Æblefjæset der blev væk

Hej igen Efter en lille pause er det blevet tid til en opdatering, en opdatering på mit store projekt. I skulle jo nødig tro jeg har opgivet! Sukkergrisen og den kolde tyrker! Mit vilde projekt som for tiden virker enormt stort og sandheden er, at det er kæmpe stort. Dengang jeg startede og besluttede at dele det med verden var det vigtigt at jeg var ærlig og alt ville komme på bordet. Den sure med det søde, op og nedture, ja alt! Jeg har hele tiden været klar over at der ikke var en genvej, eller en nem løsning. Det er og bliver svært og den konstatering baserer jeg på 20 års erfaring indenfor dette emne. 20 års erfaring betyder ikke…

Verdens bedste facebookgruppe og kvinderne

Sikke en glæde der er i dk i disse dage. Ikke nok med solen skinner, så er de sociale medier fyldt med livsbekræftende billeder af studenter, dimessionsfester og mange dejlige opslag fra stolte forældre. Alle er med uanset karakter, køn, alder og mange andre forskelligeheder. Alle med det til fælles – stolthed for vores børn. Her I Australien er der meget der er på hovedet og en af “tingene” er, tidspunktet for skoleafslutning og sommer/vinter ferier m.m og vi ikke i en periode med afslutning og sommerfester. Vi er midt i et skoleår… En prøveeksamen er netop afsluttet og vi fryser p.g.a. vinterkulden. (Misforstå mig nu ikke, vi er mega glade på jeres vejne og nyder virkelig at se og…

Healthy body and healthy earth

Nu er det tid til et sidespring fra mine sædvanlige indlæg der ellers fylder i min hverdag. Der er dog også andre ting der optager mig… Alle dage (stort set) er jeg ude og gå en morgentur. Grundet dårlig vejr har jeg ikke valgt at gå en tur på stranden i lang tid. Det er jo trods alt vinter og meget koldt for tiden. Men idag på trods af +4 grader er det alligevel mit valg. (Skrevet for et par dage siden) Stranden hvor jeg allerede har mange skønne minder og oplevelser, gåture alene og med mennesker jeg elsker og kajakture. Jeg har badet, svømmet og bare siddet og reflekteret over livet. Ligeså snart jeg træder udenfor og er nede…

Lykken smiler i mit hjerte

Det er mandag morgen og dagen hvor jeg skal på vægten. Jeg føler mig topmotiveret og kan næsten ikke vente på at de elektroniske tal viser sig på pladen på gulvet. Jeg er nu 21 dage inde i mit projekt Sukkergrisen og den kolde tyrker! Alle jer der har læst om min fremgang, op og ned ture og ikke mindst tankerne har en klar ide om hvordan det hele forløber. Men nu skal jeg så til det…. Vil du rende mig et vist helligt sted…. 1 sølle kilo, er det virkelig det? (På en uge) Jeg havde forventet mere når jeg tænker tilbage på hvad jeg har indtaget og hvor meget motion jeg fået denne uge. Nå men det skal ikke…

Sukkergrisen og den kolde tyrker!

Nytårsforsæt har aldrig været min ting men når der skal tages en beslutning i mit liv så sker det lige pludseligt. Lige pludselig er måske så meget sagt… Jeg har nok altid vist at jeg er en sukkergris og nok også en af den slemme slags. Jeg har gennem mange år konsumeret store mængder sukker i form af både slik og andet. Jeg drikker ikke særlig meget sodavand og absolut ikke energidrikke men sukkergrisen har ikke været bange for at kaste sig over kager, slik og sukkerholdige madvarer og andre drikkevarer. Men nu skal det være slut. Så spørg i måske hvorfor! Tja egentlig så spørg i nok ikke fordi det er da ikke nogen hemmelighed at jeg har for…

Working Girl

  Her i Melbourne er det en helt almindelig lørdagmorgen, halvanden måned inde i efteråret med temperaturer lige under de 20 grader, 1,8 år inde i vores australske eventyr og jeg har været på arbejde. Så mærkeligt at sige…. Hvorfor så det? Jeg er så vidunderligt priviligeret at jeg ikke skal arbejde imens vi er i Australien. Jeg er så heldig at have muligheden for at pause fra en til tider ganske hårdt arbejde. Et arbejde som jeg elsker og skal tilbage til når vi vender hjem igen. Som tiderne ser ud skal jeg arbejde som pædagog til jeg er tæt på de 70 år. Til den tid hvor ord som støttepædagog får en helt anden betydning og hvor mit bedste hjælpemiddel…

Stand-up er det bare skidesjovt, eller hvad?

Er stand-up comedy altid humor? Vi kan sikkert blive enige om at humor indebærer grin, smil, en krillende fornemmelse i maven, en tåre der løber ned af kinden og en sjældent gang en lille tissetår i trussen. Stand-up Comedy og humoren er grænseoverskridende på en anerkendende måde og indeholder monologer og one-liners. Det er ok at bruge selvironi og tage pis på emner der sker og berør os i hverdagen. Men det skal lige siges at i følge mig er der grænser for hvad der er acceptabelt og disse grænser er forskellige hos os alle. Det er jeg meget bevidst om og med fare for at lyde som det modsatte af morsom så er der bare nogle ting jeg ikke kan…

En bror for livet

Kære bror ❤️ Australien er vores drøm og for 1 1/2 år siden tog vi springet og flyttede 22.000 km væk. Væk fra familie og venner og det er ikke nogen hemmelighed at vi elsker og nyder vores nye liv her i et af verdens smukkeste lande. Men vores beslutning havde en pris og for os alle er prisen individuel og min pris er bland andet at jeg flyttede endnu længere væk fra min bror. Selvom min bror måske ikke lige frem var tæt på (200 km) når vi boede i Danmark så kunne jeg trods alt komme til ham på 3 timer og nu tager det minimum 24 timer. Dette indlæg kommer nok til at bryde min røde tråd, So what! Den…

Friends and family

Så spredte roen sig igen i det lille townhouse i Port Melbourne og jeg sidder alene i min stue og kan pludselig høre alt omkring, fuglene i palmetræet udenfor vinduet, en enkelt fancy bil der gasser op på Strandvejen og folk der går forbi på vej mod stranden. Stilheden er bare så stille. Det er besynderligt at jeg kan savne stilheden når der er masser af larm og når der er stille savner jeg larmen.. En umulig kamp for at opnå tilfredshed som jeg langsomt er ved at accepterede. Måske er det alderen og klogskabet der viser sig . Store ord og tanker der dukker op i mit indre tankemylder når roen efter gæsterne og mand er rejst ud i verden på nye eventyr…

Mærkelige dansker.

En blog om livet i Australien er ikke bare en blog om det australske, det indebærer naturligvis også det danske. Selvom passet siger “svensker” så er jeg dybest inde dansker og det er Danmark jeg kalder hjemme. Jeg kan til tider dog blive lidt i tvivl om jeg kan undvære dette smukke og underlige land. For at gøre forvirringen total så kan jeg ikke undvære Danmark på trods af en noget besynderlig udlændinge politik for udlandsdansker. Det kan vist hellere ikke lægges skjul på at det ikke er særligt nemt og være pædagog p.t. og “dansker” med udlands pas. Men hjem vil jeg og glæder mig vildt meget til at komme igang med min pædagogiske passion og være dansker igen….