First people

c5e59a1f-e190-4fc6-a5d2-e1ad0518e13f

The First people – aboriginals og dagens oplevelser

En dag med de skønneste piger og smukkeste, lidt deprimerende fortællinger. Fortællinger om et folk på flugt i sit eget land og en kultur som måske ikke er glemt men meget tæt på at gå tabt. En insprerende og vigtig kultur som mennesker på den anden side af jorden knapt nok har den fjerneste ide om.

I disse dage har Karoline fri fra skole, det er springbreak og sidste term i 9.klasse er lige om hjørnet og 10 klasse venter. Selvom om alle dagene er afsat til vennerne var der alligevel plads til en kulturel dag sammen med mor, mors veninde og hendes datter.

586b0c75-8c1d-4fd2-a2ba-7368470a8e8f 4bc23018-6b7a-4e9f-a1af-574a666d354b

Målet for dagens eventyr er en tur på Melbourne Museum & Melbourne expedition centre. Det sidst nævnte observerede vi dog kun udenfor. En oplevelse af den farverige slags. Victorianske haver der står i fuld flor i forårssolen. Duften og lydene er vidunderlig og nogen gange er det svært at forstå vi er i en by med tæt på 5 millioner indbygger.

dbe93a48-dbdb-4653-8881-967c9e031eba   7a51a2e0-6f11-4d3c-895e-f82f5d2a0a21

9fcab92f-bb17-4ef3-b02a-f6d13ef20052

Jeg har siden vi satte vores fødder på Austrask jord været meget interesseret og optaget af den spænende historie dette land har og jeg taler ikke om den engelske udgave men derimod den ægte og på mange måder helt fantastiske historie aboriginalerne bærer med sig og kaldt The first people.

Vi er derfor nu på vej ind for at se en permanent udstilling om The first people… Jeg er blevet advarer – der kan være en følelsesladet oplevelse og absolut ikke for sarte sjæle.

Det første jeg bliver overrasket over at der er så få mennesker og det er selvom vi befinder os i højsæsonen for museumsbesøg (skoleferien) Nå men det er jo trods alt dejligt.

c2280d95-74df-44c0-bc84-568325605293

Selve udstilling ramte mig på alle følelserne bla fik jeg en fornemmelse af at aboriginal folket bærer på en stolthed. En stolthed for deres kultur, arv og kunnen.

Ifølge fortællingerne havde de ikke nogen sygdomme eller kriminalitet, de levede i harmoni hvor konflikter blev løst med dialog. Næppe noget vi kan prale med i dag. De brugte moder jord uden overforbrug, dvs tag det du skal bruge og ikke mere.

The first people var eminente håndværker som igen kun brugte det materialer de havde brug for og misbrugte på ingen måde den jord de levede på. Vi så eksempler på de smukkeste “ribs” der alle fortalte en historie om det liv og de veje ejeren og familien levet og gået på. Fascinerende..

De havde mange sprog alt efter hvilket område de boede i. De lavede bla message sticks, hvilket indebærer at de skrev meddelelser på små træpinde når der skulle kommunikeres på afstand – det kender vi vist mere som sms’er eller andre måder at kommunikere på.

6801705c-b0ac-44b0-a071-9133acc870ed

Den første del af udstillingen var inspirerende og på en måde smuk. Der var bla en visuel oplevelse hvor jeg blev som besat. Kan ikke beskrives på andre måder end smukt og meget…  ja jeg kan ikke beskrives det på andre måder. Det ramte mig dybt i sjælen.

Perioden efter englændernes ankomst er derimod deprimerende og ganske sørgelig. I kraft med at antallet af skibe og mennesker gik i land blev aboriginalerne udsat for bla. Smallpox i store mængder og mange kvinder, børn og ældre døde indenfor en ganske kort tidsperiode.

Jeg ved egentlig ikke hvad man havde forstillet sig når man vælger at bruge den australske kyst til fangelejre for Englands værste kriminelle ???? Og desuden fanger der været spærret inde, ombord på et skib fra England til Australiens østkyst.

Jeg siger på ingen måde at australien kun burde være for aboriginalerne og være lukket land. Her er jo trods alt mange mange kvadratmeter der kan bosættes. Det jeg stiller spørgsmålstegn ved er fremgangsmåden, der er så ringe og uforståelig.

Englænderne møder et folk som har så meget at byde på hvis de bare havde lyttet og måske set på dette ukendte folk som en resurse istedet for som virkeligheden er – nogle der skulle avles væk fra jordens overflade. Selv langt op i 1900 – så havde/har de stadig den holdning.

Aboriginals blev med glæde velkomne til at deltage i militære operationen men når sejren var i hus, Ja så blev de glemt og skubbet til siden.

Udstillingen viste os også at de blev tvungne til at bære et temporarily VISA selv dengang. Det var dog ikke kun indskrevet i dit pas men derimod en meget lang “stick” som der skulle bæres rundt på overalt. Alt efter formen, længden af denne “stick” kunne der genkendes om de befandt sig på tilladte steder og regioner.

Alligevel dejligt at os med temporarily visa ikke skal rende rundt med en 2 meter lang pind. Vi er jo trods alt gæster og ikke indfødte borger…

cce08fe9-0c5a-4468-875b-64abfa625de1

Jeg har efter denne udstilling stadig svært med at abstrahere fra den ustyrlig ekstremt dårlige behandling de første indbygger i Australien blev og er udsat for. I Staten Victoria er det ( ihvertfald for mig) en sjældenhed at se aboriginals i samfundet og gadebilledet. De skulle efter sigende være mere synlige i de nordlige stater. Sørgeligt …

Selvom udstillingen på ingen måder viste eller gav os et indblik i den hvide mands “opfindelse”the stolen generation og at det er ganske få år siden at the first people fik en bevis på at de ejer jorden de bor på og som de altid har boet på, lang tid før den hvide mand kom med de store skib. Skib der kom med død og elendighed.

Det er skræmmende hvor lidt jeg egentlig viste om denne del af den australske historie inden jeg satte fødderne på øen.

16a42707-fc9b-4457-88ac-dd602711b6f2 1d787c2d-1d56-4ad4-87cc-7c31f695bfe8

Dette indlæg skal ikke kun handle om det sørgelige i den australske historie – vi står trods alt midt i melbourne og oplever kulturen og jeg kan på ingen måde klage over mangfoldighed. Lige udenfor døren er der et væld at forskellige kulturer og vi går derfor videre til den italienske del af Melbourne. K vil så gerne have spagetti carbonara til frokost.

Carlton aka Plaza Italia byder på en verden af italienske cafeer, restauranter, gelato barer. Ja alt hvad dit italienske hjerte ønsker.

K og jeg fik og nød den skønnneste cabonara serveret på en italiensk restaurant med en vaskeægte italiener der serverede den iskolde hvidvin in til de “voksne” nam nam – We will be back, next time.

Jeg ved godt jeg kunne skrive stolpe op og stolpe ned om dagens oplevelse men da jeg ikke er sikker på alle detaljer endnu, vil jeg ikke skrive for meget som måske bliver alt for farvet af min personlige holdning.  Jeg gemmer derfor noget til et nyt indlæg når jeg tager på besøg igen. Hvilket helt sikkert sker.

Dagen idag har været et eventyr jeg sent glemmer og en dag sammen med 3 piger der deler min passion for historien i det land vi befinder os ( måske kun os to gamle)

Selvom det næppe er relevant og en bagatel efter en dag med mange oplevelser ønsker jeg alligevel at fortælle, at jeg idag blev angrebet af en gal Magpie –

 

Knus fra Lenda

Min fortolkning af en ægte Aussie….. og historien bag

abo

Jaa! Endelig er det tid til at skrive et indlæg om menneskerne i vores nye land og det bliver langt… Jeg elsker at fordybe mig i et emne som omhandler mennesker og de reflekterende øjeblikke det giver mig.

Hvem er Aussierne?  Det har snart taget mig et lille år at finde frem til hvem en vaskeægte Australier er og på trods af det så er jeg ikke sikker og lærer noget nyt om menneskerne hver dag.

For at forstå en Aussie har jeg valgt at se på deres historie som er ganske kort, eller er den endelig det? spørgsmålet er også hvem kan/bør kalde sig for Aussie. Er det englænderne der ankom Australien 1770 eller er det de indfødte som har boet på Australien i tusindevis af år – Aboriginere.

Med det menneske syn jeg nu er udstyret med så kan jeg ikke andet end vælge det svage parti og når jeg læser og snakker med folk er det altid aboriginere der fremstår som det svage led. Australiens historie er ikke ny i mine øjne. Det eneste der er nyt er englands indvadering af et allerede optaget land/kontinent.

Jeg syntes det er intressant, at Australiens timeline begynder med at Australien fik sit navn efter den spanske dronning – Margaret af Austria i starten af 1600 og at England i ca. 1770 gik i land i Sydney og erklærede Australien for Britisk og idag bliver det fejret på Australia Day. Derudover i 1901 får Australien sit eget flag, det samme vi ser idag. Lidt mere tragisk er at 1869 startede der en (jeg kalder det udrensning) fjernelse af aboriginal børn fra deres familier og dette forsatte i 100 år og bliver kaldt for – The stolen generation.

Australiens historie er jo rent faktisk mange tusind år gammel og hvis man læser lidt om kulturen så er den mega spændende og måske kan vi/verden lære noget af dem. Aboriginerne havde en livsfilosofi, at arbejde så lidt som muligt og det gav dem muligheden for at udvikle et rigt og komplex livstil med masser af sprog, spiritualitet og deres lov – The heart of which is connection to the land. Der bliver også historier der fortæller om at årsagen til deres korte arbejdsdage var at de var så effektive at der ikke var brug for flere arbejdstimerDe fyldte livet med venlighed overfor naturen og de tog kun det de havde brug for og de dræbte kun til eget behov. De søgte hele tiden ny viden og havde masser af “skills”. De havde ikke brug for at rejse udenfor grænserne da de levede i harmoni med de andre klaner, der var stort set ingen sygdomme da de var isolerede. Derimod kom englænderne med alle sygdommene og på ganske kort tid var klanantallet dramatisk nedsat på grund af bl.a. mæslinger og syfilis.

Vores første møde med en indfødt (fra den engelske del) var konsulenten Susan som var vores guide i 2 dage. Hendes arbejde var at introducere os for det australske samfund og hjælpe med at finde en bolig i en god skolezone. Kære Susan er et meget snak saligt menneske, nok det menneske i verden der kan snakke så meget at ørene bokstavlig stopper med at virke. Men en ting må man give hende, hun et varmt omsorgsfuld menneske som åbnede op for hele sin bagage og var vild med os.. Min tanke var helt klart at vis en Aussie kun var halvt så gæstfri og åben for nye bekendtskaber , ja så ville Australien eventyret blive “piece of cake”. Men men hvordan er så virkeligheden? Naturligvis havde vi nogen forventninger før vi landede på øen. – En Aussie er en outback type med en stor truck eller en tolder der finder mad i alle kufferter fra hele verden. Vi har da alle set det flyvende læger hvor folk bor i bushen og så var der ham Steve som elsker krokodiller, tja med andre ord ret begrænset viden.

Det første jeg som ny borger i et nyt samfund møder er mennesker i nærområdet, steder vi gør vores indkøb og K’s skole. Jeg er nok en ret genert type og kaster mig ikke ud i de dybe samtaler med nye mennesker og særligt ikke på et andet sprog. Sludder det er ikke hele sandheden, jeg ER et genert menneske og ville ønske at alle kunne læse det i panden på mig og invitere mig ind i deres fællesskaber. Men ligesom i Danmark sker det ikke…

Min opfattelse af den australske mand og kvinde er baseret på cirka 10.000 – How R ya going? og How R you? Cirka 1000 Have a nice one, love! og How R you, love? og  ufattelig mange Ga’day og et par Wanna pet my doggy? Og hver gang bliver disse spørgsmål afsluttede med Where U from? Holland?? Når de så får af vide at vi er dansker så kommer standard spørgsmålet – Do u know Mary, our Mary? Og så må jeg ikke glemme mit yndlings spørgsmål (not) What R U duing rest of the day? Tja! Jeg skal hjem og vaske mine sure sokker !!!! Det siger jeg naturligvis ikke men efter at have svaret på dette spørgsmål mange gange så skulle jeg måske svare med den kommentar, bare for at se ansigtsudtrykket. Måske er jeg lidt kedelig men det tør jeg ikke…

Umiddelbart virker det som et meget venligt folk og umiddelbart meget interesserede i mit velbefindende. Virkeligheden er desværre bare ikke længere. Med tanke på at de har meget stort interesse i hvordan jeg har det, hvad jeg skal bruge min dag på og hvor jeg er fra så er de absolut ikke interesserede i mere end det og det er selv og jeg meget gerne vil ae deres hunde. Nogen gange er jeg lidt i tvivl om det er en robot der står bag kassen eller folk på gaden og jeg er ganske sikker på at, 2 sekunder efter jeg svaret så er jeg glemt. Det mystiske med disse spørgsmål og kommentarer er at det er ALLE der spørg, uanset om jeg er i direkte kontakt med personen eller om jeg møder dem tilfældigt på vej ud med skraldet. Jeg kan ikke helt lure om det måske er det mest venlige folk i verden eller om det er en del af deres verbale robotkultur. Jeg vælger at tro på at de mener jeg ser venlig ud og er så imødekommende at vi hurtigt bliver private i vores kommunikation og de føler at de kan tiltale mig med- love og dear. Men vis nogen er i tvivl så er jeg kun T’s love og ikke “postdamens” love. Selvom det kan virke meget upersonligt, elsker jeg denne åbenhed og måde at kommunikere med fremmede på. jeg elsker at de ved første indtryk og første møde ikke dømmer mig eller andre, de kommunikere direkte til alle og jeg er sikker på at der går flere rundt som mig der bare får en bedre dag efter at en fremmede har talt til mig og kommenteret min dag.

Hvor filmen knækker for mig selv med mit nogen gange irriterede positive sind er, at en Aussie er absolut umulige at komme tættere på. Efter jeg svarer er der lukket, medmindre jeg er kvik og kommer med et kontra spørgsmål inden de er gået videre eller har sænket blikket ned i opmærksomhedstjæleren (mobillen). Her er min danske/svenske kulturgen stadig gemt bag de høje hække og persienner og jeg løber ikke efter og snakker videre. Det er nok ikke kun min medbragte kultur det er nok også en naturlig reaktion på en afvisende reaktion. Det kan ganske kort siges at en Aussie er super venlig og gæstfri indtil et vist punkt og det punkt kommer direkte efter du som den fremmede har svaret på:

How R U going?

–  I’m fin, how R you?  

– Good and bye….

au

Når jeg nu er blevet en del af samfundet, bliver jeg også genkendt på gaden. Frisøren vinker og damen i Coles ( aka SuperBrugsen) giver mig et lille blink og ekstra smil på vej ud af døren. Receptionisten på K’s skole kigger ikke underligt på mig når jeg kommer med mine mange spørgsmål, såsom Hvordan melder jeg K syg eller melder andet fravær, Hvorfor får jeg ikke en kode til forældreintra og kan K skifte sit electiv????? Nu er det bare som om hun ved at jeg kommer og har en stickynote eller svar klar til mig inden jeg træder ind af døren. Mærkeligt når jeg nu kommer med mit lille spørgsmål og endelig gerne vil sludre lidt med dig om din dag….. How are yu, love? Hahah det siger jeg altå ikke… Det er stadig lidt mærkeligt at møde et menneske med den sætning, det kommer jeg nok altid til at opleve som en form for robotkommunikation.

Vi har rejst fra et samfund hvor jeg med god samvittighed kan sige at servicen i danske og også de svenske butikker er ganske simpelt elendig. Det er yderst sjældent at møde en venligt menneske der vitterlig er glad for at se dig. Sælgergennet skinner med sit fravær og hvis jeg skulle tillade mig at købe noget eller endnu værre spørge om noget der ikke lige er i butikken, ja så bliver jeg meget ofte mødt at en kort monotomt svar. Jaja rolig nu, det er naturligvis ikke ALTID så’n men meget ofte. HA! Nu tror I ikke på mig men her i Melbourne er det ganske umuligt at sætte sin fod en millimeter indenfor en butik uden at blive overfaldet af smilende overenergiske medarbejder. De snakker, hjælper og spørg om alt. De smiler og griner så meget at jeg er sikker på noget i deres diet eller den luft de indånder. Til at starte med var det værre end at gå ned af en turistgade i Egypten og jeg kan garantere for at det er ikke en særlig behagelig oplevelse. Når jeg nu er vant til det, nyder jeg det virkelig. Jeg kan rent faktisk sige at jeg elsker at shoppe………….. Big surprice…….

Som I nok kan læse er min oplevelse af en “ægte” Aussie ganske blandet. Jeg kan konstatere at en Aussie er venlige og imødekommende men kun på hilse-niveau. De åbner ikke op for deres indre til nye borger og åbner absolut ikke hoveddøren. De er er en smule afvisende for andre kulturer og de fremmede, såsom kineser, italiener og folk med dialekt. Grunden til at Melbourne er et multikulturelt samfund er ikke Aussiernes gæstfrihed (husk det er min holdning). Årsagen er derimod fordi der er så mange fremmede kulturer samlet på samme sted. Fremmede som skaber deres egne samfund, hvilket vi ser når vi kører gennem denne gigantiske by. Jøderne, kineserne, italienerne og grækerne bor i egne samfund men når de bevæger sig rundt i byen er det en stor blanding af nationaliteter. Her i byen er der den største samling italiener og græker udenfor Italien og Grækenland og det siger lidt om hvor mange her bor. Spørgsmålet er så Hvem er Aussie? Kan en kineser være ægte Aussie?? Eller er en “ægte Aussie” Aborigineren eller den hvide mand der stammer fra Britania?  Det kan jeg ikke svare på, men for mig er det meget besynderligt, at de to desværre ikke lever i harmoni. Vi oplever at den hvide australier ser Aboriginerne som en belastning for samfundet. De er stigmatiserede som drukkenbolde, arbejdsløse og samfunds-nasser. Her i Melbourne ser vi ikke mange Aboriginer, de er sort set totalt fraværende og det er selv om der er cirka 33.000 i staten Victoria.

Uanset hvad – Er dette korte indlæg min holdning og er jeg ikke blevet klogere på hvem Aussierne er. Jeg føler mig dog stadig velkommen og ville ønske jeg kunne komme tættere på.

Knus fra Lenda