Hvad er min holdning til uniformer?

19274872_10213096504745485_9067152006045953766_n

Det er mandag eftermiddag og jeg sidder her i sofaen efter en 2 timer lang gåtur i et blæsende on and off solskinsvejr. Det er simpelhen utroligt som vejret skifter, det er stadig ikke til at fatte at igår klokken, midt på dagen havde vi 27 grader og sad ved stranden og badede med fødderne. En time senere tordnede det med de smukkeste lyn. Jeg er nu fan af torden og lyn, på en magisk måde bliver luften og livet bare vildere og renere…

OG nu en dag senere er vejret blæsende, køligere men stadig fascinerende på en dejlig Melbourne måde.

Som sagt sidder jeg her i min sofa og nyder roen. Fuglene og trafikken er det eneste der forstyrrer min ro og på en underlig måde giver det mig bare mere ro… K er startet i skole idag efter fjorten dages springbreak og T er stadig i Indonesien og nej jeg er ikke på repeat… Han har nu været afsted i 3 uger og snart halvvejs gennem sin Indonesientur.

Skolestart, fjerde og sidste semester for i år betyder at sommeruniformen skal frem fra bageste hylde i garderoben og stryges. De korte hvide sokker skal på istedet for de knælange mørkegrå. Blazeren er den samme på nær, at den nu har været en tur på renseriet. Ægte uld i en vaskemaskine er nok ikke en god ide, så det overlader jeg til soecialisterne.

De lækre fodformede lædersko med sorte snørebånd er indkøbt i en specialbutikken – (Shoes & Soxs) specialister i skolesko med fodformet behagelighed og venlighed. Prisen er sat der efter. Sjovt nok er alt jeg kombinerer med ordet specialist indebærer at mit kort bliver endnu mere rødt..

Vi har nu i tre semester (der er fire på et år) prøvet den billigere lækre plastik, wannabe læder sko og absolut ikke kønne sko fra Kmart. Jeg må mu konstatere at de ikke holder mere end et semester af gangen og det er selvom de kun bliver brugt i skoletiden. Tre par sko over tre semstre er lige i overkanten af ringe, usle kvalitet og nu prøver vi så de dyrere og lidt pænere, kun lidt.

1fe33b8c-45f9-484d-8fe3-badc45426731

Der er sikkert mange holdninger til konceptet skoleuniform og min er ligeså skiftende som vejret… På den ene side er det en skide god ide da K bliver færdig med sine morgen sysler på den halve tid, sammenlignet med der hjemme i Danmark. Det er ikke så stor konkurrence omkring mærker, stil eller personlighed = populæritet.

Men på den anden side er det vel også en del af de unges opvækst, at bruge, udvikle og give udtryk for sin personlighed.

Konceptet skoleuniform er en ny kultur vi ikke har i Danmark og nok aldrig bliver et omdiskuteret emne da det bare ikke er en del af den danske kultur, slut prut, finale..

Det er ikke nødvendigvis vores holdning at personlighed sidder i tøjet eller rettere sagt så kan det helt sikkert konstateres at det ikke sidder i beklædningen. Men derimod i bla. opførelse, attitude og holdninger. De unge prøver hver dag at vise sin forskellighed gennem hårfarve, negle, makeup og accessorieses med det resultat at de må vende snuden hjem igen hvis det ikke passer ind i skolen påklædnings – uniforms politik. Drenge med lilla hår eller piger med røde læber bliver sendt direkte hjem med den besked – det er en ommer…. Store øreringe eller smykker i det hele taget er en vurderingsag og hvis jeg skal være helt ærlig så giver det mening. En regel er en regel Hvorfor ellers have en uniformspolitik?

Men en ting skolens regler, politik eller holdninger ikke kan tage fra de unge piger – er længden på kjolen eller nederdelen. Da K IKKE går på en katolsk, ren pige eller anden religiøs skole virker det som om kjolen eller nederdelen bliver kortere for hvert år der går og det er ikke fordi pigerne ben bliver længere, tror jeg.

Personlighed, attitude hører fritiden til men holdningerne har frit løb i skoletid – det bliver de opfordret til hver dag.

En anden side af uniforms-sagen er prisen på denne kultur og her mener jeg den faktiske pris. Det er trods alt ikke en pris der gentager sig hele tiden, men alligevel. En sommeruniform bestående af  en “rengøringskjole” gange 2. Med temperaturer op til 45 grader i højsæsonen og 15 grader i knapt så højsæson- agtige temperaturer er det ikke ofte den holder mere en en dag, derfor er 2 kjoler et minimun. Derudover korte hvide sokker gange 7-10 og en tyk uld trøje, en blazer endnu engang i uld og læder sko med sorte snørebånd. Ja og jeg kan blive ved, skoletaske, idrætstøj der indeholder shorts, t-shirt, windbreaker jakke, kasket og utroligt nok valgfrie sko.. og jeg er endnu ikke kommet ind på vinteruniformen vi lige har lagt væk. Slips, skjorter, uld nederdele og jeg kan blive ved. Den skal heldigvis først på i anden semester, 15 april – 2018.. Fik jeg nævnt at den næsten fylder en hel kuffert.

(Derudover kommer også bøger, tilbehør, IPad eller Macbook ( hvilket er et must på denne skole), Tram transport m.m )

df653164-5cb6-4191-97ba-787e3f6d0252

75b10316-5024-4cc2-ba8d-5c74f0304e5a

6c847617-bf16-4a75-a2b5-1af9bdcd0bf4

1b278ece-e7d6-4878-9e37-6b779105c4ed

c2a4d564-e72e-4e7a-85b5-1422044ed87c

Alt tøj og tilbehør kan naturligvis kun købes i en special-butik… der skal jo være skolen emblem på og her kommer jeg så til mit dilemma – Har alle råd til det? Eller må man fravælge skoler på grund af prisen på uniformen. Jeg aner det ikke…

K på 15 år har sin klare og meget tydelige holdning – Hun hader uniformen og mener det sætter en begrænsning for muligheden, at udtrykke personligheden og som hun siger “ “ være sig selv”

Men alligevel er hun ikke så utilfreds g måske hænger det mere sammen med hvilke vaner og traditioner man kommer fra.

Personligt tror jeg, at hun mener det er en lettelse hver morgen hun skal i tøjet og det basere jeg på at hun ofte beholder sin uniform på hele dagen. Om det er dovenskab eller behagelighed der styrer hendes adfærd er et spørgsmålstegn. Sikkert en kombination.

Hun klager kun når vi spørg og sætter alligevel en stor ære i at være ren og ordentlig i tøjet, hver dag hun møder op i skolen. Måske indeholder uniformen lidt stolthed, selvom det ville hun nok aldrig indrømme.

En ting er sikkert at andre former for “uniformen” ikke hører til en sjældenhed i hverken Danmark eller Australien. Hellere ikke nogen andre steder i verden. Uniformen symbolisere bla. respekt, fag og stolthed. Storesøster K bærer sin uniform hver dag på arbejdet med en stolthed for sit fag og jeg har den dybeste respekt for specielt hende og også det arbejde hun udfører.

Så med andre ord –

Er uniformen godt eller skidt ?? Hvad siger I ?

 

Knus fra Lenda

Forventningerne jeg forventer!

 

Åh! De kære forventninger, forventninger som har det med at tage røven på mig når jeg virkelig ikke forventer det. Forventninger til hvad der skal ske eller ikke ske.

Mine forventninger for denne uge var ikke særligt store og jeg havde en fornemmelse at jeg ville komme til at kede mig nogen så grusomt. Men nikke nikke nej! Det kom så slet ikke til at ske.

T er som I alle ved stadig i Indonesien og knokler. K har ferie, nærmere bestemt så er det springbreak i Victoria. Hele fjorten dage med ren og skær afslapning, ja og så alle lektierne der skal ordnes inden skolestart. Endnu en knokler med skolearbejde og jeg glemmer på ingen måde den store der knokler der hjemme i Dk.. You go girl! store K <3

En af de første dage i denne uge bliver jeg ringet op af T’s forhenværende kollega og nu vores danske ven i landet på den anden side. Han spørg om vi (jeg og K) vil med i Zoo. Nærmere bestemt Werribee open range zoo, en slags Knutenborg safari park.

Det bliver da til et rungende Ja og hurtigt som et lyn bliver K hevet ud af sengen og beordret i tøjet. Denne invitation takker jeg på ingen måde nej til så stakkels K har ikke noget valg. Men heldigvis takker hun også ja uden protester, måske kom der en lille beklagelse over den knapt så kærlige vækning. Hårdt liv stakkels teeangepige (blink blink)

Det er nu luksus, at blive hentet og kørt lige til hoveddøren. Hoveddøren til nye oplevelser.

Werribee open range zoo er dog på ingen måder som Knutenborg safaripark, det er meget anderledes bland andet bliver bilen parkeret udenfor og det er nok meget godt da halvdelen af Melbournes 4,8 millioner indbygger har valgt at besøge dette sted lige netop idag.

På en besynderlig måde virker dyrene her lidt mere eksotiske når temperaturen er over de 25 grader og himlen blå som jeg kun oplevet den her. Måske er det bare min opfattelse og jeg ved godt at vi ikke har zebraer og næsehorn her, men alligevel.

Vilde heste som næppe er vilde mere. Skulle efter signe være den ældste hesterace i verden.

Vilde heste som næppe er vilde mere.Ifølge guiden er disse heste den ældste hesterace i verden.

Vel indenfor og så meget  i en kilometer lang kø –  bliver vi alle (140 styk af gangen)  kørt rundt i en gigantisk lasbil/bus og sammen med millioner af  børn og deres til tider glade forældre, ja så bliver det meget lidt safariagtigt.. Måske safari på et familiebudget. Efter en lille times rundtur i open range delen går vi rundt i parken som har lidt gorillaer, flodheste og så kan jeg faktisk ikke huske flere dyr.

pa030022

Næsehorn på SPA ophold

Næsehorn på SPA ophold

Alfahan på jagt efter en snack - Watch out for the snake!

Alfahan på jagt efter en snack – Watch out for the snake!

Med vores eminente guide bliver vi ledt hen til gorilla buret hvor vi venter længe på at gorillaen skal have sin eftermiddags snack. Men det er rent faktisk ikke det der optager mig/os, pludselig opdager jeg en gul slange i det ene hjørne, ganske få meter fra madmor/zookeeperen og den flotte, stolte alfahan. Fuldstændigt uvidende fortsætter de deres show og det er selvom vi laver faktaer og prøver meget intenst at fange deres opmærksomhed. En ting ved vi da, ALLE slanger i Australien er giftige og kan være farlige for den enkelte.

Vi fik dog efter flere forsøg fanget deres opmærksomhed og i takt med at vi var på vej væk og hjem fik de en opgave som de helt sikkert ikke havde forvente den dag – indfange en giftig slange i et gorillabur…

Werribee open range zoo er absolut et besøg værd men jeg er meget i tvivl om vi skal tilbage igen.. Mine forventninger var få og jeg nød en dejlig dag i venners samvær. Deres gæstfrihed og åbne arme er en fornøjelse for os alle og vi er meget taknemlige.

Hippo on Hippobeach også kaldt Riverhourse

Hippo on Hippobeach også kaldt Riverhourse

Dagen efter var det K’s og min tur til at invitere på en roadtrip som endnu engang indebærer dyr og denne gang det australske dyreliv. Vi skal besøge en meget lille men spændende koala og kænguru park. Parken ligger tæt på Philip Island og indebærer en køretur på 1½ time syd for Melbourne og hjem igen. En køretur som jeg ikke gerne tager uden T og hans tekniske/mekaniske velanbragte hænder. I kender da efterhånden min holdning til M.B og dennes temperament. Men jeg beslutter at jeg ikke kan blive her, når der er så mange oplevelser der skal opleves.

Bilen er pakket med vand, kaffe to go og fire meget glade forventningsfulde piger og skuffede blev vi da ikke. Bilen kørte som en drøm og vores lille dyroase (vi har været der 2 og 3 gange før) skuffede på ingen måde. Dingoerne hyllede af glæde og K fik sin drøm opfyldt, at klappe en dingo på tætteste hold. Emuerne lavede sjov og kænguruerne med ungerne hængende ud af pungene var endnu engang en dejlig oplevelse. De blev aet, madet og fotograferet mere end gederne i Københavns zoo, eller måske lige meget. Det er altså bare noget helt særligt med dette meget unikke dyr som egentlig er et skadedyr og hadet af mange beboer i hele Australien. Det er noget særligt at opleve deres bevægelser på tætteste hold og se måden de bruger halen som støtte når de går og hopper. Maru koala animal park giver os også muligheden for at komme helt tæt på dyr der bærer deres relativt store unger rundt i pungen og det er bare toppen af nuttethed at se. Selv de små unger i pungen er meget tålmodige og acceptere at vi mader dem og de meget nysgerrige mindre børn, der måske ikke har et naturligt filter er ikke en hindring for disse tillidfulde dyr. Ja det er et zoo og det viser ikke virkeligheden men det forventer jeg hellere ikke. Jeg føler mig meget priviligeret og lykkelig over at få lov til at opleve denne del af verden.

429b3251-01d5-4750-8ab3-4e512568379e 13d39c94-0346-4b8f-9e65-bbefe135f366 2f4a1cbc-30ce-4415-8cdc-1eada1a9811f 398a5af6-70fc-48fc-bc30-2d739b561eb0 b1b23c5f-7d3f-4f42-bcba-1209d7b215dc 9d5cf200-5ecb-4667-8d29-2813b6b2e634

MEN det der var den sjoveste oplevelse denne dag var trods alt vores ( de to voksne tosser) snak med papegøjerne. De måtte ikke forstyres af os ( men det siger vi ikke højt) det forhindrede os ikke i at indgå en meget alvorlig, intens og underholdende dialog om livet og de store hvide fugle svarede med  – Hallo! Puha det var længe siden jeg grinet så meget når min nye og ekstremt underholdende veninde gik igang med at snakke med papegøjen. Hendes kropsprog og verbale sprog fangede den ene papegøje som begyndte at efterligne hende. Underholdningen ville ingen ende tage og jeg fik mig også en god snak med et par papegøjer i et andet bur.  Giv mig zebraer, flodheste eller alle andre dyr i hele verden men en papegøje der kan sige Hallo! slår alle rekorder for underholdning og vi skulle begge slæbes væk fra dem igen. Når jeg her dagen efter tænker på situationen griner jeg stadig og er så taknemlig at jeg fik lov til at opleve dette sammen med en ligeså skør kone som mig selv. Skulle mine kære naboer nu fange mig i en alvorlig intens dialog med papegøjerne vi har i træerne udenfor vinduer hver eneste morgen, ja så skal de nok også få sig et godt grin… Jeg indrømmer det gerne, igen imod mine egne forventninger – Jeg er fan af talende papegøjer. 

e0c29f9e-93a4-4002-8d49-6f20eb9198f4d4751c19-418a-46e9-ba66-72e4fe540cb3

Dejlig dag jeg kommer til at huske længe..

De to sidste dage står som forventet på rengøring, tøjvask og havearbejde. Foråret er her og vores hverdag starter på mandag. Skoletøjet er sendt til rens og hjemmet gjort klart til den store omgang, Mamma Mia (min standard rengøringsfilm) er gået igang og tornadoen kører.

Ligeså skønt der er med nye oplevelser som jeg på ingen måde havde forventet sker, så er det nu også dejligt når andre ting er som det plejer.

Nyd nu alle mine dyrbilleder og T og store K-  Jeg tænker på jer hver dag <3

 

Knus fra Lenda

First people

c5e59a1f-e190-4fc6-a5d2-e1ad0518e13f

The First people – aboriginals og dagens oplevelser

En dag med de skønneste piger og smukkeste, lidt deprimerende fortællinger. Fortællinger om et folk på flugt i sit eget land og en kultur som måske ikke er glemt men meget tæt på at gå tabt. En insprerende og vigtig kultur som mennesker på den anden side af jorden knapt nok har den fjerneste ide om.

I disse dage har Karoline fri fra skole, det er springbreak og sidste term i 9.klasse er lige om hjørnet og 10 klasse venter. Selvom om alle dagene er afsat til vennerne var der alligevel plads til en kulturel dag sammen med mor, mors veninde og hendes datter.

586b0c75-8c1d-4fd2-a2ba-7368470a8e8f 4bc23018-6b7a-4e9f-a1af-574a666d354b

Målet for dagens eventyr er en tur på Melbourne Museum & Melbourne expedition centre. Det sidst nævnte observerede vi dog kun udenfor. En oplevelse af den farverige slags. Victorianske haver der står i fuld flor i forårssolen. Duften og lydene er vidunderlig og nogen gange er det svært at forstå vi er i en by med tæt på 5 millioner indbygger.

dbe93a48-dbdb-4653-8881-967c9e031eba   7a51a2e0-6f11-4d3c-895e-f82f5d2a0a21

9fcab92f-bb17-4ef3-b02a-f6d13ef20052

Jeg har siden vi satte vores fødder på Austrask jord været meget interesseret og optaget af den spænende historie dette land har og jeg taler ikke om den engelske udgave men derimod den ægte og på mange måder helt fantastiske historie aboriginalerne bærer med sig og kaldt The first people.

Vi er derfor nu på vej ind for at se en permanent udstilling om The first people… Jeg er blevet advarer – der kan være en følelsesladet oplevelse og absolut ikke for sarte sjæle.

Det første jeg bliver overrasket over at der er så få mennesker og det er selvom vi befinder os i højsæsonen for museumsbesøg (skoleferien) Nå men det er jo trods alt dejligt.

c2280d95-74df-44c0-bc84-568325605293

Selve udstilling ramte mig på alle følelserne bla fik jeg en fornemmelse af at aboriginal folket bærer på en stolthed. En stolthed for deres kultur, arv og kunnen.

Ifølge fortællingerne havde de ikke nogen sygdomme eller kriminalitet, de levede i harmoni hvor konflikter blev løst med dialog. Næppe noget vi kan prale med i dag. De brugte moder jord uden overforbrug, dvs tag det du skal bruge og ikke mere.

The first people var eminente håndværker som igen kun brugte det materialer de havde brug for og misbrugte på ingen måde den jord de levede på. Vi så eksempler på de smukkeste “ribs” der alle fortalte en historie om det liv og de veje ejeren og familien levet og gået på. Fascinerende..

De havde mange sprog alt efter hvilket område de boede i. De lavede bla message sticks, hvilket indebærer at de skrev meddelelser på små træpinde når der skulle kommunikeres på afstand – det kender vi vist mere som sms’er eller andre måder at kommunikere på.

6801705c-b0ac-44b0-a071-9133acc870ed

Den første del af udstillingen var inspirerende og på en måde smuk. Der var bla en visuel oplevelse hvor jeg blev som besat. Kan ikke beskrives på andre måder end smukt og meget…  ja jeg kan ikke beskrives det på andre måder. Det ramte mig dybt i sjælen.

Perioden efter englændernes ankomst er derimod deprimerende og ganske sørgelig. I kraft med at antallet af skibe og mennesker gik i land blev aboriginalerne udsat for bla. Smallpox i store mængder og mange kvinder, børn og ældre døde indenfor en ganske kort tidsperiode.

Jeg ved egentlig ikke hvad man havde forstillet sig når man vælger at bruge den australske kyst til fangelejre for Englands værste kriminelle ???? Og desuden fanger der været spærret inde, ombord på et skib fra England til Australiens østkyst.

Jeg siger på ingen måde at australien kun burde være for aboriginalerne og være lukket land. Her er jo trods alt mange mange kvadratmeter der kan bosættes. Det jeg stiller spørgsmålstegn ved er fremgangsmåden, der er så ringe og uforståelig.

Englænderne møder et folk som har så meget at byde på hvis de bare havde lyttet og måske set på dette ukendte folk som en resurse istedet for som virkeligheden er – nogle der skulle avles væk fra jordens overflade. Selv langt op i 1900 – så havde/har de stadig den holdning.

Aboriginals blev med glæde velkomne til at deltage i militære operationen men når sejren var i hus, Ja så blev de glemt og skubbet til siden.

Udstillingen viste os også at de blev tvungne til at bære et temporarily VISA selv dengang. Det var dog ikke kun indskrevet i dit pas men derimod en meget lang “stick” som der skulle bæres rundt på overalt. Alt efter formen, længden af denne “stick” kunne der genkendes om de befandt sig på tilladte steder og regioner.

Alligevel dejligt at os med temporarily visa ikke skal rende rundt med en 2 meter lang pind. Vi er jo trods alt gæster og ikke indfødte borger…

cce08fe9-0c5a-4468-875b-64abfa625de1

Jeg har efter denne udstilling stadig svært med at abstrahere fra den ustyrlig ekstremt dårlige behandling de første indbygger i Australien blev og er udsat for. I Staten Victoria er det ( ihvertfald for mig) en sjældenhed at se aboriginals i samfundet og gadebilledet. De skulle efter sigende være mere synlige i de nordlige stater. Sørgeligt …

Selvom udstillingen på ingen måder viste eller gav os et indblik i den hvide mands “opfindelse”the stolen generation og at det er ganske få år siden at the first people fik en bevis på at de ejer jorden de bor på og som de altid har boet på, lang tid før den hvide mand kom med de store skib. Skib der kom med død og elendighed.

Det er skræmmende hvor lidt jeg egentlig viste om denne del af den australske historie inden jeg satte fødderne på øen.

16a42707-fc9b-4457-88ac-dd602711b6f2 1d787c2d-1d56-4ad4-87cc-7c31f695bfe8

Dette indlæg skal ikke kun handle om det sørgelige i den australske historie – vi står trods alt midt i melbourne og oplever kulturen og jeg kan på ingen måde klage over mangfoldighed. Lige udenfor døren er der et væld at forskellige kulturer og vi går derfor videre til den italienske del af Melbourne. K vil så gerne have spagetti carbonara til frokost.

Carlton aka Plaza Italia byder på en verden af italienske cafeer, restauranter, gelato barer. Ja alt hvad dit italienske hjerte ønsker.

K og jeg fik og nød den skønnneste cabonara serveret på en italiensk restaurant med en vaskeægte italiener der serverede den iskolde hvidvin in til de “voksne” nam nam – We will be back, next time.

Jeg ved godt jeg kunne skrive stolpe op og stolpe ned om dagens oplevelse men da jeg ikke er sikker på alle detaljer endnu, vil jeg ikke skrive for meget som måske bliver alt for farvet af min personlige holdning.  Jeg gemmer derfor noget til et nyt indlæg når jeg tager på besøg igen. Hvilket helt sikkert sker.

Dagen idag har været et eventyr jeg sent glemmer og en dag sammen med 3 piger der deler min passion for historien i det land vi befinder os ( måske kun os to gamle)

Selvom det næppe er relevant og en bagatel efter en dag med mange oplevelser ønsker jeg alligevel at fortælle, at jeg idag blev angrebet af en gal Magpie –

 

Knus fra Lenda

Mit hjerte

Ja så fik jeg prøvet det!

I min evige jagt på at finde årsagen til min hoste er turen nu gået til en hjertespecialist, Dr Ellims og Dr Scanner…

Og jeg starter lige ud med at konstatere at mit hjerte er velfungerende og der er ingen tegn på arvlige sygdomme eller forkalkning. Det eneste der blev konstateres er, at mit blodtryk er lidt højt hvilket med stor sikkerhed stammer fra nervøsitet.

Jeg har idag været til en hjerte stress test for at eventuelt finde årsagen til min hoste og manglende energi. Det var første gang for mig og nerverne var enorme og ikke lige til at få styr på. Jeg havde ikke den fjerneste ide om hvad jeg skulle gennemgå – på trods af Mr. Goggle så syntes jeg ikke at jeg fik korrekt eller tydeligt svar.

Det eneste jeg med sikkerhed ved er at jeg skal op på et løbebånd og løbe – pis det er jeg bare ikke god til endnu. På trods af jeg været flittig og øvet meget på det seneste…..

Jeg havde også luret at undersøgelsen også står på en form for scanning.

Som sagt har jeg enormt mange nerver i hele kroppen, ikke bare for selve testen men også for selve resultatet. Hvordan skal jeg håndtere et negativt resultat? og hvordan reagere familien på min situation ikke kun familien her men også familien vi har efterladt hjemme i Danmark? T var klar i spyttet, hvis der er noget alvorligt i vejen så tager vi hjem med det samme og fortsætter behandling i Danmark. Det ved jeg ikke om jeg er klar til endnu…

Vel fremme i det smukkeste Victoriaske hus bliver vi mødt af en sygeplejeserske som naturligvis beder mig om at strippe fra hofterne op, det havde jeg ikke lige forventet og følte mig meget bar og udsat. Hun fik dog beroliget mig med en masse pludder pladder snak om en norsk ægtemand og hende timelange besøg i København. Bla. bla og pludselig havde jeg fået en masse elektroder på brystet og maven og måtte med nød og næppe dække mig til med en skøn hospitals skjorte. På trods af min nye udsatte situation fik jeg modtaget hvad jeg skulle igennem de næste 30 minutter.

img_7455

Videre med nervøse skridt kommer jeg ind i et rum med en briks og det forbannede løbebånd – og to unge læger. Her står jeg med hele forpartiet i det fri, i et lille værelse med tre mænd og fik jeg sagt det, i bar overkrop. Shit, den har jeg ikke prøvet før. Kan måske virke som en drømme situation, men jeg kan hilse og sige at det slet ikke var i nærheden af mine drømme. Jeg bliver hurtigt beordret op på briksen og igen ikke en drømme situation…..

Min echokardiogram – undersøgelse går igang og der bliver taget mange fotografier af mit hjerte og den unge Doktor Scanner spørg om så mange ting, arvlige sygdomme, ubehag og almen tilstand. Han forklarer at jeg lige om lidt skal op på løbebåndet og heldigvis kun gå…. I samme sekund som det bliver konstateret falder min puls og mit høje stressniveau – jeg er i sikkerhed og No worries!

Op på løbebåndet med overkroppen fuld af elektroder og en sygeplejerske der på skiftevis med Doktor Ellims tager mit blodtryk. Piece of cake, det klarer jeg og naturligvis gjorde jeg det. Haha og jeg tog da lidt røven på dem (man må jo flotte sig lidt med tre mænd i et lille lokale) og når stigningen var meget høj og og hastigheden på maks. begynder jeg at småløbe men nej nej det måtte jeg ikke – kun gå meget stærkt. Min puls endelig er oppe i de røde felter skal jeg hurtigt af og over på briksen igen for at de to læger skal se hvordan mit hjerte arbejder under press. Bland andet for at se om jeg ikke har forkalkninger eller andet der forhindrer  mit hjertes fulde effekt. Ganske hurtigt ser de og viser T og mig at det hele er som det skal og jeg har et godt velfungerende hjerte. .

img_7456

$555 fattigere men så meget klogere og gladere sætter vi os ud i bilen og så kommer det hele – tårene, bekymringer der var og alle triste tanker. Jeg græder som pisket, af glæde over der ikke var noget i vejen med den største muskel jeg har i kroppen. Alt er fint og mit hjerte arbejder som det skal og ingen tegn på alderdom i mit brøst. Heldigvis havde jeg den bedste mand ved min side gennem hele forløbet og sikke en støtte han er, han trøster ved behov og bevarer roen når jeg er som mest stresset over uvisheden. Han er min “rock”…..

Mine tåre kommer fordi jeg er lettet over at jeg ikke havde ret i mine overbevisninger om at der nok var et eller andet.

En af ulemperne ved at ikke have et arbejde er at mine tanker pludselig har masser af tid til at skabe uro og ideer. Tanker som ikke altid er positive og nok bliver forstærket når jeg nu er i et fremmede land. Jeg føler mig ikke fremmede i landet mere men derimod fremmede indenfor sundhedsvæsenet. Jeg er jo på ingen måde den mest aktive hospitals gæst. Men nu kan jeg ånde lettet ud og med det kommer som sagt tårene. Min mor bliver ringet op, selvom det er midt i natten for hende tager hun telefonen og er også utroligt lettet. Det kan jo på ingen måde være nemt for hende at sidde i Sverige og bare vente på svar om der skulle være noget omkring de arvlige skavanker. Det var der heldigvis ikke og selvom jeg er en middelaldrende kone så er det en befrielse af snakke med min mor…

Tænk hvor er det åndsvagt at jeg egentlig har været så nervøs over dette afsnit i mit liv… Kombineret med at være langt væk hjemmefra og samtidigt være på ukendt territorium så føler jeg mig netop nu som en heldig kvinde, med et velfungerende hjerte og faktisk også flotte lunger, hvilket tidligere røntgen viste.

Angående hosten så skal jeg nu have foretaget blodprøver som bland andet bør vise om min lever har det godt, men mon den ikke har det. Jeg udelukker p.tikke muligheden for at jeg har en stædig hoste baseret på stress. Ja ja grin bare! ikke stress for jeg har meget at lave men derimod måske stress fordi jeg ikke kan slippe tankerne. Tænk lige over det 🙂

T og jeg fejrer de gode resultater med en lækker frokost på Healthy burgers ❤️

img_7458

Knus fra Lenda

Spring is back in Australia

img_7434

I mit univers er foråret en fantastisk tid. Lige nu oplever vi at temperaturene stiger med soltimerne og energien strømmer gennem kroppen. Port Melbourne bliver igen en sprudlende bydel med et mylder af aktive mennesker der enten løber, går eller bare står og sludrer med naboerne.

Endelig skete det vi har ventet på såå længe. Fire måneders vinter er overstået og foråret er her. Fire måneder som egentlig er meget kort periode hvis det sammenlignes med den danske vinter, der varer mere end et halvt år. Hvad der er endnu mere skønt for os her på den anden side af jorden er at vores vinter i år har været som den danske sommer. En sommer der virkelig har vist sig fra sin grimme side, stakkels jer der hjemme i Danmark.

Australien, nærmere bestemt Melbourne er kendt for det konstant omskiftlige vejr og det ene minut kan vi blive overrasket med regn i lårtykke stråler og det andet minut skinner solen og temperaturene stiger 10-15 grader. Det er umuligt, at vide hvilket tøj vi skal på når vi går ud af døren og det er altid en god ide at have en paraply eller have tøj på i lager, der kan pilles af eller på efter temperaturene.  Foråret her viser tænder som efteråret gør i Danmark og vi har en del regn og vind. Lokale byer og vindpust der rammer som et lyn fra en klar himmel og meget lokalt.

img_7390

I mit lille univers indebærer foråret også, at frugt og grønt der naturligvis kan fås og dyrkes året rundt bliver mere sprødt og indbydende med mere smag når solens stråler varmer. Farverne bliver klarere og skadet af Danmarks vintersæson så er det sunde bare lækrere når foråret og sommeren lurer lige rundt om hjørnet. Vi skal dog huske på, at vi rent faktisk bor i et land hvor der kan dyrkes en masse spiseligt året rundt og “farmers market” er en fast tradition – året rundt.

Foråret ude ved stranden (og mange andre steder i Australien) byder også på en skide irriterende overraskelse og alligevel lidt hyggelig – de små men larmende papegøjer der sniksnakker ekstremt højt fra det øjeblik at solen stiger op til de er mætte og glade, 1-2 timer senere. De er grønne og smukke men enormt støjende. De elsker sukker og alt det søde, hvilket de viste os i Sydney. Lige udenfor vores hoveddør står der et stort træ med smukke hvide blomster og de er åbenbart søde som sukker. Faktum er at vi ikke har brug for et vækkeur med disse grønne naboer. Skidt eller hyggeligt? Det kommer helt an på hvilket dag på ugen vi er landet på. Hmmm !

img_6575

 

 

 

 

 

 

img_7420

Den 1 september siger kalenderen at vi har forår i Australien og med det samme smider Aussierne i vores område tøjet og flasher deres behårede, blege og faketannede ben. Nikeskoene bliver skiftet ud med klip klapper. På nær hos de mange der har gået med sine klip klapper hele vinteren sammen med dunjakke og hue. Her er der ikke nogen regler for hvor mærkelig man må se ud i vintermånederne og foråret byder heldigvis på mere passende påklædning. Ikke fordi jeg er sart med tøj og tøjstil, jeg kan derimod godt se det komiske i en kvinde eller mand i dunjakke, hue og vanter samt lårkorte bukser/ nederdel med klip klapper. Hvorfor tage lange bukser på når man nu trives i de korte…… Jaja! Den manglende stil er i det mindste meget underholdende at se på.

Temperaturene er nu langsomt stigende og det selvom vi gennem hele vinter perioden har svinget mellem +5 grader til +15 grader er de nu mere stabile på +15 grader grænsen eller over. Vi har allerede haft et par dage med tæt på de + 20 grader og kroppen er nu begyndt at skrige af energi og lysten til at være udenfor er stor.Vi sender dig en lille tanke til de mennesker der bor i nabobyerne der for nyligt blev overrasket med flere centimeter sne og har nok knapt så positivt forårshumør.

img_7407

Klip klapperne som jeg ikke nåede at pakke væk, bliver nu brugt igen og sommertøjer der rent faktisk er blevet brugt flittigt gennem alle vintermånederne er på sin plads og skoleeleverne skal snart have deres sommeruniform på igen efter et par måneder med vinteruniformen, hvilket stadig indebærer lårkorte nederdele og en uld-blazer. De kære Aussier har altså et problem med benklær’!!

På stranden er der igen kommet flere menesker og det er på trods at der hele året er folk der kitesurfer, stand-up padler, bader eller bare går en tur med hunden. Solen skal bare vise sit smukke ansigt i ganske kort tid før der begynder at være et rend af mennesker på gaden. Det er særligt de ældre mænd i deres speedos med håndklædet på skulderen der går meget målrettet mod vandet som fanger min opmærksomhed og det er ikke som I tror… Bare synet er ikke for sarte sjæle men respekt for deres målrettede stil mod målet.

img_7088 img_7349

Vi går også imod en tid hvor bøljerne er høje og vandtemperaturen lun igen, eventyret på vandet starter snart igen. Al tid vi har tilovers skal og bliver brugt på stranden og i vandet. T’s (lille) samling surfbræder i alle former, størrelser skal bruges af os alle tre og af de venner der ønsker at prøve en vanvittig sjov sport. Sjov fordi vi bruger kroppen i vores yndlings element, vandet. Vi nyder hinanden selskab og selvstændigheden i sporten. Desværre indebærer vores hygge i vandet  også at vi endnu engang skal ud til/i hajerne territorium men mon ikke de kan finde nogle andre at sætte tænderne i istedet for os…

Billede fundet på nettet

Billede fundet på nettet 2017

Billede fundet på nettet 2017

Billede fundet på nettet 2017

Foråret indebærer også at vi så småt er begyndt at planlægge vores juleferie og de største ønsker vi har p.t. er sommer, strand, dykkemuligheder og et must,  tropisk klima. Vi fandt ud af sidste år at det er ganske umuligt at finde julehumøret frem når temperaturen viser + 35-45 grader og vi vælger i år at udnytte vores situation, at vi bor tæt på mange af de mest tropiske lande og udbuddet er enormt.

Endelig blev det forår.

Spring is back and nature smells so good

Knus fra Lenda
Older posts