseret på et sukkerchok, det hele kører rundt i kroppen og jeg er næsten blevet helt hyperbarn. Det er ikke noget kønt syn når jeg hopper og danser hele tiden…

Ok – Er det hele så kun godt? Jeg døjer med en del hovedpine men det er dog ikke noget der fylder meget i hverdagen, det er først når jeg sætter mig ned i lænestolen og mærker efter.

Sukkergrisen og den kolde tyrker!

En ekstra bonus er at jeg er blevet motiveret til at vælge det sunde alternativ i forhold til det usunde. Jeg har en forestilling om at det er fordi jeg ikke har de vilde abstinenser. På det plan har jeg indtil videre været meget heldig.

9027a256-6750-43c7-81cf-719cbc256c2e

Jeg har ikke nok viden om kroppens funktioner til at vide om det hele foregår oppe i hovedet på mig eller det rent faktisk er årsagen. Det virker dog som om min krop ikke har behovet mere.

Som sagt er jeg ikke på slankekur, ikke mere end jeg altid har været i sidste 22 år. Slankekur er i mine ører et negativt ord forbundet med alt for mange negative tanker om mig selv. Det er koblet sammen med nederlag og alt for mange kampe op af bakke. Alt for at konstatere det ikke lykkedes.

Jeg er ikke negativ mere, jeg er derimod topmotiveret. Mit projekt skal kun ses som et eksperiment på at fjerne det rene sukker i min hverdag, fjerne sukkermonstret som i mit tilfælde er det rene gift for min krop. Hvad der ellers følger med er ren bonus og det er der så meget af…

Jeg er igang med et projekt hvor jeg ønsker at passe bedre på min krop og min sjæl. Jeg er ikke særlig god til at dyrke sport på højt plan, som T efterhånden gør. Jeg er dog bevidst om at bevæge mig hele tiden og er meget bevidst om at vælge aktiviteter hvor motion er en del at tabellen. Hele tiden på et niveau hvor jeg syntes det er sjovt… og uden kamp bliver det så til en hel del, da jeg jo skal bruge al den energi på noget.

8395fb9b-75cb-462e-9dc5-21aa498d14cc

Sjovt nok avler aktivitet mere aktivitet….

Jeg deler mit projekt med jer for at fastholde mig selv i mine egne planer og for at (måske) inspirere andre til at tænke mere på egen krop og sjæl samt fjerne fokus fra de negative koblinger der kan forbindes med ord som slankekur.. kald det bare for livsstilsændring.

 

Kram

En bror for livet

Kære bror ❤️

d0c144de-3346-425a-b355-9e34ac150333

Australien er vores drøm og for 1 1/2 år siden tog vi springet og flyttede 22.000 km væk. Væk fra familie og venner og det er ikke nogen hemmelighed at vi elsker og nyder vores nye liv her i et af verdens smukkeste lande. Men vores beslutning havde en pris og for os alle er prisen individuel og min pris er bland andet at jeg flyttede endnu længere væk fra min bror.

Selvom min bror måske ikke lige frem var tæt på (200 km) når vi boede i Danmark så kunne jeg trods alt komme til ham på 3 timer og nu tager det minimum 24 timer.

Dette indlæg kommer nok til at bryde min røde tråd, So what!

Den røde tråd og alt det indebærer

Min bror er min ven for livet og jeg savner ham hver dag og som han siger – Jeg savner dig så meget, at det gør ondt!

Han har så ret, savn gør ondt og på samme tid er gensynsglæden noget af det bedste der findes. Det faktum gør at dette indlæg er et af de sværeste at skrive og aldrig har jeg lavet så mange redigeringer. Det skal være perfekt og selvom jeg ikke får det hele med skal der ikke herske nogen tvivl om at jeg elsker min bror og er evigt taknemlig for at han er en del af mit liv, på tværs af landegrænser.

Mange af jer har en bror men ingen har en bror som min. Jeg har med samtykke fra min kære bror valgt at skrive lidt om ham og min beundring/stolthed for en mand der været en del af mit liv så længe jeg kan huske.

Min bror bor tusinde af kilometer væk og han er savnet hvert dag.

Jeg har kendt min bror i mere end 40 år og vi har en bagage sammen der har præget os og som været med til skabe de personligheder vi har idag. Vi har grædt sammen og grint sammen. Vi har oplevet ting som har knyttet vores bånd med dobbeltknude og han kan aldrig erstattes. Der skal ikke herske nogen tvivl om at der har været mange kampe og vi har gennem årene lært at vi ikke skal beskytte hinanden mod det onde men derimod hjælpe hinanden med at komme igennem det. Vi bruger hinanden og deler sorgen ligeså meget som glæden. Sammen er vi altid stærkere og en ting er sikkert, min bror er i mit liv for at blive og jeg i hans.

Min bror – har siden jeg valgte at skifte hjemland første gang altid boet “langt” væk men det har aldrig været en afstand mellem os. Det kan godt være at vi ikke snakker sammen hver dag men vores bånd bliver bare stærkere og stærkere for hvert år der går. For tiden er kilometerne blevet lidt for meget af det gode.

Min bror – er min fortid, nutid og fremtid. Vi har ikke valgt hinanden men er derimod blevet tvunget ind i en relation, da vores forældre besluttede at vi skulle “være”. Vi har ikke altid kunne enes og hvem siger at vi skal det! men vi har altid respekteret og elsket hinanden.

Min bror og jeg har ikke et stort behov for at konstant tale sammen men behovet for samvær og nærvær er der altid. Han er en af de få jeg kan sidde sammen med i mange timer og bare “være” og lytte til hans guitarspil  (det rolige guitarspil). Punkrocken, hans store passion kan godt blive for meget men det gør ikke min stolthed mindre.

Min bror er en passioneret knokler – han har aldrig været bange for at gå efter sine mange drømme og det beundrer jeg ham virkelig for. Min bror drømte om at blive klubejer, tatovør og at skabe sig et navn i musikverden. Han drømte om at blive sygeplejerske, bilmontør hos Bilanpassarna i Växjö, jæger og lydtekniker på teatret.. og alt kan han idag skrive på sit CV. Derudover er hans vigtigeste rolle, at være en stolt og passioneret far til to vidunder unge mennesker hvilket ses i hans øjne hver gang han taler og ser på dem begge. Min bror er også gift med en varm kvinde som besidder en hulens masse tålmodighed og følger med på hans vej igennem livet samtidigt med at hun følger sine egne passioner..

Min bror og en af hans forbilleder i det musikalske univers.

Musikken har altid været en passion i hans liv siden han som ung teenager opdagede den musikalske verden og mangfoldigheden. Musiksmagen er måske ikke min kop te men hans engagement og tålmodigheden er beundringsværdig på alle måder. Intet har kunne tage drømmen fra ham. Han har kæmpet og kæmpet, kastet mange boldte op i luften. En del af dem faldt på gulvet og forblev drømme men du milde hvor har han fanget mange og de har langsomt men sikkert udviklet sig til det fantastiske arbejde han har gang i p.t.

074bd96d-9cf8-47ff-bb52-ca99b926f0dd

Han har i dag skabt sig et navn i de musikalske omgangs kredse og punkrocken er i hans blod. Selv her i Australien er han et navn og musik-bladet Live & Lord magasin har lavet et interview med ham og bandet.. Personligt kan jeg ikke se hvorfor de ikke snart kommer på turne her i landet. Det ville fuldende mit eventyr,  år nu min dejlige niece har været her.. (Hint kan forekomme)

437a0ced-f911-4088-8047-22925d655c40

Live & loud findes som app…

Min bror skriver sine egne sange hvor han giver udtryk for sin passion, politiske holdninger, livet og musikken. Han producerer og udfører musikken sammen med sin trofaste ven. Han har skabt sig et navn i branchen og selv det romantiske teatermiljø får jævnligt besøg af ham som lydtekniker og alle steder hvor han sætter sin fod efterlader han et navn og alle han møder på sin vej får en fornemmelse af hans fantastiske personlighed.

9592e18d-ae28-447f-b356-a07cb72b9540

Min brors fantastiske personlighed fik jeg bland andet lov til at føle da han sidste år valgte og lave en sang til mig, lille ubetydelige mig. Den morgen jeg lavede et Spotify konto og lyttede til sangen følte jeg en kærlighed og et savn i de ord som strømmede ud. Kære bror – den sang betyder alt for mig og ord kan ikke beskrive hvor meget.

970fd62f-6e18-4a14-9e0e-3f5cd67f765d

514957ab-2fcf-45c0-99cc-ca3f6e56f4fe

En anden drøm var at blive tatovør og hvad gør min bror så? Han bliver en selv-lærd tatovør og bruger sin søster som prøveklud og på en måde har jeg altid min bror med mig hvor end livet og min elskede T fører mig hen.

Han har som sagt før mange drømme, min bror og den seneste er at blive jæger. Endnu en drøm han går efter og på rekord tid opnår han det. Hvorfor så blive jæger? Jo! som han udtrykker det – han havde et behov for at passe på sig selv i en hektisk hverdag og hvad er bedre for sjælen end at sidde ude i skoven uden mobil eller storbylarm. Sidde og lytte, kigge, filosofere og mærke nærværet af skovens dyr og beroligende lyde. Jæger-passionen kan være et kontroversiel emne at tale om for nogle men ikke for mig. En loyal jæger skyder ikke fordi han har noget i mod dyret men derimod for at selv skaffe føde og det gælder også for min bror. Han har gjort sig mange tanker omkring valget at blive jæger og som altid giver det mening for ham. Det er trods alt det vigtigste i denne kontekst.

d0193e2a-c100-4081-9e74-4ef4710595e3

Min bror er en af de vigtige mænd i mit liv. Der findes er ikke mange, men de få betyder enormt meget for mig.

Min bror og jeg har gået gennem mange ting i vores “korte” liv. Oplevelser vi sammen har grædt mange tårer over, men også oplevelser vi grint af og der har aldrig været nogen tvivl – uanset hvor langt væk vi er fra hinanden så er vores søskene kærlighed stabil og vores mur er umulig at rive ned.

7dca74d0-7e97-4111-b6fe-75421765c100

kære bror – jeg elsker dig og savner dig så meget at det gør ondt ❤️

Kram

Er jeg en hønemor eller fængelsesbetjent..

b70d94e9-5bba-404f-abfd-bf607c483584

Håber I alle er kommet helskindede igennem jeres date med mister Grey!

Her i Australien går livet videre og jeg har den seneste tid tænkt meget på de udfordringer jeg lige nu står overfor som mor til en 15 årig teenager og snart voksen kvinde.

Konceptet teenager-mor er på ingen måde nyt for mig men forskellen på dengang og nu er at vi bor i en ny by og et nyt land. Et land og et boligområde hvor alkohol og rygning i blandt de unge ikke er et problem og i vores omgangskreds ikke eksisterende. Jeg er på ingen måde anti alkoholkulturen der eksistere i Danmark og havde vi boet hjemme (Danmark) havde tingene også set og været helt anderledes. Det skal dog ikke negligeres at det er meget dejligt at det er forbudt og min rolle som mor indebærer ikke så meget bekymring eller uro omkring det emne.

Men det betyder ikke at jeg ikke har bekymringer eller uro i forhold til teenagermor- rollen.

Nu til mit tankemylder – Skal jeg beskytte min datter mod onde mennesker og ulykker ved at spærre hende inde ? eller skal jeg lære hende at blive en selvstændig, tryg og ansvarlig ung kvinde ?? Hvordan finder jeg frem til den rette løsning?

Jeg er egentlig ikke i tvivl, fordi jeg stoler på hende og min egen forældreevne (og naturligvis hendes fars) men jeg kan godt blive lidt eftertænksom når der er nogle der sætter spørgsmålstegn ved mine beslutninger og lige meget hvad min beslutning er så kan det ikke skade at sætte sin dømmekraft under lup engang imellem.

Et eksempel på en beslutning der på ingen måde kan eller skal rykkes ved er at jeg ikke acceptere, at min teenager (p.t) “går en tur” på Docklands i CBD klokken 10.30pm en onsdag aften og det er selvom veninden gerne må.

Ja! kald mig bare hønemor eller fængselsbetjent.

I min virkelighed bor vi i en storby hvor der er mange “mærkelige” mennesker, som måske finder 15 årige unge piger interessante. Jeg gentager gerne igen – jeg stoler fuldt ud på min egen teenager men faktum er at vi bor i en storby med 4.8 millioner mennesker og hver dag jeg tænder for nyhederne er der sket noget som på ingen måde sker hver dag i Danmark…. om det beror på antallet f mennesker eller modsat manglen på samme eller om det generelt er en mere voldsom by, det ved jeg ikke.

Idag har jeg slækket lidt på mine nervøse holdninger og givet mit ja til en bytur efter skole. En “bytur” ind til en spillehal i City og helt tryg i min beslutninger ser jeg nyhederne efter forventet hjemkomst – Der er bombetrusler få gader fra spillehallen….. Det skal siges at datteren er helskindet hjemme igen og anede ikke hvad der var sket.

Jeg ved godt at jeg/vi ikke kan spærre  datteren inde i huset og kun give hende udgangstilladelse når vi er nærværende MEN for dælen, det gad jeg godt.

Virkeligheden ifølge medierne er at

  • En dreng ligger på intensiv afdeling fordi han fik et træ i hovedet da han var på vej i skole en blæsende dag….
  • En mor krydser en gade sammen med 7 børn blev kørt ned at en tosse…..
  • Der er næsten dagligt huse der brænder ned til grunden i hele Melbourne området….

 

Jeg må konstatere at jeg ikke kan beskytte mine børn mod alt der sker i denne by, København eller for den sags skyld, hele verden. Men jeg kan give hende aldersrelateret frihed når vi begge er klar til det og til mit forsvar har jeg en datter der ikke er særlig interesseret i at rende ude om natten og hun har det helt ok med at jeg sætter grænser som hun dermed ikke selv skal forholde sig til.

Høne mor eller fængselsbetjent? Jeg anser mig selv for en mor der tør sige nej og er ikke bange for at gå imod strømmen for at beskytte mit barn. Jeg kan ikke beskytte hende mod faldende træer på vej til skole men jeg kan beskytte hende mod nattens monstre. Jeg kan ikke beskytte hende mod idioter på vejene, men jeg kan lære hende at vente på øjenkontakt, trafikregler og at læse trafikken. Jeg kan ikke forhindre hende i at lave mad på et gaskomfur men jeg kan give hende alm. brand viden og når vi begge er klar kan jeg også sende hende ind i byen en fredag/lørdag nat og selvom jeg nok ikke sover før hun er hjemme igen så er jeg nok også tryg ved det..

19274872_10213096504745485_9067152006045953766_n

Kære mor derude – Hvad tænker du????

Kram
Older posts