Fiji – Øen med de rareste mennesker, det smukkeste koralrev og hajer

e511f610-ae5a-4474-886b-964008d78874

Lykken for mig er, at åbne øjnene efter en kort lur midt på dagen og se ud gennem døren på det smukkeste ocean. Et ocean som er rammet ind af de smukkeste palmetræer. Føle varmen fra vinden og se min mand sove på solsengen lige udenfor døren og høre datterens vejrtrækning ved min side. Ja og tænke på min smukke datter hjemme i Danmark og ønske hun var her.

Vi befinder os på Mantaray Island en lille vulkansk ø i blandt Fijis øgrupper..

Her er meget primitivt og meget få gæster. Jeg er næsten sikker på at der er flere ansatte end der er gæster.

En kort beskrivelse af hvad der er på øen kan gøres med få ord – En bar som rummer underholdning, baren og aktivitets-boden. En reception med muligheden for at købe kortspil, shampoo og balsam that’s it! Et spisested på toppen af en lang bakke. Et par træhytter på pæle uden toilet eller aircondition, få små familiehytter med aircondition og toilet m. bad, 2 større familiehytter med aircon. toilet med bad og en stor terrasse og et par familie hytter uden aircon men med bad og toilet. På bagsiden af øen bor personalet og det er det. Ingen fjernsyn, pool eller tennisbaner, ingen shoppingcentre eller supermarket, intet andet end det smukkeste hav, den blødeste strand med muslinger, koraller og masser af småkryb.

 

 

Restaurant tilbereder 3 måltider om dagen. Baren tilbyder et stort udvalg af drinks, sodavand, øl og vin til overpriser. Vand er gratis for alle.. godt nok vandhanevand med en sær både før og efter smag hvilket vi i løbet af dagene vænner os til. Skulle sulten blive for meget kan vi købe en pizza mellem 4pm og 6pm hver dag og det blev kun benyttet en dag af T og L. det skulle jo prøves, mest for hyggen skyld.

p1070150

Vi starter vores ø-eventyr ud med at tage den (lange) vej op af en skråning til restauranten for at spise lunch. Den stenbelagte vej går gennem en meget frodig natur og er egentlig ikke særlig lang men varmen og luftfugtigheden gør at vores ben er meget tunge og trappetrinene er ikke lige afstemt med normale skridts afstand. Udsigten er vanvittig smuk og hvad skal vi med fjernsyn når vi kan sidde her og kigge ud over det vildeste ocean tre gange om dagen.

p1070100p1030065 p1030066

 

Få timer efter vores ankomst var T. og jeg allerede ude i bugten og snorklede. Første gang vi sætter fødderne i vandkanten slår varmen os endnu engang. Vandet var ikke bare lunt det var virkelig varmt. Der var pænt store fisk allerede helt inde ved kanten og jeg smågrinte lidt og sagde til T. – Vi får aldrig K ud i dette vand, her er alt for mange levende væsner! 

Vi havde lige fra starten af (i samarbejde med kvinden fra Flightcentre) valgt netop denne ø fordi der var et ganske stort rev lige udenfor døren og det er en stor drøm for T og mig at dykke på et frodigt rev.

Jeg skal lige love for der er frodigt.. farverne og livet er absolut fantastisk allerede få meter fra strandkanten og vi har meget svært ved at styre vores begejstring fra det første øjeblik der svømmer en neonfarvet fisk forbi os. For hvert en meter vi kommer længere og længere ud bliver fiskene og korallerne større og smukkere og der bliver dybere og dybere. Vi svømmer dog ikke særligt langt ud (selvom der er en linje med bøjer der markerer hvor langt ud der er sikkert) Men tankerne går lidt på – Sikkert for hvad? Det der med at møde en haj, hvor ivrige er vi lige efter det??

Vores første dyk på Mantaray Island varer ikke så længe da vi simpelthen bliver nødt til at gå i land og synke oplevelsen. Det er så smukt og vores høje forventninger bliver indfriet med det samme.

På stranden er der kun os og vi kan konstatere at vores ønske om ro er indfriet.. T og jeg sidder længere og snakker om alt det smukke, de mange fisk vi så og hvor meget sand der sniger sig ind i badetøjet. Først når sandet begynder at snige steder hen hvor det ikke er meningen man skal have sand går vi de få meter op til vores hytte og tager et bad. Saltvand og sand skal lige skylles væk…

Det bad er dog pænt lige meget da vi ikke kan holde os fra revet og kort tid efter befinder vi os igen iført, finner, snorkel og maske.

K er på dette tidspunkt ikke interesseret i at dykke eller bade med os og nyder livet med en god bog på terrassen.

Før vi valgte Fiji og købte rejsen var T. og jeg en smule bekymrede for vores valg af ferieform. Vi har aldrig rejst til en (næsten) øde ø hvor der ikke var nogle muligheder for shopping, indkøb eller en masse mennesker. Nu sidder jeg så her på første dagen og føler en lykkerus gennem kroppen. Det var lige præcis denne ro jeg havde brug for. Misforstå mig ikke – jeg elsker København og Melbournes pulserende byliv men dette sted er magisk.

p1030069 p1050082 p1050083

De næste par dage består vores liv af 3 ting, ud over at vi sov godt om natten.

Snorkling, formiddag og sen eftermiddag (pga. tidevandet kan vi ikke dykke mellem 12pm og 5pm)

99e69ca5-f2d3-4251-8d44-12cf65f3de65

Solbadning i vandkanten hvor vi snakker om livet i Australien, Danmark og vores piger. Til tider kommer en af de lokale og deltager i sludderen og andre gange får vi en snak med de andre gæster. Hele tiden med en respekt for hinandens ro, frihed og privatliv.

Vi mødte bla et ældre par fra USA som begge var 83 år og havde de seneste 14 dage dykket hele dagen og nydt roen på øen. Konen ville egentlig været på flere øen men desværre orkede hende mand det ikke, blæret nok.

Vi fik også en af dagene en sludder med en gartner, der satte sig på hug og sludrede med os i næsten en time. Han kunne fortælle at de ansatte på øen havde en arbejdsrutine på 19 arbejdsdage (fuld tid) og 4 dage hjemme eller 32 arbejdsdage og 8 dage hjemme… Videre kunne han fortælle at der var mange hajer (Refsharks &Whitetips) i og omkring revet og den største af dem alle, er en han på ca. 2 meter som de døbt Bob. Bob fik vi desværre ikke set. Det gad jeg virkelig godt.

p1070112 p1070129

8709a3b6-7b9e-4250-b08c-358bdc0bcda1 2754e1b7-2e3b-4655-845f-391d00d5253d 1847c075-d81a-4fbd-b812-4ef784c2e470 32387663-5c3a-40e9-b547-943cb694e1cd

Måltiderne – Maden på øen er fænomenal – masser af variation og noget for alle.

12918fdb-7ad9-4738-bd64-ad8b24ffb675 98dd7f9b-dafc-49f6-a86f-d6265f210fda 554f8172-084c-4be6-ae94-adb85b07d1d3 21ecce36-d20b-4f32-bad4-b56562e60362 bead903e-e988-4789-8a02-fbb273ae37c2

Morgenmaden er en standard buffet. Frugten er ikke noget at skrive om, varmen og transporten sætter sine spor og det er ikke det vi indtager mest af. Lunchen består af et par valgmuligheder af varm mad og aftensmaden består af forrett, 5-6 forskellige retter, fisk, kød eller vegetarretter og desssert.

Når vi ankom til restauranten første gang blev vi mødt af en smilende overtjener. En mand i national nederdel, blomst i håret og røde læber. Han spørg efter vores hytte-nummer og vores navne og fra den første gang vi satte vores fødder på stedet genkendte alle tjenerne både os og vores navne. De præsentere sig selv og vi bliver tiltalt med fornavn og de alle er altid klar til en dialog om livet på øen, både deres og vores. Disse skønne mennesker gav mig en følelse af samhørighed og det føles næsten som familie uanset hvor vi mødte dem. Selvom stedet er kendt for sine fine gastronomi sad vi ved langborde med ubehagelige bænke og de få gæster der var på øen blev hurtigt på talefod med hinanden, uanset alder og køn og hver aften var der underholdning i form af guitar og sang på fijiansk…

58233fce-5f9e-4b39-b083-4be90a5f8405

Det hele foregik på en meget familiær måde og fællesskabsfølelsen var høj. Det var ikke nogen dresscode og uanset om vi kom direkte fra vandet eller fra baren var alle velkomne og følte sig også derefter.

Det der hurtigt slår både T. og mig er at der ikke er en eneste mobiltelefon på bordene og alle enten sidder stille eller sludrer med hinanden. Lydniveauet er meget lavt og vi kan høre fuglekvidder og palmeblade gnide op af hinanden. Det er godt nok mange år siden jeg oplevet det…  Det skal dog siges at på senere tidspunkt kommer der et ungt asiatisk par som sidder og spiller sig igennem hele måltidet. Vild oplevelse!

Tre måltider på en dag kunne virke lidt skræmmende, vi kunne jo ikke småspise eller snacke i løbet af dagen. Melder sulten sig er det bare ærgerligt.. Men det var helt ok og der var ikke noget tidspunkt vi følte sult og jeg afslører gerne at vi også tog nogle kilo på i løbet af den uge vi var væk.. Men never mind det var det hele værd..

Næste blogindlæg fortæller jeg mere om koralrevet, snorklingen, Bob og de følelser jeg havde. Jeg kan afsløre at jeg rent faktisk var bange på nogle tidspunkter og får mærkelige tanker…

 

 

Kram

Ferien på den smukkeste paradis ø- Fiji

e511f610-ae5a-4474-886b-964008d78874

 

 

 

 

 

Ferie ferie hvor er du henne?

Ah! Så er jeg tilbage igen, tilbage til virkeligheden med huslige opgaver og græsenke livet. Nye drømme, oplevelser og eventyr der venter i et nyt år. Alle vinduer og muligheder er åbne og det hele kan bare komme an – love it!

Vi er nu alle tilbage i hverdagen med alle de der hverdagsting der fylder i vores liv. K har dog et par uger tilbage af sin sommerferie. På trods af, at ferien er overstået er minderne der stadig og sikke vidunderlige minder jeg nu sidder her og reflektere over.

For over en måned siden gik jeg ind af døren hos Flightcentre i Port Melbourne med det simple ønske om en ferie for 3 hvor ro og snorkling var det vigtigste på vores ønskeliste. Vel vidende at de måske ikke forstod mig eller at deres priser ikke kunne leve op til vores kriterier kan jeg nu konstatere det modsatte.

Den søde kvinde var smilende og lyttende og efter 4 spændende møder fik vi bestilt og betalt en drømmerejse til Fiji, nærmere bestemt en lille ø iblandt Yasawa Island, nemlig Mantaray Island.

Flybilletter, privat chauffør, bådtransport og hotel ophold blev ordnet på Flightcentre og det var med en anelse nervøs mavefornemmelse at vi betalte for det hele. Kan vi stole på dem og klapper det hele som damen på centret lovet?

Jeg kan nu sidde her og konstatere at jeg er den lykkelige ejer at minder for livet og disse skønne minder kan jeg bl.a. takke min elskede mand for.

Klokken 10.50PM skulle vores fly lette fra Tullamarine airport – 

Selvom vores ferie starter ud med at flyveren til Fiji er 1 1/2 time forsinket og at vi ved indtjekningen bliver dirigeret til service disken, da vi med stor sandsynlighed vil misse vores bådtransport ud til øen.

Det kan mildest talt konstateres at mine nerver ikke havde det så godt og når maskinen endelig er klar til afgang opdager vi ganske hurtigt at vores sæder er placeret midt i en børnehave. Men det er der intet nyt i da mit held er at alle opmærksomhedssøgende børn altid omgiver mig i små indelukkede “rum”.

1a008963-05e5-4c47-887d-78d75107e0f9

Efter 4 1/2 time og en tidsforskel på 2 timer  (nu 12 timers forskel mellem Danmark og Fiji) med grædende uforstående småbørn, drillesyge hyperaktive børn i ryggen og stressede forældre lander vi så endelig på Fiji, nærmere bestemt i lufthavnsbyen Nadi… Det første der møder os i lufthavnsterminalen er 3 store mænd der er iklædt nationaldragter og spiller guitar samt synger på et uforståeligt sprog. Allerede her fornemmer vi folkets glæde ved sang og guitarspil.

Damen i paskontrollen er smilende og snaksalig og ønsker os hjertelig velkommen til sit land og ønsker os en fantastisk ferie. Vel igennem tolden bliver vi mødt af en kraftig dame i en farverig smuk kjole, det er tydeligt at hun venter på os og meget hurtigt får hun guidet os ud til en bil og med en chauffør der hilser på os med et fast håndtryk og et rungende Bula og et smil bredere end bilen… Han garantere os at vi nok skal nå vores båd og beroliger os med at alt foregår i “fijitime”… et begreb vi hurtigt bliver bekendte med og som er en del af fijianernes livsfilosofi.

d035f957-8101-4548-924e-a5bebcc717a2

Vi når vores båd og trætheden begynder nu at melde sig. Klokken er 8.30AM og stadig ikke nogen søvn – 24 timer vågen er ikke min kop the’.

Til vores store overraskelse finder vi ud at vi har fået/købt  billetter til kaptajnens lounge med fri snak forplejning, frie drikkevarer og det vigtigste af alt aircondition. Vi er nemlig netop ankommet til det varmeste og fugtigste land jeg nogensinde sat mine fødder i. Sveden løber fra alle kroge og besynderlige steder På min krop. De virker som hver eneste droppe vand jeg indtager vælger at sive ud med det samme igen og jeg kan ikke slukke for denne evige svedhane.

3 timer i det smukkeste landskab med den ene tropiske ø efter den anden og bølger som godt nok ikke er så store men alligevel nok til at min søsyge blomstrer.

p1020004 p1020012 p1020021

Jeg går udenfor loungen, i den friske luft, måske hjælper det. Det kan jeg konstatere at det absolut ikke gør. Jeg bliver dog mødt af et ældre par hvor manden ligner mit spejlbillede. Han er også søsyg men giver mig et lille fif ang. søsyge. Tag et lille styk papir i det ene øre og langsomt vil søsygen forsvinde og lige meget om det er videnskabeligt bevist eller ej så virkede det efter en times tid og jeg kunne nyde resten af turen.

Husk lige det – En øreprop eller et styk papir i det ene øre for at undgå søsyge…

Efter 3 timer lægger vores kaptajn til midt ude på havet og vi bliver bedt om at gå ned til vores bagage og forbedre os på landgang. Vi bliver dirigeret ud i en meget lille båd samtidigt med at vores bagage bliver lagt i en anden mindre båd.

p1020011

Det der sker nu er at vi bliver sejlet ind mod en af de smukkeste vulkan-øer med den mest vidunderlige bountystrand foran os. T og jeg er fuldstændigt tavse og når vi kigger på hinanden går smilet fra det ene øre til det andet.

Øen vi skal bo på de næste 5 dage hedde Mantaray Island og jeg kan ikke sige det tydligt nok – det syn der møder os er så smukt. Efter en kort sejltur i den lille båd sammen med få andre gæster og vores bagage i bagtroppen bliver vi mødt af 4 fijianere der står på strandkanten og synger for os.

p1020023p1020024 p1050095

Vel fremme ved stranden skal vi i land og når mine fødder rammer det varme vand og sand går der et glædesrus gennem hele min krop og jeg fanger mig selv i at glemme alt om træthed og diverse negativitet.

Vi bliver mødt med sang, smil og faste håndtryk og vores lille gruppe går de bløde skridt op til en strandbar og en form for ankomstrum i det fri. Vi får info om spisetider, drikkevarer og modtager en kølig alkoholfri velkomstdrink.

p1020025p1020026

Bonus viden – Vi KAN drikke vandet fra vandhanen, det er havvand som er filtret og gjort drikkevenligt.

Min tanker flyver lidt og selvom varmen grænser til det ulidelige glemmer jeg alt om det. Her er så smukt og roligt, lige præcis alt det jeg ønskede mig da jeg første gang gik ind på flightcentre.

Vi bliver nu vist hen til vores hytte som ligger direkte på stranden og når jeg kaster mig i den skønne seng og vender blikket mod døren kan jeg både se og høre havet. Palmerne vajer i den varme vind og oppe i loftet sidder der 2 store firben…

p1030061 p1030068

Hvor er det vildt at jeg, lille mig skal bo på denne paradis ø i 5 dage..

Inden trætheden indhenter mig tager vi en lille rundtur i vores hytte. Badeværelset og bruseren er rent faktisk udenfor og det hele er indrettet i naturmaterialer. Der går et sug gennem maven på mig når jeg tænker på alle de nye venner jeg må møde der udenfor når jeg skal op og nattetisse… Mr. Edderkop og fru natsværmer er absolut ikke mine bedste venner og særligt ikke om natten. Hvordan skal det gå?? Hvis jeg nu lader være med at drikke så meget så kan jeg måske holde mig til næste morgen??

Ja right – Not gonna happen!

p1040075 p1040076p1020027

Tøjet er pakket ud og K trækker allerede vejret tungt ved min side og mine øjne bliver nu meget tunge. Efter næsten 30 uden søvn kan jeg ikke mere og falder i søvn en lille smule lykkeligere end før altimens sveden løber fra panden og alle andre steder vi ikke nævner her.

p1050085p1050082p1050088

Læs med i næste indlæg hvor jeg fortæller om snorklingen, Bob, mennesker, roen, bikinibillderne, mærkelige tanker, underlige spørgsmål og meget mere om vores oplevelser på Mantaray Island.

Kram