Lykken smiler i mit hjerte

540435e6-68f9-4215-b81e-9f0f31b898e7

Det er mandag morgen og dagen hvor jeg skal på vægten.

Jeg føler mig topmotiveret og kan næsten ikke vente på at de elektroniske tal viser sig på pladen på gulvet.

Jeg er nu 21 dage inde i mit projekt Sukkergrisen og den kolde tyrker!

Alle jer der har læst om min fremgang, op og ned ture og ikke mindst tankerne har en klar ide om hvordan det hele forløber.

Men nu skal jeg så til det….

Vil du rende mig et vist helligt sted…. 1 sølle kilo, er det virkelig det? (På en uge) Jeg havde forventet mere når jeg tænker tilbage på hvad jeg har indtaget og hvor meget motion jeg fået denne uge.

Nå men det skal ikke slå mig ud. Dagens plan er at jeg skal op og træne i vores gym og det latterlige tal skal ikke ødelægge min energi.

5667ffcb-5ca9-4380-8adb-6705d3f207d0

Jeg har nemlig en hemmelig mission og et hemmeligt mål som jeg satser på at kunne gennemføre inden året er omme.

Efter dagens cirkler på uret er lukket og sveden driver af mig venter et varmt bad og det med vægten ligger stadig og lurer i baggrunden. Jeg er jo så god til alt det med nul sukker og motionere dagligt, når jeg nu alligevel har tiden til det. Så hvorfor?

Jeg beslutter mig for tage bukserne i bunden af skuffen, de bukser jeg aldrig går med da de er “lidt” for stramme om lårne og mavsen. Men hold nu op, hvad skete der lige der?????

Bukserne passer jo og jeg kan ovenikøbet stramme bæltet ind, to hele huller.

Det får mig til at tænke lidt mere på de forandringer der er sket den seneste tid – det kan godt være at vægten ikke rykket sig synderligt meget men jeg er blevet så meget stærkere. Min krop gør ikke så ondt mere. Dvs. jeg har i mange år døjet med en dårlig ryg/lænden efter en rygskade og svage hofter. Min ene skulder har drillet, nok mest baseret på mit tunge forparti. Men når jeg mærker efter så har jeg faktisk ikke ondt mere ikke engang en svag ømhed. Det er sørme vildt….

Det er lidt sjovt hvordan ting kan forandre sig uden at jeg lagt mærke til det.

Men når jeg tænker tilbage på min sidste shoppetur. Shoppetur efter brystebeholder så er størrelse blevet mindre og de “gamle” sidder egentligt bedre. Sorry T…

Tænk – selv mine sko er blevet mindre, hvad sker der lige for det. Jeg har i mange år og så længe jeg kan huske haft en stabil kajakfod og altid følt mig stabil på fusserne. Men nu er jeg pludselig gået en hel størrelse ned, måske venter der en fin lille feminin fod i fremtiden og ikke de store pladder jeg normalt render rundt med.

Min kvindelighed sidder i fødderne..

Hvordan går det så egentlig med projektet og hvad har jeg fået ud af det, her på falderebet.

Jeg må konstatere jeg ikke er 100% sukkerfri men jeg er så tæt på som jeg nogensinde kommer og det er langt rigeligt for mig. Det vigtigste formål med mit projekt er at jeg får skabt nogle nye vaner, at min krop langsomt bliver sundere og min sjæl gladere. På det plan er jeg virkelig godt på vej.

Jeg er begyndt at tænke meget over hvad jeg indtager af mad og drikke og ikke mindst hvad de forskellige ting gør ved min krop. Stille og roligt er jeg blevet draget af tanken om at leve efter lowcarb principper. Jeg har købt en ny kogebog og mine handleture tager lidt længere tid da der går sport i at finde madvarer der stemmer overens med lowcarb religionen. Tror jeg fundet min nye religion.

9dcd0471-a553-421d-bcc6-56e1d2bb65f3

Det der har været sværest er, at lade pastaen blive i butikken, den hvide lækre pasta som altid har været en del af mine madvaner. Det kan jeg hermed konstatere – slut prut og ikke mere. Skal jeg spise pasta bliver det den grove som faktisk smager af lidt mere. Derudover er hvedemel blevet MEGET begrænset og stort set ikke-eksisterende. Det er på ingen måder nemt og jeg nu engang stor fan af det lyse brød. Jeg må nok indrømme at jeg elsker det. Australien bugner af lyst, blødt lækkert brød. Men det er ikke godt for min krop og mine blodsukkerværdier og er nu erstattet af grovere hjemmebag med masser af fibre, kerner og groft mel eller rugbrød, hvis jeg overhovedet spiser brød mere.

Lige meget hvad vægten siger her til morgen så er jeg pavestolt af mig selv og tør godt at sige det højt.

Jeg ser det ikke som et nederlag at mit sukker projekt ikke lykkes, som jeg lovede mig selv den første maj.

På en besynderlig måde så er det jo en kæmpe succes og jeg er sikker på at jeg går ud på den anden side som mesteren over egen krop. Jeg er begyndt og tænke over alt jeg indtager og min krop takker mig og min egen positive selvopfattelsen vokser med hvert et hul mine bukser kan strammes ind og med hver gang jeg ser på mig selv i spejlet.

Når jeg nu tager mig tiden og kigger på mig selv i spejlet så må jeg hermed konstatere at min eller mine dobbelhager så småt er på vej væk. Mine arme er stærkere og mormorarme bliver mindre i omkreds.

Men vigtigst af alt er at jeg er blevet gladere, stærkere og ved i hvad?

Jeg kan godt og gør det….

Kram

Tankerne….

21766411_10213999611002577_8885119548377308424_n

Jeg er nu 12 dage inde i mit skøre projekt og det er tankerne der fylder mest lige nu.

Det er absolut vidunderligt at opleve al den opbakning jeg får fra mennesker omkring mig, gode råd, kærlige tanker og ren og skær opbakning. Ikke nok med at min krop og sjæl er inde i en proces hvor goderne så småt er ved at komme så er disse kommentarer en premie som jeg virkelig sætter pris på.

Er jeg stadig en sukkergris?

Når jeg vælger at dele mit projekt med jer så følger der også en ansvar med og en respons fra læseren som til tider ikke altid opfattes lige positiv.. måske er tanken ikke at det skal opfattes negativt og det er mit eget valg når det sker. Men faktum er at, jeg desværre er en magnet hvad angår bad karma og det kan til tider være en endnu hårdere kamp end kampen mod sukkermonstret. Bad karma kommer i mange former såsom små kommentarer eller vurderinger af mine valg. Jeg kan til tider komme til at sætte spørgmål ved mine egne valg og gøren når der blevet sat spørgsmålstegn ved mit projekt. . Jeg gør hvad der er bedst for mig som person og set med mine øjne er der ikke noget der er forkert eller nederlag.

Mit tankemylder og mit problem, det ved jeg udmærket godt. Men som flertallet siger – Brug det der giver mening og glem alt andet!

Så sandt og det er min plan!

Tilbage til projektet – aflivningen af sukkergrisen! 

Jeg er ikke på fedtkur, hvide madvarekur eller på sukker hadetrip af sundhedsmæssige årsager. Jeg er kun ude på at fjerne det usunde sukker. Jeg ønsker også at fjerne så meget af det usunde sukker i madvarer som mulig, såsom ketchup, diverse syltede produkter, syltetøj m.m.  Med andre ord hvis der findes et sukkerfrit alternativ så er det det jeg går efter…. eller så prøver jeg at lave det selv. Det giver mig muligheden for at ekspermitere mere i køkkenet og bonus er at det indtil videre falder i god jord herhjemme.

– Status er at jeg ikke er 100% sukkerfri men det rene sukker eksistere næsten ikke i min hverdag mere. Det rene sukker som hvidt sukker, sirup, farin, honning….

– Jeg har desuden oplevet en klar forbering i min søvn og mit behov for søvn er blevet mindre. Det er så vildt allerede efter små 10-12 dage. Min søvn er mere koncentreret og jeg vågner op veludhvilet stort set hver dag.

– Jeg giver mig selv en “snydedag” som ikke altid indebærer sukker… idag blev det en snydedag med en kartoffelmos på hvidt brød, mayo og hele gøjemøjet. Ved egentlig ikke om det var godt 🙂 ( et godt råd fra L. som også gav mig ideen til olivensnapsen)

51479a3b-8092-4841-b3a0-175eb63083ec

– Jeg er begyndt og opleve en energi som ikke er baseret på et sukkerchok, det hele kører rundt i kroppen og jeg er næsten blevet helt hyperbarn. Det er ikke noget kønt syn når jeg hopper og danser hele tiden…

Ok – Er det hele så kun godt? Jeg døjer med en del hovedpine men det er dog ikke noget der fylder meget i hverdagen, det er først når jeg sætter mig ned i lænestolen og mærker efter.

Sukkergrisen og den kolde tyrker!

En ekstra bonus er at jeg er blevet motiveret til at vælge det sunde alternativ i forhold til det usunde. Jeg har en forestilling om at det er fordi jeg ikke har de vilde abstinenser. På det plan har jeg indtil videre været meget heldig.

9027a256-6750-43c7-81cf-719cbc256c2e

Jeg har ikke nok viden om kroppens funktioner til at vide om det hele foregår oppe i hovedet på mig eller det rent faktisk er årsagen. Det virker dog som om min krop ikke har behovet mere.

Som sagt er jeg ikke på slankekur, ikke mere end jeg altid har været i sidste 22 år. Slankekur er i mine ører et negativt ord forbundet med alt for mange negative tanker om mig selv. Det er koblet sammen med nederlag og alt for mange kampe op af bakke. Alt for at konstatere det ikke lykkedes.

Jeg er ikke negativ mere, jeg er derimod topmotiveret. Mit projekt skal kun ses som et eksperiment på at fjerne det rene sukker i min hverdag, fjerne sukkermonstret som i mit tilfælde er det rene gift for min krop. Hvad der ellers følger med er ren bonus og det er der så meget af…

Jeg er igang med et projekt hvor jeg ønsker at passe bedre på min krop og min sjæl. Jeg er ikke særlig god til at dyrke sport på højt plan, som T efterhånden gør. Jeg er dog bevidst om at bevæge mig hele tiden og er meget bevidst om at vælge aktiviteter hvor motion er en del at tabellen. Hele tiden på et niveau hvor jeg syntes det er sjovt… og uden kamp bliver det så til en hel del, da jeg jo skal bruge al den energi på noget.

8395fb9b-75cb-462e-9dc5-21aa498d14cc

Sjovt nok avler aktivitet mere aktivitet….

Jeg deler mit projekt med jer for at fastholde mig selv i mine egne planer og for at (måske) inspirere andre til at tænke mere på egen krop og sjæl samt fjerne fokus fra de negative koblinger der kan forbindes med ord som slankekur.. kald det bare for livsstilsændring.

 

Kram

Er jeg stadig en sukkergris?

540435e6-68f9-4215-b81e-9f0f31b898e7

Tja svaret på overskriften er ikke så nem at svare på,  jeg er vel stadig en sukkergris fordi jeg stadig har træng til det. En træng som dog er blevet mindre og hvis jeg skal være helt ærligt så er det ikke så svært som jeg havde troet. Kald mig bare naiv… Måske hænger det sammen med at jeg ikke er 100% sukkerfri endnu, nok mere 75% og mon jeg nogensinde kan blive 100% ?

Lad mig nu bare indrømme en ting inden jeg bliver bombarderet med dårlig samvittighed – ordet nederlag eksistere ikke i mine tanker og det er selvom at jeg blev inviteret på date af min skønne T og da jeg på ingen måde hysterisk eller fanatisk (men mener det trods alt) så datenight here we go. Dumpings, rå fisk og kulgrillet oksekød er nok hellere ikke det værste men det er derimod de cocktails der fulgte med. Det gjorde nok ikke situationen bedre at aftnen sluttede på casino med champagne i mine glas. Men lad nu det ligge, det var det hele værd og forskellen er jo bare at jeg betalte prisen den nat, sov dårlig og uroligt igen.

Når jeg nu har fået den indrømmelse ud af mit system så er det tilbage til mit sukkerprojekt –

Min største udfordring er at der er sukker i alt og jeg mener litterlig alt jeg tager fat i og nærlæser. Den “sunde” musli med alle de rigtige ord og den rette indpakning er ikke andet end skide usund og indeholder måske ikke salt , tilsætningsstoffer eller kunstige smags stoffer men sukker er der masser af – er jeg lige en snydt sukkergris…  Snydt snydt, den smager jo ikke engang sødt, hvorfor så tilføje det?

2482c4b2-7f81-4a91-9068-7702e144e78d

Det er sku nederen at selv letmælken som jeg elsker på mine havregryn er der sukker i.

Nå! men status er at jeg drak min sidste cappucino i mandags (30. April) og nød den til fulde, jeg spiste det min sidste lakrids og er godt igang…

Måske inderst inde fortryder jeg at jeg skrev et indlæg om mit projekt. Det forpligtiger jo ligesom at jeg overholder det. Det mest ånsvage var vist at jeg gladeligt fortalte T om projektet. Nu holder han også øje med mig (blink blink) Tja sån er det når man er så kæk.

Indrømmelse nummer 2. Lad mig lige slå en ting fast til alle opmærksomme følger – jeg fik en ismaskine så jeg nu kan lave sukkerfri is… og i weekenden fik jeg for første og sidste gang fornøjelsen af hjemmelavet marsis med masser af sukker og det var så lækkert men usundt så det gør jeg ikke igen.

Læs lige igen – første og sidste gang i mit projektforløb. 

Det skal lykkes og jeg kan godt!

Sukkergrisen og den kolde tyrker!

Min strategi er så småt på vej…

Jeg har nu endnu  en god grund til at bage alt brød i huset. På den måde kan jeg nemlig kontrollere sukkerindholdet. Der er nemlig sukker i alt brød der kan købes i vores fortrukne indkøbssteder. Men i mit hjemmebag eksistere der ikke sukker hverken i form af honning, sirup, farin eller hvad der ellers kunne kaldes sødemidler.

Derudover er jeg blevet stenhård med indkøbssedlen, den skal overholdes og ingen impuls indkøb som bare tilfældigvis falder ned i min kurv eller vogn. Det må jeg nok indrømme at jeg været slem til. Mon jeg lurer en økonomisk gevinst i husholdningsbudgettet fremtiden… Jeg tænker over det jeg putter i kurven og er blevet mere bevidst om hvad det egentlig er vi putter i vores kroppe.

Vi planlægger nu madindkøb sammen, hvad vi må spise og intet andet.

 

Hvadså med det sukker der er i alt? Jeg har fundet frem til at det er en rigtig god ide og undgå alt mad der er bearbejdet (processed food). Producenterne har åbenbart den opfattelse at hvis det skal smage godt så skal der sukker i. Jeg er/var så også den forbruger der har smag for det søde i livet. Så – who to blame. Det er ikke nemt og der findes ikke nem udvej, Hvis jeg skal være ærlig så har det aldrig været noget jeg tænkt over før. Det betyder ikke at alle de kloge ikke viste det, men det var ikke en del af vores livstilændringer. Det er det så nu.

Min stategi indebærer som sagt i mit første indlæg, ingen slik, kager eller andre snack og det må jeg så indrømme …. jeg har ikke rørt det. Jeg har vundet en sejer hver gang jeg handlet, der er ikke faldet så meget som en bountybar ned i min kurv og det er selv og jeg op til flere gange er gået lige forbi og hver gang har jeg kigget på den søde kokosbar – Du skal ikke vinde over mig! 

Kroppens gevinst

Hvad er der så sket med min krop siden sidst ( en lille uge siden) ? Jeg havde et par dage (2) med en urolig krop og jeg sov enormt meget. Trætheden væltede ind over mig som en bulldozer og jeg sov 12 timer. Dog en meget urolig søvn og jeg havde virkelig svært ved at finde en god sovestilling. Det skal dog siges at siden er søvnen blevet væsentligt bedre. Jeg har fået mit Fitbit armbånd på igen og min søvnanalyse bekræftiger min konstatering. Om det er sukker forbruget der er på nedgang eller om det er det at ,mit aktivitetsniveau er steget? – Det kan jeg ikke svare på men bonus er, at jeg sover bedre og så må jeg ikke glemme at bare tanken om jeg behandler min krop bedre er meget vigtig.

Status på sukkergrisen nosugar projekt går godt og jeg er cirka 75% sukkerfri hvilket er en væsentlig forskel på livet før min beslutning.

Jeg er helt klart bevidst om at der sker smutter engang emellem men vælger bevidst ikke at se dem som nederlag eller belønninger. Selvom jeg har valgt at droppe sukkeret i mit liv skal der stadig være plads til at en datenight med T og måske er det et brud på mit projekt måske er det ikke. Det vigtigste for mig er at jeg er godt på vej og sukkeret er på vej ud af mit liv.

8eb32348-fa0f-4c58-b04d-d237a3c0e992 007b4864-937c-4971-9da0-660ee1bf91b6

Kram

Sukkergrisen og den kolde tyrker!

p8100258

Nytårsforsæt har aldrig været min ting men når der skal tages en beslutning i mit liv så sker det lige pludseligt.

Lige pludselig er måske så meget sagt…

Jeg har nok altid vist at jeg er en sukkergris og nok også en af den slemme slags. Jeg har gennem mange år konsumeret store mængder sukker i form af både slik og andet. Jeg drikker ikke særlig meget sodavand og absolut ikke energidrikke men sukkergrisen har ikke været bange for at kaste sig over kager, slik og sukkerholdige madvarer og andre drikkevarer.

Men nu skal det være slut. Så spørg i måske hvorfor! Tja egentlig så spørg i nok ikke fordi det er da ikke nogen hemmelighed at jeg har for meget på sidebenene og diverse andre steder på kroppen. Det er dog ikke den eneste årsag til at sukkergrisen siger nej tak til alt det sukker – jeg sover generelt dårligt og føler mig til tider kronisk træt og det er selvom jeg absolut ikke fortager mig særligt meget. Min hud er ikke noget at råbe hurra for. Hvilket nok også har noget med alder og for meget sol at gøre.

Jeg føler mig ikke på toppen og sprudler på ingen måde af sundhed.

Nu skal det bare være slut med sukkertrang/behov og hungren… Jeg vil ikke være afhængig af det lort mere. Det gør ikke noget godt for mig og det skal ikke kontrollere mig mere. Jeg tager hermed magten og kontrollen i egne hænder.

Jeg har besluttet at fra den 1 maj skal jeg på sukkerafvænning og metoden er ganske simpel, måske ikke nem men absolut simpel. Jeg har en regel – Ingen sukker i form af sukkerholdige mad eller sukkerdrikke i minimum 1 måned, gerne mere…

For mig betyder det ingen slik eller kager der indeholder sukker, ingen is (hvilket desværre bliver det værste) for mig svarer det til at fejre fødselsdag uden gaver eller sejle kajak uden paddle, dvs næsten umuligt.

Det betyder ingen cocktails eller andre alkoholiske drikke, ingen cappucinoer og ingen lakridser ( som bare ligger og bliver dårlige i vores skab) ingen syltetøj på morgenmaden, ingen hjemmebag eller købt hjemmebag. Haha jeg ved godt der er mange gentagelser men det er for at pointere, at det er en stor ændring med en simpel regel – ingen sukker og desuden vil jeg begrænse frugtindtaget. Hvorfor så det? Jeg har den overbevisning at smagen af søde sager kan være med til at opretholde sukkertrangen og lysten som desværre er tilstede hver eneste dag… men skulle jeg møde muren, hvilket jeg helt sikkert gør så er frugt vejen frem..

Sukker sukker go away!

Måske sidder der en der ude i verden som går med samme tanker som planer som mig, min kommentar til det er – skriv til mig og vi tager kampen sammen…

Jeg vil holde jer opdateret løbende om hvordan det går, bivirkninger, tanker, følelser og op og ned ture og familiens reaktion på mit valg. Det vil sige alt der sker med mig og som resultat af at jeg fra i morgen ikke vil indtage sukker i min. 1 måned…

Good luck to me og håber der er nogen der har lyst til at følge med på mit nye eventyr!

Det bliver ikke nemt og en kold tyrker er ikke for sarte sjæle.

64074769-9bc5-4478-b428-3b754a962c69

Kram

Working Girl

 

10169693-0b65-4528-b2db-8ddb3de98745

Her i Melbourne er det en helt almindelig lørdagmorgen, halvanden måned inde i efteråret med temperaturer lige under de 20 grader, 1,8 år inde i vores australske eventyr og jeg har været på arbejde. Så mærkeligt at sige….

Hvorfor så det?

Jeg er så vidunderligt priviligeret at jeg ikke skal arbejde imens vi er i Australien. Jeg er så heldig at have muligheden for at pause fra en til tider ganske hårdt arbejde. Et arbejde som jeg elsker og skal tilbage til når vi vender hjem igen.

Som tiderne ser ud skal jeg arbejde som pædagog til jeg er tæt på de 70 år. Til den tid hvor ord som støttepædagog får en helt anden betydning og hvor mit bedste hjælpemiddel bliver en kran som kan løfte mig op og ned fra gulvet. Men på trods af at det er min faglige fremtid og virkelighed – Ja! Og det er helt ok. Jeg elsker de små unger og de giver mig så meget, hvilket jeg kommer ind på i et indlæg i den nærmeste fremtid.

Jeg har nu fået muligheden for at pause fra arbejdsmarkedet.

Rent praktisk er min erfaring også at det gør livet nemmere at ikke arbejde – skat er indviklet i Danmark men her …. Bare det at faxen stadig er i brug siger lidt, verificerede kopier af diverse dokumenter og at de fleste hyrer en revisor til skattesager siger mig meget…. Men lad det nu ligge, mit job er godt nok betalt men ikke i nærheden af oplysningspligten, heldigvis..

Denne “frie”mulighed har givet mig et mod på at opsøge nye udfordringer som jeg nok aldrig ville udsætte mig selv for før i tiden, mest fordi overskuddet og tiden ikke var der.

Nu er tiden og overskuddet tilstede og hvorfor så ikke prøve noget helt nyt. Jeg har med stor succes opsøgt og fået nogle skønne bekendtskaber og venskaber, alle danske.

Nu er det blevet tid til at opsøge nogle australske bekendtskaber.

Hvordan gør jeg så det?

Jo! Jeg falder over et opslag på facebook hvor en ung australsk kvinde søger en dansk tutor. Jeg har ingen undervisningserfaring, min engelsk er ikke den bedste MEN den mulighed må jeg ikke misse.

Jeg skriver en kort besked til kvinden og ganske hurtigt har vi en aftale og jeg er “ansat”.

Hvad nu?

Idag blev det så tirsdag og jeg skal møde denne unge kvinde jeg ikke kender. Hele mit hovede vælter i det sædvanlige tankemylder og spørgsmålene er mange, – Hvad med kemien? – Kan jeg virkelig lære hende det danske sprog uden nogen for for undervisningserfaring?

Dagen kommer og jeg møder den sødeste kvinde som præsentere sig selv og jeg kalder hende for C og på små fem minutter kan jeg konstatere at der er kemi. På trods af stor aldersforskel hvilket viser sig at være en fordel ifølge mig så kommer dialogen hurtigt igang. Med brillerne på næsetippen og blyanten (pegepinden) klar føler jeg mig allerede undervisningsparat. Min erfaring fra den pædagogiske verden har lært mig at det er vigtigt at afklare forventninger og formål som noget af det første og vi får oveni købet lavet en tid/undervisnings plan.

Kort fortalt – Når yndlingsserien er Rita og al reseche er på højt plan så skal det hele nok blive en succes.

Hvorfor lære dansk?

Australske C med græske aner ønsker at bo i udlandet og efter længere researche er valget faldet på Danmark og København, godt valg ifølge mig. Hendes plan er at flytte til Danmark sammen med sin partner om et par år og derfor ønsker hun (meget beslutsom) at lære sproget først.

Hvad er så planen?

Efter forventningerne var på plads startede vi helt fra begyndelsen med alfabetet A som abe…. og de mærkelige bogstaver Å, Æ og Ø. Videre til det mest basale – jeg hedder, hvor er og hvad er klokken…. Jeg må sige, at jeg stod overfor en meget lærenem ung kvinde med sans for sproget og de noget kringlede udtalelser. Efter en time var C fyldt op af bogstaver, ord og forklaringer.

Vi fik som sagt hurtigt gang i dialogen og selvom det var en smule udfordrende for mig at tænke på engelsk og kommunikere dansk på en engelsk måde – forvirret? Det er ingenting mod hvad jeg var og er….

Til vores fælles glæde blev vi enige om, at fortsætte vores samarbejde og jeg er nu ejeren af endnu en sjov, grænseoverskridende og lærerig oplevelse i Australien – et arbejde…

Ps – meget mærkelig og få betalt for noget så hyggeligt og givende for mig✌🏼

Kram
Older posts