En bror for livet

Kære bror ❤️

d0c144de-3346-425a-b355-9e34ac150333

Australien er vores drøm og for 1 1/2 år siden tog vi springet og flyttede 22.000 km væk. Væk fra familie og venner og det er ikke nogen hemmelighed at vi elsker og nyder vores nye liv her i et af verdens smukkeste lande. Men vores beslutning havde en pris og for os alle er prisen individuel og min pris er bland andet at jeg flyttede endnu længere væk fra min bror.

Selvom min bror måske ikke lige frem var tæt på (200 km) når vi boede i Danmark så kunne jeg trods alt komme til ham på 3 timer og nu tager det minimum 24 timer.

Dette indlæg kommer nok til at bryde min røde tråd, So what!

Den røde tråd og alt det indebærer

Min bror er min ven for livet og jeg savner ham hver dag og som han siger – Jeg savner dig så meget, at det gør ondt!

Han har så ret, savn gør ondt og på samme tid er gensynsglæden noget af det bedste der findes. Det faktum gør at dette indlæg er et af de sværeste at skrive og aldrig har jeg lavet så mange redigeringer. Det skal være perfekt og selvom jeg ikke får det hele med skal der ikke herske nogen tvivl om at jeg elsker min bror og er evigt taknemlig for at han er en del af mit liv, på tværs af landegrænser.

Mange af jer har en bror men ingen har en bror som min. Jeg har med samtykke fra min kære bror valgt at skrive lidt om ham og min beundring/stolthed for en mand der været en del af mit liv så længe jeg kan huske.

Min bror bor tusinde af kilometer væk og han er savnet hvert dag.

Jeg har kendt min bror i mere end 40 år og vi har en bagage sammen der har præget os og som været med til skabe de personligheder vi har idag. Vi har grædt sammen og grint sammen. Vi har oplevet ting som har knyttet vores bånd med dobbeltknude og han kan aldrig erstattes. Der skal ikke herske nogen tvivl om at der har været mange kampe og vi har gennem årene lært at vi ikke skal beskytte hinanden mod det onde men derimod hjælpe hinanden med at komme igennem det. Vi bruger hinanden og deler sorgen ligeså meget som glæden. Sammen er vi altid stærkere og en ting er sikkert, min bror er i mit liv for at blive og jeg i hans.

Min bror – har siden jeg valgte at skifte hjemland første gang altid boet “langt” væk men det har aldrig været en afstand mellem os. Det kan godt være at vi ikke snakker sammen hver dag men vores bånd bliver bare stærkere og stærkere for hvert år der går. For tiden er kilometerne blevet lidt for meget af det gode.

Min bror – er min fortid, nutid og fremtid. Vi har ikke valgt hinanden men er derimod blevet tvunget ind i en relation, da vores forældre besluttede at vi skulle “være”. Vi har ikke altid kunne enes og hvem siger at vi skal det! men vi har altid respekteret og elsket hinanden.

Min bror og jeg har ikke et stort behov for at konstant tale sammen men behovet for samvær og nærvær er der altid. Han er en af de få jeg kan sidde sammen med i mange timer og bare “være” og lytte til hans guitarspil  (det rolige guitarspil). Punkrocken, hans store passion kan godt blive for meget men det gør ikke min stolthed mindre.

Min bror er en passioneret knokler – han har aldrig været bange for at gå efter sine mange drømme og det beundrer jeg ham virkelig for. Min bror drømte om at blive klubejer, tatovør og at skabe sig et navn i musikverden. Han drømte om at blive sygeplejerske, bilmontør hos Bilanpassarna i Växjö, jæger og lydtekniker på teatret.. og alt kan han idag skrive på sit CV. Derudover er hans vigtigeste rolle, at være en stolt og passioneret far til to vidunder unge mennesker hvilket ses i hans øjne hver gang han taler og ser på dem begge. Min bror er også gift med en varm kvinde som besidder en hulens masse tålmodighed og følger med på hans vej igennem livet samtidigt med at hun følger sine egne passioner..

Min bror og en af hans forbilleder i det musikalske univers.

Musikken har altid været en passion i hans liv siden han som ung teenager opdagede den musikalske verden og mangfoldigheden. Musiksmagen er måske ikke min kop te men hans engagement og tålmodigheden er beundringsværdig på alle måder. Intet har kunne tage drømmen fra ham. Han har kæmpet og kæmpet, kastet mange boldte op i luften. En del af dem faldt på gulvet og forblev drømme men du milde hvor har han fanget mange og de har langsomt men sikkert udviklet sig til det fantastiske arbejde han har gang i p.t.

074bd96d-9cf8-47ff-bb52-ca99b926f0dd

Han har i dag skabt sig et navn i de musikalske omgangs kredse og punkrocken er i hans blod. Selv her i Australien er han et navn og musik-bladet Live & Lord magasin har lavet et interview med ham og bandet.. Personligt kan jeg ikke se hvorfor de ikke snart kommer på turne her i landet. Det ville fuldende mit eventyr,  år nu min dejlige niece har været her.. (Hint kan forekomme)

437a0ced-f911-4088-8047-22925d655c40

Live & loud findes som app…

Min bror skriver sine egne sange hvor han giver udtryk for sin passion, politiske holdninger, livet og musikken. Han producerer og udfører musikken sammen med sin trofaste ven. Han har skabt sig et navn i branchen og selv det romantiske teatermiljø får jævnligt besøg af ham som lydtekniker og alle steder hvor han sætter sin fod efterlader han et navn og alle han møder på sin vej får en fornemmelse af hans fantastiske personlighed.

9592e18d-ae28-447f-b356-a07cb72b9540

Min brors fantastiske personlighed fik jeg bland andet lov til at føle da han sidste år valgte og lave en sang til mig, lille ubetydelige mig. Den morgen jeg lavede et Spotify konto og lyttede til sangen følte jeg en kærlighed og et savn i de ord som strømmede ud. Kære bror – den sang betyder alt for mig og ord kan ikke beskrive hvor meget.

970fd62f-6e18-4a14-9e0e-3f5cd67f765d

514957ab-2fcf-45c0-99cc-ca3f6e56f4fe

En anden drøm var at blive tatovør og hvad gør min bror så? Han bliver en selv-lærd tatovør og bruger sin søster som prøveklud og på en måde har jeg altid min bror med mig hvor end livet og min elskede T fører mig hen.

Han har som sagt før mange drømme, min bror og den seneste er at blive jæger. Endnu en drøm han går efter og på rekord tid opnår han det. Hvorfor så blive jæger? Jo! som han udtrykker det – han havde et behov for at passe på sig selv i en hektisk hverdag og hvad er bedre for sjælen end at sidde ude i skoven uden mobil eller storbylarm. Sidde og lytte, kigge, filosofere og mærke nærværet af skovens dyr og beroligende lyde. Jæger-passionen kan være et kontroversiel emne at tale om for nogle men ikke for mig. En loyal jæger skyder ikke fordi han har noget i mod dyret men derimod for at selv skaffe føde og det gælder også for min bror. Han har gjort sig mange tanker omkring valget at blive jæger og som altid giver det mening for ham. Det er trods alt det vigtigste i denne kontekst.

d0193e2a-c100-4081-9e74-4ef4710595e3

Min bror er en af de vigtige mænd i mit liv. Der findes er ikke mange, men de få betyder enormt meget for mig.

Min bror og jeg har gået gennem mange ting i vores “korte” liv. Oplevelser vi sammen har grædt mange tårer over, men også oplevelser vi grint af og der har aldrig været nogen tvivl – uanset hvor langt væk vi er fra hinanden så er vores søskene kærlighed stabil og vores mur er umulig at rive ned.

7dca74d0-7e97-4111-b6fe-75421765c100

kære bror – jeg elsker dig og savner dig så meget at det gør ondt ❤️

Kram

Friends and family

21766411_10213999611002577_8885119548377308424_n

Så spredte roen sig igen i det lille townhouse i Port Melbourne og jeg sidder alene i min stue og kan pludselig høre alt omkring, fuglene i palmetræet udenfor vinduet, en enkelt fancy bil der gasser op på Strandvejen og folk der går forbi på vej mod stranden. Stilheden er bare så stille.

Det er besynderligt at jeg kan savne stilheden når der er masser af larm og når der er stille savner jeg larmen.. En umulig kamp for at opnå tilfredshed som jeg langsomt er ved at accepterede. Måske er det alderen og klogskabet der viser sig .

Store ord og tanker der dukker op i mit indre tankemylder når roen efter gæsterne og mand er rejst ud i verden på nye eventyr og arbejdsopgaver.

De kære gæster – hvor jeg dog elsker jer på hver jeres måde og jeg er fuld af beundring og taknemlighed. Taknemlighed for at I vælger at bruge de mange penge det koster og vælger at bruge jeres dyrebare tid på os.

Det er vores valg at flytte helt her ud og vores forventninger har hele tiden været, at gæster er en sjældenhed . Vi ved at der sidder mange der gerne ville her ud og jeres tanker betyder også enormt meget hos os alle.

Mere end halvvejs inde i vores Australien eventyr kan jeg nu prale med at min kære mor har været her hele to gange, den ene gang med min stedfar og den anden gang med bedstemor på T,s side. Min niece har været her sammen med sin veninde og min elskede datter med sin kæreste kom på jule/sommerferie. Nu er vi også de lykkelige ejer at et skønt besøg fra venner i København og oven i købet relativt nye venner.

En ting er at have besøg af sin familie og de forskellige vaner og familiekulturer jeg kender. Familien har jeg et helt særligt bånd til og forventningerne fylder ikke så meget. Vi kender  jo hinanden. Venner derimod er noget helt andet og specielt venner vi ikke kendt i særlig mange år og som vi ikke tilbragt sååå mange timer med. Tankerne og forventninger før dette besøg var mange og det var da med en smule sommerfugle i maven at vi hentede dem i lufthavnen. Ikke nok med at der ville dukke to voksne op så havde de også et barn på snart 2 år med og som i alle ved er det mange år siden at der har boet småbørn i vores hjem. Min profession er stadig min passion og jeg elsker de små rollinger men at bo sammen 24/7 er vist en hel anden sag. Besøget skal ikke kun omhandle de voksnes ønsker men derimod skal vi pludselig tænke i nye baner hvor bleskift, sult og sovetider fylder meget i hverdagen. Selv en simpel ting som at installere et børnesæde i bilen kan give den mest tekniske person jeg kender grå hår, eller rettere sagt flere grå hår.. og specielt efter jeg skildt sædet intusind dele for at få alle vaskbare dele i vaskemaskinen. Pludselig er der nogle koder der skal knækkes inden afhentning i lufthavne. Og hvad med nattesøvnen? JEG husker tydeligt hvordan nætterne var da vores piger var 2 år og de troede at al leg, drikke og måltider skulle foregå i nattetimerne.

Og her inbagklogskabens lys kan jeg da konstatere at jeg fremadrettet har opnået en respekt for forskellighederne og det er ok, at vi ikke tænker og er ens. Når jeg er sammen med familien er det ikke noget problem med spørgsmål som sult og træthed… med venner er det en anden sag og særligt hvis man ikke kender hinandens vaner og rutiner. Er det ok at tage en eftermiddagslur når deter men plan at vi skal på stranden? Og omvendt kan jeg tillade mig at spise en mad selvom ingen af de andre er sultne og forventer at vi alle skal ud også spise lige om lidt?

Faktum er, at kommunikation er kode ordet i mit univers og jeg har efter denne uge lært at jeg bør udtrykke mine tanker og ideer med det samme. Spørg ind til og udtryk dine og andres grænser/ønsker tydligt. Vi bliver jo alle trætte på forskellige tidspunkter og detsamme med sult. Vi har alle meninger og holdninger som kommer til udtryk nær man er sammen døgnet rundt. Tavshed gør tingene værre og forvirringen total. Jaja! Jeg vidste det godt før men nogengange er det alligevel en god ide og sige det højt og måske husker jeg det til næste gang. Jeg er jo ikke blevet den perfekte værd på et enkelt besøg og lærer masser hen af vejen.

Efter denne uge med venner på besøg kan jeg konstatere at selvom jeg ikke var forberedt på noget og i mit lille univers troede at alt ville være lyserødt – så kom vi meget tæt på… en kombination at min egen families respekt og anerkendelse overfor andre og vores kære venners evne til at indgå i vores univers  så klarede vi den uge med topkarakter.

Vi sagde hej til hinanden med smil og kram og 7 dage senere sagde vi på gensyn med smil, kram og en nyfundne respekt for hinanden.

Derudover må jeg konstatere at jeg har mødt den sejeste 2 årige dreng, ever. Han fulgte de voksne hvor end de tog ham hen. Han accepterede et hjem med andre regler og tog imod os alle med åbne arme. Han spiste hvad der blev serveret og selvom alle sanserne var på overarbejde klarede han det perfekt og har min dybeste respekt. PS ! Jeg hørte ham ikke en eneste nat selvom hans forældre var en smule trætte om morgenen og mente at han var hårdt ramt at jetlag…

Ud fra et personlig perspektiv må jeg indrømme, at jeg lægger en hel del (bevidst) pres på mig selv om at alle vores gæster der bruger penge og tid på at besøge os på ingen måde skal rejse skuffede herfra.

Mine erfaring fortæller mig at hvis dette skal opnås kræver det en hel del forventningssamtaler, hvad ønsker I at opnå med besøget og hvad forventer jeg at I byder ind med og omvendt. Jeg elsker rollen som guide og ønsker det bedste for alle men det er en umulighed for mig at vide hvad vores familie og venner tænker om besøget. Er det et besøg med fokus på samvær eller kvalitetstid? Kommer de for at opleve den australske kultur, dyreliv eller måske noget helt andet jeg ikke er bevidst om? Det er på ingen måde noget jeg forventer at mine gæster skal tage stilling til på egen hånd og slet ikke når de ikke aner hvad der forgår i mit tankemylder. Jeg ser indad og har efter alle disse fantastiske besøg lært at jeg være tydelig og klar i spytten når noget går mig på. Det er jo ikke kun mit ansvar at vi alle har det godt, det er derimod et fælles ansvar og sammen er vi stærkere…

Pyha,  sikke en reflektion af et par besøg, men det er bare mig og mit.

En ting kan ingen tage fra mig i disse tre år hvor jeg har fået friheden til at gøre hvad jeg vil. Jeg tager det med mig at jeg tør ( næsten altid) sige min mening og jeg har fået lov til at mærke efter hvad der sker i mig og mon ikke jeg bliver et lidt bedre menneske på den anden side.

Kære gæster, familie og venner, alle jer der bliver hjemme og alle jer der kom og kommer .

Tak for jer og I har alle mine dybeste respekt og husk på, har I planer om at komme på besøg så lad os få en snak om hvad i og vi forventer…

I er alle velkomne og jeg viser jer gerne vores fantastiske by og land. Men husk om 17 måneder er det måske for sent med mig som guide.

Kram

Fiji – Øen med de rareste mennesker, det smukkeste koralrev og hajer

e511f610-ae5a-4474-886b-964008d78874

Lykken for mig er, at åbne øjnene efter en kort lur midt på dagen og se ud gennem døren på det smukkeste ocean. Et ocean som er rammet ind af de smukkeste palmetræer. Føle varmen fra vinden og se min mand sove på solsengen lige udenfor døren og høre datterens vejrtrækning ved min side. Ja og tænke på min smukke datter hjemme i Danmark og ønske hun var her.

Vi befinder os på Mantaray Island en lille vulkansk ø i blandt Fijis øgrupper..

Her er meget primitivt og meget få gæster. Jeg er næsten sikker på at der er flere ansatte end der er gæster.

En kort beskrivelse af hvad der er på øen kan gøres med få ord – En bar som rummer underholdning, baren og aktivitets-boden. En reception med muligheden for at købe kortspil, shampoo og balsam that’s it! Et spisested på toppen af en lang bakke. Et par træhytter på pæle uden toilet eller aircondition, få små familiehytter med aircondition og toilet m. bad, 2 større familiehytter med aircon. toilet med bad og en stor terrasse og et par familie hytter uden aircon men med bad og toilet. På bagsiden af øen bor personalet og det er det. Ingen fjernsyn, pool eller tennisbaner, ingen shoppingcentre eller supermarket, intet andet end det smukkeste hav, den blødeste strand med muslinger, koraller og masser af småkryb.

 

 

Restaurant tilbereder 3 måltider om dagen. Baren tilbyder et stort udvalg af drinks, sodavand, øl og vin til overpriser. Vand er gratis for alle.. godt nok vandhanevand med en sær både før og efter smag hvilket vi i løbet af dagene vænner os til. Skulle sulten blive for meget kan vi købe en pizza mellem 4pm og 6pm hver dag og det blev kun benyttet en dag af T og L. det skulle jo prøves, mest for hyggen skyld.

p1070150

Vi starter vores ø-eventyr ud med at tage den (lange) vej op af en skråning til restauranten for at spise lunch. Den stenbelagte vej går gennem en meget frodig natur og er egentlig ikke særlig lang men varmen og luftfugtigheden gør at vores ben er meget tunge og trappetrinene er ikke lige afstemt med normale skridts afstand. Udsigten er vanvittig smuk og hvad skal vi med fjernsyn når vi kan sidde her og kigge ud over det vildeste ocean tre gange om dagen.

p1070100p1030065 p1030066

 

Få timer efter vores ankomst var T. og jeg allerede ude i bugten og snorklede. Første gang vi sætter fødderne i vandkanten slår varmen os endnu engang. Vandet var ikke bare lunt det var virkelig varmt. Der var pænt store fisk allerede helt inde ved kanten og jeg smågrinte lidt og sagde til T. – Vi får aldrig K ud i dette vand, her er alt for mange levende væsner! 

Vi havde lige fra starten af (i samarbejde med kvinden fra Flightcentre) valgt netop denne ø fordi der var et ganske stort rev lige udenfor døren og det er en stor drøm for T og mig at dykke på et frodigt rev.

Jeg skal lige love for der er frodigt.. farverne og livet er absolut fantastisk allerede få meter fra strandkanten og vi har meget svært ved at styre vores begejstring fra det første øjeblik der svømmer en neonfarvet fisk forbi os. For hvert en meter vi kommer længere og længere ud bliver fiskene og korallerne større og smukkere og der bliver dybere og dybere. Vi svømmer dog ikke særligt langt ud (selvom der er en linje med bøjer der markerer hvor langt ud der er sikkert) Men tankerne går lidt på – Sikkert for hvad? Det der med at møde en haj, hvor ivrige er vi lige efter det??

Vores første dyk på Mantaray Island varer ikke så længe da vi simpelthen bliver nødt til at gå i land og synke oplevelsen. Det er så smukt og vores høje forventninger bliver indfriet med det samme.

På stranden er der kun os og vi kan konstatere at vores ønske om ro er indfriet.. T og jeg sidder længere og snakker om alt det smukke, de mange fisk vi så og hvor meget sand der sniger sig ind i badetøjet. Først når sandet begynder at snige steder hen hvor det ikke er meningen man skal have sand går vi de få meter op til vores hytte og tager et bad. Saltvand og sand skal lige skylles væk…

Det bad er dog pænt lige meget da vi ikke kan holde os fra revet og kort tid efter befinder vi os igen iført, finner, snorkel og maske.

K er på dette tidspunkt ikke interesseret i at dykke eller bade med os og nyder livet med en god bog på terrassen.

Før vi valgte Fiji og købte rejsen var T. og jeg en smule bekymrede for vores valg af ferieform. Vi har aldrig rejst til en (næsten) øde ø hvor der ikke var nogle muligheder for shopping, indkøb eller en masse mennesker. Nu sidder jeg så her på første dagen og føler en lykkerus gennem kroppen. Det var lige præcis denne ro jeg havde brug for. Misforstå mig ikke – jeg elsker København og Melbournes pulserende byliv men dette sted er magisk.

p1030069 p1050082 p1050083

De næste par dage består vores liv af 3 ting, ud over at vi sov godt om natten.

Snorkling, formiddag og sen eftermiddag (pga. tidevandet kan vi ikke dykke mellem 12pm og 5pm)

99e69ca5-f2d3-4251-8d44-12cf65f3de65

Solbadning i vandkanten hvor vi snakker om livet i Australien, Danmark og vores piger. Til tider kommer en af de lokale og deltager i sludderen og andre gange får vi en snak med de andre gæster. Hele tiden med en respekt for hinandens ro, frihed og privatliv.

Vi mødte bla et ældre par fra USA som begge var 83 år og havde de seneste 14 dage dykket hele dagen og nydt roen på øen. Konen ville egentlig været på flere øen men desværre orkede hende mand det ikke, blæret nok.

Vi fik også en af dagene en sludder med en gartner, der satte sig på hug og sludrede med os i næsten en time. Han kunne fortælle at de ansatte på øen havde en arbejdsrutine på 19 arbejdsdage (fuld tid) og 4 dage hjemme eller 32 arbejdsdage og 8 dage hjemme… Videre kunne han fortælle at der var mange hajer (Refsharks &Whitetips) i og omkring revet og den største af dem alle, er en han på ca. 2 meter som de døbt Bob. Bob fik vi desværre ikke set. Det gad jeg virkelig godt.

p1070112 p1070129

8709a3b6-7b9e-4250-b08c-358bdc0bcda1 2754e1b7-2e3b-4655-845f-391d00d5253d 1847c075-d81a-4fbd-b812-4ef784c2e470 32387663-5c3a-40e9-b547-943cb694e1cd

Måltiderne – Maden på øen er fænomenal – masser af variation og noget for alle.

12918fdb-7ad9-4738-bd64-ad8b24ffb675 98dd7f9b-dafc-49f6-a86f-d6265f210fda 554f8172-084c-4be6-ae94-adb85b07d1d3 21ecce36-d20b-4f32-bad4-b56562e60362 bead903e-e988-4789-8a02-fbb273ae37c2

Morgenmaden er en standard buffet. Frugten er ikke noget at skrive om, varmen og transporten sætter sine spor og det er ikke det vi indtager mest af. Lunchen består af et par valgmuligheder af varm mad og aftensmaden består af forrett, 5-6 forskellige retter, fisk, kød eller vegetarretter og desssert.

Når vi ankom til restauranten første gang blev vi mødt af en smilende overtjener. En mand i national nederdel, blomst i håret og røde læber. Han spørg efter vores hytte-nummer og vores navne og fra den første gang vi satte vores fødder på stedet genkendte alle tjenerne både os og vores navne. De præsentere sig selv og vi bliver tiltalt med fornavn og de alle er altid klar til en dialog om livet på øen, både deres og vores. Disse skønne mennesker gav mig en følelse af samhørighed og det føles næsten som familie uanset hvor vi mødte dem. Selvom stedet er kendt for sine fine gastronomi sad vi ved langborde med ubehagelige bænke og de få gæster der var på øen blev hurtigt på talefod med hinanden, uanset alder og køn og hver aften var der underholdning i form af guitar og sang på fijiansk…

58233fce-5f9e-4b39-b083-4be90a5f8405

Det hele foregik på en meget familiær måde og fællesskabsfølelsen var høj. Det var ikke nogen dresscode og uanset om vi kom direkte fra vandet eller fra baren var alle velkomne og følte sig også derefter.

Det der hurtigt slår både T. og mig er at der ikke er en eneste mobiltelefon på bordene og alle enten sidder stille eller sludrer med hinanden. Lydniveauet er meget lavt og vi kan høre fuglekvidder og palmeblade gnide op af hinanden. Det er godt nok mange år siden jeg oplevet det…  Det skal dog siges at på senere tidspunkt kommer der et ungt asiatisk par som sidder og spiller sig igennem hele måltidet. Vild oplevelse!

Tre måltider på en dag kunne virke lidt skræmmende, vi kunne jo ikke småspise eller snacke i løbet af dagen. Melder sulten sig er det bare ærgerligt.. Men det var helt ok og der var ikke noget tidspunkt vi følte sult og jeg afslører gerne at vi også tog nogle kilo på i løbet af den uge vi var væk.. Men never mind det var det hele værd..

Næste blogindlæg fortæller jeg mere om koralrevet, snorklingen, Bob og de følelser jeg havde. Jeg kan afsløre at jeg rent faktisk var bange på nogle tidspunkter og får mærkelige tanker…

 

 

Kram

Ferien på den smukkeste paradis ø- Fiji

e511f610-ae5a-4474-886b-964008d78874

 

 

 

 

 

Ferie ferie hvor er du henne?

Ah! Så er jeg tilbage igen, tilbage til virkeligheden med huslige opgaver og græsenke livet. Nye drømme, oplevelser og eventyr der venter i et nyt år. Alle vinduer og muligheder er åbne og det hele kan bare komme an – love it!

Vi er nu alle tilbage i hverdagen med alle de der hverdagsting der fylder i vores liv. K har dog et par uger tilbage af sin sommerferie. På trods af, at ferien er overstået er minderne der stadig og sikke vidunderlige minder jeg nu sidder her og reflektere over.

For over en måned siden gik jeg ind af døren hos Flightcentre i Port Melbourne med det simple ønske om en ferie for 3 hvor ro og snorkling var det vigtigste på vores ønskeliste. Vel vidende at de måske ikke forstod mig eller at deres priser ikke kunne leve op til vores kriterier kan jeg nu konstatere det modsatte.

Den søde kvinde var smilende og lyttende og efter 4 spændende møder fik vi bestilt og betalt en drømmerejse til Fiji, nærmere bestemt en lille ø iblandt Yasawa Island, nemlig Mantaray Island.

Flybilletter, privat chauffør, bådtransport og hotel ophold blev ordnet på Flightcentre og det var med en anelse nervøs mavefornemmelse at vi betalte for det hele. Kan vi stole på dem og klapper det hele som damen på centret lovet?

Jeg kan nu sidde her og konstatere at jeg er den lykkelige ejer at minder for livet og disse skønne minder kan jeg bl.a. takke min elskede mand for.

Klokken 10.50PM skulle vores fly lette fra Tullamarine airport – 

Selvom vores ferie starter ud med at flyveren til Fiji er 1 1/2 time forsinket og at vi ved indtjekningen bliver dirigeret til service disken, da vi med stor sandsynlighed vil misse vores bådtransport ud til øen.

Det kan mildest talt konstateres at mine nerver ikke havde det så godt og når maskinen endelig er klar til afgang opdager vi ganske hurtigt at vores sæder er placeret midt i en børnehave. Men det er der intet nyt i da mit held er at alle opmærksomhedssøgende børn altid omgiver mig i små indelukkede “rum”.

1a008963-05e5-4c47-887d-78d75107e0f9

Efter 4 1/2 time og en tidsforskel på 2 timer  (nu 12 timers forskel mellem Danmark og Fiji) med grædende uforstående småbørn, drillesyge hyperaktive børn i ryggen og stressede forældre lander vi så endelig på Fiji, nærmere bestemt i lufthavnsbyen Nadi… Det første der møder os i lufthavnsterminalen er 3 store mænd der er iklædt nationaldragter og spiller guitar samt synger på et uforståeligt sprog. Allerede her fornemmer vi folkets glæde ved sang og guitarspil.

Damen i paskontrollen er smilende og snaksalig og ønsker os hjertelig velkommen til sit land og ønsker os en fantastisk ferie. Vel igennem tolden bliver vi mødt af en kraftig dame i en farverig smuk kjole, det er tydeligt at hun venter på os og meget hurtigt får hun guidet os ud til en bil og med en chauffør der hilser på os med et fast håndtryk og et rungende Bula og et smil bredere end bilen… Han garantere os at vi nok skal nå vores båd og beroliger os med at alt foregår i “fijitime”… et begreb vi hurtigt bliver bekendte med og som er en del af fijianernes livsfilosofi.

d035f957-8101-4548-924e-a5bebcc717a2

Vi når vores båd og trætheden begynder nu at melde sig. Klokken er 8.30AM og stadig ikke nogen søvn – 24 timer vågen er ikke min kop the’.

Til vores store overraskelse finder vi ud at vi har fået/købt  billetter til kaptajnens lounge med fri snak forplejning, frie drikkevarer og det vigtigste af alt aircondition. Vi er nemlig netop ankommet til det varmeste og fugtigste land jeg nogensinde sat mine fødder i. Sveden løber fra alle kroge og besynderlige steder På min krop. De virker som hver eneste droppe vand jeg indtager vælger at sive ud med det samme igen og jeg kan ikke slukke for denne evige svedhane.

3 timer i det smukkeste landskab med den ene tropiske ø efter den anden og bølger som godt nok ikke er så store men alligevel nok til at min søsyge blomstrer.

p1020004 p1020012 p1020021

Jeg går udenfor loungen, i den friske luft, måske hjælper det. Det kan jeg konstatere at det absolut ikke gør. Jeg bliver dog mødt af et ældre par hvor manden ligner mit spejlbillede. Han er også søsyg men giver mig et lille fif ang. søsyge. Tag et lille styk papir i det ene øre og langsomt vil søsygen forsvinde og lige meget om det er videnskabeligt bevist eller ej så virkede det efter en times tid og jeg kunne nyde resten af turen.

Husk lige det – En øreprop eller et styk papir i det ene øre for at undgå søsyge…

Efter 3 timer lægger vores kaptajn til midt ude på havet og vi bliver bedt om at gå ned til vores bagage og forbedre os på landgang. Vi bliver dirigeret ud i en meget lille båd samtidigt med at vores bagage bliver lagt i en anden mindre båd.

p1020011

Det der sker nu er at vi bliver sejlet ind mod en af de smukkeste vulkan-øer med den mest vidunderlige bountystrand foran os. T og jeg er fuldstændigt tavse og når vi kigger på hinanden går smilet fra det ene øre til det andet.

Øen vi skal bo på de næste 5 dage hedde Mantaray Island og jeg kan ikke sige det tydligt nok – det syn der møder os er så smukt. Efter en kort sejltur i den lille båd sammen med få andre gæster og vores bagage i bagtroppen bliver vi mødt af 4 fijianere der står på strandkanten og synger for os.

p1020023p1020024 p1050095

Vel fremme ved stranden skal vi i land og når mine fødder rammer det varme vand og sand går der et glædesrus gennem hele min krop og jeg fanger mig selv i at glemme alt om træthed og diverse negativitet.

Vi bliver mødt med sang, smil og faste håndtryk og vores lille gruppe går de bløde skridt op til en strandbar og en form for ankomstrum i det fri. Vi får info om spisetider, drikkevarer og modtager en kølig alkoholfri velkomstdrink.

p1020025p1020026

Bonus viden – Vi KAN drikke vandet fra vandhanen, det er havvand som er filtret og gjort drikkevenligt.

Min tanker flyver lidt og selvom varmen grænser til det ulidelige glemmer jeg alt om det. Her er så smukt og roligt, lige præcis alt det jeg ønskede mig da jeg første gang gik ind på flightcentre.

Vi bliver nu vist hen til vores hytte som ligger direkte på stranden og når jeg kaster mig i den skønne seng og vender blikket mod døren kan jeg både se og høre havet. Palmerne vajer i den varme vind og oppe i loftet sidder der 2 store firben…

p1030061 p1030068

Hvor er det vildt at jeg, lille mig skal bo på denne paradis ø i 5 dage..

Inden trætheden indhenter mig tager vi en lille rundtur i vores hytte. Badeværelset og bruseren er rent faktisk udenfor og det hele er indrettet i naturmaterialer. Der går et sug gennem maven på mig når jeg tænker på alle de nye venner jeg må møde der udenfor når jeg skal op og nattetisse… Mr. Edderkop og fru natsværmer er absolut ikke mine bedste venner og særligt ikke om natten. Hvordan skal det gå?? Hvis jeg nu lader være med at drikke så meget så kan jeg måske holde mig til næste morgen??

Ja right – Not gonna happen!

p1040075 p1040076p1020027

Tøjet er pakket ud og K trækker allerede vejret tungt ved min side og mine øjne bliver nu meget tunge. Efter næsten 30 uden søvn kan jeg ikke mere og falder i søvn en lille smule lykkeligere end før altimens sveden løber fra panden og alle andre steder vi ikke nævner her.

p1050085p1050082p1050088

Læs med i næste indlæg hvor jeg fortæller om snorklingen, Bob, mennesker, roen, bikinibillderne, mærkelige tanker, underlige spørgsmål og meget mere om vores oplevelser på Mantaray Island.

Kram