Healthy body and healthy earth

Verdens bedste facebookgruppe og kvinderne

Sikke en glæde der er i dk i disse dage. Ikke nok med solen skinner, så er de sociale medier fyldt med livsbekræftende billeder af studenter, dimessionsfester og mange dejlige opslag fra stolte forældre. Alle er med uanset karakter, køn, alder og mange andre forskelligeheder. Alle med det til fælles – stolthed for vores børn.

Her I Australien er der meget der er på hovedet og en af “tingene” er, tidspunktet for skoleafslutning og sommer/vinter ferier m.m og vi ikke i en periode med afslutning og sommerfester. Vi er midt i et skoleår… En prøveeksamen er netop afsluttet og vi fryser p.g.a. vinterkulden.

(Misforstå mig nu ikke, vi er mega glade på jeres vejne og nyder virkelig at se og læse alt der sker der hjemme i Danmark.)

Men

Jeg har en datter der kigger med og selvom hun er megaglad på sine danske venners vejne så gør det alligevel lidt ondt og min tvivl bliver sat på prøve. Jeg kan ikke gøre andet end at anerkende hendes følelser, snakke/kramme og prøve at få hende til at se det positive i hendes liv og valg.

I min fortvivelse valgte jeg at skrive et oplæg om emnet i en af de mange facebook grupper jeg efterhånden er medlem af. Grupper hvor vi alle er kvinder og kvinder der bor rundt omkring i verden. En ting er sikkert, det fortryder jeg ikke. Det er så vildt,  at opleve et fælleskab hvor der ALTID er en god tone og hvor mottoet er – Har du ikke noget godt og sige så kommentere ikke! Alle emner der relatere til det, at bo undelands bliver debatteret. Jeg er ikke særligt aktiv i disse grupper men læser meget og nikker ofte anerkendende i stilhed. Nu blev det dog tid til at jeg blev en aktiv deltager og jeg valgte at lette mit hjerte ang. min elskede teenager og de udfordringer der ikke var til at forudse inden vi tog springet og sikke en respons jeg fik. Så vildt fantastisk at jeg må dele det med jer…

(Jeg har ikke nogle navne med, men for at give jer et indblik i hvor stor denne gruppe er skriver jeg landet)

Først får I en meget kort version af min oplæg –

Kære alle kvinder ude i verden
Jeg har noget på hjertet ang. teenager med udenlands.

Kort fortalt – vi en familie på 4, mor, far og to døtre. Vores ældste bor i dk og lillesøster er med i Australien. Begge piger bor hvor de ønsker og havde det ikke været tilfældet så var vores liv anderledes. 

Vi flyttede i 2016 og skal hjem igen 2019. Vi nyder livet i skønne Melbourne og bor ved havet i et townhouse, har nye venner og skal snart på andet besøg i dk. Vores yngste datter nyder livet med nye venner og går på en fantastisk skole i 10 klasse med passionerede/opmærksomme underviser og hun går modsat tiden i dk glædeligt i skole.

MEN medaljen har alligevel en bagside –
Denne gang er det ikke mig der sidder i en lille båd i stormvejr, det er min elskede datter.
På trods af at hun ikke fortryder og elsker livet i Australien så er det alligevel hårdt følelsesmæssigt for hende at se det positive lige nu. Alle hendes “gamle” venner, klassekammerater og deres forældre bombardere p.t de sociale medier med billeder fra sidste skoledag og dimessionsfester.. sikke en lykke og som det omsorgsfulde menneske hun er så glædes hun på deres vejne men jeg kan mærke hun græder indvendigt. Hun er jo ikke med…
De skønne venner sender hende “snaps” og masser af billeder så hun kan føle hun er med og påtrods af denne fantastiske tanke så gør det sagen værre for min datter. Heldigvis taler vi meget om det og jeg prøver at få hende til at se de mange positive ting HUN oplever her som de ikke gør. Jeg anerkender samtidigt hendes triste følelser, for jeg kan virkelig godt forstå hende…
Vi havde samme tur da alle blev konfirmeret for et år siden og selvom vi gav hende en gigantisk fest inden vi forlod landet så er det bare ikke det samme, følelsen af fælleskab mangler ligesom.
Hvis der var noget der havde fortalt mig om dette dilemma før vi flyttede så ved jeg ikke om jeg kunne gøre det anderledes, alle var og er enige om at vi gjorde det rigtige men alligevel.
Den værste følelse i verden er mine børns tristhed og jeg ville gøre alt der står i min magt for at fjerne den. Men som det positive menneske jeg nu er så er jeg også overbevist om at de vokser af det og bliver på sigt bedre til at håndtere den slags tristhed som nu engang sker i livet… Håber jeg i det mindste på 

Tak for at I læste med og ha det skønt der ude i verden. 

Den respons jeg fik fra kvinder i hele verden er så overvældende at jeg endte med at føle en lykkerus og delte naturligvis det hele med K.

(New York) – Åh din opdatering rammer mig. Jeg sidder og tænker, at det er mig i disse dage… jeg er dog en voksen kvinde, men jeg tror at følelserne er de samme. I mit tilfælde er det dog ikke sidste skole dag der trykker. Men den danske sommer og sommerferie i DK. Nok fordi den i år, er helt fantastisk. Jeg bor selv et sted hvor vi har sommer og varme. Men det er bare ikke det samme. Det er både små og store ting, der som udenlandsdansker kan vække specielle følelser. Og jeg tror, at selv om din datter godt ved, at hun får så meget andet der hvor i bor. Så meget andet som hendes veninder ikke får. Så er det stadig et savn og en sorg. Og det skal du anerkende. Anerkend at hun har det svært og støt hende det bedste du kan. Og stol på at du viser hende det bedste livet har at byde påDin datter lyder som en stærk pige.

(Belgien) – Jeg er din datter. Selv 1000 gode ord ville ikke kunne hjælpe mig. Jeg er trist og ked af ikke at være i Danmark. Den følelse af sorg kan være ganske overskyggende og kan ikke hverken deles eller heles. Jeg er desværre tvunget til at bo i udlandet mange år endnu grundet børn og skilsmisse. Jeg har desværre ikke nogle gode råd. Sociale medier gør verden mindre og alting lidt sværere. Kram, tal og lyt. Og overvej muligheden for, om hun kan tage hjem lidt?

(Tyskland) –  Din datter har de vigtigste mennesker hos sig- jer. Jeg er sikker på, at jeres rejse vil give hende noget erfaring som hun ikke ville have været foruden, når hun kigger tilbage om 5-10-15 år. Ta’ det roligt, ingen overreaktion og bliv ved med at snakke om de positive ting. Det ville sikkert være godt med afskærmning fra de indputs vennerne fra DK kommer med, men kunne forestille mig, at det næsten er umuligt at overbevise en 15 årig om. Det skal nok gå. 

(Skotland) – Sikke mange dejlige svar. Jeg rejste selv fra Danmark som 19-årig (nu 51) og føler også det savn og den splittelse man får. Men jeg har haft mange gode oplevelser og er nu så heldig at bo i Skotland hvor man kan komme hjem på 1,5 time så jeg prioriterer at være hjemme på besøg 3-4 gange om året. Især nu hvor mine forældre er lidt oppe i årene selvom de stadig er ved godt helbred. Da jeg rejste hjemmefra var der ikke noget e-mail eller social media og jeg sad langt væk i Californien. Det var svært til tider men jeg havde jo selv valgt det og mødte mange søde livslange venner. Jeg håber din datter kan komme ovenpå og nyde den tid I har i Australien, jeg kender mange som ikke turde rejse ud og siden har fortrudt det. Knus og kram til dig og din datter

(California) – Hvor er dit indslag relevant og hvor jeg kender dine følelser… Vi har boet ude i 12 år, siden vores datter var 8 år og hvad jeg tænkt ud i fremtiden og set de udfordringer der ville komme, er jeg ikke sikker på, at jeg havde springet. MEN vi giver vores børn så mange gaver i form af sprog, indsigt i andre kulturer og et international mindset, at det må opveje de afsavn der er. Jeg tror det vigtigste er, at vi elsker vores børn og støtter dem i deres beslutninger selv om vi måske ikke altid er enige. Jeg er sikker på, at når din datter bliver ældre og ser tilbage vil du kun huske de positive ting ved at bo ude. 

En lille del af de enormt mange positive beskeder jeg fik i verdens bedste facebook gruppe. En gruppe hvor fælleskab og anerkendelse er kodeordet og kvinder når de er som bedst – ingen negativitet, vi er forskellige og det er ok! Vi har alle det tilfælles, vi er dansker!

Kram

3 Kommentarer

  • Farmor

    Tårerne sprang ud af øjnene på dig, da jeg læste dit indlæg, som bare fik mig til at savne Karoline endnu mere, end jeg gjorde i forvejen. Hun er nu så stor, at jeg ikke bare kan kramme hende i timevis, som jeg har lyst til, og selv om jeg måske ikke er så aktiv rent kontaktmæssigt, så tænker jeg på jer HVER dag <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mormor

    ❤️ Vi ved det, men riktigt som der skrives i inläggen at K om nogle år har så meget med sig i bagagen som hendes venner måske aldrig får ❤️ Vennerne i DK spredes jo også, de bliver jo ikke i ”byen” for tid og evighed ❤️ De riktige venner er der når hun kommer hjem elskede K ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Healthy body and healthy earth