Tanker og oplevelser i Australien 2017 – part 2

2b773239-9902-46cc-9927-f48a05273c43

Nyt indlæg på bloggen ( Tak til B)

 

Part 2

Livet i Australien er nu dejligt og spændende på den fede måde. Jeg har gennemgået mange faser og været gennem mange forskellige og nye følelser som gjort mig stærkere og modigere.

En af de største udfordringer har været ensomheden og det har jeg vist ikke lagt skjul på i mine blogindlæg.

Endomheden, et tomrum som jeg fyldte med Netflix og lange terapeutiske gåture. Men nok skal være nok og der er kun en der var herre over min situation og det var mig selv. Jeg valgte at tage sagen i egen hånd og lavede en dating/venne ansøgning på facebook i en gruppe for dansker i Melbourne.

Det blev starten på en ny oplevelse som jeg aldrig prøvet før. Jeg er idag den lykkelige ejer af nye veninder og en af dem blev og er en helt særlig en af slagsen. Min tid som ensom hjemmegående er slut og der findes ikke noget bedre end at starte et nyt venskab op, eller jo der findes mange ting der er ligeså gode og sikkert bedre. Men på det tidspunkt var det lige DET  jeg havde brug for – snak lige om at ramme plet på rette tidspunkt.

Jeg savner stadig men er ikke ensom, det er en stor forskel som har gjort underværker for mit ophold her i Australien.

Gæsterne –

img_7349

p1030626

2e8146e6-32fd-4de0-a43e-cd9a88a4ee32 0d31816f-771c-4581-a0f5-1b84bafe1c39

Tænk jer lige at der findes mennesker i vores verden der tager den lange tur ud og besøger os.

Vi er udmærket klar over, at prisen på rejsen og måske trygheden ved flyveturen er med til at begrænse vores gæster og vi forventer på ingen måde at få gæster.

Men når det nu alligevel sker, det uventede  besøg…

Julen betyder familie og den bedste julegave vi nogensinde har købt er flybilletterne til K og M. Det var en stor glæde at slutte sidste år og starte 2017 med kvalitets tid, hele familien. Selvom de unge mennesker på ingen måde er rejse glade tosser som os andre, ja så kom de, nød det, fik for meget sol dvs solstik og så en brøkdel at dette land og rejste hjem med mange minder.

Det står også som et vidunderligt minde den dag min niece fra Sverige fortæller mig, at hun kommer på besøg sammen med veninden. De skal på et Australien eventyr i 3 uger og starter turen hos os i Melbourne. Sikke en uge vi havde sammen… ord kan ikke beskrive hvor dejlig en uge det var – Tak for det!!

Ganske kort tid efter blev det mine forældres tur til at se stedet hvor vores hverdag leves. 3 skønne uger med masser af samvær og mange følelser, særligt i min krop. Det er en stor omvæltning at gå fra timer og dage alene til at være sammen i alle døgnets timer. Den oplevelse lærte mig så utrolig meget og jeg glæder mig så meget til at min mor kommer igen. Misforstå mig ikke – Jeg elskede at de var her men jeg er i tvivl om jeg formåede at nyde det fuldt ud…

Deres besøg gav os muligheden for at se  Sydney, en fantastisk by og meget anderledes end Melbourne. Vi kom på mange dagsture og Australiens dyreliv var skønne oplevelser vi delte sammen med mine elskede forældre. Fordelen med mine forældres besøg var at de blev så længe at vi også havde tid til slappedage på stranden og vi fik et nært forhold til Mr. Lothbrok på de kølige dage…

Sikke et år jeg gået igennem og det er nogen gange svært at kapere alle indtryk og oplevelser

– Køreture på nogle af verdens smukkeste kyststrækninger.

– Jeg har klatret i trætoppe med spagettiben.

– Fodret kænguruer direkte fra hånden set nok tæt på tusindevis af dem i naturen. Set kameler, emuer og det vildeste alt en koala i sit rette element…

-Vi bliver vækket af papegøjer hver eneste dag og efter mere end et år er det måske ikke så spændende mere..

– Set operahuset i Sydney.

– Mødt nye mennesker.

– Jeg er begyndt at StandUp padle og surfe på bodyboard

– Lever og tilbringer min hverdag på en strand i det bedste klima.

– Vandret på nogle af de smukkeste steder i verden, set masser af vandfald og frodige regnskove.

– Håret blev kort igen

– Oplevet den smukkeste blå himmel og et turkisblåt hav og har de frodigste palmer i nærområdet.

– Været med og oplevet mine børns enorme udviklings og lærings processer.

– Tabt 17 kilo – hvilket så giver nye udfordringer….

– Jeg har en mand der har givet mig muligheden for at pause fra arbejdslivet og dermed en muligheden for at nyde en drink på en torsdag i Down town melbourne og det selvom klokken “kun” er 11 am. Lucky me og hvad der er endnu bedre, nyde et glas iskoldt hvidvin på en havnebar med min mand imens vi venter på vores nye venner…

– Jeg har startet min blog endnu en drøm der har luret og jeg kan kun glæde mig til hvad det nye år byder os… og mig.

p5200022

– Jeg er blevet inspireret til nye oplevelser og private eventyr.

Planerne for næste år er allerede på vej og vi starter året med en tur til Fiji – på dykkerferie. Hvem havde lige troet det, mig i en våddragt under havets overflade og udforske verdens bedste og nogle af de sidste steder med et levende koralrev.

Ja og så kommer der endnu flere gæster – det er fantastisk.

Jeg stopper lige op og trækker vejret dybt – jeg er en meget heldig kvinde ❤️

 

Knus fra Lenda

Oi! Ga’day!

Oi! Ga’day!

70b4aadf-d995-4555-baaf-60886745d8a0

Alle mennesker kommunikere hver dag. Uanset om det er kommunikation med hunden, familien eller måske en sludder med os selv så er det noget vi alle gør og måske har behov for. Et behov for at give udtryk for hengivenhed, irritation, glæde eller andet. Vi kommunikere i telefoner, over sociale medier eller face to face, d.v.s. den direkte kommunikation. Vi bevæger os i fællesskaber hvor vi kommunikere, arbejdspladserne, hjemmet eller ude i det offentlige forum.

Jeg tør godt komme med den påstand at det er noget vi alle gør. Men hvad sker der når vi bliver sat i en situation hvor alle vores sædvanlige kommunikationsmuligheder forsvinder og vi ovenikøbet skal udtrykke os og forstå et andet sprog end modersmålet. Jeg kan kun sige – Total forvirring og til tider frustrationer samt en hel del himlen med øjnene…

Vores flyt til Australien har betydet at vi skulle vænne os til en hverdag hvor sproget ikke er dansk men derimod engelsk. Engelsk er ikke svært for en dansker eller en svensker men engelsk med et twist er en helt andet sag. Et twist i form af slang, forkortelser og forlængelser… med andre ord – ord jeg kun hørt og læst i denne del af verden.

Slang i sig selv er ikke fremmedet for mig (både den danske og svenske mig) og der er da også nogle få sammenligninger med det australske, såsom en “hund” i dk er det samme som en “lobster” her på øen. Selv hvis vi bruger en valutaomregner er det næsten det samme. ($20) Vi skal heller ikke benægte at vi dansker er kendte/berygtede for vores ironi og tvetydige sætninger…. hvilket ikke kan forstås eller bruges andre steder i verden.

Men alligevel, Australien slår alle rekorder…..

Dagene før vi forlod Danmark fik jeg en gave af en kær familie og jeg må indrømme jeg ikke havde forestillet mig at den skulle være nødvendig og bruges dagligt i de første par uger. -Wrap your laughing gear around this. (Hvilket sikkert ikke kan siges i et australsk sammenhœng men som en dansker ville forstå)

Jeg må indrømme at her gør de brug af slang som ikke giver nogen som helst mening. Mine sproglige erfaring stammer fra skoleengelsk og en årlig sommerferie i et ikke engelsktalende land, film og meget lidt litteratur. Måske jeg er lamb-brained fordi jeg ikke fatter deres lingo!

Jeg har nu efter et år i det sydelige Australien indset at det handler om at høre hele sætninger, læse kropsproget og tyde sammenhænget. Så har man en lille chance for at forstå en Aussie. Hvordan skal jeg vide at de putter kød på en barbie (put a steak on the barbie)  eller at get on the blower, intet har at gøre med en hårtørrer men derimod en mobiltelefon….

Vi kender alle ord som sheila, bloke, mate men ved du hvad en “ankle-bitter” er? eller viste du at “a bag of fruit er noget man tager på?

En af de første misforståelser vi hurtigt støtte ind i var at “hotel” ikke altid er et “hotel” men derimod en bar – giver det mening? Nej! og når vi spørg en indfødt – Hvordan kan man kende forskel på et hotel og en bar? Ja! så er svaret meget simpelt – Det ved man bare! Måske derfor at de også har 30 forskelige definitioner på ordet “fuld” og 18 forskellige definitioner på bræk…..Prøv og gæt oversætningen på disse ord – lunatic soap, lung buster, maggoted og pavement pizza. Det sidste er nemt … og siger måske sig selv..

Ikke nok med at de gør brug af alt for meget slang så har T måtte erfare at et simpelt ord som “what” åbenbart siger meget om en person og det er ikke positivt. Efter en hel gange sammen med australske kollegaer fik T under en middag besked på at brugen af ordet “what” er meget dårlig anset og tolkes som at personen er arrogant og snobbet. Who knew! og når jeg tænker på min mand er disse personlighedstræk meget langt fra virkeligheden. Denne erfaring har dog resulteret i at what nærmest er et skæls-ord i vores lille hjem og det første vi fortæller vores gæster – Sig aldrig what eller bare sorry what! Det hedder kun sorry, pardon eller excuse me når du ikke forstår eller hører hvad vedkommende siger til dig og jeg kan love for at det bliver brugt en hele del gange..

Jeg kan med erfaring konstatere, at det australske engelske er et meget kompliceret slangsprog og ikke nok med de mange nye ord og deres betydning jeg skal lære så er de også eksperter i at forkorte ord så det giver mening for dem og ingen andre på jorden. I følge min slang bog er der en grammatik regel som lyder – de forkorter ord og tilføjer o, or eller ie i endelserne (et fuldstændigt forståeligt eksempel – afternoon bliver til arvo, NOT!).

Ja og for at komplicere sproget endnu mere, gør en aussie ofte brug af en forlængelse af ord – absolutely bliver hermed til absa-bloody-lutely….. De må virkelig mene det, de kære Aussier og når jeg taler med en Aussie vil det ikke forbavse mig at han mener jeg er – all piss and wind!

Afslutningsvis må jeg konstatere at udtryk som No worries og How are you doing? er en stor del af den australske sprogkultur og er nu også blevet en del af vores sproglige udvikling. Til at starte med syntes jeg folk var rablende skøre når alle vi mødte, sagde – How are you doing? og så var den bare ikke længere. Det var uanset om det var naboen eller damen på posthuset, alle kom med det spørgsmål som de på ingen måde krævede et svar på. Men nu må jeg konstatere at deres sludder pludder robotsætninger smitter. Til min store overraskelse fanger jeg nu mig selv i at sige det til folk jeg møder, genkender på gaden.. og måske er livet blevet nemmere med No worries! 

Fun fact – En sjov detalje jeg fornyligt erfaret er, at det nyeste slang i den Australske sprogkultur er vores elskede ord “hygge”. Aussierne elsker det og bruger det enormt meget i fjersynet. “Hugge” eller “Hukke” bliver defineret som en følelse og ofte brugt i Australiens yndlings indretnings-konceptet – The skandinavian koncept of living = The Danish Hygge ( jeg benægter ikke at en vis dame ved navn Mary måske har indflydelse på dette nye slangord)

Nå men en lille note til mig selv – Næste gang vi flytter til et nyt land, selvom det er engelsk talende: øv dig og sæt dig ind i den sproglige kultur..

 

Knus fra Lenda

Forventningerne jeg forventer!

 

Åh! De kære forventninger, forventninger som har det med at tage røven på mig når jeg virkelig ikke forventer det. Forventninger til hvad der skal ske eller ikke ske.

Mine forventninger for denne uge var ikke særligt store og jeg havde en fornemmelse at jeg ville komme til at kede mig nogen så grusomt. Men nikke nikke nej! Det kom så slet ikke til at ske.

T er som I alle ved stadig i Indonesien og knokler. K har ferie, nærmere bestemt så er det springbreak i Victoria. Hele fjorten dage med ren og skær afslapning, ja og så alle lektierne der skal ordnes inden skolestart. Endnu en knokler med skolearbejde og jeg glemmer på ingen måde den store der knokler der hjemme i Dk.. You go girl! store K <3

En af de første dage i denne uge bliver jeg ringet op af T’s forhenværende kollega og nu vores danske ven i landet på den anden side. Han spørg om vi (jeg og K) vil med i Zoo. Nærmere bestemt Werribee open range zoo, en slags Knutenborg safari park.

Det bliver da til et rungende Ja og hurtigt som et lyn bliver K hevet ud af sengen og beordret i tøjet. Denne invitation takker jeg på ingen måde nej til så stakkels K har ikke noget valg. Men heldigvis takker hun også ja uden protester, måske kom der en lille beklagelse over den knapt så kærlige vækning. Hårdt liv stakkels teeangepige (blink blink)

Det er nu luksus, at blive hentet og kørt lige til hoveddøren. Hoveddøren til nye oplevelser.

Werribee open range zoo er dog på ingen måder som Knutenborg safaripark, det er meget anderledes bland andet bliver bilen parkeret udenfor og det er nok meget godt da halvdelen af Melbournes 4,8 millioner indbygger har valgt at besøge dette sted lige netop idag.

På en besynderlig måde virker dyrene her lidt mere eksotiske når temperaturen er over de 25 grader og himlen blå som jeg kun oplevet den her. Måske er det bare min opfattelse og jeg ved godt at vi ikke har zebraer og næsehorn her, men alligevel.

Vilde heste som næppe er vilde mere. Skulle efter signe være den ældste hesterace i verden.

Vilde heste som næppe er vilde mere.Ifølge guiden er disse heste den ældste hesterace i verden.

Vel indenfor og så meget  i en kilometer lang kø –  bliver vi alle (140 styk af gangen)  kørt rundt i en gigantisk lasbil/bus og sammen med millioner af  børn og deres til tider glade forældre, ja så bliver det meget lidt safariagtigt.. Måske safari på et familiebudget. Efter en lille times rundtur i open range delen går vi rundt i parken som har lidt gorillaer, flodheste og så kan jeg faktisk ikke huske flere dyr.

pa030022

Næsehorn på SPA ophold

Næsehorn på SPA ophold

Alfahan på jagt efter en snack - Watch out for the snake!

Alfahan på jagt efter en snack – Watch out for the snake!

Med vores eminente guide bliver vi ledt hen til gorilla buret hvor vi venter længe på at gorillaen skal have sin eftermiddags snack. Men det er rent faktisk ikke det der optager mig/os, pludselig opdager jeg en gul slange i det ene hjørne, ganske få meter fra madmor/zookeeperen og den flotte, stolte alfahan. Fuldstændigt uvidende fortsætter de deres show og det er selvom vi laver faktaer og prøver meget intenst at fange deres opmærksomhed. En ting ved vi da, ALLE slanger i Australien er giftige og kan være farlige for den enkelte.

Vi fik dog efter flere forsøg fanget deres opmærksomhed og i takt med at vi var på vej væk og hjem fik de en opgave som de helt sikkert ikke havde forvente den dag – indfange en giftig slange i et gorillabur…

Werribee open range zoo er absolut et besøg værd men jeg er meget i tvivl om vi skal tilbage igen.. Mine forventninger var få og jeg nød en dejlig dag i venners samvær. Deres gæstfrihed og åbne arme er en fornøjelse for os alle og vi er meget taknemlige.

Hippo on Hippobeach også kaldt Riverhourse

Hippo on Hippobeach også kaldt Riverhourse

Dagen efter var det K’s og min tur til at invitere på en roadtrip som endnu engang indebærer dyr og denne gang det australske dyreliv. Vi skal besøge en meget lille men spændende koala og kænguru park. Parken ligger tæt på Philip Island og indebærer en køretur på 1½ time syd for Melbourne og hjem igen. En køretur som jeg ikke gerne tager uden T og hans tekniske/mekaniske velanbragte hænder. I kender da efterhånden min holdning til M.B og dennes temperament. Men jeg beslutter at jeg ikke kan blive her, når der er så mange oplevelser der skal opleves.

Bilen er pakket med vand, kaffe to go og fire meget glade forventningsfulde piger og skuffede blev vi da ikke. Bilen kørte som en drøm og vores lille dyroase (vi har været der 2 og 3 gange før) skuffede på ingen måde. Dingoerne hyllede af glæde og K fik sin drøm opfyldt, at klappe en dingo på tætteste hold. Emuerne lavede sjov og kænguruerne med ungerne hængende ud af pungene var endnu engang en dejlig oplevelse. De blev aet, madet og fotograferet mere end gederne i Københavns zoo, eller måske lige meget. Det er altså bare noget helt særligt med dette meget unikke dyr som egentlig er et skadedyr og hadet af mange beboer i hele Australien. Det er noget særligt at opleve deres bevægelser på tætteste hold og se måden de bruger halen som støtte når de går og hopper. Maru koala animal park giver os også muligheden for at komme helt tæt på dyr der bærer deres relativt store unger rundt i pungen og det er bare toppen af nuttethed at se. Selv de små unger i pungen er meget tålmodige og acceptere at vi mader dem og de meget nysgerrige mindre børn, der måske ikke har et naturligt filter er ikke en hindring for disse tillidfulde dyr. Ja det er et zoo og det viser ikke virkeligheden men det forventer jeg hellere ikke. Jeg føler mig meget priviligeret og lykkelig over at få lov til at opleve denne del af verden.

429b3251-01d5-4750-8ab3-4e512568379e 13d39c94-0346-4b8f-9e65-bbefe135f366 2f4a1cbc-30ce-4415-8cdc-1eada1a9811f 398a5af6-70fc-48fc-bc30-2d739b561eb0 b1b23c5f-7d3f-4f42-bcba-1209d7b215dc 9d5cf200-5ecb-4667-8d29-2813b6b2e634

MEN det der var den sjoveste oplevelse denne dag var trods alt vores ( de to voksne tosser) snak med papegøjerne. De måtte ikke forstyres af os ( men det siger vi ikke højt) det forhindrede os ikke i at indgå en meget alvorlig, intens og underholdende dialog om livet og de store hvide fugle svarede med  – Hallo! Puha det var længe siden jeg grinet så meget når min nye og ekstremt underholdende veninde gik igang med at snakke med papegøjen. Hendes kropsprog og verbale sprog fangede den ene papegøje som begyndte at efterligne hende. Underholdningen ville ingen ende tage og jeg fik mig også en god snak med et par papegøjer i et andet bur.  Giv mig zebraer, flodheste eller alle andre dyr i hele verden men en papegøje der kan sige Hallo! slår alle rekorder for underholdning og vi skulle begge slæbes væk fra dem igen. Når jeg her dagen efter tænker på situationen griner jeg stadig og er så taknemlig at jeg fik lov til at opleve dette sammen med en ligeså skør kone som mig selv. Skulle mine kære naboer nu fange mig i en alvorlig intens dialog med papegøjerne vi har i træerne udenfor vinduer hver eneste morgen, ja så skal de nok også få sig et godt grin… Jeg indrømmer det gerne, igen imod mine egne forventninger – Jeg er fan af talende papegøjer. 

e0c29f9e-93a4-4002-8d49-6f20eb9198f4d4751c19-418a-46e9-ba66-72e4fe540cb3

Dejlig dag jeg kommer til at huske længe..

De to sidste dage står som forventet på rengøring, tøjvask og havearbejde. Foråret er her og vores hverdag starter på mandag. Skoletøjet er sendt til rens og hjemmet gjort klart til den store omgang, Mamma Mia (min standard rengøringsfilm) er gået igang og tornadoen kører.

Ligeså skønt der er med nye oplevelser som jeg på ingen måde havde forventet sker, så er det nu også dejligt når andre ting er som det plejer.

Nyd nu alle mine dyrbilleder og T og store K-  Jeg tænker på jer hver dag <3

 

Knus fra Lenda

Selvstændighed – Jeg kan og vil, måske ikke!

Ja så sidder jeg her igen …19274872_10213096504745485_9067152006045953766_n

T er rejst til Indonesien hvor internettet ikkke når og han arbejder konstant… den arme men absolut seje mand.

Alenetiden er væltet ind over mig og det er da absolut dejligt at ikke skulle tænke på andre end mig selv & naturligvis K som dog ikke har brug for sin mor.

Nej det er sku noget volapyk – det er umuligt for mig at ikke tænke på andre. Min elskede mand og pigerne er altid i mine tanker sammen med de skønne mennesker der er en del af mit liv, både her og der.. Både i Danmark og i Australien. M, B, K, U, A og alle jer andre.. you know who tou are!

Men når det er sagt er det ikke så ringe at en gang imellem være mig selv, det burde alle have en mulighed for. Muligheden giver mig tid – tid til reflektion og tankegymnastik. Tid til hobbyer og ikke mindst venindetid. Tid er luksus! Tid er fantastiskt (citat: A)

Men til det skal der ikke herske det mindste tvivl om at savnet til T bliver sværere og sværere med tiden. Særligt fordi. at pigerne ikke har brug for mig mere og det skal vel ikke være deres opgave at underholde deres mor.

Selvstændigheden er nogle gange en svær bandit – jeg er en kvinde der er Master i mit hjem og særligt køkkenafdelingen men når det gælder de mindre spænnende opgaver som bilen, det praktiske og det ikke mindst det tekniske er jeg på herrens mark og ikke en stærkt selvstændig kvinde. Jeg har ingen problemmer med det mest basale, med en brugsanvisningen det styrker min viden. Det er Ikke fordi jeg ikke kan finde ud af det men derimod fordi jeg hader det og på alle måder prøver på at undgå det – Men virkeligheden er jo en anden når man er alene og ifølge mig selv en selvstændig kvinde, men det skal gøres og ordnes ved behov.

Bilen er jo en skat ( ironi kan forkomne) og fortæller mig lige nu, at dæktrykket skal tjekkes og det er selvom dækket der blev beskadeligt sidste måned er nyt. Undskyld mit sprog men Pi…..

Nå men så må jeg jo tjekke det – desværre! grrr… puha…. følelser mangler jeg ikke og da slet ikke holdninger til denne nye opgave. T hvor er du når jeg har brug for dig.

Jeg må så finde en tankstation og prøve den lange dims der ligger på jorden.. Jeg har da altid undret hvad den skal bruges til .. NOT!

Hvad trykket i dækket skal være finder jeg i døråbningen, netop som T fortalt og 30 psi siger mig sååå meget. Nå men here we go! What the fu…. alle dæk viser at de har 30 psier.. så bilen lyver… ( har så efterfølgende talt m T i Indonesia og han informere mig at netop den tank jeg valgt har en defekt dæktryksmåler)

d840de34-beb9-4dd6-88dc-9e036996a97a

Til denne episode hører også at der naturligvis ankommer en meget hjælpsom, Not igen, mand. En mand som på ingen måder er hverken hjælpsom eller venlig. Han viser tegn til mig at jeg står i vejen og lægger ikke skjul på sin tydelige irritation over min uvidenhed, hvilket hans verbale udtryk overbeviser mig om. Heldigvis bliver jeg stændig og de dæk bliver tjekket meget grundigt, måske med lidt rystende hænder men jeg tager den tid jeg har brug for. No man scare me…..  Jeg beslutter at ignore ham er mit våben og det virker heldigvis.

Ikke fordi jeg er så meget klogere på de skide dæk men vælger at stole på dæktryksmåleren. Det er jo heldigt at jeg er en haj til at skifte dæk, tak T for at du viste mig det for mange år siden. Så simpelt som at cykle..

Savner den lyseblå Fiat i Dk..

Nå men når jeg allerede er på G, så kan jeg da ligeså godt vaske den skide bil. Jeg kan jo godt li’ og have rent omkring mig. OG det er som altid en fornøjelse at have K med som er godt og grundigt underholdt. Det er svært st se om det er bilen er mig der bliver mest våd..

47b07d71-fd59-4e80-9f13-bc8d2b34ab5e

Jaja den selvstændig er der ikke nogen der skal tage fra mig.

Men jeg savner sku T.. ikke fordi han skal ordne tingene for mig men fordi han er min bedste ven. En ven jeg kan snakke om alt med og fordi han er mit spejl. I ham ser jeg mig selv uden filter og jeg elsker ham bla fordi han elsker mig som jeg er.

Jeg elsker at være selvstændig men jeg elsker også tosomheden hvor vi deler ansvar. Måske er det derfor vi passer så godt sammen.

Foto: K

Foto: K

Tanker til manden min ❤️

Knus fra Lenda

First people

c5e59a1f-e190-4fc6-a5d2-e1ad0518e13f

The First people – aboriginals og dagens oplevelser

En dag med de skønneste piger og smukkeste, lidt deprimerende fortællinger. Fortællinger om et folk på flugt i sit eget land og en kultur som måske ikke er glemt men meget tæt på at gå tabt. En insprerende og vigtig kultur som mennesker på den anden side af jorden knapt nok har den fjerneste ide om.

I disse dage har Karoline fri fra skole, det er springbreak og sidste term i 9.klasse er lige om hjørnet og 10 klasse venter. Selvom om alle dagene er afsat til vennerne var der alligevel plads til en kulturel dag sammen med mor, mors veninde og hendes datter.

586b0c75-8c1d-4fd2-a2ba-7368470a8e8f 4bc23018-6b7a-4e9f-a1af-574a666d354b

Målet for dagens eventyr er en tur på Melbourne Museum & Melbourne expedition centre. Det sidst nævnte observerede vi dog kun udenfor. En oplevelse af den farverige slags. Victorianske haver der står i fuld flor i forårssolen. Duften og lydene er vidunderlig og nogen gange er det svært at forstå vi er i en by med tæt på 5 millioner indbygger.

dbe93a48-dbdb-4653-8881-967c9e031eba   7a51a2e0-6f11-4d3c-895e-f82f5d2a0a21

9fcab92f-bb17-4ef3-b02a-f6d13ef20052

Jeg har siden vi satte vores fødder på Austrask jord været meget interesseret og optaget af den spænende historie dette land har og jeg taler ikke om den engelske udgave men derimod den ægte og på mange måder helt fantastiske historie aboriginalerne bærer med sig og kaldt The first people.

Vi er derfor nu på vej ind for at se en permanent udstilling om The first people… Jeg er blevet advarer – der kan være en følelsesladet oplevelse og absolut ikke for sarte sjæle.

Det første jeg bliver overrasket over at der er så få mennesker og det er selvom vi befinder os i højsæsonen for museumsbesøg (skoleferien) Nå men det er jo trods alt dejligt.

c2280d95-74df-44c0-bc84-568325605293

Selve udstilling ramte mig på alle følelserne bla fik jeg en fornemmelse af at aboriginal folket bærer på en stolthed. En stolthed for deres kultur, arv og kunnen.

Ifølge fortællingerne havde de ikke nogen sygdomme eller kriminalitet, de levede i harmoni hvor konflikter blev løst med dialog. Næppe noget vi kan prale med i dag. De brugte moder jord uden overforbrug, dvs tag det du skal bruge og ikke mere.

The first people var eminente håndværker som igen kun brugte det materialer de havde brug for og misbrugte på ingen måde den jord de levede på. Vi så eksempler på de smukkeste “ribs” der alle fortalte en historie om det liv og de veje ejeren og familien levet og gået på. Fascinerende..

De havde mange sprog alt efter hvilket område de boede i. De lavede bla message sticks, hvilket indebærer at de skrev meddelelser på små træpinde når der skulle kommunikeres på afstand – det kender vi vist mere som sms’er eller andre måder at kommunikere på.

6801705c-b0ac-44b0-a071-9133acc870ed

Den første del af udstillingen var inspirerende og på en måde smuk. Der var bla en visuel oplevelse hvor jeg blev som besat. Kan ikke beskrives på andre måder end smukt og meget…  ja jeg kan ikke beskrives det på andre måder. Det ramte mig dybt i sjælen.

Perioden efter englændernes ankomst er derimod deprimerende og ganske sørgelig. I kraft med at antallet af skibe og mennesker gik i land blev aboriginalerne udsat for bla. Smallpox i store mængder og mange kvinder, børn og ældre døde indenfor en ganske kort tidsperiode.

Jeg ved egentlig ikke hvad man havde forstillet sig når man vælger at bruge den australske kyst til fangelejre for Englands værste kriminelle ???? Og desuden fanger der været spærret inde, ombord på et skib fra England til Australiens østkyst.

Jeg siger på ingen måde at australien kun burde være for aboriginalerne og være lukket land. Her er jo trods alt mange mange kvadratmeter der kan bosættes. Det jeg stiller spørgsmålstegn ved er fremgangsmåden, der er så ringe og uforståelig.

Englænderne møder et folk som har så meget at byde på hvis de bare havde lyttet og måske set på dette ukendte folk som en resurse istedet for som virkeligheden er – nogle der skulle avles væk fra jordens overflade. Selv langt op i 1900 – så havde/har de stadig den holdning.

Aboriginals blev med glæde velkomne til at deltage i militære operationen men når sejren var i hus, Ja så blev de glemt og skubbet til siden.

Udstillingen viste os også at de blev tvungne til at bære et temporarily VISA selv dengang. Det var dog ikke kun indskrevet i dit pas men derimod en meget lang “stick” som der skulle bæres rundt på overalt. Alt efter formen, længden af denne “stick” kunne der genkendes om de befandt sig på tilladte steder og regioner.

Alligevel dejligt at os med temporarily visa ikke skal rende rundt med en 2 meter lang pind. Vi er jo trods alt gæster og ikke indfødte borger…

cce08fe9-0c5a-4468-875b-64abfa625de1

Jeg har efter denne udstilling stadig svært med at abstrahere fra den ustyrlig ekstremt dårlige behandling de første indbygger i Australien blev og er udsat for. I Staten Victoria er det ( ihvertfald for mig) en sjældenhed at se aboriginals i samfundet og gadebilledet. De skulle efter sigende være mere synlige i de nordlige stater. Sørgeligt …

Selvom udstillingen på ingen måder viste eller gav os et indblik i den hvide mands “opfindelse”the stolen generation og at det er ganske få år siden at the first people fik en bevis på at de ejer jorden de bor på og som de altid har boet på, lang tid før den hvide mand kom med de store skib. Skib der kom med død og elendighed.

Det er skræmmende hvor lidt jeg egentlig viste om denne del af den australske historie inden jeg satte fødderne på øen.

16a42707-fc9b-4457-88ac-dd602711b6f2 1d787c2d-1d56-4ad4-87cc-7c31f695bfe8

Dette indlæg skal ikke kun handle om det sørgelige i den australske historie – vi står trods alt midt i melbourne og oplever kulturen og jeg kan på ingen måde klage over mangfoldighed. Lige udenfor døren er der et væld at forskellige kulturer og vi går derfor videre til den italienske del af Melbourne. K vil så gerne have spagetti carbonara til frokost.

Carlton aka Plaza Italia byder på en verden af italienske cafeer, restauranter, gelato barer. Ja alt hvad dit italienske hjerte ønsker.

K og jeg fik og nød den skønnneste cabonara serveret på en italiensk restaurant med en vaskeægte italiener der serverede den iskolde hvidvin in til de “voksne” nam nam – We will be back, next time.

Jeg ved godt jeg kunne skrive stolpe op og stolpe ned om dagens oplevelse men da jeg ikke er sikker på alle detaljer endnu, vil jeg ikke skrive for meget som måske bliver alt for farvet af min personlige holdning.  Jeg gemmer derfor noget til et nyt indlæg når jeg tager på besøg igen. Hvilket helt sikkert sker.

Dagen idag har været et eventyr jeg sent glemmer og en dag sammen med 3 piger der deler min passion for historien i det land vi befinder os ( måske kun os to gamle)

Selvom det næppe er relevant og en bagatel efter en dag med mange oplevelser ønsker jeg alligevel at fortælle, at jeg idag blev angrebet af en gal Magpie –

 

Knus fra Lenda
Older posts