Sommerferie eller hjem til Danmark…. Det er spørgsmålet ?

img_7319

Nu sidder jeg her i min flotte men yderst ubehagelige sofa i mit hjem i Melbourne, Australien. Vi landede for et par dage siden men jetlagen er stadig en udfordring, sikkert en kombination af udmattelse og jetlag. Jeg er gået igang med den enorme bunke strygetøj og holder nu en lille pause med en god film. Jeg hader at stryge mere end noget andet men bruger tiden på at reflekere over det vidunderlige, stressende og længe ventende danmarksbesøg. Jeg føler en mættende og varm fornemmelse i maven når jeg tænker tilbage på alle de mennesker jeg mødt og på hvordan det var så naturligt at mødes efter et år. Naturligt fordi jeg stadig havde en masse til fælles med de mennesker jeg savnet og forlod for et år siden. Varmt fordi jeg blev modtaget med en varme og ærlighed jeg længe drømt om og mættende fordi jeg nu er fyldt op med en masse kærlighed og med mange skønne minder fra vores dejlige København. Gid det havde været ligeså nemt og vidunderligt for vores teenage datter der havde så mange forventninger. Forventninger som hun gav udtryk for når hun fortalte mig at jeg nok ikke ville se hende i alle 14 dage og jeg nok måtte forvente en rend af unge mennesker. Det blev dog anderledes..

Vi gamle har en tendens til at holde fast i det gode i livet selvm det går videre og vi har måske nemmere ved at huske hvordan det var dengang. De unge lever livet i overhalingsbanen og ude af syn ude af sind.. K blev modtaget med den største og vildeste velkomstkomite´og gensynsglæden var enorm og hun havde en dejlig dag sammen med en meget savnet barndomsveninde dagen efter. De fik veninde- huler i ørene og hyggede som i gamle dage… Derudover havde hun en dag sammen med en anden savnet veninde –  Jeg er ikke ude på at kritisere de unge eller klage over det skete men jeg er nok bare meget chokeret over den udvikling der sker med de unge mennesker i Danmark idag. Jeg ved godt at de er blevet konfirmeret og desværre indebærer det at man er blevet voksen og al barndom er væk. K har det seneste år boet i et land hvor de også er unge som forbereder sig på voksenlivet men det indebærer ikke alkohol og smøger. Jeg ved godt at der nu sidder mange og siger – oh velkommen til virkeligheden og sån gør vi atlså her. Det er fuldstændigt korrekt men det indebærer ikke at jeg er enig med at det er ok. Det eneste jeg kan konstatere og er enig i, er at det er en dansk kultur og sån har vi altid gjort det. Problematikken for K er at hun lever i en kultur ( i vores skolezone) hvor de unge ikke drikker før de må og smøger er konstateret usundt og taber-agtigt. Jeg er udmærket klar over at det er mig der har et problem og jeg bebrejder på ingen måde nogen. Jeg var nok bare naiv når jeg forventede og troede at unge mennesker idag besidder en rummelighed, en evne til at inddrage en savnet ven i nye relationer. Livet går jo videre med nye venskaber og det gamle bliver glemt…

Et længe planlagt besøg på den gamle skole blev en skuffelse. K havde medbragt sin skoleuniform og efter meget overtalese fra mig tog hun den på over i skolen første skoledag. Her blev hun mødt med en underviser der ikke havde tid til at sige hej eller kommentere hendes tilstedeværelse. Åbenbart kan en erfaren underviser ikke fokusere på sin velkommentilbagetale når der står en glad og forventningsfuld elev. En elev der boet et år i Australien. Hendes tale blev afbrudt og de unge menesker fik 10 minutter til at sige hej alt i mens hun satte sig ved sin computer og ignorerede os. Pigerne blev naturligvis glade for at se K igen og 10 minutter senere var vi alle på vej hjem igen og søster gjorde alt der stod i hendes magt for at opmuntre sin lillesøster…

K’s oplevelser i Danmark blev på ingen måder som hun forstillet sig men derimod fik hun så meget ud af være sammen familien og ikke mindst hendes søster og svåger. De begge tog imod hende med åbne arme og sørgede for at hun fik mange dejlige minder med hjem i kufferten. Mormor, farmor, farfar og bedsterne fik også mange skønne timer sammen med deres barnebarn ❤️

img_7314 img_7317

Videre tænker jeg nu på at det nu er et år siden at jeg flyttede til Australien og hvad der er endnu mere vildt er at jeg nu et år har været på besøg i København. Jeg så familie og venner efter et år hvor jeg er gået fra at være en hårdt arbejdende vugge-pædagog til at være en hjemmegående husmor.

Den skønne følelse af at være ligeså savnet som jeg selv har savnet er vidunderlig og livsbekræftende og jeg har mødt så mange mennesker der har sat tid af til mig og havde lyst til at høre om mit eventyr. Mennesker der har gjort en stor indsats for at jeg følte mig hjemme og jeg kan på ingen måde klage over hverken mad, drikkevarer og dedikation. Det eneste der var en udfordring, var den konstante tidspres.  Et pres som jeg selv var skyld i. Jeg ønskede ikke at glemme nogen og alligevel blev der ikke tid til alle jeg gerne ville møde.

img_7318 img_7320

Mine forventninger til besøget var store og jeg ønskede inderligt at alle var klar til at høre om mit nye liv og jeg kan konstatere at jeg er ultra klar til at høre om livet det gik videre uden mig. Nu når jeg er hjemme igen og reflektere over alle besøg jeg været til kan jeg konstatere at det har været fantastisk og jeg har nydt hvert sekund, uanset om det været en kort kaffe-date i Fields med to dejlige kvinder fra mit tidligere arbejde eller det blev til et lille surpricebesøg hos den bedste veninde, hvor hun intet anede. Hvert eneste gang er jeg blevet mødt med mennesker der var klar og villige til at høre på mig/os. Jeg er blevet modtaget med knus hvor tårene skabte rystelser gennem hele kroppen og masser af kindkys som stadig kan mærkes på mine runde kinder….

Forstil jer at blive modtaget på Frediksberg med en gæstfrihed som ingen ende ville tage og det selvom vores venner landet i CPH dagen før, efter et par uger i Kina. Det er jeg ski ikke sikker på jeg selv havde klaret… Men det kan de skønne venner…

Planen om at beholde huset er en genial beslutning og det er dejligt at tilbringe ferien “hjemme” og det er selvom mit hjem ikke ser ud som det plejer. Stadig et skønt og meget varmt hjem. Min skæbne dejlige store datter er den fødte dejlighed og vi er så taknemlige for alt hun gjort for os – et surprice party for 20 mennesker på en elevløn er meget imponerende og jeg er hende dybt taknemlig for det hun stablede på benene for os. Hun passer på huset og hunden og gør det med stolthed og naturligvis er det hårdt men jeg hører aldrig nogen klager…

img_7313

Hvordan havde jeg det så med at være hjemme? og hvor er hjemme? Det er ikke et nemt spørgsmål at svare på og forvirringen er total. Som dagene gik og min tjekliste fik en masse flueben blev jeg mere og mere overbevidst om at jeg snart skulle hjem – hjem til Melbourne…. Årsagen til den følelse er helt klart at jeg på ingen måde er klar med at opleve Australien, der er så mange ting jeg stadig ikke har oplevet og fået nok af. Selvom københavn er en skøn by så er Melbourne bare større og vildere. Jeg tænker tit over hvordan kan Amager strand leve op til vores udsigt fra stuevinduet hvor Philip Bay praler med sit evigt forandrende, spænnende hav. Hvordan kan Strøget med sit mylder leve op til CBD som med sine millioner af mennesker har en kulturel mangfoldighed jeg aldrig oplevet andre steder og hvordan kan Uganda skoven leve op til bla. Dandenong Ranges regnskove?

Danmark er fantastisk når solen skinner og naturen står stolt i sine grønne kostumer. Sommer i København er et synonym med Tivoli en sommerdag og det fik vi da også nået. Ikke mindre end 12 timer i den skønne park med fødselsdagsfrokost i Grøften med svigerforældre og cocktails/dinner på NIMB  med gode venner. Tivoli badet i solskin og masser med glade børn og lige en gang spansk rør til dessert – det er sommer i Danmark som ikke kan opleves i Melbourne. Luna Park go home 🙂

img_7311 img_7312 img_7318

Jeg er sikker på at min opfattelse ændrer sig med tiden og selv Australien bliver hverdag. Jeg fornægter ikke at Danmark, København kan tilbyde en masse og en ting er sikkert – Danmark (Sverige) kan tilbyde vores familie og venner.

img_7315 img_7316

Tak til alle der var med til at gøre vores Danmarks besøg smukt, varmt og bare vidunderligt ❤️

Knus fra Lenda

Endnu 6 mdr. er gået og……

19396934_10213096504825487_9029727098832567102_n

Så er der gået endnu 6 måneder og det giver mig muligheden for at efterrationalisere mit liv og den position jeg nu nu engang sidder i.

Yderligere 6 måneder siden jeg satte mig ned og tænkte over livet i mit nye hjemland Australien. 1 år er gået og er år som ikke altid har været en dans på roser og hvor jeg virkelig har været sat på prøve, livets prøve. En tid hvor jeg har været tvunget til at tænke over livet og hvad der er vigtigt for mig, ikke alle andre men bare mig selv.

Når jeg nu engang står overfor det faktum, at jeg ikke skal arbejde og har al tid i verden til at realisere mine drømme er det ofte forventet at jeg bare gør det. Men virkeligheden har været en anden og jeg har skulle kæmpe en indre kamp med både mine og andres forventinger til mit nye liv og mine beslutninger.

Ja! jeg har været hårdt ramt at “selvynk” og mange tårer men den virkelige kamp har været at overbevise mig selv om at se det positive. Det indebar mange sætninger som – Jeg har det godt, jeg har det fint!!! Alt er godt og livet er fantastisk. Sætninger som jeg virkelig prøvede at overbevise mig selv om var virkeligheden. Men det har ikke altid været fint og godt det hele. Det er det dog nu og min nye energi og mod til livet er et klart bevis på denne påstand.

Nu hvor jeg står på tærsklen til at fejre mit første år i Australien er det tid til at tænke lidt over de positive og negative sider ved den beslutning vi tog for snart 2 år siden. Jeg er som sagt priviligeret at jeg ikke skal arbejde men den beslutning inderbærer ikke naturligt at jeg bare er klar til alle mulige projekter, altså før nu… Jeg har gennem det sidste år lært så meget om mig selv og mine egne udfordringer og bekymringer. Udfordringer og bekymringer jeg ikke kunne forudse før jeg stod i situationen. En af de største udfordringer har helt klart været savnet til det i Danmark og bekymringer for K, både her og der. Der skal ikke herske nogen tvivl om at savnet til Danmark stadig fylder meget i mit liv men på en måde har jeg lært at leve med det og kan nu med stolthed sige at jeg nyder livet her på den anden side af jorden. Måske er det fordi jeg ved at jeg snart ser min elskede datter, mor, bror, svigersøn/forældre lige om lidt og alle mine skønne gamle veninder.

Uanset hvad årsagen er, så lever jeg med savnet og det er med til at gøre mit liv nemmere og sjovere. Jeg er så heldig at jeg opdraget nogle meget selvstændige piger som gang på gang viser mig at jeg ikke skal bekymre mig så meget. Men de må stadig acceptere, at deres mor stadig har brug for at være der og bekymre sig om deres liv og de beslutninger de tager. De er en mor’s pligt og ansvar.

Hvis jeg ser helt realistisk på tiden der gået kan jeg kun konstatere at jeg fået så meget ud af dette år.. Jeg har fået muligheden for at mærke efter, mærke mig selv og selvom det har været hårdt til tider har jeg på ingen måde fortrudt den beslutning vi tog sammen. Jeg er nu efter et helt år klar til næste fase. K trives i skolen og store K i Danmark klarer det hele så flot, nu er det tid til MIG…

Mit veninde projekt er godt kørende og jeg har mødt nogle søde kvinder som jeg nyder et par timer om måneden sammen med og skulle der sidde nogen der ude som føler at de mangler selskab eller bare savner at snakke dansk så skal i endelig kontakte mig jeg har masser af plads til flere skønne kvinder i mit liv. Nye veninder er med til at gøre at JEG har et liv her og et liv hvor vi kan snakke om udfordringer, mænd, børn og ordne verdens problemer på en “kvinde” måde. En måde som kun en kvinde kan forstå…                                                                                                      Grin og snakke om livet er med til at give mig en god fornemmelse i maven og er skønt for min sjæl og der er ingen der burde være dette foruden. Mine nye venskaber er for mig og en stor sejer som jeg for 6 måneder siden ikke troede på.

20106246_10213421195262545_7185534362877185518_n-kopi 20108556_10213421194502526_4634860349892991569_n-kopi

Udover venindetid har jeg nu masser af energi til at komme igang med alle de mange projekter jeg drømmer om. Tegneblokken er købt og gjort klar til nye art-projekter, min kogebøger er lagt frem og det er nu kogedrømme der skal virkeliggøres. Rugbrød med surdej, hjemmelavet pasta og alle de madprojekter som jeg aldrig nåede der hjemme på grund af arbejde og og en meget anderledes hverdag. Jeg har fået tid til at læse de bøger der i mange år har samlet støv i reolen og jeg har overskud til at hjælpe K med skoleprojekter, selvom det tager flere dage at blive færdig. Den tid vi bruger sammen er det hele værd og noget jeg husker resten af mit liv.

Er der en drøm så skal den prøves og ikke udskyde det mere, lige pludselig er jeg hjemme i Danmark igen og det er tid til at prioritere arbejdet. Et arbejde jeg savner..

20108345_10213421194662530_8602957287819783869_n

Mit eneste luksus-problem er at forstå det hele ikke kan gøres på en gang.

Min blog er en af de mange drømme jeg har og mine bogdrømme har gennemgået en stor positiv forandrig og er p.t en stor hemmelighed jeg håber på at kunne overraske jer alle med om cirka et års tid.

Mit nye kamera bliver brugt flittigt og jeg elsker at forevige alle de vidunderlige ting jeg ser hver dag og det bliver virklig en udfordring, at skulle undvære det smukke i min nye hverdag. Det smukke som ikke er mindre eller mere smukt end for et år siden men den afgørende forskel er bare at jeg har fået en ro i kroppen som gør at jeg pludselig ser det. Om to uger venter der en Danmarks-ferie og jeg glæder mig til at se det gamle med nye øjne og et overskud jeg ikke kan huske jeg nogensinde haft.

20046714_10213421192422474_5709386914872650240_n 20046753_10213421194062515_5140321167398065793_n 20108392_10213421190462425_4412756618065674147_n

Yderligere 6 måneder er gået siden jeg sat mig ned og virkelig tænkte efter og nu kan jeg konstatere at jeg er gået fra at have mange øv-dage til at stå ud af sengen hver morgen og sige til mig selv – Hvad skal der ske i dag og hvilke drømme skal jeg starte på at virkeliggøre idag. Jeg lærer langsomt at nyde nuet og ikke bare udskyde opgaver, ønsker og drømme. Hvis jeg ikke gør det nu så sker det ikke.

 

Møss fra Lenda – Nu en glad borger i Australien

Vinter, Weekend og alenetid

Weekenderne kan blive en lang fornøjelse når T er på arbejde. Det handler om at få det bedste ud af dagene og nyde livet. Måske et lidt kedeligt indlæg men det er mit liv og tanker..

Så blev det endnu engang weekend og jeg tilbringer fredag aften foran fjersynet med en iskold pærecider og tæppet trukket langt op over ørene. Fjersynet byder ikke på meget underholdning men dog er der et kort indlæg i nyhederne som bringer glæde op i mig. Jeg bladrer gennem facebook, instragram og snapper lidt med Store K. der er på vej op til mormor i Sverige. Det er så dejligt at kunne følge med i jeres liv der hjemme i Danmark og Sverige. Men for dælen hvor jeg savner jer alle, ville ønske i var HER.



Skip this part if you want!

Dagen før mor’s dag tager en 9 årig dreng sin cykel og cykler en lang tur for at komme til den nærmeste ALDI. Hans mål er, at købe et fjersyn til sin mor i mor’s dags gave med de 40 cent han har i lommen. Vel fremme i Aldi finder han dog ud af det ikke er muligt. I mellem tiden har han været væk i mange timer og hans mor efterlyser ham og politiet starter en eftersøgning. Drengen kommer sikkert hjem igen senere den dag og ender i fjersynet for sin bedrift. Herefter sker der noget beundringsværdigt der gør at han bliver verdens lykkeligste dreng i øjeblikket – En ung rigmand ser udsendelsen om drengen og beslutter at han må gøre noget og i mens drengen får sit aftenbad overrasker han drengen med et besøg, hvor han forærer moren et fjersyn ( Fra ALDI) og en masse nyt legetøj til drengen med det gode hjerte. For hvis skyld?

Nyhederne i Australien er ikke kun fyldt med tragiske fortællinger om de negative ting der sker i verden, politiske nederlag, rigmandskandaler eller sørgelige krigshandlinger. De fortæller også de gode ting der trods alt stadig sker i verden. Hverdags helte og hyldester af helt almindelige borger i et samfund hvor de formår at få det positive og glæden frem. Min weekend skal nok blive god med den start..



T er 14 timers + 4 timer flyvetid og 3-4 timers kørsel væk, på arbejde og K har en veninde på sleepover for første gang, så dem ser jeg nok ikke.

Jeg har besluttet min for at i denne weekend skal jeg indfange nogen af alle de bolde jeg smider op men ikke fanger. Få gang i mine fotograferings projekter – i  Gasworks Art Park og hunde paradiset på stranden. Jeg skal sy mine toilettasker færdigt som K og hendes veninder skal have og det mindre kedelige så skal jeg pudse vinduer indvendigt og ordne baghaven, da vi får besøg af houseinspektøren og the landlord i løbet af ugen og hele huset skal være tip top. Det kræver de!

Det er lørdag morgen og klokken er nu 10:30 AM og jeg er på min 3 kop kaffe og måske jeg skulle få lettet røven, men det er lidt svært når kaffen smager såååå godt og roen er som energi til sjælen… Pigerne er lige stået op og ligger og ser en film og selv de nyder roen.  Min indre stemme beordrer mig op af min bløde stol og en gåtur i vintervarmen venter.

Tilbage efter en absolut vidunderlig gåtur. Solen har  endnu engang givet mig den rødeste næse og jeg havde alt for meget tøj på. Der var mennesker og hunde overalt og som en dejlig forårsdag i København summer det af energi i alle retninger. Det er ikke til at begribe at dette er hvad de kalder vinter. Det eneste der minder om vinter er nogle af folks påklædning. Det ser vanvittig morsomt ud at den ene halvdel har short, T-shirts og klipklapper på og den anden halvdel har vinterjakker og varme sko på. Jeg får selv øje på en underholdende mand med standard aussie-påklædningen og en ulden vinterhue. – Til jer der ikke ved det så er standardpåklædningen, meget korte short, tanktop og klipklapper. Min gåtur ender på Farmers market, den smukkeste lille ose hvor duften af frisk ost, ny-lavede dumplings og al den økologi du ønsker, kan købes for små penge. (Der summer af energi og det lyder næsten som om jeg prøver på at sælge stedet) Det er nu mærkeligt at gå på stranden og se mennesker og hunde bade. Energiske unge personer spille beach volley og bedsteforældre bygge sandslotte med børnebørn og samtidigt vide at det er vinter. Hvad der er endnu mere besynderligt at tænke på er, at når T kommer tilbage fra arbejde er der planer om en skitur og masser af sne. Kun tre kilometer fra dette varme sted venter der et sne landskab og pisterne.          Det er sæson for appelsiner, mandariner og limes og de vokser i stort set alle haver på min vej. Oliventræerne der vokser i vejkanten er fyldte med masser af modne sorte oliven og det er næsten ærgerligt at jeg rent faktisk hader oliven.

p5200022p5200028p5200031p5200034p5200043p5200046p5200045p5200035

Jeg elsker dette sted og mine mange gåture i Port Melbourne. Det kommer jeg virkelig til at savne når vi kommer hjem igen.  Jeg elsker varmen, bare det holder sig under de 30 grader og det er nu lidt spændende med de voldsomme vejrskift der er her. De fire årstider på en dag… Bare ikke i dag, idag er det nemlig kun en vinterdag med 20 grader.

Jeg har besluttet mig for, at vinduerne må vente og jeg bliver ude i varmen og solen. Pigerne er enig om at det ikke er indevejr og går en tur ud på tennisbanen og hygger sig. Det gør mig lykkelig helt ind i marv og ben at K har fundet en god veninde, der er noget der tyder på at det ikke er sidste gang hun har en sleepover.

Og så …………………. afslutter vi denne dejlige dag med en opvaskemaskine der går amok og sprøjter en masse vand ud på vores gamle laminatgulve. Et gulv der nok har eksisteret de sidste mange årtier. Hvis I skulle være i tvivl så hader jeg maskiner der ikke virker og brokker sig…. Problemet med den latterligt gamle opvasker er dog ikke, at jeg måske skal undvære den. Jeg har intet imod at vaske op i hånden. Problemet er at jeg nu skal i krig med aussie-håndværkerne igen. De er ikke fra denne tidsalder og giver mig grå hår af alle frustrationerne. De kære håndværker er da venlige og meget snakkeglade. Sidste gang vi havde æren af deres besøg lykkedes det dem at ødelægge vores netdør og en stuevæg som vi stadig venter på at få fixet og det eneste de skulle gøre var at skifte en gasovn ud med en elektrisk ovn. Heldigtvis har jeg god kontakt med ejeren Mr. Basil, ejeren af vores townhouse som undskylder mange gange og – De der aussier er så snedige. De fortæller Mr. Basil at de allerede har lavet problemet med skruerne i væggen. Det er bare mega mærkeligt, skruerne er der nemlig stadig og jeg har ikke hørt eller set skyggen af nogle håndværker sidden vi fik en ny ovn monteret. Når de så endelig ringer for at lave en aftale er de endnu klogere og giver mig et forkert mobilnummer på telefonsvareren. Ih!!! hvor jeg glæder mig til vi skal ha’ ny opvasker …. Godnat og endnu en varm dag venter i morgen.

Godmorgen søndag. Veludhvilet er jeg gået igang med vinduerne og min ganske enorme opvask. Dagen fortsætter med at min symaskine går i stykker Tja! Helt i stykker er den ikke men nålen knak. Så det er bare og komme på jagt efter en nål der passer til hundrede årige Singer maskine. man kan vist mildt sagt sige at det ikke går så godt her. Hahaha! Det griner jeg af og frem med nål og tråd. De toilettasker skal gøres færdige.

Min weekend er slut og håber ikke jeg tabte jer. Nu venter endnu en uge.

Knus fra Lenda

Kære M.B

Kære dig! Nu har vi haft et seriøst forhold i ganske lang tid og du har da virkelig ikke skuffet mig. Du er tysker og jeg er en dansker i Australien, så vi burde kende hinanden ganske godt. Dit sprog en nogen gange russisk engelsk og jeg forstår virkelig ikke hvad det er du prøver på at sige til mig. Du vrøvler og mumler en masse volapyk og når du ikke siger noget udsender du beskeder lige i fjæset på mig. Men jeg er nu ganske glad for dig og dine lækre former.

T kender dig super godt, ikke fordi du er vores men fordi han bare en god til den slags. Han siger at du har det bedst når jeg  kører rundt hjørnet med dig, hver dag..  – Og der er ingen tvivl om at T forstår dig meget bedre end jeg gør. Problemet er bare at jeg har andet og lave end at underholde dig ( NOT). Dit og T’s kærlighedsforhold  er bare mere intens end vores. Jeg elsker dig absolut ikke men jeg hader dig ikke og du ville nok ikke være mit første valg næste gang jeg står overfor valget.  Jeg er endelig ligeglad med hvilken model du er og hvor mange numre du har tatoveret på bagdelen. Model eller ikke model, vi to SKAL fungere sammen eller så bliver jeg fastlåst og ensom. Du er en af mine livliner til omverden og hjælper mig derude. Din klasse er skøn og din stil er forud for sin tid, en moderne trend-sætter med alle de lækreste ‘must haves’.

Du er lækker og blød i formerne, du er nænsom til tider og et vilddyr når du ønsker det. Det er på ingen måde mit ønske, at du ændrer din adfærd som vi andre skifter trusser og det er ikke min skyld. Du er en af de få i denne verden der bringer mit pis i kog og nogengange viser jeg nogle sider, hvor jeg bliver bange for mig selv. Du isolere mit voldsomme sprog så jeg ikke kommer til at såre andre (måske) uskyldige mennesker, mennesker der handler useriøst og forudsigeligt. Du er genial til, at tage min tunge løft og støtter mig når trætheden i benene overvælder mig. Samtidigt er du også en strid banan fordi du ‘gøder’ min dårlige samvittighed. Du står bare der, stolt og muskuløs og hvad skal jeg ellers bruge dig til. Din helt store minus er at du er vanvittig dyr og jeg græder hver gang der bliver brugt penge på dig og ikke os andre.

Når dine omdrejninger er stabile og holder sig i de lave er vi to de bedste venner. Kære M.B. når du er en del af mange der skal den samme vej bliver du hot og jeg har svært ved at holde styr på dig. MEN du bliver heldligvis ikke mere hot og varm om ørene end at jeg kan få dig dig frem til vores destination. En destination som jeg har valgt udfra de interesser jeg har eller mine opgaver bringer mig. Når vi tager T med på vores mange turer slapper jeg fuldstændigt af og lægger din varmeenergi i hans hænder, det bliver hans opgave af få dig ned i temperatur igen.

Du har fulgt mig og ja helt op til fem på en gang, på mange ture gennem våde,tørre, varme og kolde dage. Hver gang vi følges af på livets eventyr lægger jeg mit liv i dine ‘hænder. Et liv som bliver bragt ud i vanskelige situationer hvor du nogengange brokker dig, med de mest mærkelige lyde og andre gange glider du som en drøm, lydløst gennem faretruende situationer. Der var en dag for længe siden hvor jeg var sikker på at du gemte en stor edderkop i lommen til jeg fandt ud af at det var dine indre musikalske lommer du lavede numre med. Åh ja! kære dig, du går absolut ikke stille med dørene og det skal du da absolut hellere ikke. Lidt lyd er altid godt.. Det er vel bare bevis på at du lever og…. ja hvad ved jeg om dig?

Når du viser dine skarpe tænder ville jeg ønske at jeg kunne skifte dig ud med en yngre og større model. – Ja en model med mere spark i røven… Hvis jeg er helt ærlig vil jeg nogle gange ønske at du var en anden. Men du er valgt og jeg skal nok lære og elske dig, som T gør.

Der skal da ikke lægges skjul på at når du kærtegner mine bare ben en varm sommer dag klistrer du fast på mig og når det er kold i vejret bliver du også kold som is. Det er dog nemt at få dig i dit varme humør og når det sker så er du lummer og lækker. Når du viser dit smukke ydre frem er jeg sikker på at  jeg også fremstår smukkere i vores omgivelser og det er selv om du bor sammen med en masse af større kaliber og langt udenfor din klasse. Min kæreste M.B. vi ville alle ønske at vi kunne tage dig med hjem til Danmark når vi skal rejse hjem igen. Men men! Du er ikke for de sarte sjæle i Dk og desværre er dine udgifter alt for dyre til vores budget. I følge den danske regering er du nemlig mange penge værd..

p5180009

Kære Mercedes Benz – Du er sku’ en meget lækker tysker og jeg elsker dig trods din mærkelige opførelse og selvom du bringer mit pis i kog nogengange Ja! så elsker vi alle dig.

Knus fra Lenda

Græsenken det er mig

Græsenken, det er mig og jeg elsker det!

Min T er kun hjemme i 3 dage og i aften rejser han til Langbortistan for 3-4 uger. Ja! Det er min virkelighed p.t. og nu forfølger jeg han som en irriterende myg om natten. Dog med tilladelse👍

En tur i ‘Bunnings’ og der er jeg lige i hællen på ham. En tur på kontoret (verdens kedeligste kontor) og jeg følger stadig med…. 😉

Jeg er en hustru til en mand der har verden som sin arbejdsplads, ikke kun et hjørne men hele verden. Jeg kan snart ikke nævne et land på jorden som T ikke har arbejdet i og jeg kan vel mildest sagt skrive græsenke på mit CV. Græsenke cirka 120 dage om året. Græsenke hvad er det? – Udtrykket har sin oprindelse i Tyskland i 1500-1600, efter tyske ‘Graswitwe’ som oprindelig betyder ‘pige der er blevet forført i det fri og derefter forladt’. Det har undret mig hvorfor ordet græs er med i denne sammenhang.. Men nu giver det mening – græs = naturen = det fri = ?? Måske giver det stadig ikke mening…  Jeg kan nok ikke kan kalde mig pige mere, med mine 45 år på bagen. Derimod må  indrømme at jeg ofte føler mig forført og forkælet af manden (i de 3 dage han er hjemme) og ja! så det uundgåelige, efterladt.

Jeg får ofte spørgsmål med dertil lidende blikke – Hvordan kan du klare det? Din stakkel, det havde jeg aldrig klaret… Jeg må nok indrømme at det ikke er for sarte sjæle og jeg lært at være alene i de 9 år hvor verden har været T’s arbejdsplads. Det er trods alt 25 år siden jeg var single og absolut ikke noget jeg stræber efter igen. Det var da sjovt når weekenden betød byture og få timers søvn, men dengang var alderen også 18-20 år og ingen forpligtelser eller forventninger der pustede mig i nakken. Singlelivet er på ingen måde det samme som at være græsenke, udfra mit perspektiv.

At være græsenke kan til tider betyde at døgnet har alt for mange timer og alt for mange lørdagaftner og weekender hvor tiden snegler sig afsted p.g.a. ventetid, ventetid til T kommer hjem igen. Jeg har med tiden lært og tvunget mig til at ikke sætte mig selv i en venteposition. Mit liv skal ikke gå i stå fordi T er på arbejde i Vietnam, USA eller Sverige. Der er ikke den store forskel på at være græsenke i Danmark eller Australien, troede jeg før jeg fik snakket med en kære ven. Forskellen er at alle jeg holder kær er i København og selv om de har deres egene liv så er det lige rundt om hjørnet. Her har jeg en pensioneret nabo som taler mere med sin Porsche end alle andre og ingen nære venner endnu. Men mon ikke det kommer 💪🏽

T’s rejser har en varighed på alt fra få dage til flere uger og nogen gange mange uger. Min virkelighed er, at nogen gange kan få dage føles som måneder og sjovt nok kan uger føles som en smuttur. Det er ikke nogen jeg kan forudse komme og forhindre. Så’n er det altså bare..

Jeg er græsenke men det er mine veninder eller bekendte ikke, deres liv fortsætter som altid hvor de er sammen med deres familier ved måltiderne eller fredag/lørdag aften. De kan ikke tilsidesætte deres familieliv bare fordi vi valgt en anderledes livsstil. Her er det min viljestyrke virkelig bliver sat på prøve og jeg vælger at gøre brug af de ufattelig mange hobbyer jeg har og min blog er endnu et godt tidsforbrug. Det kan måske chokere en del af jer at jeg kan få tiden til at gå og jeg nyder det.

bakken-og-foraar-001

Havearbejde, malerier, sy/hækle/strikke projekter. Fotografering af min verden og virkelighed er en ny hobby samt min blog. Jeg har nok for tiden en tendens til at kaste alt for mange bolde op i luften og fordi jeg har alenetiden er det pludseligt ikke så vigtigt at blive færdig med det jeg har gang i. Mine bolde hænger ikke over mig som en høg, de er derimod min redning når dagene eller aftnerne bliver for lange.

img_1070

For sale 🙂 – ‘Negativer’ Made by ME

Denne lille udfordring er absolut ikke blevet mindre synlig når jeg nu er så priviligeret at jeg ikke skal passe et arbejde. På trods af alle de mange bolde i luften p.t. kan det være svært at forstå at jeg fagligt er god til at fange mine egne bolde og andres bolde. Det er dog sat på pause nu.projekt-2012-008

Livet som græsenke indebærer desværre også følelsen af magtesløs og faren at der kan ske T noget. Hans arbejde indebærer ikke kun arbejdspladser som Jamaica, overnatninger på Zanzibar, besøg i Kruger Nationalpark eller Tanzania og Vietnam. Arbejdet indebærer også rejser til lande hvor transporten er med skudsikre biler og politi-karavaner. Steder hvor der er udgangsforbud og trusler som kidnapning og overfald er på dagsordenen. Desværre lever vi i en verden hvor der nogen steder er mennesker der vil gøre alt for penge. Den uro der følger med T’s arbejde er blevet til en del af min hverdag. Jeg ser ALDRIG udsendelser om div. transport-katastrofer eller nyheder der omhandler de katastrofer der sker i de dele af verden hvor T befinder sig. Når jeg bliver spurt om hvordan jeg kan klare tanken omkring verdens situationen, er min svar altid – Jeg lader mig ikke påvirke mere end jeg gjorde før. Det må ikke styre mit liv og jeg kan ikke holde tanken ud at være konstant nervøs eller urolig, mit liv skal og går videre. Naturligvis kan jeg ikke fraskrive mig en del uro, jeg er jo ikke en kold skid der er ligeglad, men det skal ikke styre mit liv. ( 7,9,13 – Knock on wood – ‘tocchiamo ferro’ ) Spørgsmålet er om det ikke er mere farligt at tage i byen i storbyens natteliv?

blog

Græsenken, det er mig! og jeg elsker, at savne min mand. Savn! kan vendes til en positiv oplevelse. Jeg elsker, at hente ham i lufthavnen og tilbringe skønne dage sammen med ham.. Han er min soulmate og bedste ven. Vi bliver ikke, (så ofte) trætte af hinanden. Det har vi trods alt ikke tid til. Vi giver hinanden space og tager det der møder os med åbne arme så længe det er de gode oplevelser. Det dårlige putter vi i en sæk og graver dybt ned. Ja ja! Bla..Bla… Livet er naturligvis ikke altid en dans på roser, men hvorfor snakke om det lige nu….

Knus fra Lenda
Older posts