Forventningerne jeg forventer!

 

Åh! De kære forventninger, forventninger som har det med at tage røven på mig når jeg virkelig ikke forventer det. Forventninger til hvad der skal ske eller ikke ske.

Mine forventninger for denne uge var ikke særligt store og jeg havde en fornemmelse at jeg ville komme til at kede mig nogen så grusomt. Men nikke nikke nej! Det kom så slet ikke til at ske.

T er som I alle ved stadig i Indonesien og knokler. K har ferie, nærmere bestemt så er det springbreak i Victoria. Hele fjorten dage med ren og skær afslapning, ja og så alle lektierne der skal ordnes inden skolestart. Endnu en knokler med skolearbejde og jeg glemmer på ingen måde den store der knokler der hjemme i Dk.. You go girl! store K <3

En af de første dage i denne uge bliver jeg ringet op af T’s forhenværende kollega og nu vores danske ven i landet på den anden side. Han spørg om vi (jeg og K) vil med i Zoo. Nærmere bestemt Werribee open range zoo, en slags Knutenborg safari park.

Det bliver da til et rungende Ja og hurtigt som et lyn bliver K hevet ud af sengen og beordret i tøjet. Denne invitation takker jeg på ingen måde nej til så stakkels K har ikke noget valg. Men heldigvis takker hun også ja uden protester, måske kom der en lille beklagelse over den knapt så kærlige vækning. Hårdt liv stakkels teeangepige (blink blink)

Det er nu luksus, at blive hentet og kørt lige til hoveddøren. Hoveddøren til nye oplevelser.

Werribee open range zoo er dog på ingen måder som Knutenborg safaripark, det er meget anderledes bland andet bliver bilen parkeret udenfor og det er nok meget godt da halvdelen af Melbournes 4,8 millioner indbygger har valgt at besøge dette sted lige netop idag.

På en besynderlig måde virker dyrene her lidt mere eksotiske når temperaturen er over de 25 grader og himlen blå som jeg kun oplevet den her. Måske er det bare min opfattelse og jeg ved godt at vi ikke har zebraer og næsehorn her, men alligevel.

Vilde heste som næppe er vilde mere. Skulle efter signe være den ældste hesterace i verden.

Vilde heste som næppe er vilde mere.Ifølge guiden er disse heste den ældste hesterace i verden.

Vel indenfor og så meget  i en kilometer lang kø –  bliver vi alle (140 styk af gangen)  kørt rundt i en gigantisk lasbil/bus og sammen med millioner af  børn og deres til tider glade forældre, ja så bliver det meget lidt safariagtigt.. Måske safari på et familiebudget. Efter en lille times rundtur i open range delen går vi rundt i parken som har lidt gorillaer, flodheste og så kan jeg faktisk ikke huske flere dyr.

pa030022

Næsehorn på SPA ophold

Næsehorn på SPA ophold

Alfahan på jagt efter en snack - Watch out for the snake!

Alfahan på jagt efter en snack – Watch out for the snake!

Med vores eminente guide bliver vi ledt hen til gorilla buret hvor vi venter længe på at gorillaen skal have sin eftermiddags snack. Men det er rent faktisk ikke det der optager mig/os, pludselig opdager jeg en gul slange i det ene hjørne, ganske få meter fra madmor/zookeeperen og den flotte, stolte alfahan. Fuldstændigt uvidende fortsætter de deres show og det er selvom vi laver faktaer og prøver meget intenst at fange deres opmærksomhed. En ting ved vi da, ALLE slanger i Australien er giftige og kan være farlige for den enkelte.

Vi fik dog efter flere forsøg fanget deres opmærksomhed og i takt med at vi var på vej væk og hjem fik de en opgave som de helt sikkert ikke havde forvente den dag – indfange en giftig slange i et gorillabur…

Werribee open range zoo er absolut et besøg værd men jeg er meget i tvivl om vi skal tilbage igen.. Mine forventninger var få og jeg nød en dejlig dag i venners samvær. Deres gæstfrihed og åbne arme er en fornøjelse for os alle og vi er meget taknemlige.

Hippo on Hippobeach også kaldt Riverhourse

Hippo on Hippobeach også kaldt Riverhourse

Dagen efter var det K’s og min tur til at invitere på en roadtrip som endnu engang indebærer dyr og denne gang det australske dyreliv. Vi skal besøge en meget lille men spændende koala og kænguru park. Parken ligger tæt på Philip Island og indebærer en køretur på 1½ time syd for Melbourne og hjem igen. En køretur som jeg ikke gerne tager uden T og hans tekniske/mekaniske velanbragte hænder. I kender da efterhånden min holdning til M.B og dennes temperament. Men jeg beslutter at jeg ikke kan blive her, når der er så mange oplevelser der skal opleves.

Bilen er pakket med vand, kaffe to go og fire meget glade forventningsfulde piger og skuffede blev vi da ikke. Bilen kørte som en drøm og vores lille dyroase (vi har været der 2 og 3 gange før) skuffede på ingen måde. Dingoerne hyllede af glæde og K fik sin drøm opfyldt, at klappe en dingo på tætteste hold. Emuerne lavede sjov og kænguruerne med ungerne hængende ud af pungene var endnu engang en dejlig oplevelse. De blev aet, madet og fotograferet mere end gederne i Københavns zoo, eller måske lige meget. Det er altså bare noget helt særligt med dette meget unikke dyr som egentlig er et skadedyr og hadet af mange beboer i hele Australien. Det er noget særligt at opleve deres bevægelser på tætteste hold og se måden de bruger halen som støtte når de går og hopper. Maru koala animal park giver os også muligheden for at komme helt tæt på dyr der bærer deres relativt store unger rundt i pungen og det er bare toppen af nuttethed at se. Selv de små unger i pungen er meget tålmodige og acceptere at vi mader dem og de meget nysgerrige mindre børn, der måske ikke har et naturligt filter er ikke en hindring for disse tillidfulde dyr. Ja det er et zoo og det viser ikke virkeligheden men det forventer jeg hellere ikke. Jeg føler mig meget priviligeret og lykkelig over at få lov til at opleve denne del af verden.

429b3251-01d5-4750-8ab3-4e512568379e 13d39c94-0346-4b8f-9e65-bbefe135f366 2f4a1cbc-30ce-4415-8cdc-1eada1a9811f 398a5af6-70fc-48fc-bc30-2d739b561eb0 b1b23c5f-7d3f-4f42-bcba-1209d7b215dc 9d5cf200-5ecb-4667-8d29-2813b6b2e634

MEN det der var den sjoveste oplevelse denne dag var trods alt vores ( de to voksne tosser) snak med papegøjerne. De måtte ikke forstyres af os ( men det siger vi ikke højt) det forhindrede os ikke i at indgå en meget alvorlig, intens og underholdende dialog om livet og de store hvide fugle svarede med  – Hallo! Puha det var længe siden jeg grinet så meget når min nye og ekstremt underholdende veninde gik igang med at snakke med papegøjen. Hendes kropsprog og verbale sprog fangede den ene papegøje som begyndte at efterligne hende. Underholdningen ville ingen ende tage og jeg fik mig også en god snak med et par papegøjer i et andet bur.  Giv mig zebraer, flodheste eller alle andre dyr i hele verden men en papegøje der kan sige Hallo! slår alle rekorder for underholdning og vi skulle begge slæbes væk fra dem igen. Når jeg her dagen efter tænker på situationen griner jeg stadig og er så taknemlig at jeg fik lov til at opleve dette sammen med en ligeså skør kone som mig selv. Skulle mine kære naboer nu fange mig i en alvorlig intens dialog med papegøjerne vi har i træerne udenfor vinduer hver eneste morgen, ja så skal de nok også få sig et godt grin… Jeg indrømmer det gerne, igen imod mine egne forventninger – Jeg er fan af talende papegøjer. 

e0c29f9e-93a4-4002-8d49-6f20eb9198f4d4751c19-418a-46e9-ba66-72e4fe540cb3

Dejlig dag jeg kommer til at huske længe..

De to sidste dage står som forventet på rengøring, tøjvask og havearbejde. Foråret er her og vores hverdag starter på mandag. Skoletøjet er sendt til rens og hjemmet gjort klart til den store omgang, Mamma Mia (min standard rengøringsfilm) er gået igang og tornadoen kører.

Ligeså skønt der er med nye oplevelser som jeg på ingen måde havde forventet sker, så er det nu også dejligt når andre ting er som det plejer.

Nyd nu alle mine dyrbilleder og T og store K-  Jeg tænker på jer hver dag <3

 

Knus fra Lenda

Selvstændighed – Jeg kan og vil, måske ikke!

Ja så sidder jeg her igen …19274872_10213096504745485_9067152006045953766_n

T er rejst til Indonesien hvor internettet ikkke når og han arbejder konstant… den arme men absolut seje mand.

Alenetiden er væltet ind over mig og det er da absolut dejligt at ikke skulle tænke på andre end mig selv & naturligvis K som dog ikke har brug for sin mor.

Nej det er sku noget volapyk – det er umuligt for mig at ikke tænke på andre. Min elskede mand og pigerne er altid i mine tanker sammen med de skønne mennesker der er en del af mit liv, både her og der.. Både i Danmark og i Australien. M, B, K, U, A og alle jer andre.. you know who tou are!

Men når det er sagt er det ikke så ringe at en gang imellem være mig selv, det burde alle have en mulighed for. Muligheden giver mig tid – tid til reflektion og tankegymnastik. Tid til hobbyer og ikke mindst venindetid. Tid er luksus! Tid er fantastiskt (citat: A)

Men til det skal der ikke herske det mindste tvivl om at savnet til T bliver sværere og sværere med tiden. Særligt fordi. at pigerne ikke har brug for mig mere og det skal vel ikke være deres opgave at underholde deres mor.

Selvstændigheden er nogle gange en svær bandit – jeg er en kvinde der er Master i mit hjem og særligt køkkenafdelingen men når det gælder de mindre spænnende opgaver som bilen, det praktiske og det ikke mindst det tekniske er jeg på herrens mark og ikke en stærkt selvstændig kvinde. Jeg har ingen problemmer med det mest basale, med en brugsanvisningen det styrker min viden. Det er Ikke fordi jeg ikke kan finde ud af det men derimod fordi jeg hader det og på alle måder prøver på at undgå det – Men virkeligheden er jo en anden når man er alene og ifølge mig selv en selvstændig kvinde, men det skal gøres og ordnes ved behov.

Bilen er jo en skat ( ironi kan forkomne) og fortæller mig lige nu, at dæktrykket skal tjekkes og det er selvom dækket der blev beskadeligt sidste måned er nyt. Undskyld mit sprog men Pi…..

Nå men så må jeg jo tjekke det – desværre! grrr… puha…. følelser mangler jeg ikke og da slet ikke holdninger til denne nye opgave. T hvor er du når jeg har brug for dig.

Jeg må så finde en tankstation og prøve den lange dims der ligger på jorden.. Jeg har da altid undret hvad den skal bruges til .. NOT!

Hvad trykket i dækket skal være finder jeg i døråbningen, netop som T fortalt og 30 psi siger mig sååå meget. Nå men here we go! What the fu…. alle dæk viser at de har 30 psier.. så bilen lyver… ( har så efterfølgende talt m T i Indonesia og han informere mig at netop den tank jeg valgt har en defekt dæktryksmåler)

d840de34-beb9-4dd6-88dc-9e036996a97a

Til denne episode hører også at der naturligvis ankommer en meget hjælpsom, Not igen, mand. En mand som på ingen måder er hverken hjælpsom eller venlig. Han viser tegn til mig at jeg står i vejen og lægger ikke skjul på sin tydelige irritation over min uvidenhed, hvilket hans verbale udtryk overbeviser mig om. Heldigvis bliver jeg stændig og de dæk bliver tjekket meget grundigt, måske med lidt rystende hænder men jeg tager den tid jeg har brug for. No man scare me…..  Jeg beslutter at ignore ham er mit våben og det virker heldigvis.

Ikke fordi jeg er så meget klogere på de skide dæk men vælger at stole på dæktryksmåleren. Det er jo heldigt at jeg er en haj til at skifte dæk, tak T for at du viste mig det for mange år siden. Så simpelt som at cykle..

Savner den lyseblå Fiat i Dk..

Nå men når jeg allerede er på G, så kan jeg da ligeså godt vaske den skide bil. Jeg kan jo godt li’ og have rent omkring mig. OG det er som altid en fornøjelse at have K med som er godt og grundigt underholdt. Det er svært st se om det er bilen er mig der bliver mest våd..

47b07d71-fd59-4e80-9f13-bc8d2b34ab5e

Jaja den selvstændig er der ikke nogen der skal tage fra mig.

Men jeg savner sku T.. ikke fordi han skal ordne tingene for mig men fordi han er min bedste ven. En ven jeg kan snakke om alt med og fordi han er mit spejl. I ham ser jeg mig selv uden filter og jeg elsker ham bla fordi han elsker mig som jeg er.

Jeg elsker at være selvstændig men jeg elsker også tosomheden hvor vi deler ansvar. Måske er det derfor vi passer så godt sammen.

Foto: K

Foto: K

Tanker til manden min ❤️

Knus fra Lenda

First people

c5e59a1f-e190-4fc6-a5d2-e1ad0518e13f

The First people – aboriginals og dagens oplevelser

En dag med de skønneste piger og smukkeste, lidt deprimerende fortællinger. Fortællinger om et folk på flugt i sit eget land og en kultur som måske ikke er glemt men meget tæt på at gå tabt. En insprerende og vigtig kultur som mennesker på den anden side af jorden knapt nok har den fjerneste ide om.

I disse dage har Karoline fri fra skole, det er springbreak og sidste term i 9.klasse er lige om hjørnet og 10 klasse venter. Selvom om alle dagene er afsat til vennerne var der alligevel plads til en kulturel dag sammen med mor, mors veninde og hendes datter.

586b0c75-8c1d-4fd2-a2ba-7368470a8e8f 4bc23018-6b7a-4e9f-a1af-574a666d354b

Målet for dagens eventyr er en tur på Melbourne Museum & Melbourne expedition centre. Det sidst nævnte observerede vi dog kun udenfor. En oplevelse af den farverige slags. Victorianske haver der står i fuld flor i forårssolen. Duften og lydene er vidunderlig og nogen gange er det svært at forstå vi er i en by med tæt på 5 millioner indbygger.

dbe93a48-dbdb-4653-8881-967c9e031eba   7a51a2e0-6f11-4d3c-895e-f82f5d2a0a21

9fcab92f-bb17-4ef3-b02a-f6d13ef20052

Jeg har siden vi satte vores fødder på Austrask jord været meget interesseret og optaget af den spænende historie dette land har og jeg taler ikke om den engelske udgave men derimod den ægte og på mange måder helt fantastiske historie aboriginalerne bærer med sig og kaldt The first people.

Vi er derfor nu på vej ind for at se en permanent udstilling om The first people… Jeg er blevet advarer – der kan være en følelsesladet oplevelse og absolut ikke for sarte sjæle.

Det første jeg bliver overrasket over at der er så få mennesker og det er selvom vi befinder os i højsæsonen for museumsbesøg (skoleferien) Nå men det er jo trods alt dejligt.

c2280d95-74df-44c0-bc84-568325605293

Selve udstilling ramte mig på alle følelserne bla fik jeg en fornemmelse af at aboriginal folket bærer på en stolthed. En stolthed for deres kultur, arv og kunnen.

Ifølge fortællingerne havde de ikke nogen sygdomme eller kriminalitet, de levede i harmoni hvor konflikter blev løst med dialog. Næppe noget vi kan prale med i dag. De brugte moder jord uden overforbrug, dvs tag det du skal bruge og ikke mere.

The first people var eminente håndværker som igen kun brugte det materialer de havde brug for og misbrugte på ingen måde den jord de levede på. Vi så eksempler på de smukkeste “ribs” der alle fortalte en historie om det liv og de veje ejeren og familien levet og gået på. Fascinerende..

De havde mange sprog alt efter hvilket område de boede i. De lavede bla message sticks, hvilket indebærer at de skrev meddelelser på små træpinde når der skulle kommunikeres på afstand – det kender vi vist mere som sms’er eller andre måder at kommunikere på.

6801705c-b0ac-44b0-a071-9133acc870ed

Den første del af udstillingen var inspirerende og på en måde smuk. Der var bla en visuel oplevelse hvor jeg blev som besat. Kan ikke beskrives på andre måder end smukt og meget…  ja jeg kan ikke beskrives det på andre måder. Det ramte mig dybt i sjælen.

Perioden efter englændernes ankomst er derimod deprimerende og ganske sørgelig. I kraft med at antallet af skibe og mennesker gik i land blev aboriginalerne udsat for bla. Smallpox i store mængder og mange kvinder, børn og ældre døde indenfor en ganske kort tidsperiode.

Jeg ved egentlig ikke hvad man havde forstillet sig når man vælger at bruge den australske kyst til fangelejre for Englands værste kriminelle ???? Og desuden fanger der været spærret inde, ombord på et skib fra England til Australiens østkyst.

Jeg siger på ingen måde at australien kun burde være for aboriginalerne og være lukket land. Her er jo trods alt mange mange kvadratmeter der kan bosættes. Det jeg stiller spørgsmålstegn ved er fremgangsmåden, der er så ringe og uforståelig.

Englænderne møder et folk som har så meget at byde på hvis de bare havde lyttet og måske set på dette ukendte folk som en resurse istedet for som virkeligheden er – nogle der skulle avles væk fra jordens overflade. Selv langt op i 1900 – så havde/har de stadig den holdning.

Aboriginals blev med glæde velkomne til at deltage i militære operationen men når sejren var i hus, Ja så blev de glemt og skubbet til siden.

Udstillingen viste os også at de blev tvungne til at bære et temporarily VISA selv dengang. Det var dog ikke kun indskrevet i dit pas men derimod en meget lang “stick” som der skulle bæres rundt på overalt. Alt efter formen, længden af denne “stick” kunne der genkendes om de befandt sig på tilladte steder og regioner.

Alligevel dejligt at os med temporarily visa ikke skal rende rundt med en 2 meter lang pind. Vi er jo trods alt gæster og ikke indfødte borger…

cce08fe9-0c5a-4468-875b-64abfa625de1

Jeg har efter denne udstilling stadig svært med at abstrahere fra den ustyrlig ekstremt dårlige behandling de første indbygger i Australien blev og er udsat for. I Staten Victoria er det ( ihvertfald for mig) en sjældenhed at se aboriginals i samfundet og gadebilledet. De skulle efter sigende være mere synlige i de nordlige stater. Sørgeligt …

Selvom udstillingen på ingen måder viste eller gav os et indblik i den hvide mands “opfindelse”the stolen generation og at det er ganske få år siden at the first people fik en bevis på at de ejer jorden de bor på og som de altid har boet på, lang tid før den hvide mand kom med de store skib. Skib der kom med død og elendighed.

Det er skræmmende hvor lidt jeg egentlig viste om denne del af den australske historie inden jeg satte fødderne på øen.

16a42707-fc9b-4457-88ac-dd602711b6f2 1d787c2d-1d56-4ad4-87cc-7c31f695bfe8

Dette indlæg skal ikke kun handle om det sørgelige i den australske historie – vi står trods alt midt i melbourne og oplever kulturen og jeg kan på ingen måde klage over mangfoldighed. Lige udenfor døren er der et væld at forskellige kulturer og vi går derfor videre til den italienske del af Melbourne. K vil så gerne have spagetti carbonara til frokost.

Carlton aka Plaza Italia byder på en verden af italienske cafeer, restauranter, gelato barer. Ja alt hvad dit italienske hjerte ønsker.

K og jeg fik og nød den skønnneste cabonara serveret på en italiensk restaurant med en vaskeægte italiener der serverede den iskolde hvidvin in til de “voksne” nam nam – We will be back, next time.

Jeg ved godt jeg kunne skrive stolpe op og stolpe ned om dagens oplevelse men da jeg ikke er sikker på alle detaljer endnu, vil jeg ikke skrive for meget som måske bliver alt for farvet af min personlige holdning.  Jeg gemmer derfor noget til et nyt indlæg når jeg tager på besøg igen. Hvilket helt sikkert sker.

Dagen idag har været et eventyr jeg sent glemmer og en dag sammen med 3 piger der deler min passion for historien i det land vi befinder os ( måske kun os to gamle)

Selvom det næppe er relevant og en bagatel efter en dag med mange oplevelser ønsker jeg alligevel at fortælle, at jeg idag blev angrebet af en gal Magpie –

 

Knus fra Lenda

Jeg er afhængig af …..

19396934_10213096504825487_9029727098832567102_n

Kender I det – Jeg skal lige hurtigt kigge på Facebook eller – Det må jeg lige snappe til … eller – Smuk udsigt, det skal lige på Instagram. Vi alle gør det i frokostpausen, i bussen, når vi venter eller nærmere bestemt ALTID og OVERALT.

Jeg gør det når jeg sidder foran fjersynet når der som sædvanligt ikke er en ski interessant at se på Jeg gør det når jeg drikker min morgenkaffe og når jeg keder mig eller oplever noget skønt, vildt, smukt og jeg tør godt at sige det – JEG er fan af de sociale medier og internettet. – Jeg er måske også afhængig af de sociale medier! Eller mere præcist er jeg bruger af Facebook, Instagram og Snap-chat.

Jeg har naturligvis en Linkeln profil men bruger den aldrig. Nok mest på grund af at jeg p.t ikke opholder mig på arbejdsmarkedet eller søger job. Men når (hvis) jeg vender tilbage til Danmark så får tonen nok en anden lyd. Jeg har ikke en Twitter profil og får det (nok) aldrig. Det har jeg ikke tid til da de andre medier optager min internet tid.

Jeg ser meget sjældent youtube videoer… og Netflix forgår mindre og mindre.. Blog sider bruger jeg hver dag og elsker det.

img_2284

Der skal ikke herske nogen som helst tvivl om at jeg er meget bevidst om at de sociale medier er en forbannet tidsrøver. Men har også til tiden været min redning i perioder hvor ensomhed har været min hverdag. Men den undskyldning kan jeg ikke bruge mere. Jeg er ikke ensom mere men bruger stadig medierne hver dag og pinligt nok flere gange om dagen. Om jeg er afhængig eller ej! Det ved jeg ikke, så ville der nok være klinikker for afhængighed på hvert et gadehjørne men så vidt jeg ved er det ikke et faktum.

Jeg gad godt vide hvornår jeg får dommen – Du er syg og det skal samfundet nok ordne! Alt andet kan jo behandles, rygning, gambling, ludomani, ja vist også sexafhængighed kan behandles. Men er sociale medie en afhængighed ???

billeder-fra-iphone-november-2011-006

Det eneste det fortæller mig er, at det har samfundet ikke råd til. Så skulle hele verdens befolkning der ejer en smartphone, tablet eller computer i behandling. Jeg ved godt at der nu sidder mange af jer der hjemme i stuen uden en af disse apparater i hånden og siger – Jeg er ikke afhængig, Jeg bruger det aldrig. Men er det nu sandt??? og hvor går grænsen for at det bliver et problem og er det egentlig et problem.

Jeg mener ikke jeg har et problem, men er du/I enig?

Jeg bruger Facebook som en livline til Danmark og på den måde holder jeg mig opdateret med det der sker i min savnede omgangskreds og det “gamle” liv jeg levede engang. Jeg indrømmer at jeg syntes det er skønt at følge gamle klassekammeraters liv, mennesker der har været en del af min opvækst i Sverige og som jeg nok aldrig ser mere. Hvor mange gange har vi ikke siddet og tænkt tanken – Hvordan mon min gamle barndomsven har det? Det ved jeg idag og hvad jeg skal bruge det til er et godt spørgsmål. Er du/I som mig født med en sund nysgerrighed så kender du svaret. Jeg nyder det….

Jeg bruger også facebook til at skabe nye relationer i en fremmede land og vigtigste af alt bruger jeg de mange grupper der er indenfor mit interessefelt, såsom Pædagog grupper, Danske kvinder i verden grupper, Køb og salg, og mange mange flere.  Jeg bruger det jeg kan og går pænt videre når jeg støder ind i noget der ikke interesserer mig. Jeg nyder (hvis jeg er helt ærlig) når mennesker bliver presset og ikke ser realistisk på ting der dukker op. Jeg forundres når folk sviner hinanden til, da de ikke behøver at stå til ansvar for deres påstande og kommentarer. Altsammen for at tilfredsstille min nysgerrighed.

Jeg bruger ligeså meget facebock til at dele mine oplevelser og her er det særligt til de savnede der hjemme i Danmark og Sverige.

Jeg bruger facebook til underholdning, information, glæde, forargelse, vrede – ja alle følelser min krop rummer.

Instagram bruger jeg derimod kun til at nyde min glæde ved fotografering og inspiration. Jeg syntes det er skønt at “lege” med redigerings programmer og skabe flotte inspirerende billeder fra min hverdag. Og ja jeg har et problem…. Brugen af hashtags. Jeg kan konstatere at jeg nok skal bruge en pille mod for mange hashtags og prøver virkelig at begrænse det for tiden. Kald mig bare crazy hashtaglady…. Jeg bliver ikke fornærmet.

Så blev det tid til at retfærdiggøre min brug af snapchat som jeg stadig ikke helt har set fidusen med. Jeg indrømmer gerne igen, jeg er bruger og kan godt se det sjove i at dele korte hverdags øjeblik til de få snapvenner jeg har, men hvad så????? Jeg er for langsom til at læse hvis der er beskeder med og må bede om evig tid på, jeg hader når jeg ikke når at gemme et flot, sjovt billede og hjælp mig! hvad er meningen med det?

Ja det var så det! Jeg er fan af sociale medier og internettet og jeg bruger det – Hvor mange tør indrømme det? Er jeg et ringere menneske fordi jeg bruger det hver dag?

Tja det mener jeg ikke selv – jeg kan kun konstatere at det er en del af mit liv og nok også derfor jeg er blevet en glad bloggertosse. Jeg elsker at skrive om det der optager mig uanset om det er i facebook gruppen – Our new home eller om det er på min blog. Jeg nyder og vide at min familie der hjemme i Danmark og Sverige kan følge med i mine tanker og oplevelser og at der så er en hel verden af mennesker der også læser det jeg skriver ser jeg kun som en bonus for både dem og mig selv. (blinkblink)

Men jeg har utroligt nok en grænse og min grænse går når jeg ser elskende par sidde på en cafe, restaurant eller bare går ved siden af hinanden og ikke ænser hinanden et eneste blik. Jeg bliver provokeret når jeg kan se de kun er optaget af deres facebook eller andet. Det er ski da ærgerligt, at vi er kommet så langt at mennesker ikke kan kommunikere mere. Er det fordi de ikke ved hvad de skal sige? Hvad er der i vejen med at kigge hinanden i øjnene og bare være stille? Lidt skræmmende hvad det ender med. Jeg bliver derimod ikke provokeret når smartphonen er med ved middagsbordet, både ude eller hjemme så længe den bliver brugt til fotografier og det ikke er for at undgå kommunikation.

img_0618

Så min konklusion er , at uanset om du bruger youtube eller ser de små videoklip med folk der enten bliver forskrækket, trykker bumser eller generelt bare dummer sig eller om du skriver lange romaner om dit/ mit kedelig liv er vi nok alle i samme båd – afhængige af de sociale medier og internettet.

Vi har udviklet os til et folk der elsker at dele og snage i naboens liv og er det ikke ok? Det er måske ikke ok men jeg acceptere det og gør det, hver dag…..

Knus fra Lenda

Spring is back in Australia

img_7434

I mit univers er foråret en fantastisk tid. Lige nu oplever vi at temperaturene stiger med soltimerne og energien strømmer gennem kroppen. Port Melbourne bliver igen en sprudlende bydel med et mylder af aktive mennesker der enten løber, går eller bare står og sludrer med naboerne.

Endelig skete det vi har ventet på såå længe. Fire måneders vinter er overstået og foråret er her. Fire måneder som egentlig er meget kort periode hvis det sammenlignes med den danske vinter, der varer mere end et halvt år. Hvad der er endnu mere skønt for os her på den anden side af jorden er at vores vinter i år har været som den danske sommer. En sommer der virkelig har vist sig fra sin grimme side, stakkels jer der hjemme i Danmark.

Australien, nærmere bestemt Melbourne er kendt for det konstant omskiftlige vejr og det ene minut kan vi blive overrasket med regn i lårtykke stråler og det andet minut skinner solen og temperaturene stiger 10-15 grader. Det er umuligt, at vide hvilket tøj vi skal på når vi går ud af døren og det er altid en god ide at have en paraply eller have tøj på i lager, der kan pilles af eller på efter temperaturene.  Foråret her viser tænder som efteråret gør i Danmark og vi har en del regn og vind. Lokale byer og vindpust der rammer som et lyn fra en klar himmel og meget lokalt.

img_7390

I mit lille univers indebærer foråret også, at frugt og grønt der naturligvis kan fås og dyrkes året rundt bliver mere sprødt og indbydende med mere smag når solens stråler varmer. Farverne bliver klarere og skadet af Danmarks vintersæson så er det sunde bare lækrere når foråret og sommeren lurer lige rundt om hjørnet. Vi skal dog huske på, at vi rent faktisk bor i et land hvor der kan dyrkes en masse spiseligt året rundt og “farmers market” er en fast tradition – året rundt.

Foråret ude ved stranden (og mange andre steder i Australien) byder også på en skide irriterende overraskelse og alligevel lidt hyggelig – de små men larmende papegøjer der sniksnakker ekstremt højt fra det øjeblik at solen stiger op til de er mætte og glade, 1-2 timer senere. De er grønne og smukke men enormt støjende. De elsker sukker og alt det søde, hvilket de viste os i Sydney. Lige udenfor vores hoveddør står der et stort træ med smukke hvide blomster og de er åbenbart søde som sukker. Faktum er at vi ikke har brug for et vækkeur med disse grønne naboer. Skidt eller hyggeligt? Det kommer helt an på hvilket dag på ugen vi er landet på. Hmmm !

img_6575

 

 

 

 

 

 

img_7420

Den 1 september siger kalenderen at vi har forår i Australien og med det samme smider Aussierne i vores område tøjet og flasher deres behårede, blege og faketannede ben. Nikeskoene bliver skiftet ud med klip klapper. På nær hos de mange der har gået med sine klip klapper hele vinteren sammen med dunjakke og hue. Her er der ikke nogen regler for hvor mærkelig man må se ud i vintermånederne og foråret byder heldigvis på mere passende påklædning. Ikke fordi jeg er sart med tøj og tøjstil, jeg kan derimod godt se det komiske i en kvinde eller mand i dunjakke, hue og vanter samt lårkorte bukser/ nederdel med klip klapper. Hvorfor tage lange bukser på når man nu trives i de korte…… Jaja! Den manglende stil er i det mindste meget underholdende at se på.

Temperaturene er nu langsomt stigende og det selvom vi gennem hele vinter perioden har svinget mellem +5 grader til +15 grader er de nu mere stabile på +15 grader grænsen eller over. Vi har allerede haft et par dage med tæt på de + 20 grader og kroppen er nu begyndt at skrige af energi og lysten til at være udenfor er stor.Vi sender dig en lille tanke til de mennesker der bor i nabobyerne der for nyligt blev overrasket med flere centimeter sne og har nok knapt så positivt forårshumør.

img_7407

Klip klapperne som jeg ikke nåede at pakke væk, bliver nu brugt igen og sommertøjer der rent faktisk er blevet brugt flittigt gennem alle vintermånederne er på sin plads og skoleeleverne skal snart have deres sommeruniform på igen efter et par måneder med vinteruniformen, hvilket stadig indebærer lårkorte nederdele og en uld-blazer. De kære Aussier har altså et problem med benklær’!!

På stranden er der igen kommet flere menesker og det er på trods at der hele året er folk der kitesurfer, stand-up padler, bader eller bare går en tur med hunden. Solen skal bare vise sit smukke ansigt i ganske kort tid før der begynder at være et rend af mennesker på gaden. Det er særligt de ældre mænd i deres speedos med håndklædet på skulderen der går meget målrettet mod vandet som fanger min opmærksomhed og det er ikke som I tror… Bare synet er ikke for sarte sjæle men respekt for deres målrettede stil mod målet.

img_7088 img_7349

Vi går også imod en tid hvor bøljerne er høje og vandtemperaturen lun igen, eventyret på vandet starter snart igen. Al tid vi har tilovers skal og bliver brugt på stranden og i vandet. T’s (lille) samling surfbræder i alle former, størrelser skal bruges af os alle tre og af de venner der ønsker at prøve en vanvittig sjov sport. Sjov fordi vi bruger kroppen i vores yndlings element, vandet. Vi nyder hinanden selskab og selvstændigheden i sporten. Desværre indebærer vores hygge i vandet  også at vi endnu engang skal ud til/i hajerne territorium men mon ikke de kan finde nogle andre at sætte tænderne i istedet for os…

Billede fundet på nettet

Billede fundet på nettet 2017

Billede fundet på nettet 2017

Billede fundet på nettet 2017

Foråret indebærer også at vi så småt er begyndt at planlægge vores juleferie og de største ønsker vi har p.t. er sommer, strand, dykkemuligheder og et must,  tropisk klima. Vi fandt ud af sidste år at det er ganske umuligt at finde julehumøret frem når temperaturen viser + 35-45 grader og vi vælger i år at udnytte vores situation, at vi bor tæt på mange af de mest tropiske lande og udbuddet er enormt.

Endelig blev det forår.

Spring is back and nature smells so good

Knus fra Lenda
Older posts