Er jeg en hønemor eller fængelsesbetjent..

b70d94e9-5bba-404f-abfd-bf607c483584

Håber I alle er kommet helskindede igennem jeres date med mister Grey!

Her i Australien går livet videre og jeg har den seneste tid tænkt meget på de udfordringer jeg lige nu står overfor som mor til en 15 årig teenager og snart voksen kvinde.

Konceptet teenager-mor er på ingen måde nyt for mig men forskellen på dengang og nu er at vi bor i en ny by og et nyt land. Et land og et boligområde hvor alkohol og rygning i blandt de unge ikke er et problem og i vores omgangskreds ikke eksisterende. Jeg er på ingen måde anti alkoholkulturen der eksistere i Danmark og havde vi boet hjemme (Danmark) havde tingene også set og været helt anderledes. Det skal dog ikke negligeres at det er meget dejligt at det er forbudt og min rolle som mor indebærer ikke så meget bekymring eller uro omkring det emne.

Men det betyder ikke at jeg ikke har bekymringer eller uro i forhold til teenagermor- rollen.

Nu til mit tankemylder – Skal jeg beskytte min datter mod onde mennesker og ulykker ved at spærre hende inde ? eller skal jeg lære hende at blive en selvstændig, tryg og ansvarlig ung kvinde ?? Hvordan finder jeg frem til den rette løsning?

Jeg er egentlig ikke i tvivl, fordi jeg stoler på hende og min egen forældreevne (og naturligvis hendes fars) men jeg kan godt blive lidt eftertænksom når der er nogle der sætter spørgsmålstegn ved mine beslutninger og lige meget hvad min beslutning er så kan det ikke skade at sætte sin dømmekraft under lup engang imellem.

Et eksempel på en beslutning der på ingen måde kan eller skal rykkes ved er at jeg ikke acceptere, at min teenager (p.t) “går en tur” på Docklands i CBD klokken 10.30pm en onsdag aften og det er selvom veninden gerne må.

Ja! kald mig bare hønemor eller fængselsbetjent.

I min virkelighed bor vi i en storby hvor der er mange “mærkelige” mennesker, som måske finder 15 årige unge piger interessante. Jeg gentager gerne igen – jeg stoler fuldt ud på min egen teenager men faktum er at vi bor i en storby med 4.8 millioner mennesker og hver dag jeg tænder for nyhederne er der sket noget som på ingen måde sker hver dag i Danmark…. om det beror på antallet f mennesker eller modsat manglen på samme eller om det generelt er en mere voldsom by, det ved jeg ikke.

Idag har jeg slækket lidt på mine nervøse holdninger og givet mit ja til en bytur efter skole. En “bytur” ind til en spillehal i City og helt tryg i min beslutninger ser jeg nyhederne efter forventet hjemkomst – Der er bombetrusler få gader fra spillehallen….. Det skal siges at datteren er helskindet hjemme igen og anede ikke hvad der var sket.

Jeg ved godt at jeg/vi ikke kan spærre  datteren inde i huset og kun give hende udgangstilladelse når vi er nærværende MEN for dælen, det gad jeg godt.

Virkeligheden ifølge medierne er at

  • En dreng ligger på intensiv afdeling fordi han fik et træ i hovedet da han var på vej i skole en blæsende dag….
  • En mor krydser en gade sammen med 7 børn blev kørt ned at en tosse…..
  • Der er næsten dagligt huse der brænder ned til grunden i hele Melbourne området….

 

Jeg må konstatere at jeg ikke kan beskytte mine børn mod alt der sker i denne by, København eller for den sags skyld, hele verden. Men jeg kan give hende aldersrelateret frihed når vi begge er klar til det og til mit forsvar har jeg en datter der ikke er særlig interesseret i at rende ude om natten og hun har det helt ok med at jeg sætter grænser som hun dermed ikke selv skal forholde sig til.

Høne mor eller fængselsbetjent? Jeg anser mig selv for en mor der tør sige nej og er ikke bange for at gå imod strømmen for at beskytte mit barn. Jeg kan ikke beskytte hende mod faldende træer på vej til skole men jeg kan beskytte hende mod nattens monstre. Jeg kan ikke beskytte hende mod idioter på vejene, men jeg kan lære hende at vente på øjenkontakt, trafikregler og at læse trafikken. Jeg kan ikke forhindre hende i at lave mad på et gaskomfur men jeg kan give hende alm. brand viden og når vi begge er klar kan jeg også sende hende ind i byen en fredag/lørdag nat og selvom jeg nok ikke sover før hun er hjemme igen så er jeg nok også tryg ved det..

19274872_10213096504745485_9067152006045953766_n

Kære mor derude – Hvad tænker du????

Kram

Skodfilmen som blev til en skøn oplevelse.

b70d94e9-5bba-404f-abfd-bf607c483584

Længe siden sidst – tankerne har været der men ordene blev bare ikke til læsbart materiale. Jeg satser på at  jeg er tilbage på fuld skrue igen..

Min oprindelige plan var at skrive et sidste indlæg om vores helt fantastiske ferie på Fiji, men nu er roen faldet og vi har haft gæster fra Sverige og Danmark og livet er i fuld sving her i Melbourne med K’s 10 klasse og hverdagsting.

Jeg lover at på et senere tidspunkt skrive om mine tanker, udfordringer ved snorkeldykke i det sydlige Pacific Ocean.

For godt og vel en måned siden fik jeg fat i to præmier billetter til den (måske) sidste Fifty shade film, Freed og ovenikøbet billetter med velkomstdrink, tre retters menu og en goodiebag. En goodiebag hvor vi måske bliver overrasket med en gave som kan kobles sammen med filmens tema. Måske mere en forventning frem for et ønske…..

Det vigtigste formål med denne aften var uden tvivl – en hyggelig onsdag med en skøn og dejlig veninde A. En dejlig dansk pige som jeg tilbringer mange timer sammen med hvor vi vender livets op og ned ture. Vi taler om alt mellem himmel og jord, ting som vedrør vores nye liv i Australien og vores børn hjemme i Danmark, venner og bekendte. Ja alt vi der falder os ind. En ting er sikkert der er masser t tage fat på for to snakkesalig kvinder i sin bedste alder, i det skønneste land..

Det bliver endelig onsdag og jeg har  købt mig en ny flot blomstret kjole til anledningen og jer der kender mig ved at det er noget helt særligt, at jeg tager kjole på og så oven i købet trives i den. Men kjolen kommer på og hold da op jeg både trives og ser knaldgodt ud, hvis jeg skal sige det selv, stiletterne bliver hjemme selvom det havde været prikken over i’et.

27973590_10215213002656610_1102121784281354609_n

Denne dag byder på temperaturer omkring de 35 grader og det hele er bare skønt med sveddråber på…. Jeg møder min skønne danske veninde A ved Kasinoet i CBD og det var en dejlig gensyns-glæde. Vi har p.g.a. danmarks-rejser, juleferier og gæster ikke set så meget til hinanden den eneste tid og det bliver til et meget varmt kram fra begges side og en smule klistret i varmen 😉

Vi har lige 2 timer vi skal slå ihjel inden vores møde med Mister Grey og vi beslutter at finde et sted hvor vi med garanti kan sidde tæt på en aircondition og køle vores aldrende kroppe… Crown Casino og Lumia bar – næste stop.

Vi bliver dog stoppet brat af en småfed (ikke sagt i en nedladende tone) dørvagt som beder veninde A om hendes ID. Jeg gør mig klar til at efterfølgende vise mit Id men næ nej det vil han ikke se. A derimod skal hoste op med sit og bevise at hun er … hvor gammel?

Hun siger småfjollet – Jeg er altså XX år og dørvogteren tror hende ikke over en dørtærskel… eller er han bare vild med hende? Eller prøver han bar på at være morsom i varmen!  Tja jeg er ikke sikker på at vi aldrende “snart middelaldrende” kvinder har den samme opfattelse af situationen.

Et styk småfornærmet kvinde (gæt hvem) og et styk fnisende kvinde finder en bar og der går ikke mange minutter før den første cocktail bliver sat på bordet og sikke en smag og sikke en lykkerus.. En cocktail kamufleret i en kande, så skal vi ikke rende så mange gange.

27657903_10215213001696586_8550471065351094421_n 27750905_10215213001376578_5651944006888707421_n

Åh hvor er det skønt og snakke med en veninde der forstår en og hvor samtalen hele tiden er baseret på anerkendelse og respekt. Vi er ikke altid enige med vi lytter altid på hinanden og vores mange samtaler om livets glæder og udfordringer gør at vi glemmer tid og sted. Selvom vi sidder et ganske støjende sted med blinkende spille-maskiner og en højtaler der med jævne mellemrum siger – Place your bets! Ja så hører jeg det ikke, jeg hører hvad veninde A siger og vores samtaler er for tiden koncentreret omkring de udfordringer der præger os som mennesker.

Tiden er inde og vi skal nu til en planlagt date med Mister Grey – Vel fremme ved biografen bliver vi med vores triumfkort på hånden guidet forbi alle køer og direkte ind i lounge, Gold Class loungen. Her bliver vi mødt af en ung kvinde der viser os til vores pladser i den lille private bio-sal. På vores sæder står der en pose med en god gang reklameprodukter fra Loreal og endnu en bog med husmors-porno, d.v.s. endnu en bog i samlingen og hvis jeg er helt ærlig så har jeg fået nok af den salgs. Det  var fint nok med de tre første og de er da alle læst men så kan de vist ikke koge mere suppe på det tema. Nå men der var så ikke nogen maske, pisk eller andet….

27972087_10215213001976593_3846121086641823856_n

Inden filmen går igang bliver vi budt på et glas sparkling og en forret som havde været nok.. lækkert lækkert! Hvidløgs ristet brød med tre slags dip og der udover kommer der to burger (sliders store som alm. burgers) per mand og en fantastisk dessert bestående af is og noget andet som ikke kunne defineres i mørket. Men godt var det!

27867183_10215213002296601_324924243111988818_n 27867096_10215213002976618_2605822078437980973_n

Aldrig har jeg før været så mæt i en biograf. Alligevel fik vi også plads til en jordbær-mojito inden filmen sluttede.

En film som for øvrigt var lige elendig som anmeldelserne påstår. Det var tydeligt, at instruktøren var uerfaren og for øvrigt forfatterens mand. Så har den familie nok tjent flere penge end der finder mennesker på jorden….

Skuespillet var meget stift, som så meget andet og der manglede så meget fra bogen som ifølge mig ville give mere mening end så meget andet pjat.. Dog sluttede filmen som forventet med en barn, nyt gigantisk hus og en kage i ovnen…

OG nu er den set og det er på ingen måde filmen jeg husker fra denne aften men derimod det skønne selskab, snakken, de mange grin og de mange lækre cocktails som det blev til, inden vi sagde farvel på samme station med et lige så varmt kram som da vi mødte hinanden tidligere på denne helt almindelige onsdag.

Det er helt sikker at film bør ses i godt selskab i Gold class loungen… Tak veninde A

 

 

Kram