Æblefjæset der blev væk

Hvornår er det lige at konsekvenserne er blevet vigtigere…

Så blev det mandag morgen igen i landet på den anden side af jorden..

Jeg er efter en hård weekend hvad angår projekt sundhed, nu klar til at tage mig selv i kraven og forbrænde alle de skønne cocktail, hvidvinen til den japanske menu, alt for meget junkfood og en eller to cockies for meget. Op på løbebåndet og tæske igennem alt imens jeg reflektere over weekenden strabadser.

Det var nemlig tid til kærestetid sammen med en dansk vennepar i Melbourne og selvom jeg glædede mig helt vildt kan jeg ikke lade være med at fokusere på konsekvenserne af denne type af underholdning i mit liv. Jeg er jo ikke 25 år eller for den sags skyld 35 år mere. Nej! jeg er med min 46 år nu blevet den type person der bruger cirka 2-4 dage på at komme mig efter en aften med alt for meget alkohol. Det er jo ikke som i mine yngre dage hvor jeg slet ikke tænkte på dagen efter og når den dag så så dagens lys, ja! så gik jeg da bare på arbejde, måske en smule tung i hovedet men hvad så – aftenen havde jo været fantastisk….

Tiden har dog ændret sig og nu er jeg blevet til hende der altid tænker på dagen efter. Men ligeså meget som jeg ikke kan sove på forhånd så kan jeg jo ikke forhindre konsekvenserne ved mine valg om byture mere. Any Way – det skal bare nydes til fulde. Manden har spendere bukserne på og der skal bare køres drinks, cocktails og lækker mad ned.. projekt eller ej, det eksistere ikke i denne weekend.

Vi har en aftale med vennerne klokken 6.00pm og modsat gamle dage hvor jeg havde et ønske om at vise meget bar hud uden at signalere andet end den pæne pige jeg nu engang er så er det nu blivet en kamp for mig at se så ung og fresh ud som muligt i så meget tøj som muligt. Jeg skal jo ikke fryse og bar hud hører fortiden til.

På med push-uppen og – Ja jeg siger det som det er, de små trusser som hverken støtter eller varmer en skid, men de bliver hurtigt skiftet ud med mere komfortable sager. Men hallo Lenda! Du skal i byen med manden og jeg husker tydeligt min daværende holdning – i pænt undertøj føler man sig pænere og lækkrere, så på med de små igen. Nej, helt ærligt de gnaver, falder ned og sætter sig steder jeg ikke fortrækker. Gæt hvad det endte med 🙂

Tøjet er på og makeuppen sat, lidt ekstra mørk læbestift, håret bobbet lidt større og ekstra hårlak så er jeg klar en halv time før vi skal afsted. What The f…  – Hvad skete der lige der, jeg husker da godt den tid hvor det tog mig en hel dag at shine, ikke fordi det var svært men mere fordi det var hyggeligt at stå foran spejlet i flere timer og dimse og dutte med al den makeup og hver en krølle i det lange lange hår skulle sættes helt perfekt. Nu er det nemt klaret og måske baseret på den erkendelse, at det bliver ikke bedre end første forsøg. Men lad os bare kalde det bare erfaring….

På vej ud af døren kommer jeg så til næste dilemma, et dilemma som helt klart bliver tydeligere med alderen. Selvom jeg ikke er gammel… Hvilke sko skal jeg tage på? Der skal ikke herske nogen tvivl om at her er der forskel på lyst og fornuft… Min kvindelighed sidder i fødderne.. Jeg elsker alle min høje sko og kan med garanti sige at det gør min mand også.. men spørgsmålet er hvornår blev jeg så gammel at komfort er vigtigere end stil og lækkerhed? Heldig som jeg er, er jeg i besiddelse af en større sko samling og den indeholder også pæne, flade, shinny og elegante sko. Shit jeg er jo blevet gammel. Endnu engang tænker jeg på fremtiden og konsekvenserne. Fornuften siger mig at vi skal gå 1 km til sporvognen og godt nok stopper den lige ved vores mødested men jeg er sikker på at vi nok skal gå langs floden videre mod casinoet og her kommer det til at gøre nas i fødderne og så bliver jeg nok for høj for vores venner… Halleluja for dårlige undskyldning men hvadså jeg er er en selvstændig kvinde og jeg tager de flade sko på, fordi jeg bestemmer selv…. Komfort længe leve!!

Lige før afgang skal jeg som en ny ting de sidste par år, men okej tiden går jo også hurtigt… Jeg skal nemlig hjælpe manden med at finde sit perfekte outfit. Hvornår er det så, at min selvsikre, “ligeglade med andres mening” mand er blevet så optaget af at tøf, sko, jakke passer sammen, om skoene er pudsede og om skjorten matcher bukserne… What The f…. han plejer jo bare at kaste vand i håret tage nærmeste bukser på og den reneste t-shift for at derefter mene at han er Guds gave til kvinderne i byen… Nej nej nu skal det hele godkendes af mig ;=) I love it!

Kan det være rigtigt – Er min mand også blevet gammel?

Ulala vel ude af døren og på vej mod sporvognen og en aften/nat i byen er jeg overlykkelig over mit skovalg og turen til City bliver både komfortabel og hurtigt.

Det morsomme er, at jo tættere på målet vi kommer desto yngre og friskere føler jeg mig og det er selvom jeg ikke fik en eftermiddagslur for at prøve på at overbevise min krop om at du kan sove på forhånd. Men pyt nu med det, aftnen er ung.

I samme øjeblik vi møder vores venner bliver skoene vendt, hvilke sko har du på? Pis nu skulle jeg jo haft de nye høje på. Men næ! nej jeg vil jo være komfortabel (min bare). Lad os få nogle drinks…

En Mojito og et glas hvidvin senere er alt om sko, mangel på søvn, konsekvenser glemt og på trods af meget højt guitarspil kan vi holde en god interessant samtale igang. Vi er jo alle nået den alder hvor selve samtalen er vigtigere end fordybelsen i god musik.

Videre til det japanske og manden forslår champagne til alle som vi naturligtvis ikke nægter. Fordelen med at nå min alder kontra de unge dage er jo nemlig den at – drikkevarer ikke skal være det billigere eller hvad værre var, en forventning at de unge mænd betalte mod et charmerende smil. Nu smiler jeg stadig charmerende men drikker kvali. Som den bedste synkronsvømmer konstatere vi alle at lydniveau og stemning passer os alle, samtalen kan køre uden at vi skal skrue op for det ikke-eksisterende høreapparat eller råbe. Kort tid senere glemmer vi tid og sted og forbyder os i hinanden og nyder den udsøgte mad og vin. Jeg er fan af det japanske konsept med mange små retter og der er noget for alle og vi alle deler. Efter to timer og godt mætte skal vi alle lige runde første salen og toilettet. Jeg kan jo ikke vide hvornår jeg kommer forbi et rent toilet igen, så hellere være forberedt og tisse på forhånd, Kan man det?

Efterfølgende er enigheden total og vi går målrettet mod næste bar og cocktails. Valget falder på en bar med livemusik og som fire myg på en varm sommerkrop bliver vi draget mod musikken og baren. Vel anbragt med en mojito i hånden går mit radarblik rundt stedet og jeg må konstatere at der ikke er nogen siddepladser, shit det går jo ikke. Jeg trækker vejret dybt og vupti er der to yngre mænd der rejser sig og overdrager sine barstol til os. Ok… det kan opfattes på to måder – Enten har tiden stået stille og en bytur er som når jeg var 20 år og aldrig gik tørstig eller træt i benene hjem. Siddepladserne var der altid hvis jeg ønskede det eller så rejste de to unge herre sig fordi vi er…… Nej lad os bare blive ved det første alternativ.

Livemusikken er høj og egentlig ok, der er gode rytmer i det unge par der synger. Dansegenerne er der og pludselig til min store skræk vil manden danse. Jeg kigger over på de savlende unge afklædte piger der står og vrider kroppen foran den mandlige sanger og bliver ganske hurtigt mindet om at jeg ikke hører hjemme i den klikke men det gør heldigvis min veninde og manden får besked på at tage hende i hånden. Lettet over at jeg trak frikort sidder jeg og beundrer de to modige ældre iblandt de lækre unge piger og må konstatere at efter 26 år danser min elskede mand på samme måde som han dansede når vi mødte hinanden i København. Tre minutter senere kommer de to dansende tilbage og må konstatere at musikken ikke var for dem… (de spillede Mikael Jackson) men de har stadig min respekt…

Efter en larmede bar og manglende samtale glider vi videre til næste sted og her er det tid til drinks med det imponerende navn Pornstar og vores mænd får grineren over at de nu kan gå i baren og bestille pornstars…. den ene vil absolut ikke og den anden gør det gerne. Tilbage kommer to skuffede herrer – bartenderen fattede ikke en skidt vi var på ingen måde morsomme! Hvad sker der lige for den kedelige bartender, det var sku da sjovt….. måske ikke!

Men lækker var den Pornstar!

På den anden side af midnat ender vi på casino og deres bar med store lækre bløde lænestole og et lydniveau som gjorde at samtalen kunne komme igang igen. Men luften gik ud af ballonen og de gamle er trætte. Efter endnu en lækker cocktail kan jeg ikke stoppe med at gabe og det er selvom selskabet på ingen måde keder mig og når den første siger – nu er det vist snart tid til at komme hjem, så drager jeg et lettende suk. Jeg er så træt og tissetrængende…

En ting er sikkert – en bytur er ikke det samme som det var når jeg var yngre. Det er jeg egentlig glad for og selvom om skoene ikke var skyhøje var drinksene bare lidt mere lækre og maden skøn. Vi fik vendt verdenssituationen og nydt musikken siddende. Alt i alt en skøn aften hvor det er ok jeg er blevet ældre.

Tak venner!

 

 

Kram

1 Kommentar

  • Farmor

    Åh hvor jeg husker det. Skønt og morsomt indlæg.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Æblefjæset der blev væk