I belive in me

b1587fd7-7f17-4711-b40a-5be5731e0078

Til alle jer der siger, at motion er godt for dig og at jeg bliver gladere af et vægttab – Halleluja hvor har I ret og hvorfor skulle det tage mig så mange år at indse det?

Jeg ved ikke hvad der er sket men lyset er gået op for mig og jeg har taget magten over min egen krop. Nogle siger at keg bliver lykkeligere… men jeg kan ikke påstå at jeg ikke var lykkelig før, for det var jeg. Jeg var og er lykkelig for min fantastiske familie og jeg er den lykkelige ejer af skønne veninder som altid er der for mig og som altid er klar med bunker af positivitet. Jeg har de materielle ting jeg har brug for men et eller andet sted mellem morrollen, husturollen, den passionerede pædagog og veninden glemte jeg mig selv.

Lenda glemte Lenda og hendes personlige behov.

Hvad der er sket aner jeg simpelhen ikke, men noget er sket!

Sukkergrisens kamp startede og er nu aflivet… Jeg har som altid mange boldte i luften og mange projekter kørende, men for første gang i mit liv har jeg gang i et projekt hvor JEG er i fokus og jeg gør noget for mig selv.

Det er vidunderligt at opdage hvor mange der bakker op omkring mit projekt og følger med. Hver eneste gang jeg læser en kommentar eller ser en lille emoji på bloggen, instragram eller andre steder er det med til at holde kampen ud, kampen mod en bedre krop og en gladere sjæl.

Strategien er egentlig ganske simpel men kræver enormt meget viljestyrke. Målet er ikke så overskueligt som det engang var og prisen er en gigantisk gave.

Sukkergrisen og den kolde tyrker!

Jeg lever udelukkende efter lowcarb principperne i 6 dage om ugen og en dag har jeg snydedag – en snydedag som indebærer jeg må spise hvad jeg vil og ønsker. Det har dog vist sig at have nogle goder som jeg ikke drømt om. Her i huset er det altid mig der laver mad kun afbrudt at K der nogle gange overtager. Men nu er der sket det at min dear husbond som bakker op om mit projekt i hverdagen, nu gerne vil lave dessert til min snydedag og manden der kender mig ved at is er vejen til mit hjerte. Sjovt nok her et måned inde i mit projekt er isen ikke så tiltalende mere. Tro mig det smager stadig vidunderligt men pga af projektet og de gode resultater så er det ikke så vigtigt for mig at spise det hele eller at spise mig overmæt. Jeg savner det ikke i hverdagen og sætter nu mere pris på det når det er legalt, den ene dag.

6dbe9aaf-4519-4600-bfbc-b7c81956c8e8f41c3e14-85b6-4759-8009-e75a5c86c94c

Udover lowcarb principperne så er motionen blevet en indarbejdet del af min hverdag… Lange gåture i smukke omgivelser. Her gik jeg og troede at gåture ikke var nok til at styrke kroppen og ikke mindst benene. Jeg havde den overbevisning at der skulle løb eller cykelture til at styrke både hofter og ben. Men det er da vist hermed modbevist…

Derudover bruger jeg flittigt vores gym med fokus på at styrke arme og ryg, jeg skal jo trods alt tilbage og arbejde som pædagog med mange lyft og akavede bevægelser.

Motion er måske ikke så slemt som jeg engang troede. Der er sket den forskel nu, at jeg kan mærke og se resultaterne. Ikke kun i kroppen men også i sjælen…

8395fb9b-75cb-462e-9dc5-21aa498d14cc

Er det så kun godt det hele? 

Når jeg rigtig mærker efter så – Ja det hele er kun godt.

Jeg er ikke naiv og kan nok kalde mig en erfaren dame indenfor dette emne. Jeg ved godt at ting går op og ned og der skal ikke herske nogen tvivl om at jeg savner stadig alt det usunde, det søde og alt det jeg troede gjorde livet bedre. “Hyggen” der ikke var hyggelig uden popcorn, Chips eller en stor skål slik. Weekendshyggen der indebar store mængder flødesovse, eller andet med højt fedtindhold. Men helt ærligt hvor hyggeligt er det egentlig at sove dårligt, være så mæt at du ikke kan bevæge dig hen imod opvasken eller sidde på wc hele dagen efter. Det er sku ikke hyggeligt….

Savnet kan jeg leve med og målet er mit fokus. Sjældent kan man sige at et savn har en pris, en positiv dejlig pris hvor jeg langsomt kommer tættere på et gladere og sundere jeg. 

Mange af jer tænker sikkert – Hvad gør hun så når det skal hygges? Og skal jeg være helt ærlig så hygger jeg bare. Jeg er nået til det punkt, at jeg ikke skal have noget at spise for at hygge. Et tæppe, en lækker mand eller en god film kan og er nok… en hjemmelavet grønsags drikke gør underværker og ikke nok med at den mætter så er den også lækkert g forfriskende. Jeg gør noget særligt ud at det, putter en sugerør i, isterninger og vælger et andet glas end det vi bruger i hverdagen. Bonussen er (måske) at jeg har overskud til at tage opvasken og sover som en engel og vågner op frisk og veludhvilet.

Det små ting gør forskellen og det hele starter med mig! 

24360164-1970-4e25-8ccd-5bb4cd8e4a7f

Status – Siden vi flyttede til Australien har jeg gennemgået en vægttab på 18 kilo p.t og jeg er nu ejeren af en krop der ikke gør ondt mere.

Jeg er stadig en kraftig kvinde med et rummeligt hjerte men forskellen er at jeg nu er på vej, på vej ned at en stejl bakke. Men lige meget hvad og hvilke forhindringer der er på min vej så bekæmper jeg dem alle. Jeg prøver at finde svaret på hvad der er sket og hvad forskellen er fra før og nu, men det er ikke vigtig at finde svaret lige nu. Det vigtige er at jeg tror på mig selv og bliver ved.. måske kommer svaret bumpede, måske ikke – so what!

Kram

Working Girl

 

10169693-0b65-4528-b2db-8ddb3de98745

Her i Melbourne er det en helt almindelig lørdagmorgen, halvanden måned inde i efteråret med temperaturer lige under de 20 grader, 1,8 år inde i vores australske eventyr og jeg har været på arbejde. Så mærkeligt at sige….

Hvorfor så det?

Jeg er så vidunderligt priviligeret at jeg ikke skal arbejde imens vi er i Australien. Jeg er så heldig at have muligheden for at pause fra en til tider ganske hårdt arbejde. Et arbejde som jeg elsker og skal tilbage til når vi vender hjem igen.

Som tiderne ser ud skal jeg arbejde som pædagog til jeg er tæt på de 70 år. Til den tid hvor ord som støttepædagog får en helt anden betydning og hvor mit bedste hjælpemiddel bliver en kran som kan løfte mig op og ned fra gulvet. Men på trods af at det er min faglige fremtid og virkelighed – Ja! Og det er helt ok. Jeg elsker de små unger og de giver mig så meget, hvilket jeg kommer ind på i et indlæg i den nærmeste fremtid.

Jeg har nu fået muligheden for at pause fra arbejdsmarkedet.

Rent praktisk er min erfaring også at det gør livet nemmere at ikke arbejde – skat er indviklet i Danmark men her …. Bare det at faxen stadig er i brug siger lidt, verificerede kopier af diverse dokumenter og at de fleste hyrer en revisor til skattesager siger mig meget…. Men lad det nu ligge, mit job er godt nok betalt men ikke i nærheden af oplysningspligten, heldigvis..

Denne “frie”mulighed har givet mig et mod på at opsøge nye udfordringer som jeg nok aldrig ville udsætte mig selv for før i tiden, mest fordi overskuddet og tiden ikke var der.

Nu er tiden og overskuddet tilstede og hvorfor så ikke prøve noget helt nyt. Jeg har med stor succes opsøgt og fået nogle skønne bekendtskaber og venskaber, alle danske.

Nu er det blevet tid til at opsøge nogle australske bekendtskaber.

Hvordan gør jeg så det?

Jo! Jeg falder over et opslag på facebook hvor en ung australsk kvinde søger en dansk tutor. Jeg har ingen undervisningserfaring, min engelsk er ikke den bedste MEN den mulighed må jeg ikke misse.

Jeg skriver en kort besked til kvinden og ganske hurtigt har vi en aftale og jeg er “ansat”.

Hvad nu?

Idag blev det så tirsdag og jeg skal møde denne unge kvinde jeg ikke kender. Hele mit hovede vælter i det sædvanlige tankemylder og spørgsmålene er mange, – Hvad med kemien? – Kan jeg virkelig lære hende det danske sprog uden nogen for for undervisningserfaring?

Dagen kommer og jeg møder den sødeste kvinde som præsentere sig selv og jeg kalder hende for C og på små fem minutter kan jeg konstatere at der er kemi. På trods af stor aldersforskel hvilket viser sig at være en fordel ifølge mig så kommer dialogen hurtigt igang. Med brillerne på næsetippen og blyanten (pegepinden) klar føler jeg mig allerede undervisningsparat. Min erfaring fra den pædagogiske verden har lært mig at det er vigtigt at afklare forventninger og formål som noget af det første og vi får oveni købet lavet en tid/undervisnings plan.

Kort fortalt – Når yndlingsserien er Rita og al reseche er på højt plan så skal det hele nok blive en succes.

Hvorfor lære dansk?

Australske C med græske aner ønsker at bo i udlandet og efter længere researche er valget faldet på Danmark og København, godt valg ifølge mig. Hendes plan er at flytte til Danmark sammen med sin partner om et par år og derfor ønsker hun (meget beslutsom) at lære sproget først.

Hvad er så planen?

Efter forventningerne var på plads startede vi helt fra begyndelsen med alfabetet A som abe…. og de mærkelige bogstaver Å, Æ og Ø. Videre til det mest basale – jeg hedder, hvor er og hvad er klokken…. Jeg må sige, at jeg stod overfor en meget lærenem ung kvinde med sans for sproget og de noget kringlede udtalelser. Efter en time var C fyldt op af bogstaver, ord og forklaringer.

Vi fik som sagt hurtigt gang i dialogen og selvom det var en smule udfordrende for mig at tænke på engelsk og kommunikere dansk på en engelsk måde – forvirret? Det er ingenting mod hvad jeg var og er….

Til vores fælles glæde blev vi enige om, at fortsætte vores samarbejde og jeg er nu ejeren af endnu en sjov, grænseoverskridende og lærerig oplevelse i Australien – et arbejde…

Ps – meget mærkelig og få betalt for noget så hyggeligt og givende for mig✌🏼

Kram

En bror for livet

Kære bror ❤️

d0c144de-3346-425a-b355-9e34ac150333

Australien er vores drøm og for 1 1/2 år siden tog vi springet og flyttede 22.000 km væk. Væk fra familie og venner og det er ikke nogen hemmelighed at vi elsker og nyder vores nye liv her i et af verdens smukkeste lande. Men vores beslutning havde en pris og for os alle er prisen individuel og min pris er bland andet at jeg flyttede endnu længere væk fra min bror.

Selvom min bror måske ikke lige frem var tæt på (200 km) når vi boede i Danmark så kunne jeg trods alt komme til ham på 3 timer og nu tager det minimum 24 timer.

Dette indlæg kommer nok til at bryde min røde tråd, So what!

Den røde tråd og alt det indebærer

Min bror er min ven for livet og jeg savner ham hver dag og som han siger – Jeg savner dig så meget, at det gør ondt!

Han har så ret, savn gør ondt og på samme tid er gensynsglæden noget af det bedste der findes. Det faktum gør at dette indlæg er et af de sværeste at skrive og aldrig har jeg lavet så mange redigeringer. Det skal være perfekt og selvom jeg ikke får det hele med skal der ikke herske nogen tvivl om at jeg elsker min bror og er evigt taknemlig for at han er en del af mit liv, på tværs af landegrænser.

Mange af jer har en bror men ingen har en bror som min. Jeg har med samtykke fra min kære bror valgt at skrive lidt om ham og min beundring/stolthed for en mand der været en del af mit liv så længe jeg kan huske.

Min bror bor tusinde af kilometer væk og han er savnet hvert dag.

Jeg har kendt min bror i mere end 40 år og vi har en bagage sammen der har præget os og som været med til skabe de personligheder vi har idag. Vi har grædt sammen og grint sammen. Vi har oplevet ting som har knyttet vores bånd med dobbeltknude og han kan aldrig erstattes. Der skal ikke herske nogen tvivl om at der har været mange kampe og vi har gennem årene lært at vi ikke skal beskytte hinanden mod det onde men derimod hjælpe hinanden med at komme igennem det. Vi bruger hinanden og deler sorgen ligeså meget som glæden. Sammen er vi altid stærkere og en ting er sikkert, min bror er i mit liv for at blive og jeg i hans.

Min bror – har siden jeg valgte at skifte hjemland første gang altid boet “langt” væk men det har aldrig været en afstand mellem os. Det kan godt være at vi ikke snakker sammen hver dag men vores bånd bliver bare stærkere og stærkere for hvert år der går. For tiden er kilometerne blevet lidt for meget af det gode.

Min bror – er min fortid, nutid og fremtid. Vi har ikke valgt hinanden men er derimod blevet tvunget ind i en relation, da vores forældre besluttede at vi skulle “være”. Vi har ikke altid kunne enes og hvem siger at vi skal det! men vi har altid respekteret og elsket hinanden.

Min bror og jeg har ikke et stort behov for at konstant tale sammen men behovet for samvær og nærvær er der altid. Han er en af de få jeg kan sidde sammen med i mange timer og bare “være” og lytte til hans guitarspil  (det rolige guitarspil). Punkrocken, hans store passion kan godt blive for meget men det gør ikke min stolthed mindre.

Min bror er en passioneret knokler – han har aldrig været bange for at gå efter sine mange drømme og det beundrer jeg ham virkelig for. Min bror drømte om at blive klubejer, tatovør og at skabe sig et navn i musikverden. Han drømte om at blive sygeplejerske, bilmontør hos Bilanpassarna i Växjö, jæger og lydtekniker på teatret.. og alt kan han idag skrive på sit CV. Derudover er hans vigtigeste rolle, at være en stolt og passioneret far til to vidunder unge mennesker hvilket ses i hans øjne hver gang han taler og ser på dem begge. Min bror er også gift med en varm kvinde som besidder en hulens masse tålmodighed og følger med på hans vej igennem livet samtidigt med at hun følger sine egne passioner..

Min bror og en af hans forbilleder i det musikalske univers.

Musikken har altid været en passion i hans liv siden han som ung teenager opdagede den musikalske verden og mangfoldigheden. Musiksmagen er måske ikke min kop te men hans engagement og tålmodigheden er beundringsværdig på alle måder. Intet har kunne tage drømmen fra ham. Han har kæmpet og kæmpet, kastet mange boldte op i luften. En del af dem faldt på gulvet og forblev drømme men du milde hvor har han fanget mange og de har langsomt men sikkert udviklet sig til det fantastiske arbejde han har gang i p.t.

074bd96d-9cf8-47ff-bb52-ca99b926f0dd

Han har i dag skabt sig et navn i de musikalske omgangs kredse og punkrocken er i hans blod. Selv her i Australien er han et navn og musik-bladet Live & Lord magasin har lavet et interview med ham og bandet.. Personligt kan jeg ikke se hvorfor de ikke snart kommer på turne her i landet. Det ville fuldende mit eventyr,  år nu min dejlige niece har været her.. (Hint kan forekomme)

437a0ced-f911-4088-8047-22925d655c40

Live & loud findes som app…

Min bror skriver sine egne sange hvor han giver udtryk for sin passion, politiske holdninger, livet og musikken. Han producerer og udfører musikken sammen med sin trofaste ven. Han har skabt sig et navn i branchen og selv det romantiske teatermiljø får jævnligt besøg af ham som lydtekniker og alle steder hvor han sætter sin fod efterlader han et navn og alle han møder på sin vej får en fornemmelse af hans fantastiske personlighed.

9592e18d-ae28-447f-b356-a07cb72b9540

Min brors fantastiske personlighed fik jeg bland andet lov til at føle da han sidste år valgte og lave en sang til mig, lille ubetydelige mig. Den morgen jeg lavede et Spotify konto og lyttede til sangen følte jeg en kærlighed og et savn i de ord som strømmede ud. Kære bror – den sang betyder alt for mig og ord kan ikke beskrive hvor meget.

970fd62f-6e18-4a14-9e0e-3f5cd67f765d

514957ab-2fcf-45c0-99cc-ca3f6e56f4fe

En anden drøm var at blive tatovør og hvad gør min bror så? Han bliver en selv-lærd tatovør og bruger sin søster som prøveklud og på en måde har jeg altid min bror med mig hvor end livet og min elskede T fører mig hen.

Han har som sagt før mange drømme, min bror og den seneste er at blive jæger. Endnu en drøm han går efter og på rekord tid opnår han det. Hvorfor så blive jæger? Jo! som han udtrykker det – han havde et behov for at passe på sig selv i en hektisk hverdag og hvad er bedre for sjælen end at sidde ude i skoven uden mobil eller storbylarm. Sidde og lytte, kigge, filosofere og mærke nærværet af skovens dyr og beroligende lyde. Jæger-passionen kan være et kontroversiel emne at tale om for nogle men ikke for mig. En loyal jæger skyder ikke fordi han har noget i mod dyret men derimod for at selv skaffe føde og det gælder også for min bror. Han har gjort sig mange tanker omkring valget at blive jæger og som altid giver det mening for ham. Det er trods alt det vigtigste i denne kontekst.

d0193e2a-c100-4081-9e74-4ef4710595e3

Min bror er en af de vigtige mænd i mit liv. Der findes er ikke mange, men de få betyder enormt meget for mig.

Min bror og jeg har gået gennem mange ting i vores “korte” liv. Oplevelser vi sammen har grædt mange tårer over, men også oplevelser vi grint af og der har aldrig været nogen tvivl – uanset hvor langt væk vi er fra hinanden så er vores søskene kærlighed stabil og vores mur er umulig at rive ned.

7dca74d0-7e97-4111-b6fe-75421765c100

kære bror – jeg elsker dig og savner dig så meget at det gør ondt ❤️

Kram

Fiji – Øen med de rareste mennesker, det smukkeste koralrev og hajer

e511f610-ae5a-4474-886b-964008d78874

Lykken for mig er, at åbne øjnene efter en kort lur midt på dagen og se ud gennem døren på det smukkeste ocean. Et ocean som er rammet ind af de smukkeste palmetræer. Føle varmen fra vinden og se min mand sove på solsengen lige udenfor døren og høre datterens vejrtrækning ved min side. Ja og tænke på min smukke datter hjemme i Danmark og ønske hun var her.

Vi befinder os på Mantaray Island en lille vulkansk ø i blandt Fijis øgrupper..

Her er meget primitivt og meget få gæster. Jeg er næsten sikker på at der er flere ansatte end der er gæster.

En kort beskrivelse af hvad der er på øen kan gøres med få ord – En bar som rummer underholdning, baren og aktivitets-boden. En reception med muligheden for at købe kortspil, shampoo og balsam that’s it! Et spisested på toppen af en lang bakke. Et par træhytter på pæle uden toilet eller aircondition, få små familiehytter med aircondition og toilet m. bad, 2 større familiehytter med aircon. toilet med bad og en stor terrasse og et par familie hytter uden aircon men med bad og toilet. På bagsiden af øen bor personalet og det er det. Ingen fjernsyn, pool eller tennisbaner, ingen shoppingcentre eller supermarket, intet andet end det smukkeste hav, den blødeste strand med muslinger, koraller og masser af småkryb.

 

 

Restaurant tilbereder 3 måltider om dagen. Baren tilbyder et stort udvalg af drinks, sodavand, øl og vin til overpriser. Vand er gratis for alle.. godt nok vandhanevand med en sær både før og efter smag hvilket vi i løbet af dagene vænner os til. Skulle sulten blive for meget kan vi købe en pizza mellem 4pm og 6pm hver dag og det blev kun benyttet en dag af T og L. det skulle jo prøves, mest for hyggen skyld.

p1070150

Vi starter vores ø-eventyr ud med at tage den (lange) vej op af en skråning til restauranten for at spise lunch. Den stenbelagte vej går gennem en meget frodig natur og er egentlig ikke særlig lang men varmen og luftfugtigheden gør at vores ben er meget tunge og trappetrinene er ikke lige afstemt med normale skridts afstand. Udsigten er vanvittig smuk og hvad skal vi med fjernsyn når vi kan sidde her og kigge ud over det vildeste ocean tre gange om dagen.

p1070100p1030065 p1030066

 

Få timer efter vores ankomst var T. og jeg allerede ude i bugten og snorklede. Første gang vi sætter fødderne i vandkanten slår varmen os endnu engang. Vandet var ikke bare lunt det var virkelig varmt. Der var pænt store fisk allerede helt inde ved kanten og jeg smågrinte lidt og sagde til T. – Vi får aldrig K ud i dette vand, her er alt for mange levende væsner! 

Vi havde lige fra starten af (i samarbejde med kvinden fra Flightcentre) valgt netop denne ø fordi der var et ganske stort rev lige udenfor døren og det er en stor drøm for T og mig at dykke på et frodigt rev.

Jeg skal lige love for der er frodigt.. farverne og livet er absolut fantastisk allerede få meter fra strandkanten og vi har meget svært ved at styre vores begejstring fra det første øjeblik der svømmer en neonfarvet fisk forbi os. For hvert en meter vi kommer længere og længere ud bliver fiskene og korallerne større og smukkere og der bliver dybere og dybere. Vi svømmer dog ikke særligt langt ud (selvom der er en linje med bøjer der markerer hvor langt ud der er sikkert) Men tankerne går lidt på – Sikkert for hvad? Det der med at møde en haj, hvor ivrige er vi lige efter det??

Vores første dyk på Mantaray Island varer ikke så længe da vi simpelthen bliver nødt til at gå i land og synke oplevelsen. Det er så smukt og vores høje forventninger bliver indfriet med det samme.

På stranden er der kun os og vi kan konstatere at vores ønske om ro er indfriet.. T og jeg sidder længere og snakker om alt det smukke, de mange fisk vi så og hvor meget sand der sniger sig ind i badetøjet. Først når sandet begynder at snige steder hen hvor det ikke er meningen man skal have sand går vi de få meter op til vores hytte og tager et bad. Saltvand og sand skal lige skylles væk…

Det bad er dog pænt lige meget da vi ikke kan holde os fra revet og kort tid efter befinder vi os igen iført, finner, snorkel og maske.

K er på dette tidspunkt ikke interesseret i at dykke eller bade med os og nyder livet med en god bog på terrassen.

Før vi valgte Fiji og købte rejsen var T. og jeg en smule bekymrede for vores valg af ferieform. Vi har aldrig rejst til en (næsten) øde ø hvor der ikke var nogle muligheder for shopping, indkøb eller en masse mennesker. Nu sidder jeg så her på første dagen og føler en lykkerus gennem kroppen. Det var lige præcis denne ro jeg havde brug for. Misforstå mig ikke – jeg elsker København og Melbournes pulserende byliv men dette sted er magisk.

p1030069 p1050082 p1050083

De næste par dage består vores liv af 3 ting, ud over at vi sov godt om natten.

Snorkling, formiddag og sen eftermiddag (pga. tidevandet kan vi ikke dykke mellem 12pm og 5pm)

99e69ca5-f2d3-4251-8d44-12cf65f3de65

Solbadning i vandkanten hvor vi snakker om livet i Australien, Danmark og vores piger. Til tider kommer en af de lokale og deltager i sludderen og andre gange får vi en snak med de andre gæster. Hele tiden med en respekt for hinandens ro, frihed og privatliv.

Vi mødte bla et ældre par fra USA som begge var 83 år og havde de seneste 14 dage dykket hele dagen og nydt roen på øen. Konen ville egentlig været på flere øen men desværre orkede hende mand det ikke, blæret nok.

Vi fik også en af dagene en sludder med en gartner, der satte sig på hug og sludrede med os i næsten en time. Han kunne fortælle at de ansatte på øen havde en arbejdsrutine på 19 arbejdsdage (fuld tid) og 4 dage hjemme eller 32 arbejdsdage og 8 dage hjemme… Videre kunne han fortælle at der var mange hajer (Refsharks &Whitetips) i og omkring revet og den største af dem alle, er en han på ca. 2 meter som de døbt Bob. Bob fik vi desværre ikke set. Det gad jeg virkelig godt.

p1070112 p1070129

8709a3b6-7b9e-4250-b08c-358bdc0bcda1 2754e1b7-2e3b-4655-845f-391d00d5253d 1847c075-d81a-4fbd-b812-4ef784c2e470 32387663-5c3a-40e9-b547-943cb694e1cd

Måltiderne – Maden på øen er fænomenal – masser af variation og noget for alle.

12918fdb-7ad9-4738-bd64-ad8b24ffb675 98dd7f9b-dafc-49f6-a86f-d6265f210fda 554f8172-084c-4be6-ae94-adb85b07d1d3 21ecce36-d20b-4f32-bad4-b56562e60362 bead903e-e988-4789-8a02-fbb273ae37c2

Morgenmaden er en standard buffet. Frugten er ikke noget at skrive om, varmen og transporten sætter sine spor og det er ikke det vi indtager mest af. Lunchen består af et par valgmuligheder af varm mad og aftensmaden består af forrett, 5-6 forskellige retter, fisk, kød eller vegetarretter og desssert.

Når vi ankom til restauranten første gang blev vi mødt af en smilende overtjener. En mand i national nederdel, blomst i håret og røde læber. Han spørg efter vores hytte-nummer og vores navne og fra den første gang vi satte vores fødder på stedet genkendte alle tjenerne både os og vores navne. De præsentere sig selv og vi bliver tiltalt med fornavn og de alle er altid klar til en dialog om livet på øen, både deres og vores. Disse skønne mennesker gav mig en følelse af samhørighed og det føles næsten som familie uanset hvor vi mødte dem. Selvom stedet er kendt for sine fine gastronomi sad vi ved langborde med ubehagelige bænke og de få gæster der var på øen blev hurtigt på talefod med hinanden, uanset alder og køn og hver aften var der underholdning i form af guitar og sang på fijiansk…

58233fce-5f9e-4b39-b083-4be90a5f8405

Det hele foregik på en meget familiær måde og fællesskabsfølelsen var høj. Det var ikke nogen dresscode og uanset om vi kom direkte fra vandet eller fra baren var alle velkomne og følte sig også derefter.

Det der hurtigt slår både T. og mig er at der ikke er en eneste mobiltelefon på bordene og alle enten sidder stille eller sludrer med hinanden. Lydniveauet er meget lavt og vi kan høre fuglekvidder og palmeblade gnide op af hinanden. Det er godt nok mange år siden jeg oplevet det…  Det skal dog siges at på senere tidspunkt kommer der et ungt asiatisk par som sidder og spiller sig igennem hele måltidet. Vild oplevelse!

Tre måltider på en dag kunne virke lidt skræmmende, vi kunne jo ikke småspise eller snacke i løbet af dagen. Melder sulten sig er det bare ærgerligt.. Men det var helt ok og der var ikke noget tidspunkt vi følte sult og jeg afslører gerne at vi også tog nogle kilo på i løbet af den uge vi var væk.. Men never mind det var det hele værd..

Næste blogindlæg fortæller jeg mere om koralrevet, snorklingen, Bob og de følelser jeg havde. Jeg kan afsløre at jeg rent faktisk var bange på nogle tidspunkter og får mærkelige tanker…

 

 

Kram

Forventningerne jeg forventer!

 

Åh! De kære forventninger, forventninger som har det med at tage røven på mig når jeg virkelig ikke forventer det. Forventninger til hvad der skal ske eller ikke ske.

Mine forventninger for denne uge var ikke særligt store og jeg havde en fornemmelse at jeg ville komme til at kede mig nogen så grusomt. Men nikke nikke nej! Det kom så slet ikke til at ske.

T er som I alle ved stadig i Indonesien og knokler. K har ferie, nærmere bestemt så er det springbreak i Victoria. Hele fjorten dage med ren og skær afslapning, ja og så alle lektierne der skal ordnes inden skolestart. Endnu en knokler med skolearbejde og jeg glemmer på ingen måde den store der knokler der hjemme i Dk.. You go girl! store K <3

En af de første dage i denne uge bliver jeg ringet op af T’s forhenværende kollega og nu vores danske ven i landet på den anden side. Han spørg om vi (jeg og K) vil med i Zoo. Nærmere bestemt Werribee open range zoo, en slags Knutenborg safari park.

Det bliver da til et rungende Ja og hurtigt som et lyn bliver K hevet ud af sengen og beordret i tøjet. Denne invitation takker jeg på ingen måde nej til så stakkels K har ikke noget valg. Men heldigvis takker hun også ja uden protester, måske kom der en lille beklagelse over den knapt så kærlige vækning. Hårdt liv stakkels teeangepige (blink blink)

Det er nu luksus, at blive hentet og kørt lige til hoveddøren. Hoveddøren til nye oplevelser.

Werribee open range zoo er dog på ingen måder som Knutenborg safaripark, det er meget anderledes bland andet bliver bilen parkeret udenfor og det er nok meget godt da halvdelen af Melbournes 4,8 millioner indbygger har valgt at besøge dette sted lige netop idag.

På en besynderlig måde virker dyrene her lidt mere eksotiske når temperaturen er over de 25 grader og himlen blå som jeg kun oplevet den her. Måske er det bare min opfattelse og jeg ved godt at vi ikke har zebraer og næsehorn her, men alligevel.

Vilde heste som næppe er vilde mere. Skulle efter signe være den ældste hesterace i verden.

Vilde heste som næppe er vilde mere.Ifølge guiden er disse heste den ældste hesterace i verden.

Vel indenfor og så meget  i en kilometer lang kø –  bliver vi alle (140 styk af gangen)  kørt rundt i en gigantisk lasbil/bus og sammen med millioner af  børn og deres til tider glade forældre, ja så bliver det meget lidt safariagtigt.. Måske safari på et familiebudget. Efter en lille times rundtur i open range delen går vi rundt i parken som har lidt gorillaer, flodheste og så kan jeg faktisk ikke huske flere dyr.

pa030022

Næsehorn på SPA ophold

Næsehorn på SPA ophold

Alfahan på jagt efter en snack - Watch out for the snake!

Alfahan på jagt efter en snack – Watch out for the snake!

Med vores eminente guide bliver vi ledt hen til gorilla buret hvor vi venter længe på at gorillaen skal have sin eftermiddags snack. Men det er rent faktisk ikke det der optager mig/os, pludselig opdager jeg en gul slange i det ene hjørne, ganske få meter fra madmor/zookeeperen og den flotte, stolte alfahan. Fuldstændigt uvidende fortsætter de deres show og det er selvom vi laver faktaer og prøver meget intenst at fange deres opmærksomhed. En ting ved vi da, ALLE slanger i Australien er giftige og kan være farlige for den enkelte.

Vi fik dog efter flere forsøg fanget deres opmærksomhed og i takt med at vi var på vej væk og hjem fik de en opgave som de helt sikkert ikke havde forvente den dag – indfange en giftig slange i et gorillabur…

Werribee open range zoo er absolut et besøg værd men jeg er meget i tvivl om vi skal tilbage igen.. Mine forventninger var få og jeg nød en dejlig dag i venners samvær. Deres gæstfrihed og åbne arme er en fornøjelse for os alle og vi er meget taknemlige.

Hippo on Hippobeach også kaldt Riverhourse

Hippo on Hippobeach også kaldt Riverhourse

Dagen efter var det K’s og min tur til at invitere på en roadtrip som endnu engang indebærer dyr og denne gang det australske dyreliv. Vi skal besøge en meget lille men spændende koala og kænguru park. Parken ligger tæt på Philip Island og indebærer en køretur på 1½ time syd for Melbourne og hjem igen. En køretur som jeg ikke gerne tager uden T og hans tekniske/mekaniske velanbragte hænder. I kender da efterhånden min holdning til M.B og dennes temperament. Men jeg beslutter at jeg ikke kan blive her, når der er så mange oplevelser der skal opleves.

Bilen er pakket med vand, kaffe to go og fire meget glade forventningsfulde piger og skuffede blev vi da ikke. Bilen kørte som en drøm og vores lille dyroase (vi har været der 2 og 3 gange før) skuffede på ingen måde. Dingoerne hyllede af glæde og K fik sin drøm opfyldt, at klappe en dingo på tætteste hold. Emuerne lavede sjov og kænguruerne med ungerne hængende ud af pungene var endnu engang en dejlig oplevelse. De blev aet, madet og fotograferet mere end gederne i Københavns zoo, eller måske lige meget. Det er altså bare noget helt særligt med dette meget unikke dyr som egentlig er et skadedyr og hadet af mange beboer i hele Australien. Det er noget særligt at opleve deres bevægelser på tætteste hold og se måden de bruger halen som støtte når de går og hopper. Maru koala animal park giver os også muligheden for at komme helt tæt på dyr der bærer deres relativt store unger rundt i pungen og det er bare toppen af nuttethed at se. Selv de små unger i pungen er meget tålmodige og acceptere at vi mader dem og de meget nysgerrige mindre børn, der måske ikke har et naturligt filter er ikke en hindring for disse tillidfulde dyr. Ja det er et zoo og det viser ikke virkeligheden men det forventer jeg hellere ikke. Jeg føler mig meget priviligeret og lykkelig over at få lov til at opleve denne del af verden.

429b3251-01d5-4750-8ab3-4e512568379e 13d39c94-0346-4b8f-9e65-bbefe135f366 2f4a1cbc-30ce-4415-8cdc-1eada1a9811f 398a5af6-70fc-48fc-bc30-2d739b561eb0 b1b23c5f-7d3f-4f42-bcba-1209d7b215dc 9d5cf200-5ecb-4667-8d29-2813b6b2e634

MEN det der var den sjoveste oplevelse denne dag var trods alt vores ( de to voksne tosser) snak med papegøjerne. De måtte ikke forstyres af os ( men det siger vi ikke højt) det forhindrede os ikke i at indgå en meget alvorlig, intens og underholdende dialog om livet og de store hvide fugle svarede med  – Hallo! Puha det var længe siden jeg grinet så meget når min nye og ekstremt underholdende veninde gik igang med at snakke med papegøjen. Hendes kropsprog og verbale sprog fangede den ene papegøje som begyndte at efterligne hende. Underholdningen ville ingen ende tage og jeg fik mig også en god snak med et par papegøjer i et andet bur.  Giv mig zebraer, flodheste eller alle andre dyr i hele verden men en papegøje der kan sige Hallo! slår alle rekorder for underholdning og vi skulle begge slæbes væk fra dem igen. Når jeg her dagen efter tænker på situationen griner jeg stadig og er så taknemlig at jeg fik lov til at opleve dette sammen med en ligeså skør kone som mig selv. Skulle mine kære naboer nu fange mig i en alvorlig intens dialog med papegøjerne vi har i træerne udenfor vinduer hver eneste morgen, ja så skal de nok også få sig et godt grin… Jeg indrømmer det gerne, igen imod mine egne forventninger – Jeg er fan af talende papegøjer. 

e0c29f9e-93a4-4002-8d49-6f20eb9198f4d4751c19-418a-46e9-ba66-72e4fe540cb3

Dejlig dag jeg kommer til at huske længe..

De to sidste dage står som forventet på rengøring, tøjvask og havearbejde. Foråret er her og vores hverdag starter på mandag. Skoletøjet er sendt til rens og hjemmet gjort klart til den store omgang, Mamma Mia (min standard rengøringsfilm) er gået igang og tornadoen kører.

Ligeså skønt der er med nye oplevelser som jeg på ingen måde havde forventet sker, så er det nu også dejligt når andre ting er som det plejer.

Nyd nu alle mine dyrbilleder og T og store K-  Jeg tænker på jer hver dag <3

 

Kram
Older posts