Spagettiben og smadret fordæk – What a day!

Denne gang har jeg valgt at lave et rejseindlæg eller rettere sagt et “tur-indlæg” og jeg vil prøve at beskrive den oplevelse jeg havde da jeg skulle bestige et bjerg. Måske ikke et bjerg men mere præcist et tårn så højt som en skyskraber og så højt at jeg kunne røre ved skyerne. Der skal ikke herske nogen tvivl om at jeg fik overskredet nogle grænser. Som så mange gange før beslutter vi, at bruge vores weekend på at opleve en lille brøkdel af dette fantastiske land og vi tager endnu engang på en skøn dags-trip i Victoria. Vi  inviterer K’s veninde M med og pigerne hygger sig gevaldigt. Vores mål for dagen er en vandretur i regnskoven og endnu et…

Min kvindelighed sidder i fødderne..

Min kvindelighed sidderbland andet  i mine fødder… måske en mærkelig måde at starte et indlæg på men faktum er at ifølge mig er det sandheden. Ja lidt af den ihvertfald. Kvindelighed betyder at en kvinde fremviser egenskaber der viser at de er en kvinde i modsætning til mænd. (Wiki) Jeg er af den opfattelse at kvindeligheden er forskelligt fra person til person. Det er baseret på fordomme og forventninger til hvordan kvinder er eller synet på hvordan en kvinde skal være og hvad en kvinde kan gøre. I jagten på at finde min personlige stil som jeg skrev om i et tidligere indlæg er der nu dukket nye tanker op i mit hovedet. Jeg ønsker, at syneliggøre min kvindelighed mere og blive en mere…

Sommerferie eller hjem til Danmark…. Det er spørgsmålet ?

Nu sidder jeg her i min flotte men yderst ubehagelige sofa i mit hjem i Melbourne, Australien. Vi landede for et par dage siden men jetlagen er stadig en udfordring, sikkert en kombination af udmattelse og jetlag. Jeg er gået igang med den enorme bunke strygetøj og holder nu en lille pause med en god film. Jeg hader at stryge mere end noget andet men bruger tiden på at reflekere over det vidunderlige, stressende og længe ventende danmarksbesøg. Jeg føler en mættende og varm fornemmelse i maven når jeg tænker tilbage på alle de mennesker jeg mødt og på hvordan det var så naturligt at mødes efter et år. Naturligt fordi jeg stadig havde en masse til fælles med de mennesker…