Working Girl

 

10169693-0b65-4528-b2db-8ddb3de98745

Her i Melbourne er det en helt almindelig lørdagmorgen, halvanden måned inde i efteråret med temperaturer lige under de 20 grader, 1,8 år inde i vores australske eventyr og jeg har været på arbejde. Så mærkeligt at sige….

Hvorfor så det?

Jeg er så vidunderligt priviligeret at jeg ikke skal arbejde imens vi er i Australien. Jeg er så heldig at have muligheden for at pause fra en til tider ganske hårdt arbejde. Et arbejde som jeg elsker og skal tilbage til når vi vender hjem igen.

Som tiderne ser ud skal jeg arbejde som pædagog til jeg er tæt på de 70 år. Til den tid hvor ord som støttepædagog får en helt anden betydning og hvor mit bedste hjælpemiddel bliver en kran som kan løfte mig op og ned fra gulvet. Men på trods af at det er min faglige fremtid og virkelighed – Ja! Og det er helt ok. Jeg elsker de små unger og de giver mig så meget, hvilket jeg kommer ind på i et indlæg i den nærmeste fremtid.

Jeg har nu fået muligheden for at pause fra arbejdsmarkedet.

Rent praktisk er min erfaring også at det gør livet nemmere at ikke arbejde – skat er indviklet i Danmark men her …. Bare det at faxen stadig er i brug siger lidt, verificerede kopier af diverse dokumenter og at de fleste hyrer en revisor til skattesager siger mig meget…. Men lad det nu ligge, mit job er godt nok betalt men ikke i nærheden af oplysningspligten, heldigvis..

Denne “frie”mulighed har givet mig et mod på at opsøge nye udfordringer som jeg nok aldrig ville udsætte mig selv for før i tiden, mest fordi overskuddet og tiden ikke var der.

Nu er tiden og overskuddet tilstede og hvorfor så ikke prøve noget helt nyt. Jeg har med stor succes opsøgt og fået nogle skønne bekendtskaber og venskaber, alle danske.

Nu er det blevet tid til at opsøge nogle australske bekendtskaber.

Hvordan gør jeg så det?

Jo! Jeg falder over et opslag på facebook hvor en ung australsk kvinde søger en dansk tutor. Jeg har ingen undervisningserfaring, min engelsk er ikke den bedste MEN den mulighed må jeg ikke misse.

Jeg skriver en kort besked til kvinden og ganske hurtigt har vi en aftale og jeg er “ansat”.

Hvad nu?

Idag blev det så tirsdag og jeg skal møde denne unge kvinde jeg ikke kender. Hele mit hovede vælter i det sædvanlige tankemylder og spørgsmålene er mange, – Hvad med kemien? – Kan jeg virkelig lære hende det danske sprog uden nogen for for undervisningserfaring?

Dagen kommer og jeg møder den sødeste kvinde som præsentere sig selv og jeg kalder hende for C og på små fem minutter kan jeg konstatere at der er kemi. På trods af stor aldersforskel hvilket viser sig at være en fordel ifølge mig så kommer dialogen hurtigt igang. Med brillerne på næsetippen og blyanten (pegepinden) klar føler jeg mig allerede undervisningsparat. Min erfaring fra den pædagogiske verden har lært mig at det er vigtigt at afklare forventninger og formål som noget af det første og vi får oveni købet lavet en tid/undervisnings plan.

Kort fortalt – Når yndlingsserien er Rita og al reseche er på højt plan så skal det hele nok blive en succes.

Hvorfor lære dansk?

Australske C med græske aner ønsker at bo i udlandet og efter længere researche er valget faldet på Danmark og København, godt valg ifølge mig. Hendes plan er at flytte til Danmark sammen med sin partner om et par år og derfor ønsker hun (meget beslutsom) at lære sproget først.

Hvad er så planen?

Efter forventningerne var på plads startede vi helt fra begyndelsen med alfabetet A som abe…. og de mærkelige bogstaver Å, Æ og Ø. Videre til det mest basale – jeg hedder, hvor er og hvad er klokken…. Jeg må sige, at jeg stod overfor en meget lærenem ung kvinde med sans for sproget og de noget kringlede udtalelser. Efter en time var C fyldt op af bogstaver, ord og forklaringer.

Vi fik som sagt hurtigt gang i dialogen og selvom det var en smule udfordrende for mig at tænke på engelsk og kommunikere dansk på en engelsk måde – forvirret? Det er ingenting mod hvad jeg var og er….

Til vores fælles glæde blev vi enige om, at fortsætte vores samarbejde og jeg er nu ejeren af endnu en sjov, grænseoverskridende og lærerig oplevelse i Australien – et arbejde…

Ps – meget mærkelig og få betalt for noget så hyggeligt og givende for mig✌🏼

Kram

En bror for livet

Kære bror ❤️

d0c144de-3346-425a-b355-9e34ac150333

Australien er vores drøm og for 1 1/2 år siden tog vi springet og flyttede 22.000 km væk. Væk fra familie og venner og det er ikke nogen hemmelighed at vi elsker og nyder vores nye liv her i et af verdens smukkeste lande. Men vores beslutning havde en pris og for os alle er prisen individuel og min pris er bland andet at jeg flyttede endnu længere væk fra min bror.

Selvom min bror måske ikke lige frem var tæt på (200 km) når vi boede i Danmark så kunne jeg trods alt komme til ham på 3 timer og nu tager det minimum 24 timer.

Dette indlæg kommer nok til at bryde min røde tråd, So what!

Den røde tråd og alt det indebærer

Min bror er min ven for livet og jeg savner ham hver dag og som han siger – Jeg savner dig så meget, at det gør ondt!

Han har så ret, savn gør ondt og på samme tid er gensynsglæden noget af det bedste der findes. Det faktum gør at dette indlæg er et af de sværeste at skrive og aldrig har jeg lavet så mange redigeringer. Det skal være perfekt og selvom jeg ikke får det hele med skal der ikke herske nogen tvivl om at jeg elsker min bror og er evigt taknemlig for at han er en del af mit liv, på tværs af landegrænser.

Mange af jer har en bror men ingen har en bror som min. Jeg har med samtykke fra min kære bror valgt at skrive lidt om ham og min beundring/stolthed for en mand der været en del af mit liv så længe jeg kan huske.

Min bror bor tusinde af kilometer væk og han er savnet hvert dag.

Jeg har kendt min bror i mere end 40 år og vi har en bagage sammen der har præget os og som været med til skabe de personligheder vi har idag. Vi har grædt sammen og grint sammen. Vi har oplevet ting som har knyttet vores bånd med dobbeltknude og han kan aldrig erstattes. Der skal ikke herske nogen tvivl om at der har været mange kampe og vi har gennem årene lært at vi ikke skal beskytte hinanden mod det onde men derimod hjælpe hinanden med at komme igennem det. Vi bruger hinanden og deler sorgen ligeså meget som glæden. Sammen er vi altid stærkere og en ting er sikkert, min bror er i mit liv for at blive og jeg i hans.

Min bror – har siden jeg valgte at skifte hjemland første gang altid boet “langt” væk men det har aldrig været en afstand mellem os. Det kan godt være at vi ikke snakker sammen hver dag men vores bånd bliver bare stærkere og stærkere for hvert år der går. For tiden er kilometerne blevet lidt for meget af det gode.

Min bror – er min fortid, nutid og fremtid. Vi har ikke valgt hinanden men er derimod blevet tvunget ind i en relation, da vores forældre besluttede at vi skulle “være”. Vi har ikke altid kunne enes og hvem siger at vi skal det! men vi har altid respekteret og elsket hinanden.

Min bror og jeg har ikke et stort behov for at konstant tale sammen men behovet for samvær og nærvær er der altid. Han er en af de få jeg kan sidde sammen med i mange timer og bare “være” og lytte til hans guitarspil  (det rolige guitarspil). Punkrocken, hans store passion kan godt blive for meget men det gør ikke min stolthed mindre.

Min bror er en passioneret knokler – han har aldrig været bange for at gå efter sine mange drømme og det beundrer jeg ham virkelig for. Min bror drømte om at blive klubejer, tatovør og at skabe sig et navn i musikverden. Han drømte om at blive sygeplejerske, bilmontør hos Bilanpassarna i Växjö, jæger og lydtekniker på teatret.. og alt kan han idag skrive på sit CV. Derudover er hans vigtigeste rolle, at være en stolt og passioneret far til to vidunder unge mennesker hvilket ses i hans øjne hver gang han taler og ser på dem begge. Min bror er også gift med en varm kvinde som besidder en hulens masse tålmodighed og følger med på hans vej igennem livet samtidigt med at hun følger sine egne passioner..

Min bror og en af hans forbilleder i det musikalske univers.

Musikken har altid været en passion i hans liv siden han som ung teenager opdagede den musikalske verden og mangfoldigheden. Musiksmagen er måske ikke min kop te men hans engagement og tålmodigheden er beundringsværdig på alle måder. Intet har kunne tage drømmen fra ham. Han har kæmpet og kæmpet, kastet mange boldte op i luften. En del af dem faldt på gulvet og forblev drømme men du milde hvor har han fanget mange og de har langsomt men sikkert udviklet sig til det fantastiske arbejde han har gang i p.t.

074bd96d-9cf8-47ff-bb52-ca99b926f0dd

Han har i dag skabt sig et navn i de musikalske omgangs kredse og punkrocken er i hans blod. Selv her i Australien er han et navn og musik-bladet Live & Lord magasin har lavet et interview med ham og bandet.. Personligt kan jeg ikke se hvorfor de ikke snart kommer på turne her i landet. Det ville fuldende mit eventyr,  år nu min dejlige niece har været her.. (Hint kan forekomme)

437a0ced-f911-4088-8047-22925d655c40

Live & loud findes som app…

Min bror skriver sine egne sange hvor han giver udtryk for sin passion, politiske holdninger, livet og musikken. Han producerer og udfører musikken sammen med sin trofaste ven. Han har skabt sig et navn i branchen og selv det romantiske teatermiljø får jævnligt besøg af ham som lydtekniker og alle steder hvor han sætter sin fod efterlader han et navn og alle han møder på sin vej får en fornemmelse af hans fantastiske personlighed.

9592e18d-ae28-447f-b356-a07cb72b9540

Min brors fantastiske personlighed fik jeg bland andet lov til at føle da han sidste år valgte og lave en sang til mig, lille ubetydelige mig. Den morgen jeg lavede et Spotify konto og lyttede til sangen følte jeg en kærlighed og et savn i de ord som strømmede ud. Kære bror – den sang betyder alt for mig og ord kan ikke beskrive hvor meget.

970fd62f-6e18-4a14-9e0e-3f5cd67f765d

514957ab-2fcf-45c0-99cc-ca3f6e56f4fe

En anden drøm var at blive tatovør og hvad gør min bror så? Han bliver en selv-lærd tatovør og bruger sin søster som prøveklud og på en måde har jeg altid min bror med mig hvor end livet og min elskede T fører mig hen.

Han har som sagt før mange drømme, min bror og den seneste er at blive jæger. Endnu en drøm han går efter og på rekord tid opnår han det. Hvorfor så blive jæger? Jo! som han udtrykker det – han havde et behov for at passe på sig selv i en hektisk hverdag og hvad er bedre for sjælen end at sidde ude i skoven uden mobil eller storbylarm. Sidde og lytte, kigge, filosofere og mærke nærværet af skovens dyr og beroligende lyde. Jæger-passionen kan være et kontroversiel emne at tale om for nogle men ikke for mig. En loyal jæger skyder ikke fordi han har noget i mod dyret men derimod for at selv skaffe føde og det gælder også for min bror. Han har gjort sig mange tanker omkring valget at blive jæger og som altid giver det mening for ham. Det er trods alt det vigtigste i denne kontekst.

d0193e2a-c100-4081-9e74-4ef4710595e3

Min bror er en af de vigtige mænd i mit liv. Der findes er ikke mange, men de få betyder enormt meget for mig.

Min bror og jeg har gået gennem mange ting i vores “korte” liv. Oplevelser vi sammen har grædt mange tårer over, men også oplevelser vi grint af og der har aldrig været nogen tvivl – uanset hvor langt væk vi er fra hinanden så er vores søskene kærlighed stabil og vores mur er umulig at rive ned.

7dca74d0-7e97-4111-b6fe-75421765c100

kære bror – jeg elsker dig og savner dig så meget at det gør ondt ❤️

Kram

Mærkelige dansker.

21766411_10213999611002577_8885119548377308424_n

En blog om livet i Australien er ikke bare en blog om det australske, det indebærer naturligvis også det danske. Selvom passet siger “svensker” så er jeg dybest inde dansker og det er Danmark jeg kalder hjemme.

Jeg kan til tider dog blive lidt i tvivl om jeg kan undvære dette smukke og underlige land. For at gøre forvirringen total så kan jeg ikke undvære Danmark på trods af en noget besynderlig udlændinge politik for udlandsdansker. Det kan vist hellere ikke lægges skjul på at det ikke er særligt nemt og være pædagog p.t. og “dansker” med udlands pas.

Men hjem vil jeg og glæder mig vildt meget til at komme igang med min pædagogiske passion og være dansker igen.

Men nu til den mindre alvorlige del af dette blogindlæg – Jeg er på min vej i blogverden og i min hverdag i det australske samfund faldet over diverse definitioner og udtalelser omkring danskeren og vores kultur. (Alt ifølge en Aussie og diverse blogger, Husk lige det)

Hvad tænker de “andre” når de kommunikere med mig eller os dansker? Hvad med den danske kultur?

Jaja! Det skal ikke skjules at det efterfølgende tekst også er en dansker set med mine øjne og med et glimt i øjet. Kommentere gerne hvis i er uenige eller hvis i som mig godt kan se selvironien og selverkendelsen i det der nu kommer.

Kan det virkelig være rigtigt at:

  • En dansker gør alt for at undgå at sidde ved siden af en fremmede i bussen eller toget, en vaskeægte dansker står hellere op.
  • En dansker kan i nogle tilfælde invitere sin nabo på kaffe – WTF siger en Aussie!
  • En dansker forlader ofte en bar hvis der ikke er en siddeplads….
  • Hvis noget er “cozy” ifølge en dansker er det “hygge” og hyggeligt. Hvorfor er der kun få dansker der kan forklare. På trods af det, så er “hygge” det mest brugte danske ord. Alt er jo hyggeligt og det vi gør er hyggeligt…
  • Danskerne elsker tørklæder, selv mænd i nattelivet bruger det…
  • Danskerne kan ikke blive enige eller forklare hvad Danmarks nationalret er – hjælp mig lige hvad blev det til!
  • En dansker tror du er en “creep” hvis du smiler til en fremmede baby og skulle du rose dem bliver de meget forvirrede.
  • Ønsker du at irritere en dansker så skal du bare sammenligne dem med en svensker. stig-helmer-500x281
  • Danskerne elsker lakrids – slik, tyggegummi, is, mad, drinks – alt kan spises sammen med lakrids og så naturligvis ikke at forglemme – bacon kan spise med alt.
  • Danskerne har et gratis og til tider velfungerende sundhedssystem men vælger alligevel at benytte privathospitaler. Det er meget uforståeligt i en Aussies øjne, da lægebesøg og behandling i Australien kun er for de rige.
  • Danskerne fejrer religiøse ferier såsom jul og påske med at brygge ekstra stærke øl.
  •  jul_3_big_carlsberg
  • Derudover har danskerne enormt mange religiøse helligdage men de fleste dansker praktisere meget sjældent religionen og tror sjældent på noget…
  • Det er ikke usædvanligt at se danskerne cykle om vinteren men prøv og tage en rød overfrakke på en vinterdag og de falder af deres cykler i chokket over brugen af farve.
  • Der findes to typer af dansker, dem der køber julegaver i sidste øjeblik og dem der starter i August.. Jeg fortæller ikke hvilken type jeg er 🙂
  • Danskerne er et stolt folk og gør en dyd ud af at fortælle det til verden hver gang de ser en Mærsk container på havet eller hvis der står Tuborg/Carlsberg på drinkskortet.
  • Danskerne (generelt de middelaldrende mænd) bliver ekstrem stolte når der nævnes – European Football Championship in 1992. Dette er deres stolteste øjeblik kun slået af børnefødsler og ægteskab (hvis fruen er i nærheden)
  • Danskerne er generelt hysteriske med hygiene men har ikke noget imod at drukne lagkager med spyt når der skal pustet lys ud på fødselsdagslagkagen.
  •  images-2
  • Spørg en “totally wasted” dansker om hun/han er fuld og svaret vil ALTID være – Nej nej nej slet ikke, jeg er bare lidt beruset!
  • Det er sjældent en dansker indgår i en “casual” samtale med fremmede med mindre de er stive. Derudover kan en dansker være din bedste ven når de er stive men aner ikke hvem du er dagen efter.. (haha! husk lige at det ikke nødvendigvis er min holdning der bliver skrevet her)
  • En dansker elsker badekar og når de så endelig har et i sit hjem, bliver det aldrig brugt. Måske kan det sammen siges om en Aussie og deres svømmepools.
  • En dansker der køber en bil ender ofte op med at betale det dobbelte i skatter og afgifter…  Crazy shit!
  • Danskerne har et besynderlig (ifølge “ikke dansker”) ordsprog – Tro ikke du er noget specielt, du er ikke bedre end alle os andre! 
  • Ligestilling er meget vigtigt for en dansker – derfor ser du sjældent en dansk mand åbne døren eller bære tunge ting/sager for kvinden. Aussie kommentarerne til dette er – Come on guys!  Min kommentar –  Er det ligestilling hvis det kun er mænd der skal åbne døre eller bære tunge ting!
  •  images-3
  • Danskerne har 5-6 ugers ferie om året og arbejder 37 timer om ugen og på trods af det så er de nogle af de mest stressede mennesker i verden. Tænk lige over hvad andre lande har af tilsvarende ferie og arbejdstimer…….
  • En dansk studerende får cirka 1000 USD/månedligt i SU og har adgang til gratis uddannelsessystem og “bitcher” stadig. Prøv lige og goggle australsk skolesystem….. Cafepenge er noget helt andet i Australien.
  • Hvis du er til en dansk fest og giver en fremmede et kram og spørg – Soooo long, how have you been?. De fleste dansker ville blive meget forvirrede men stadig spille med på den, fordi de bliver pinlige over ikke at huske hvem vedkommende er.
  • Når en dansker læser dette indlæg ser hun/han alle grammatiske fejl lang tid før de indser at jeg måske tager pis på det hele og rent faktisk prøver at være morsom, særligt på baggrund af at jeg ser mig selv som en dansker med et svensk pas….. og glæder mig til at komme tilbage.

En dansker bruger ofte ironi og har ikke noget problem med at grine af sig selv!

 

Kram

Sommerferie eller hjem til Danmark…. Det er spørgsmålet ?

img_7319

Nu sidder jeg her i min flotte men yderst ubehagelige sofa i mit hjem i Melbourne, Australien. Vi landede for et par dage siden men jetlagen er stadig en udfordring, sikkert en kombination af udmattelse og jetlag. Jeg er gået igang med den enorme bunke strygetøj og holder nu en lille pause med en god film. Jeg hader at stryge mere end noget andet men bruger tiden på at reflekere over det vidunderlige, stressende og længe ventende danmarksbesøg. Jeg føler en mættende og varm fornemmelse i maven når jeg tænker tilbage på alle de mennesker jeg mødt og på hvordan det var så naturligt at mødes efter et år. Naturligt fordi jeg stadig havde en masse til fælles med de mennesker jeg savnet og forlod for et år siden. Varmt fordi jeg blev modtaget med en varme og ærlighed jeg længe drømt om og mættende fordi jeg nu er fyldt op med en masse kærlighed og med mange skønne minder fra vores dejlige København. Gid det havde været ligeså nemt og vidunderligt for vores teenage datter der havde så mange forventninger. Forventninger som hun gav udtryk for når hun fortalte mig at jeg nok ikke ville se hende i alle 14 dage og jeg nok måtte forvente en rend af unge mennesker. Det blev dog anderledes..

Vi gamle har en tendens til at holde fast i det gode i livet selvm det går videre og vi har måske nemmere ved at huske hvordan det var dengang. De unge lever livet i overhalingsbanen og ude af syn ude af sind.. K blev modtaget med den største og vildeste velkomstkomite´og gensynsglæden var enorm og hun havde en dejlig dag sammen med en meget savnet barndomsveninde dagen efter. De fik veninde- huler i ørene og hyggede som i gamle dage… Derudover havde hun en dag sammen med en anden savnet veninde –  Jeg er ikke ude på at kritisere de unge eller klage over det skete men jeg er nok bare meget chokeret over den udvikling der sker med de unge mennesker i Danmark idag. Jeg ved godt at de er blevet konfirmeret og desværre indebærer det at man er blevet voksen og al barndom er væk. K har det seneste år boet i et land hvor de også er unge som forbereder sig på voksenlivet men det indebærer ikke alkohol og smøger. Jeg ved godt at der nu sidder mange og siger – oh velkommen til virkeligheden og sån gør vi atlså her. Det er fuldstændigt korrekt men det indebærer ikke at jeg er enig med at det er ok. Det eneste jeg kan konstatere og er enig i, er at det er en dansk kultur og sån har vi altid gjort det. Problematikken for K er at hun lever i en kultur ( i vores skolezone) hvor de unge ikke drikker før de må og smøger er konstateret usundt og taber-agtigt. Jeg er udmærket klar over at det er mig der har et problem og jeg bebrejder på ingen måde nogen. Jeg var nok bare naiv når jeg forventede og troede at unge mennesker idag besidder en rummelighed, en evne til at inddrage en savnet ven i nye relationer. Livet går jo videre med nye venskaber og det gamle bliver glemt…

Et længe planlagt besøg på den gamle skole blev en skuffelse. K havde medbragt sin skoleuniform og efter meget overtalese fra mig tog hun den på over i skolen første skoledag. Her blev hun mødt med en underviser der ikke havde tid til at sige hej eller kommentere hendes tilstedeværelse. Åbenbart kan en erfaren underviser ikke fokusere på sin velkommentilbagetale når der står en glad og forventningsfuld elev. En elev der boet et år i Australien. Hendes tale blev afbrudt og de unge menesker fik 10 minutter til at sige hej alt i mens hun satte sig ved sin computer og ignorerede os. Pigerne blev naturligvis glade for at se K igen og 10 minutter senere var vi alle på vej hjem igen og søster gjorde alt der stod i hendes magt for at opmuntre sin lillesøster…

K’s oplevelser i Danmark blev på ingen måder som hun forstillet sig men derimod fik hun så meget ud af være sammen familien og ikke mindst hendes søster og svåger. De begge tog imod hende med åbne arme og sørgede for at hun fik mange dejlige minder med hjem i kufferten. Mormor, farmor, farfar og bedsterne fik også mange skønne timer sammen med deres barnebarn ❤️

img_7314 img_7317

Videre tænker jeg nu på at det nu er et år siden at jeg flyttede til Australien og hvad der er endnu mere vildt er at jeg nu et år har været på besøg i København. Jeg så familie og venner efter et år hvor jeg er gået fra at være en hårdt arbejdende vugge-pædagog til at være en hjemmegående husmor.

Den skønne følelse af at være ligeså savnet som jeg selv har savnet er vidunderlig og livsbekræftende og jeg har mødt så mange mennesker der har sat tid af til mig og havde lyst til at høre om mit eventyr. Mennesker der har gjort en stor indsats for at jeg følte mig hjemme og jeg kan på ingen måde klage over hverken mad, drikkevarer og dedikation. Det eneste der var en udfordring, var den konstante tidspres.  Et pres som jeg selv var skyld i. Jeg ønskede ikke at glemme nogen og alligevel blev der ikke tid til alle jeg gerne ville møde.

img_7318 img_7320

Mine forventninger til besøget var store og jeg ønskede inderligt at alle var klar til at høre om mit nye liv og jeg kan konstatere at jeg er ultra klar til at høre om livet det gik videre uden mig. Nu når jeg er hjemme igen og reflektere over alle besøg jeg været til kan jeg konstatere at det har været fantastisk og jeg har nydt hvert sekund, uanset om det været en kort kaffe-date i Fields med to dejlige kvinder fra mit tidligere arbejde eller det blev til et lille surpricebesøg hos den bedste veninde, hvor hun intet anede. Hvert eneste gang er jeg blevet mødt med mennesker der var klar og villige til at høre på mig/os. Jeg er blevet modtaget med knus hvor tårene skabte rystelser gennem hele kroppen og masser af kindkys som stadig kan mærkes på mine runde kinder….

Forstil jer at blive modtaget på Frediksberg med en gæstfrihed som ingen ende ville tage og det selvom vores venner landet i CPH dagen før, efter et par uger i Kina. Det er jeg ski ikke sikker på jeg selv havde klaret… Men det kan de skønne venner…

Planen om at beholde huset er en genial beslutning og det er dejligt at tilbringe ferien “hjemme” og det er selvom mit hjem ikke ser ud som det plejer. Stadig et skønt og meget varmt hjem. Min skæbne dejlige store datter er den fødte dejlighed og vi er så taknemlige for alt hun gjort for os – et surprice party for 20 mennesker på en elevløn er meget imponerende og jeg er hende dybt taknemlig for det hun stablede på benene for os. Hun passer på huset og hunden og gør det med stolthed og naturligvis er det hårdt men jeg hører aldrig nogen klager…

img_7313

Hvordan havde jeg det så med at være hjemme? og hvor er hjemme? Det er ikke et nemt spørgsmål at svare på og forvirringen er total. Som dagene gik og min tjekliste fik en masse flueben blev jeg mere og mere overbevidst om at jeg snart skulle hjem – hjem til Melbourne…. Årsagen til den følelse er helt klart at jeg på ingen måde er klar med at opleve Australien, der er så mange ting jeg stadig ikke har oplevet og fået nok af. Selvom københavn er en skøn by så er Melbourne bare større og vildere. Jeg tænker tit over hvordan kan Amager strand leve op til vores udsigt fra stuevinduet hvor Philip Bay praler med sit evigt forandrende, spænnende hav. Hvordan kan Strøget med sit mylder leve op til CBD som med sine millioner af mennesker har en kulturel mangfoldighed jeg aldrig oplevet andre steder og hvordan kan Uganda skoven leve op til bla. Dandenong Ranges regnskove?

Danmark er fantastisk når solen skinner og naturen står stolt i sine grønne kostumer. Sommer i København er et synonym med Tivoli en sommerdag og det fik vi da også nået. Ikke mindre end 12 timer i den skønne park med fødselsdagsfrokost i Grøften med svigerforældre og cocktails/dinner på NIMB  med gode venner. Tivoli badet i solskin og masser med glade børn og lige en gang spansk rør til dessert – det er sommer i Danmark som ikke kan opleves i Melbourne. Luna Park go home 🙂

img_7311 img_7312 img_7318

Jeg er sikker på at min opfattelse ændrer sig med tiden og selv Australien bliver hverdag. Jeg fornægter ikke at Danmark, København kan tilbyde en masse og en ting er sikkert – Danmark (Sverige) kan tilbyde vores familie og venner.

img_7315 img_7316

Tak til alle der var med til at gøre vores Danmarks besøg smukt, varmt og bare vidunderligt ❤️

Kram

Endnu 6 mdr. er gået og……

19396934_10213096504825487_9029727098832567102_n

Så er der gået endnu 6 måneder og det giver mig muligheden for at efterrationalisere mit liv og den position jeg nu nu engang sidder i.

Yderligere 6 måneder siden jeg satte mig ned og tænkte over livet i mit nye hjemland Australien. 1 år er gået og er år som ikke altid har været en dans på roser og hvor jeg virkelig har været sat på prøve, livets prøve. En tid hvor jeg har været tvunget til at tænke over livet og hvad der er vigtigt for mig, ikke alle andre men bare mig selv.

Når jeg nu engang står overfor det faktum, at jeg ikke skal arbejde og har al tid i verden til at realisere mine drømme er det ofte forventet at jeg bare gør det. Men virkeligheden har været en anden og jeg har skulle kæmpe en indre kamp med både mine og andres forventinger til mit nye liv og mine beslutninger.

Ja! jeg har været hårdt ramt at “selvynk” og mange tårer men den virkelige kamp har været at overbevise mig selv om at se det positive. Det indebar mange sætninger som – Jeg har det godt, jeg har det fint!!! Alt er godt og livet er fantastisk. Sætninger som jeg virkelig prøvede at overbevise mig selv om var virkeligheden. Men det har ikke altid været fint og godt det hele. Det er det dog nu og min nye energi og mod til livet er et klart bevis på denne påstand.

Nu hvor jeg står på tærsklen til at fejre mit første år i Australien er det tid til at tænke lidt over de positive og negative sider ved den beslutning vi tog for snart 2 år siden. Jeg er som sagt priviligeret at jeg ikke skal arbejde men den beslutning inderbærer ikke naturligt at jeg bare er klar til alle mulige projekter, altså før nu… Jeg har gennem det sidste år lært så meget om mig selv og mine egne udfordringer og bekymringer. Udfordringer og bekymringer jeg ikke kunne forudse før jeg stod i situationen. En af de største udfordringer har helt klart været savnet til det i Danmark og bekymringer for K, både her og der. Der skal ikke herske nogen tvivl om at savnet til Danmark stadig fylder meget i mit liv men på en måde har jeg lært at leve med det og kan nu med stolthed sige at jeg nyder livet her på den anden side af jorden. Måske er det fordi jeg ved at jeg snart ser min elskede datter, mor, bror, svigersøn/forældre lige om lidt og alle mine skønne gamle veninder.

Uanset hvad årsagen er, så lever jeg med savnet og det er med til at gøre mit liv nemmere og sjovere. Jeg er så heldig at jeg opdraget nogle meget selvstændige piger som gang på gang viser mig at jeg ikke skal bekymre mig så meget. Men de må stadig acceptere, at deres mor stadig har brug for at være der og bekymre sig om deres liv og de beslutninger de tager. De er en mor’s pligt og ansvar.

Hvis jeg ser helt realistisk på tiden der gået kan jeg kun konstatere at jeg fået så meget ud af dette år.. Jeg har fået muligheden for at mærke efter, mærke mig selv og selvom det har været hårdt til tider har jeg på ingen måde fortrudt den beslutning vi tog sammen. Jeg er nu efter et helt år klar til næste fase. K trives i skolen og store K i Danmark klarer det hele så flot, nu er det tid til MIG…

Mit veninde projekt er godt kørende og jeg har mødt nogle søde kvinder som jeg nyder et par timer om måneden sammen med og skulle der sidde nogen der ude som føler at de mangler selskab eller bare savner at snakke dansk så skal i endelig kontakte mig jeg har masser af plads til flere skønne kvinder i mit liv. Nye veninder er med til at gøre at JEG har et liv her og et liv hvor vi kan snakke om udfordringer, mænd, børn og ordne verdens problemer på en “kvinde” måde. En måde som kun en kvinde kan forstå…                                                                                                      Grin og snakke om livet er med til at give mig en god fornemmelse i maven og er skønt for min sjæl og der er ingen der burde være dette foruden. Mine nye venskaber er for mig og en stor sejer som jeg for 6 måneder siden ikke troede på.

20106246_10213421195262545_7185534362877185518_n-kopi 20108556_10213421194502526_4634860349892991569_n-kopi

Udover venindetid har jeg nu masser af energi til at komme igang med alle de mange projekter jeg drømmer om. Tegneblokken er købt og gjort klar til nye art-projekter, min kogebøger er lagt frem og det er nu kogedrømme der skal virkeliggøres. Rugbrød med surdej, hjemmelavet pasta og alle de madprojekter som jeg aldrig nåede der hjemme på grund af arbejde og og en meget anderledes hverdag. Jeg har fået tid til at læse de bøger der i mange år har samlet støv i reolen og jeg har overskud til at hjælpe K med skoleprojekter, selvom det tager flere dage at blive færdig. Den tid vi bruger sammen er det hele værd og noget jeg husker resten af mit liv.

Er der en drøm så skal den prøves og ikke udskyde det mere, lige pludselig er jeg hjemme i Danmark igen og det er tid til at prioritere arbejdet. Et arbejde jeg savner..

20108345_10213421194662530_8602957287819783869_n

Mit eneste luksus-problem er at forstå det hele ikke kan gøres på en gang.

Min blog er en af de mange drømme jeg har og mine bogdrømme har gennemgået en stor positiv forandrig og er p.t en stor hemmelighed jeg håber på at kunne overraske jer alle med om cirka et års tid.

Mit nye kamera bliver brugt flittigt og jeg elsker at forevige alle de vidunderlige ting jeg ser hver dag og det bliver virklig en udfordring, at skulle undvære det smukke i min nye hverdag. Det smukke som ikke er mindre eller mere smukt end for et år siden men den afgørende forskel er bare at jeg har fået en ro i kroppen som gør at jeg pludselig ser det. Om to uger venter der en Danmarks-ferie og jeg glæder mig til at se det gamle med nye øjne og et overskud jeg ikke kan huske jeg nogensinde haft.

20046714_10213421192422474_5709386914872650240_n 20046753_10213421194062515_5140321167398065793_n 20108392_10213421190462425_4412756618065674147_n

Yderligere 6 måneder er gået siden jeg sat mig ned og virkelig tænkte efter og nu kan jeg konstatere at jeg er gået fra at have mange øv-dage til at stå ud af sengen hver morgen og sige til mig selv – Hvad skal der ske i dag og hvilke drømme skal jeg starte på at virkeliggøre idag. Jeg lærer langsomt at nyde nuet og ikke bare udskyde opgaver, ønsker og drømme. Hvis jeg ikke gør det nu så sker det ikke.

 

Møss fra Lenda – Nu en glad borger i Australien

Older posts