Min datter bliver 15 år, det er vildt….

Lillesøster K bliver 15 år og det er så sindsygt vildt. Jeg forstår ikke hvor tiden bliver af.

img_3246

K er vores yngste barn og allerede da hun blev født overraskede hun os med en styrke og positiv energi.

Hun var allerede meget tidligt utålmodig og ville på eventyr hvilket hun viste da hun valgte, at komme næsten 7 uger før termin. Hun var stor nok men havde skrøbelige lunger og måtte lige i kuvøse og bruge C-pap i et par dage. Det lille problem fik hun rettet op på og allerede efter 3 uger kom vi hjem og hun har aldrig haft nogen men… Der er ingen lægelig forklaring på hvorfor hun var så stærk og klar til livet. Men stærk er hun og det viser hun os hver dag.

K har altid nydt rollen som lillesøster og har den bedste storsøster ever og deres kærlighed har vokset sig enorm idag. Hun har også forstået at udnytte sin bløde storesøster og viste de normale lillesøster symptomer og storesøster faldt i hver gang og lur mig om hun ikke gør det endnu. sa700954

Min kærlige omsorgfulde K er en sand dyreven og elsker alt levende på jorden. Hun er stædig som et æsel og umulig at diskutere med, fordi hun kan argumentere for alt hun tror på. Jeg udfordrer jer, prøv at diskutere hajnet med hende, jeg kan garantere at hun får jer overbevist at hajnet er en dårlig ting. Hendes store passion er p.t at videregive informationer omkring den katastrofale indvirkning global warming har på dyrelivet og hun bruger timer på at undersøge og finde information om emnet og har slev produceret en kort film som giver selv den mest iskolde person tårer i øjnene. Hendes film og et interaktivt projekt skal vises til et public event i Port Melbourne, desværre når vi er i Danmark på besøg. (Jeg skal nok på et senere tidpunkt tilføje et link) Der er ingen tvivl om at K i en meget ung alder tager verden med storm og viser os et gåpåmod som er sjældent.

img_0548img_0927

I en alder af 14 år flytter hun fra venner og familie til et liv på den anden side af jorden og aldrig har vi hørt en klage. Hun starter i ny skole efter 4 uger i et fremmed land og får hurtigt nye veninder og venner. På trods af masser af nye udfordringer klarer hun skolen bedre end forventet og bliver godkendt et måned før. Hun går direkte videre til næste udfordring, High school og skal igen finde nye venner og har hele tiden sit positivt sind med og det selvom hendes savn til Danmark er enormt.

K,s store drøm er en karriere som børnepsykolog og selvom det kan ændres med tiden så har det været planen i mange år nu. Hendes empati og glæde overfor børn og deres skæbner skal nok blive en styrke når hendes drøm bliver til virkelighed. Hun er i en meget ung alder meget god til at lytte og reflektere over andres udfordringer og formår stadig at analysere sine egne udfordringer og finder altid den bedste løsning. Hendes hobbierne er mange, alt fra surfing med far, forfatterdrømme (på engelsk), tegninger og fotografering. Alt imens lektierne bliver passet og alle opgaver afleveret til tiden.

img_1148p7020030

Idag bliver K 15 år og vi fejrer hende i flere dage, hvilket er en tradition i vores lille familie. K vælger selv hvordan hun vil fejre med vennerne og denne gang ender med en sleepover, med bedste veninden og et tvillingpar fra skolen. Planen er en tur i Bounce, en indendøres trampolinhal hvor vi har været før og som altid er en succes. Vi vælger at starte ud med en time og allerede efter 10 minutter kommer pigerne løbende og spørg om det ikke kunne blive til en time mere. Det blev til et sjældent nej fra mig og tak for det.. Inden jeg nåede ud af parkeringspladsen sov alle fire piger i bilen. Dagen fortsætter med at alle pigerne og T lavede sin egen pizza og derefter ventede der en gyserfilm og hyggelig familiefilm, for at undgå en masse marridt. Pigerne sov godt og længe. Dagen efter på selve dagen bliver K fejret med morgensang, gaver fra Mormor og bedstefar i Sverige og storesøster på Skype, en familiedag og masser af hygge. Den tredje dag har K valgt en tur og et nyt eventyr i en Australsk nationalpark.

K vores taknemlige, dejlige barn er blevet et år ældre og har haft nogle skønne dage sammen med os og veninderne. Det eneste der manglede for hende var hendes storesøster som fejrer hende når vi er i Danmark igen.

Happy Birthday to my little sunshine – Elsker dig herfra og til månen

 

Knus fra Lenda

Holy moly I did it….

Det har aldrig været min intention at denne blog skal være en slanke-blog og det er selvom slankekure, op og ned ture, følelsen af nederlag og tanker som tabere har været en del af min selvopfattelse de sidste 23 år. Jeg har lovet mig selv at her skal det ikke fylde alverdens da jeg ikke ønsker at forblive i denne selvopfattelse af negativitet. Det er hverken sundt for mig eller særligt sjovt for læseren.

Men nu er jeg i den situation at efter ufattelig mange år som taberen der ikke kunne tabe sig kan jeg nu se en fremtid som vinderen. Jeg har nemlig vundet mit første delmål . Jeg er ikke gået amok eller på nogen måde blevet fanatisk, derimod har jeg åbenbart fundet en indre ro til at gøre noget ved det, med lidt hjælp fra min nye læges opdagelse.

Jeg har ingen facit liste på århundrendes slankekur eller løsningen på andres udfordringer Jeg har fundet løsningen på mine udfordringer og denne gang har jeg hjernen med i hvad jeg gør. Som jeg skriver tidligere er jeg ikke blevet fanatisk og er på ingen måde en sundhedsfreak” eller “hirselis”, altså absolut ingen fanatisk tankegang her. Jeg nyder stadig den vidunderlige gode is og bager en lækker chokoladekage i ny og næ. Jeg spiser stadig sværen på flæskestegen og drukner det hele i en god flødesovs. Forskellen er bare at jeg gør det med måde og er bevidst om at det der kommer ind skal forbrændes væk igen. Forskellen på dig og mig og vores slankeudfordringer er også, at jeg fundet ud af min lever ikke havde så godt.

Jeg kan stadig blive meget forundret over hvor lidt der skulle til for at jeg så lyset. Min mindre positive side kan godt blive en smule harm over at det ikke er blevet opdaget tidligere når jeg henvendt mig til egen læge i Danmark med simple symptomer som dårlig ånde, sure opstød, manglende vægttab og ikke mindst manglende energi. Istedet for at undersøge det største organ i hele kroppen har lægen gentagne gange valgt og give mig diverse piller mod sure opstød og dårlig ånde og d-vitaminer i litervis. Alt sammen med en middeltidlig effekt.

Ja! pyt nu med det og hvor heldig er jeg ikke, at den nye læge i mit nye hjemland opdagede med det samme at der var noget i min krop der ikke havde det godt og efter røntgen viser det sig at det er min lever der af en eller anden grund ikke trives. Jeg ved endnu ikke hvad den fejler men som det menneske jeg nu er så må jeg da gøre noget ved det. Måske kan jeg ændre mine fremtidsperspektiver og overraske selv en meget kompetent læge med en frisk velfungerende lever når jeg skal igang med de mange undersøgelser.

Min nye mission blev derfor at min lever skulle under mine kærlige hænder og en ekstra overraskelse i denne process er, at jeg nu er begyndt og se en stabil nedstigning i tøjstørrelser og et stigende energiniveau. Jeg ved ikke om det er fordi min lever har det bedre eller om den overhovedet var årsagen til mit manglende vægttab men det er også ret meget ligegyldigt fordi det virker jo.

Idag har jeg nået mit første delmål ved meget simple ændringer i min indtagelse af livets nydelses-eliksir.

p6170039

Efter mange timers undersøgelse omkring lever-funktion og hvad jeg kan gøre for at forbedre min levers helbred er jeg kommet frem til at kål i alle former og farver er min yndlings grønsag og pro-aktiv er et kodeord når jeg handler ind. Oksekød og svinekød er ikke fuldstændigt væk men flere gange om ugen skiftet ud med fisk og kylling. OG det er ikke en friturestegte panering med fiskesmag jeg skriver om men derimod fisk i ovnen, kogt og min yndling sushi. Alkohol og søde drikkevarer har aldrig været en stor del af mit indtag selvom der stadig er plads til rødvinstirsdage med veninden i Danmark og dateaften (hvilket ofte indebærer meget rødvin) ved spisebordet med manden eller en kold øl på en bar i solskinsmelbourne. Det fylder bare ikke så meget og har aldrig gjort det.

p6140033p6140032

Så til alle jer der tror jeg har en alko-lever så må I tro om igen 😉

Min nye drug er nu citronte, det vil sige varm vand med en citron i. Det lyder måske klamt men tro mig det er vanedannende og en gave til en lever der ikke har det så godt. Det hjælper nemlig leveren med at udskille de mange affaldsprodukter istedet for at ophobe det i kroppen. Hvorfor er der ikke noget der har fortalt mig det før???  Og ved du/I endelig hvordan jeres egen lever har det? Måske er det årsagen til den evige træthed som så mange af jer går rundt med. For et par dage siden faldt jeg over en selvhjælps artikel omkring lever-funktionen og tippet var her, at spise en hel masse grønne aspagers (kan koges let) og når du efter dette måltid urinere kan lugten eller mangel på lugt afsløre lidt om din levers funktion. Jeg kan kun konstatere at hvis der skal luftes ud så bør du/I tænke over hvordan leveren endelig har det.

Alt i alt små ændringer i mit liv som nu har givet mig energien til at gøre brug af vores lille meget funktionelle fitnessrum som er en del af vores ejendom. Utroligt nok kan jeg nu sige at jeg dyrker motion næsten hver dag og det der er endnu mere vildt – jeg nyder det faktisk fordi jeg kan…

Som jeg sagt før – Om det er min lever der nu har det bedre og kan udføre det arbejde den burde gør eller om det er noget andet, det ved jeg ikke og er også ret ligeglad. Det virker og skulle mine fremtidige lever-undersøgelser vise sig at være knapt så positive så har jeg gjort noget ved det allerede nu og er så meget mere ovenpå til at modtage de eventuelle udfordringer de eventuelt dukker op.

Personligt syntes jeg selv at jeg er skide-sej og jeg må fejre mit nået delmål og min nye vinderfølelse med et meget dyrt frisørbesøg og en ny hårstil. Håret er blevet kort og det forbliver det forever (undskyld mammeluk) men hårfarven matcher min gamle personlighed og må ordnes og friskes op. Det er ingen hemmelighed at jeg siden de unge år har haft mange grå hår som åbenbart har tænkt sig at blive, selvom jeg ihærdigt prøver at overbevise dem om det modsatte. Faktum er bare at jeg ikke ønsker at farve mit hår så meget og ofte som jeg gør da det absolut ikke er sundt for hverken hårbund eller miljøet. Det er så den besked min søde meget unge frisør får når jeg dukker op til min forkælelses time. Jeg pointere at jeg på ingen måde ønsker at ligne en middelaldrende grå kvinde og jeg ønsker ikke at lade de grå hår skinne i al sin glansløse charme. Min forkælelses time bliver derfor til en tre timer lang proces med to unge kvinder med de længste klør der nogensinde har kradset min hårbund og de bedste hårbunds massager ever, med alle klør fem og fast håndtryk. Det er lige før mine glansløse gråhår begyndte at blive selvlysende. Den gamle lager på lager hårfarve er nu væk og blevet erstattet med første behandling mod en lysere nuance.. Tre ganske kedelige timer når de ikke gad at massere hovedbunden mere og et stort gabende hul i min ellers meget stramme budget..

FØR

FØR

1½ time efter

1½ time efter

Efter ;-)

Efter 😉 en dårlig selfie…..

Men med et hår der passer på min nye spirende indre følelse. Nu kommer næste udfordring – Hvad skal jeg forkæles med når næste delmål er klaret?

 

 

Knus fra Lenda

Tilbageblik – første år som gæster i Melbourne

15966087_10211516134757223_2468567931529913733_n

Nu er det snart ved at være et år side at vi tog skridtet og flyttede til Australien. Det er stadigt meget surrealistisk at vi rent faktisk sidder her og vi har stadig udfordringer med at falde på plads. Måske er det svært at forstå at vi ikke har plantet rødder efter er år men det tager åbenbart tid og måske kommer vi aldrig til det. Når vi møder nye mennesker, både dansker og indfødte så er kommentarerne altid – bare vent og se i kommer aldrig hjem igen. Men en ting er sikkert, vi kommer hjem igen. Vi er dansker, vi elsker Danmark og det vigtigste af alt – vi kan ikke undvære store K.

Den første tid har budt på mange oplevelser, både de gode og de mindre gode. Det har presset os som familie og personligt. Nok mest for mig, der har fået et mindre chok men også lært så meget om mig selv og mine begrænsninger og udviklingmuligheder. Når vi vælger at flytte skal det ikke sammenlignes med en ferie, det er på ingen måde et ferieophold med alt hvad det indebærer. Det er en hverdag der bare flytter på den anden side af jorden. En hverdag som indebærer regninger der skal betales, indkøb og skole. Derudover skal alt det praktiske ordnes, ting der gå i stykker, forsikringer, banken, bilen og alt det der følger med en sådan en. Alt skal lærer om igen, nogle systemer der desværre stadig er oldnordiske her. Jeg har stadig svært ved at forstå, at et samfund stadig kan fungere med faxen som det vigtigste kommunikationsmiddel. Til gengæld kan jeg med erfaring konstatere at sundhedsystemet fungere bedre og aldrig har jeg oplevet mennesker med større passion for sit arbejde og det er selv om alt bliver sendt på fax og jeg selv skal transportere røntgen billeder frem og tilbage. Jeg er p.t. ved at skrive et indlæg der kun omhandler sundhed-systemet så det kommer jeg ikke nærmere ind på her.

16174618_10211615958612757_606347753456435979_n

Hvad indebærer det så at plante rødder? Hvordan kan vi gøre det bedre? Rent faktisk aner vi det ikke men kan kun gøre det bedste vi evner. Vores hverdag kører som den bør, K går i skole og T passer sit arbejde i verden. Min hverdag består godt nok ikke af et arbejde på arbejdsmarkedet men jeg passer så til gengæld hus og hjem og agerer også privat chauffør for K som transporteres rundt sammen med vennerne. Jeg er moren der kører hele Melbourne rundt og sidder og venter på de unge, altid med glæde. Jeg går til møder med skolen og ordner det praktiske jeg kan finde ud af med min begrænsede engelske.

Sproget er endnu en ting vi og særligt jeg skal vænne os til. Det kan godt være at engelsk er en bagatel når vi har rejst meget og talte rimelig engelsk før vi ankom. Men når man ikke går på arbejde hver dag er det begrænset hvor meget det bliver brugt. T og K øver det hver dag de er på arbejde og i skole og har da også fået en smule aussiedialekt. K har nok mere end en smule, hun taler nærmest som en indfødt… Men får hulen det kan nogengange være svært og forstå den sindsyge dialekt de har her på øen og for slet ikke at tale om slang og forkortelser. Når vi så lægger dialekter fra bl.a. Indien og Kina oveni, så er jeg nogengange virkelig ude og skide. Det bliver dog bedre og bedre, mener jeg da selv.

På trods af at jeg elsker Danmark og Sverige og den fantastiske natur så er det ingenting mod hvad vi oplever her. Alt er bare mere ekstremt og større. Skoven er en regnskov med palmer og gumtrees højere end noget jeg set før. Her er bjerge, hav og storby på ganske få kilometer, næsten som i København (foruden bjerge det kan vi vist ikke prale med). Havet er fyldt med hajer, hvaler, et eksotisk dyreliv og desværre også forurening der er godt på vej at slå det hele ihjel. Skoven og bushen er fyldt med edderkopper, kænguruer, koalaer, dingoer og ufattelige meget mere. De sidste kænguruer vi så var 500 meter fra lufthavne, hvor de stod og spiste det noget forurenede lufthavnsgræs. Selv i vores nær område, få skridt fra havet er vi omringet af naturens smukke væsner, grønne og hvide papegøjer og de mindre smukke flagermus som er på størrelse med en stor måge og vi må ikke glemme de små pingviner der kommer ved solnedgang. Edderkopper har vi heldigvis ikke så mange af kun nogle små “housespiders”. Godt nok giftige men til at overleve og vi håber på at de aldrig invitere de større venner forbi. Her er så mange smukke steder at besøge og på trods at vi ikke har ligget på den lade side er der stadig masser at se endnu. Steder som giver os kuldegys og minder vi kommer til at huske resten af livet.

16864156_10211964161157603_9177669777693087915_n18157192_10212588727491371_5230449915950967917_n17308783_10212212510766188_7624175123430853710_n 17265222_10212163554622315_9081241249965223841_n 17553678_10212278442854449_554916463193047900_n

Maden er endnu en anderledes og kulturel oplevelse. Vi har aldrig nogensinde spist så meget ude som vi gør her. Kvaliteten er de fleste steder så godt som hjemmelavet og lidt mere hvis det skal sammenlignes med mine meget begrænsede kogekunster. Vi spiser på mange forkellige steder og vores gastromiste horisont er blevet udvidet ekstremt. Selv K og vennerne dyrker madkulturen og prøver sig frem i Melbourne.  Her er så mange små cafeer og restauranter at der stort set aldrig er en lang kø og maden kommer hurtigt OG betjeningen er genial. Her arbejder folk med en glæde som udståler passion.

Når jeg selv skal lave mad foregår min indkøb i Coles eller Wollies (endnu en forkortelse). Standarden er på SuperBrugsen/Irma og prisen er Netto og jeg går aldrig galt i byen med hverken kød eller friske varer. Derimod har vi været uheldige med slagter kødet på Queen Vic market.

15726518_10211382306971612_4671327877632041775_n 15747382_10211382307571627_6768511858099864399_n

Når vi har “fri” står den på “surfertid”. Det er mest T’s tidsfordriv men jeg elsker at være med. Drømmen er vel at jeg på et eller andet tidspunkt også kommer op og stå på et af de hurtige usikre bræt. Det store StandUpSurfer bræt er mere min stil, det er stort og det går ikke så hurtigt. Det eneste der trykker på min selverkendelse er alle de mennesker der åbenbart syntes at jeg er meget underholdende. T er naturligvis lynhurtigt blevet super sej til både stabilitet og hurtighed, nu mangler vi bare at min tålmodighed og vestitulærsans indser at det er ok… K er også et naturtalentet og følger efter farmand spor, der er bare det lille problem at dyrelivet ikke er hendes bedste ven og hun er sikker på at hun er fiskefoder bare hun sætter fødderne i vandkanten. Dette glemmer hun dog når vi er i Torquay, vores absolutte yndling surfersted.

16105505_10211615959732785_6426431911234995362_n 16142920_10211615958012742_7241566510517748034_n 16473289_10211751991533495_4067146849721381984_n

I det seneste år har vi set eksotiske dyr der kun lever vildt her, vi har været til koncert med GunsNRoses og badet om vinteren. Vi har fået en bolig ved havet og lært en masse nye mennesker at kende, både dansker og indfødte. Vi har vandret i en regnskov og kørt flere gange på en af de smukkeste veje i verden, Great Ocean Road. Vi har oplevet operaen og Bondai Beach i Sydney. Vi har haft masser gæster, både forældre, datter og niecen og veninde fra Sverige. Vi har spist mad fra Malaysia, Indien, Australien, Italien og meget andet. Og vi har været i den svenske kirke, set de smukkeste solnedgange hver aften udenfor døren og den tragiske massakre i Bourke street. og så meget meget mere…

16602616_10211854912666459_4085385180591463517_n 16174883_10211688380983271_587117916498725947_n17757242_10212317820678870_5392655521977379863_np6110045

Med andre ord har vi måske sat rødder om ikke så dybe men vi er nok godt på vej.

Ja alle disse hverdags ting er med til at skabe vores hverdag udover arbejde og skole. Hverdagsting der giver os en masse kvalitets tid og opleveler som vi deler. Selvom det nok kun er en brøkdel af hvad vi bruger vores tid på. T rejser mere end nogensinde og når vi så er sammen gør vi alt sammen, Det er lige før at toiletbesøg er et fællesskab og kvalitets tid i vores familie.

Når man ligesom os har en drøm om at bo udenlands med alle de forventninger der følger med så er Australien et godt bud og selv om vi savner Danmark og store K enormt meget så er det et ok sted at tilbringe 3 år af vores liv. Hvis vi skal være helt ærlige så er 3 år måske nok en overdrivelse. Vi husker dette eventyr resten af livet og forhåbelig har vi givet K en gave og nogle fremtidsplaner som ingen kan tage fra hverken hende eller os.

De næste der venter os i den nærmeste fremtid er nogle drømme om rejser til bl.a. Fiji og Cairns, køreundervisning til den unge dame og en længe ventet tur til København og mange små ture i Victoria, vi skal bl.a. ud og se de kæmpe hvaler som i øjeblikket svømmer rundt i vores farevande med sine unger. Vi er blevet inviteret til børnefødselsdag og mon ikke der venter flere gastronomiske madoplevelser i dette land hvor velvære og samvær er vigtigere end hvad der står på vægten.

 

Knus fra Lenda

Besøg i den Svenske kirke i Toorak

p6110037

Idag er det søndag og på trods af en ekstremt irriterende hoste, snævre bronkiter og en evig træthed er K og jeg taget i kirke. Vi er blevet inviterede og K glæder sig, måske er der nogle danske venner og nye eventyr. Forventningerne er høje og vi glæder os til at opleve The Swedish Church i Melbourne, nærmere bestemt i Toorak.

 

p6110045p6110044p6110042p6110041

den-svenske-kirke

 

Vi bliver mødt af en venlig dansker som giver K en lille velkomstgave, en æske Gajol som naturligvis var lakrids. Vi møder og hilser på den danske præst og siger pænt hej til de 14 andre kirkegænger. Selvom det er mange år siden jeg har været til en gudstjeneste så var det lidt som at være hjemme. På en måde var det trygt at være sammen med andre  dansker. Til K’s skuffelse var der kun et barn tilstede, en lille baby og ikke skyggen af teenager eller andre børn.

p6110034

Efter gudstjenesten fik vi os en kig i den lille svenske butik/cafe og blev en smule sentimetale af den svenske/danske kultur. Der var alt fra karrysild, Dalar-heste,  Ahlgrens biler, Pippi og såpa hvis man nu af en eller anden grund ikke vil bruge det fra Australien. De skandinaviske kongehuse pyntede væggene og der var en meget autentisk “hygge” stemning.

18951072_10213003064049526_4629477956659858874_n 19029171_10213003065049551_4120803525622303120_n 19030219_10213003065289557_5944294869339868094_n 19060229_10213003064689542_32490394397465786_n 19113911_10213003064609540_1385280613297855322_n

Knus fra Lenda

Min fortolkning af en ægte Aussie….. og historien bag

abo

Jaa! Endelig er det tid til at skrive et indlæg om menneskerne i vores nye land og det bliver langt… Jeg elsker at fordybe mig i et emne som omhandler mennesker og de reflekterende øjeblikke det giver mig.

Hvem er Aussierne?  Det har snart taget mig et lille år at finde frem til hvem en vaskeægte Australier er og på trods af det så er jeg ikke sikker og lærer noget nyt om menneskerne hver dag.

For at forstå en Aussie har jeg valgt at se på deres historie som er ganske kort, eller er den endelig det? spørgsmålet er også hvem kan/bør kalde sig for Aussie. Er det englænderne der ankom Australien 1770 eller er det de indfødte som har boet på Australien i tusindevis af år – Aboriginere.

Med det menneske syn jeg nu er udstyret med så kan jeg ikke andet end vælge det svage parti og når jeg læser og snakker med folk er det altid aboriginere der fremstår som det svage led. Australiens historie er ikke ny i mine øjne. Det eneste der er nyt er englands indvadering af et allerede optaget land/kontinent.

Jeg syntes det er intressant, at Australiens timeline begynder med at Australien fik sit navn efter den spanske dronning – Margaret af Austria i starten af 1600 og at England i ca. 1770 gik i land i Sydney og erklærede Australien for Britisk og idag bliver det fejret på Australia Day. Derudover i 1901 får Australien sit eget flag, det samme vi ser idag. Lidt mere tragisk er at 1869 startede der en (jeg kalder det udrensning) fjernelse af aboriginal børn fra deres familier og dette forsatte i 100 år og bliver kaldt for – The stolen generation.

Australiens historie er jo rent faktisk mange tusind år gammel og hvis man læser lidt om kulturen så er den mega spændende og måske kan vi/verden lære noget af dem. Aboriginerne havde en livsfilosofi, at arbejde så lidt som muligt og det gav dem muligheden for at udvikle et rigt og komplex livstil med masser af sprog, spiritualitet og deres lov – The heart of which is connection to the land. Der bliver også historier der fortæller om at årsagen til deres korte arbejdsdage var at de var så effektive at der ikke var brug for flere arbejdstimerDe fyldte livet med venlighed overfor naturen og de tog kun det de havde brug for og de dræbte kun til eget behov. De søgte hele tiden ny viden og havde masser af “skills”. De havde ikke brug for at rejse udenfor grænserne da de levede i harmoni med de andre klaner, der var stort set ingen sygdomme da de var isolerede. Derimod kom englænderne med alle sygdommene og på ganske kort tid var klanantallet dramatisk nedsat på grund af bl.a. mæslinger og syfilis.

Vores første møde med en indfødt (fra den engelske del) var konsulenten Susan som var vores guide i 2 dage. Hendes arbejde var at introducere os for det australske samfund og hjælpe med at finde en bolig i en god skolezone. Kære Susan er et meget snak saligt menneske, nok det menneske i verden der kan snakke så meget at ørene bokstavlig stopper med at virke. Men en ting må man give hende, hun et varmt omsorgsfuld menneske som åbnede op for hele sin bagage og var vild med os.. Min tanke var helt klart at vis en Aussie kun var halvt så gæstfri og åben for nye bekendtskaber , ja så ville Australien eventyret blive “piece of cake”. Men men hvordan er så virkeligheden? Naturligvis havde vi nogen forventninger før vi landede på øen. – En Aussie er en outback type med en stor truck eller en tolder der finder mad i alle kufferter fra hele verden. Vi har da alle set det flyvende læger hvor folk bor i bushen og så var der ham Steve som elsker krokodiller, tja med andre ord ret begrænset viden.

Det første jeg som ny borger i et nyt samfund møder er mennesker i nærområdet, steder vi gør vores indkøb og K’s skole. Jeg er nok en ret genert type og kaster mig ikke ud i de dybe samtaler med nye mennesker og særligt ikke på et andet sprog. Sludder det er ikke hele sandheden, jeg ER et genert menneske og ville ønske at alle kunne læse det i panden på mig og invitere mig ind i deres fællesskaber. Men ligesom i Danmark sker det ikke…

Min opfattelse af den australske mand og kvinde er baseret på cirka 10.000 – How R ya going? og How R you? Cirka 1000 Have a nice one, love! og How R you, love? og  ufattelig mange Ga’day og et par Wanna pet my doggy? Og hver gang bliver disse spørgsmål afsluttede med Where U from? Holland?? Når de så får af vide at vi er dansker så kommer standard spørgsmålet – Do u know Mary, our Mary? Og så må jeg ikke glemme mit yndlings spørgsmål (not) What R U duing rest of the day? Tja! Jeg skal hjem og vaske mine sure sokker !!!! Det siger jeg naturligvis ikke men efter at have svaret på dette spørgsmål mange gange så skulle jeg måske svare med den kommentar, bare for at se ansigtsudtrykket. Måske er jeg lidt kedelig men det tør jeg ikke…

Umiddelbart virker det som et meget venligt folk og umiddelbart meget interesserede i mit velbefindende. Virkeligheden er desværre bare ikke længere. Med tanke på at de har meget stort interesse i hvordan jeg har det, hvad jeg skal bruge min dag på og hvor jeg er fra så er de absolut ikke interesserede i mere end det og det er selv og jeg meget gerne vil ae deres hunde. Nogen gange er jeg lidt i tvivl om det er en robot der står bag kassen eller folk på gaden og jeg er ganske sikker på at, 2 sekunder efter jeg svaret så er jeg glemt. Det mystiske med disse spørgsmål og kommentarer er at det er ALLE der spørg, uanset om jeg er i direkte kontakt med personen eller om jeg møder dem tilfældigt på vej ud med skraldet. Jeg kan ikke helt lure om det måske er det mest venlige folk i verden eller om det er en del af deres verbale robotkultur. Jeg vælger at tro på at de mener jeg ser venlig ud og er så imødekommende at vi hurtigt bliver private i vores kommunikation og de føler at de kan tiltale mig med- love og dear. Men vis nogen er i tvivl så er jeg kun T’s love og ikke “postdamens” love. Selvom det kan virke meget upersonligt, elsker jeg denne åbenhed og måde at kommunikere med fremmede på. jeg elsker at de ved første indtryk og første møde ikke dømmer mig eller andre, de kommunikere direkte til alle og jeg er sikker på at der går flere rundt som mig der bare får en bedre dag efter at en fremmede har talt til mig og kommenteret min dag.

Hvor filmen knækker for mig selv med mit nogen gange irriterede positive sind er, at en Aussie er absolut umulige at komme tættere på. Efter jeg svarer er der lukket, medmindre jeg er kvik og kommer med et kontra spørgsmål inden de er gået videre eller har sænket blikket ned i opmærksomhedstjæleren (mobillen). Her er min danske/svenske kulturgen stadig gemt bag de høje hække og persienner og jeg løber ikke efter og snakker videre. Det er nok ikke kun min medbragte kultur det er nok også en naturlig reaktion på en afvisende reaktion. Det kan ganske kort siges at en Aussie er super venlig og gæstfri indtil et vist punkt og det punkt kommer direkte efter du som den fremmede har svaret på:

How R U going?

–  I’m fin, how R you?  

– Good and bye….

au

Når jeg nu er blevet en del af samfundet, bliver jeg også genkendt på gaden. Frisøren vinker og damen i Coles ( aka SuperBrugsen) giver mig et lille blink og ekstra smil på vej ud af døren. Receptionisten på K’s skole kigger ikke underligt på mig når jeg kommer med mine mange spørgsmål, såsom Hvordan melder jeg K syg eller melder andet fravær, Hvorfor får jeg ikke en kode til forældreintra og kan K skifte sit electiv????? Nu er det bare som om hun ved at jeg kommer og har en stickynote eller svar klar til mig inden jeg træder ind af døren. Mærkeligt når jeg nu kommer med mit lille spørgsmål og endelig gerne vil sludre lidt med dig om din dag….. How are yu, love? Hahah det siger jeg altå ikke… Det er stadig lidt mærkeligt at møde et menneske med den sætning, det kommer jeg nok altid til at opleve som en form for robotkommunikation.

Vi har rejst fra et samfund hvor jeg med god samvittighed kan sige at servicen i danske og også de svenske butikker er ganske simpelt elendig. Det er yderst sjældent at møde en venligt menneske der vitterlig er glad for at se dig. Sælgergennet skinner med sit fravær og hvis jeg skulle tillade mig at købe noget eller endnu værre spørge om noget der ikke lige er i butikken, ja så bliver jeg meget ofte mødt at en kort monotomt svar. Jaja rolig nu, det er naturligvis ikke ALTID så’n men meget ofte. HA! Nu tror I ikke på mig men her i Melbourne er det ganske umuligt at sætte sin fod en millimeter indenfor en butik uden at blive overfaldet af smilende overenergiske medarbejder. De snakker, hjælper og spørg om alt. De smiler og griner så meget at jeg er sikker på noget i deres diet eller den luft de indånder. Til at starte med var det værre end at gå ned af en turistgade i Egypten og jeg kan garantere for at det er ikke en særlig behagelig oplevelse. Når jeg nu er vant til det, nyder jeg det virkelig. Jeg kan rent faktisk sige at jeg elsker at shoppe………….. Big surprice…….

Som I nok kan læse er min oplevelse af en “ægte” Aussie ganske blandet. Jeg kan konstatere at en Aussie er venlige og imødekommende men kun på hilse-niveau. De åbner ikke op for deres indre til nye borger og åbner absolut ikke hoveddøren. De er er en smule afvisende for andre kulturer og de fremmede, såsom kineser, italiener og folk med dialekt. Grunden til at Melbourne er et multikulturelt samfund er ikke Aussiernes gæstfrihed (husk det er min holdning). Årsagen er derimod fordi der er så mange fremmede kulturer samlet på samme sted. Fremmede som skaber deres egne samfund, hvilket vi ser når vi kører gennem denne gigantiske by. Jøderne, kineserne, italienerne og grækerne bor i egne samfund men når de bevæger sig rundt i byen er det en stor blanding af nationaliteter. Her i byen er der den største samling italiener og græker udenfor Italien og Grækenland og det siger lidt om hvor mange her bor. Spørgsmålet er så Hvem er Aussie? Kan en kineser være ægte Aussie?? Eller er en “ægte Aussie” Aborigineren eller den hvide mand der stammer fra Britania?  Det kan jeg ikke svare på, men for mig er det meget besynderligt, at de to desværre ikke lever i harmoni. Vi oplever at den hvide australier ser Aboriginerne som en belastning for samfundet. De er stigmatiserede som drukkenbolde, arbejdsløse og samfunds-nasser. Her i Melbourne ser vi ikke mange Aboriginer, de er sort set totalt fraværende og det er selv om der er cirka 33.000 i staten Victoria.

Uanset hvad – Er dette korte indlæg min holdning og er jeg ikke blevet klogere på hvem Aussierne er. Jeg føler mig dog stadig velkommen og ville ønske jeg kunne komme tættere på.

Knus fra Lenda
Older posts