Min datter bliver 15 år, det er vildt….

Lillesøster K bliver 15 år og det er så sindsygt vildt. Jeg forstår ikke hvor tiden bliver af.

img_3246

K er vores yngste barn og allerede da hun blev født overraskede hun os med en styrke og positiv energi.

Hun var allerede meget tidligt utålmodig og ville på eventyr hvilket hun viste da hun valgte, at komme næsten 7 uger før termin. Hun var stor nok men havde skrøbelige lunger og måtte lige i kuvøse og bruge C-pap i et par dage. Det lille problem fik hun rettet op på og allerede efter 3 uger kom vi hjem og hun har aldrig haft nogen men… Der er ingen lægelig forklaring på hvorfor hun var så stærk og klar til livet. Men stærk er hun og det viser hun os hver dag.

K har altid nydt rollen som lillesøster og har den bedste storsøster ever og deres kærlighed har vokset sig enorm idag. Hun har også forstået at udnytte sin bløde storesøster og viste de normale lillesøster symptomer og storesøster faldt i hver gang og lur mig om hun ikke gør det endnu. sa700954

Min kærlige omsorgfulde K er en sand dyreven og elsker alt levende på jorden. Hun er stædig som et æsel og umulig at diskutere med, fordi hun kan argumentere for alt hun tror på. Jeg udfordrer jer, prøv at diskutere hajnet med hende, jeg kan garantere at hun får jer overbevist at hajnet er en dårlig ting. Hendes store passion er p.t at videregive informationer omkring den katastrofale indvirkning global warming har på dyrelivet og hun bruger timer på at undersøge og finde information om emnet og har slev produceret en kort film som giver selv den mest iskolde person tårer i øjnene. Hendes film og et interaktivt projekt skal vises til et public event i Port Melbourne, desværre når vi er i Danmark på besøg. (Jeg skal nok på et senere tidpunkt tilføje et link) Der er ingen tvivl om at K i en meget ung alder tager verden med storm og viser os et gåpåmod som er sjældent.

img_0548img_0927

I en alder af 14 år flytter hun fra venner og familie til et liv på den anden side af jorden og aldrig har vi hørt en klage. Hun starter i ny skole efter 4 uger i et fremmed land og får hurtigt nye veninder og venner. På trods af masser af nye udfordringer klarer hun skolen bedre end forventet og bliver godkendt et måned før. Hun går direkte videre til næste udfordring, High school og skal igen finde nye venner og har hele tiden sit positivt sind med og det selvom hendes savn til Danmark er enormt.

K,s store drøm er en karriere som børnepsykolog og selvom det kan ændres med tiden så har det været planen i mange år nu. Hendes empati og glæde overfor børn og deres skæbner skal nok blive en styrke når hendes drøm bliver til virkelighed. Hun er i en meget ung alder meget god til at lytte og reflektere over andres udfordringer og formår stadig at analysere sine egne udfordringer og finder altid den bedste løsning. Hendes hobbierne er mange, alt fra surfing med far, forfatterdrømme (på engelsk), tegninger og fotografering. Alt imens lektierne bliver passet og alle opgaver afleveret til tiden.

img_1148p7020030

Idag bliver K 15 år og vi fejrer hende i flere dage, hvilket er en tradition i vores lille familie. K vælger selv hvordan hun vil fejre med vennerne og denne gang ender med en sleepover, med bedste veninden og et tvillingpar fra skolen. Planen er en tur i Bounce, en indendøres trampolinhal hvor vi har været før og som altid er en succes. Vi vælger at starte ud med en time og allerede efter 10 minutter kommer pigerne løbende og spørg om det ikke kunne blive til en time mere. Det blev til et sjældent nej fra mig og tak for det.. Inden jeg nåede ud af parkeringspladsen sov alle fire piger i bilen. Dagen fortsætter med at alle pigerne og T lavede sin egen pizza og derefter ventede der en gyserfilm og hyggelig familiefilm, for at undgå en masse marridt. Pigerne sov godt og længe. Dagen efter på selve dagen bliver K fejret med morgensang, gaver fra Mormor og bedstefar i Sverige og storesøster på Skype, en familiedag og masser af hygge. Den tredje dag har K valgt en tur og et nyt eventyr i en Australsk nationalpark.

K vores taknemlige, dejlige barn er blevet et år ældre og har haft nogle skønne dage sammen med os og veninderne. Det eneste der manglede for hende var hendes storesøster som fejrer hende når vi er i Danmark igen.

Happy Birthday to my little sunshine – Elsker dig herfra og til månen

 

Knus fra Lenda

Bounce med vennerne

p6020044

Karolines lærere har “writing rapport day” og de unge skal og vil fortage sig noget. En fredag fridag skal ikke nydes alene der hjemme.

De unge mennesker som består af en ganske stor klikke på ialt 7 unge mennesker skal være aktive og til K’s store glæde bliver der belsuttet i fællesskab, at de skal tage til Glen Iris hvor de har en skøn trampolinpark, Bounce X-park. Jeg får æren, nej jeg tilbyder at køre dem alle og vente den lille time de skal hoppe rundt. Den lille time blev så til 2 lange timer men som kompensation fik jeg lov til at tage en masse billedere af de unge. Jeg elsker at jeg må være med og opleve K’s glæde. p6020038

Og til jer der tror at jeg masser mig ind på de unges territorium kan jeg fortælle at jeg rent faktisk er velkommen og de nyder at jeg tager en masse billeder af dem, siger de i hvert fald. Vi har lige nu en generation af meget fotogene unge mennesker. K’s nyeste veninde var da så også så venlig at gøre mig opmærksom på at – en mor er verdens bedste til at finde ting som alle andre ikke kan finde.. Efter at de ikke kan finde selelåsen på bagsædet og hvor jeg går direkte om og spørg – er det denne i leder efter 🙂

Bounce er en kæde med flere trampolinhaller i Melbourne, for de unge, gamle, store og små. Jeg tror da lige at vi skal en tur her ud med T. og bounce lidt rundt på redskaberne. Udover at de alle hygger sig så er det også en skøn motionform som K trives med. Her i Australien er have-trampoliner langt fra ligeså populære som det er i Danmark. Det indebærer at K har en hel del mere erfaring med redskabet end de andre unge har og hun nød at vise sine evner.

p6020036

Det er en befrielse for mig som mor, at se mit barn have så mange gode venner og at de acceptere at jeg er tilstede. De er alle høflige og meget forskellige, de kommer fra forskellige baggrunde men er alligevel så gode sammen. De viser hensyn og passer på hinanden. Endnu et skøn ting med disse unge er at deres fællesskab ikke bliver gemt bag en skærm eller telefon. Godt nok er telefonerne med og de bliver da også brugt men der er ikke noget der styrer deres kommunikation. Den bliver brugt til at tage billeder og filme hinanden. Men det vigtige er at de snakker sammen, de griner sammen og de bevæger sig hele tiden. Selvom det ikke er ok i teenager termer så vil jeg næsten påstå at de leger sammen. Sig det ikke til nogen 😉 Det jeg opleve med disse unger er, at de har et venskab hvor de er gode til at være sig selv, udtrykke sine følelser og lave fejl uden fordømmelse fra den anden part. Dejlige venner og allerede etablerede venskaber som vokser for hver gang jeg er sammen med dem eller bare observerer disse dejlige unge mennesker..

Nu vil jeg spare jer for flere ord og fylde dette indlæg med en masse dejlige billeder.

 

p6020039     p6020041    p6020042

p6020034       p6020046

Knus fra Lenda