Endnu 6 mdr. er gået og......

Jeg har en holdning til alt….. og

19396934_10213096504825487_9029727098832567102_n

ADVARSEL – Indeholder grænseoverskridende fotografier som kan støde nogen………..

 

De mange sociale medier flyder med holdninger fra en masse mennesker der har noget at sige… Jeg har som overskriftet siger også en holdning og reflektere ofte over det jeg læser og bliver til tider noget chokeret over dialoger på de mange sociale medier som omhandler hverdagting og hverdags diskussioner. Voksne der har en holdning om alt og på samme tid bliver fornærmet og støt over at andre har en holdning som ikke altid er den samme. Det er ufattelig at de ikke kan se det sørgelige i det faktum at de udviser mangel på respekt og ekstremt dårligt sprog. Facebook grupper for pædagoger der bogstavligtalt sviner hinanden til, bare fordi de er uenige. Godt nok lærer vi på seminaret at have en holdning og fortolke det vi læser, vi lærer at reflektere og analysere men for dælen vi lærer da også at respektere andre mennesker. Eller er det noget jeg misforstået?

Jeg falder ofte over facebook grupper med henblik på at skabe et bedre lokalsamfund hvor dialogerne bliver grimme og holdningen er, at min nabo er en idiot fordi han eller hun har en anden mening om gaden de bor på eller kommunens økonomiske prioriteringer. Hvornår lærer vi at det er en styrke, at vi ikke er enige og at det ikke handler om at få ret eller at skabe en nation hvor alle har den samme holdning.

For mig handler det om at skabe en dialog omkring emnet på en respektfuld og anerkendende måde.  Jeg har en holdning som er vigtig for mig men det gør ikke din holdning mindre vigtig for dig.

Ja ja tro det eller ej men jeg har en holdning til alt og er ikke nervøs for at fortælle den. Jeg har nu haft min blog i et par måneder og har stille og roligt prøvet mig frem. Hvad er interessant for mig og for jer? Jeg får en del kommentarer i private beskeder om det jeg skriver og opfordrer jeg alle til at kommentere, det er trods alt jer der ved hvad der er relevant og interessant læsning for jer.

Som sagt har jeg en holdning til stort alt og nu vil jeg gerne fortælle jer min holdning til det interessante emne -Forældre der kysser sine børn og ikke bare et lille kindkys men derimod et stort smækkys lige på munden. Beckham gjorde det og det startede en shitstorm udover min fatteevne. Langt tid efter optager det stadig folket og holdningerne er meget forskellige. Her vil jeg komme med min…..

Nu vil jeg bede jer alle om at sætte jer ned eller holde fast i noget – Jeg gør det, jeg kysser mine unger på munden, jeg kysser min mand på munden og jeg kysser min mor på munden. Ja! selv min intetanende hund giver mig nogen gange et uventet møs direkte på munden.

20431403_10213521230443362_3649763846521527776_n

Selvom det må chokere nogle af jer og måske ovenikøbet fornærme nogen så er det et faktum og jeg har alle intentioner om at blive ved.

Et kys på munden er ikke for alle, men derimod en måde hvorpå jeg viser vedkommende at jeg elsker, respektere og du hører til. Jeg kysser mine gamle døtre ( 21 & 15 år) på munden for at vise dem at de gør mig stolt og min kærlighed til dem er uendelig, vi hører sammen og de er mit kød og blod. Jeg kyssede mine døtre, i samme sekund jeg så dem og har aldrig stoppet. Det er min ret som forældre og mine døtre har krav på mine kys så længe de ikke protestere. Selvom det må chokere jer alle så havde jeg med garanti gjort det samme hvis jeg havde fået sønner. I shit you not…

Jeg kysser min mand af passion, lidenskab og kærlighed. Vi har siden første kys lavet en aftale om at vi skal kysse mange gange om dagen, vi kysser altid godnat og godmorgen. Vi kysser ved goddag og farvel. Vi kysser fordi vi kan og ønsker det. Vi kan aldrig vide hvornår muligheden forsvinder og går aldrig glip af et øjeblik hvor kun vi ved hvad kysset symbolisere.

kys

Jeg kysser min mor af respekt for det menneske hun er og har skabt. Jeg er vokset op i en kropskultur hvor jeg ofte blev kysset og krammet af min mor. Studier viser jo rent faktisk at den fysiske nærhed vi er vokset op med er noget vi viderefører til vores egne børn og så videre. Naturligvis er der også tilfælde hvor børn er vokset op med mindre kærlige former for fysisk kontakt men de kan stadig blive “krammende og kyssende” forældre. Det er min egen mor et levende bevis på. Min mor har lært mig at kysse mine børn på munden ligeså længe de ønsker det.

Jeg er pædagog og jeg kysser ikke andres børn på munden, men jeg kan love jer for at de får mange knus og omsorg i litervis på denne måde. Det er ingen hemmelighed at børn har brug for omsorg og nærvær, herunder den fysiske kontakt mellem barn og voksen. Jeg ved godt at børn og voksnes kropslighed er et omdiskuteret emne med mange vinkler men jeg slår hermed fast at min vinkel omhandler kys på munden eller et kram og intet andet.

Hvorfor bør vi så kysse vores egne børn? Jo fordi munden er et af de mest følsomme steder på kroppen og hver gang vi rører ved hinanden udløser hjernen hormonet oxytocin. Kys på munden udløser derfor måske lidt ekstra hormon hos dine børn og hormonet er med til at barnet føler tillid og kan hermed lettere slappe af. Det er dog vigtigt at tilføje at alle former for berøring tæller, ikke kun kys på munden men også kindkys, kram og et anerkendende klap på skulderen.

Når jeg taler om at kysse mine børn på munden kan det ikke undgås at nævne en af de mindre sjove perioder i vores børns liv er – Tiden hvor det er pinligt, at kysse sine forældre offentligt og her har jeg en stærk holdning. En holdning som omhandler en respekt af børnenes selvstændigheds-fase. En fase hvor vi som forældre må træde tilbage og selvom det gør ondt og denne direkte afvisning ofte komme meget pludseligt så handler det for børnene om at de lærer, at mærke og definere sine egne grænser og sige tydeligt fra. Denne fase er rent faktisk et sundhedstegn og absolut ikke et tegn på at der ikke må kysses mere. Derimod skal det bare ske indenfor hjemmets fire vægge og egen erfaring viser at de offentlige kys kommer igen når barnet er klar.

  •  Alle mennesker har brug for at blive rørt ved og på den måde være en del af flokken, og heldigvis findes der meget andet end kys og kram, der fungerer. Det kan for eksempel være at give barnet fodbad eller massage, ja, nærmest hvad som helst, hvor man bevarer en fysisk kontakt mellem forældre og barn. (Citat: Børnepsykolog Ulla Dyrløv)

download

Min konklusion er hermed, at jeg kysser mine børn på munden, også offentligt når de ønsker det. Jeg respekterer andre forældre som af en eller anden grund vælger ikke at gøre det og håber på at de respektere mine. Jeg kysser ikke andres børn på munden men kommer altid til at overdynge dem med kram og knus så længe det er indefor det enkelte barns private grænser.

sa700954

  • I 2015 skabte en amerikansk læge debat. Hun frarådede forældre at kysse deres børn på munden, da det ville forvirre børnene seksuelt.

Jeg kunne blive ved med at skrive stolpe op og stolpe ned om dette spændende emne. Spændende fordi det omhandler vores og andres børn, relationen mellem menesker som konstant gennemgår en lærings-proces og lige meget hvad vores holdning er så bliver vi klogerne og lærer lidt mere om vores egne grænser. Jeg håber med dette korte indlæg at stoppe bare en der har en trang til at kritisere og svine andres holdninger istedet for at anerkende vores forskellighed og måske kysse lidt mere.

Jeg  kan slet ikke vente på muligheden til at give min datter og min mor et stort smækkys lige på munden, når jeg lige om lidt kommer på besøg i Danmark og til alle jer andre er der masser af varme kram..

Knus fra Lenda
   

1 Kommentar

  • farmor

    Godt indlæg og godt skrevet Lenda. Jeg kommer selv fra en familie, hvor man var berøringsangste, men heldigvis har det ikke skadet mig i forhold til min søn og mine børnebørn.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

Endnu 6 mdr. er gået og......