Tilbageblik - første år som gæster i Melbourne

Hvorfor Lendas Univers og hvorfor blev jeg blogger ?

 

19396934_10213096504825487_9029727098832567102_n

Hvorfor ønsker jeg, at bruge så meget af min tid på at blogge og hvad er det jeg vil opnå og endnu sværere spørgsmål – Hvad er den røde tråd?

De spørgsmål fik jeg i weekenden og det fik mig til at tænke over hvad meningen er med denne rejse jeg nu har begivet mig ud på. Jeg kunne vælge at svare ganske enkelt – Jeg blogger fordi jeg har noget på hjertet. Det er nødvendigvis ikke de store verdens emner jeg vælger at skrive om men derimod de mindre og nogengange næsten usynlige ting og tanker vi alle går rundt med.

Men I kender mig, svaret er ikke enkelt – 

For at kunne svare på de spørgsmål har jeg lyst til at beskrive lidt omkring hvem jeg er og fortælle nogle af mine fremadrettede planer for denne blog.

Foto: K

Foto: K

Men mit svar er ikke ligetil og det har taget mig et par dage at få det ned i et indlæg. Svaret er ikke noget jeg kan google mig frem til eller bede om hjælp til at svare på. Nej! svaret skal komme fra mig selv. Selvom min intention med dette indlæg er at jeg skal prøve på at formulere et svar, er der ikke nogen garanti for at når jeg tastet sidste ord har fuldført min mission. For mig handler svaret om at jeg ser indad og reflekterer over mine ambitioner, forventninger og prøver at forklare hvad jeg kan og ønsker. Så’n er jeg nemlig!

Min blog er mit frirum hvor jeg kan sige hvad jeg tænker og dele mine værdier og holdninger. Mange ville måske sige at det er spild af tid når jeg ikke tjener penge på det. Men for mig handler det ikke om at tjene penge eller hvor mange læsere jeg har. Jeg kan med min blog formidle hvem jeg er og vise kreativiteten inde i mig og hvis jeg er heldig kan mine ord måske hjælpe nogle mennesker til at forstå verden og sig selv. Der er en grund til at jeg tilbragt de sidste 25-30 år indenfor omsorgsfaget. Når jeg nu er så priviligeret at ikke arbejde i 3 år kan jeg måske skabe en blog der gør en lille forskel.

En lille bonus er, at jeg lærer meget om det praktiske blog univers såsom bloggen’s udseende, computer nørderi, fotoredigering og forpligtelser, Ja! og naturligvis lærer jeg ufattelig meget om mig selv. Jeg ved helt sikkert at jeg ønsker at blogge om livet og det jeg møder på min livs-rejse. Et liv som tager mig på op og nedture, nogle gange skarpe sving og andre gange en tur på en smuk lyseblå sky. Jeg har ikke en facitliste på hvilke emner jeg ønsker at udforske og en ting er jeg sikker på, at jeg fokusere ikke på et enkelt emne. Det gør det nok en smule vanskeligt at skabe den røde tråd. Det er med andre ord ikke en specifik blog såsom en rejse-blog eller en mad blog. Min ide er at det er en blog om et menneske til mennesker. En blog for både kvinder og mænd der får et indblik i min verden som nok ikke er så meget anderledes end mange andre. Forskellen er bare at jeg kommunikere det hele skriftligt og vidergiver det hermed til den enkelte læsere eller til hele verden.

Jeg er nok det mest nysgerrige menneske på jorden – 

Udover min måske ekstreme nysgerrighed er jeg en ganske almindelig kvinde der lever et ganske almindeligt liv. Så almindeligt det nu kan kaldes når man vælger at flytte til den anden side af jorden i en alder af 45 år og forlader så meget der hjemme i Danmark. Det der sker i hovedet på os kvinder, der er et sted mellem middel alderen og alderdommen er nok hellere ikke altid så almindeligt og jeg ved, at jeg ikke er den eneste. Vi kvinder tænker ufattelig meget over hændelser  i vores hverdag, episoder på arbejdet, vores forhold til vores børn, vores forhold til til manden i vores liv, sex i vores og andres liv og den forandring vores krop langsomt gennemgår. Vi er mange der har en evne til at overtænke tanker og når vi overtænker er det nogen gange den direkte vej imod katastrofer i de fællesskaber vi bevæger os i. Jeg er absolut ikke ekspert og ligesom mange andre støder jeg også ofte hovedet mod muren i mit forsøg på at gå i dialog med alle omkring mig og ikke mindst mig selv. Åh ja. den kære kommunikation, hvornår lærer vi det? Måske skal vi ikke fokusere på at lære det men derimod lære at italersætte vores tanker og acceptere at vi er som vi er og hjælpe verden at leve med os ligeså meget som vi skal lære at leve med andre. Forvirret? Det er jeg også….                                                                     Måske lever jeg i en utopi verden, men mine drømme og tanker er der ingen der kan tage fra mig og selvom mine ord er bindende kan ingen fjerne min passion.

Det er vigtigt for mig at læseren altid har i baghovedet at det er min blog og alt jeg skriver, er udfra mit perspektiv. Et perspektiv hvor forventningen er at jeg sat mig ind i hvad jeg skriver og det emne jeg skriver om. Årsagen til det er, at jeg nok er mere nysgerrig end et 3 årigt barn i “hvorfor dit og hvorfor dat” alderen. Jeg elsker at undersøge emner som jeg møder i hverdagen og tanker der pludselig dukker op i mit hovedet. Næsten dagligt støder jeg ind i en oplevelse som giver mig en brændende lyst til at lære mere og det er særligt når det gælder mennesker og menneskers handlinger. Hvorfor gør vi som vi gør og hvorfor siger vi som vi gør? Når disse situationer dukker op kan jeg kun konstatere at der er endnu en gul sticky note på min lystavle og endnu et spænenede emne jeg må dykke ned i.

Den tænkende læser – 

I alle de tanker og holdninger jeg kommunikere ud er der måske en der genkender tankerne eller måske sidder der en læsere der finder det jeg skriver som nyttig viden eller bare for åndsvagt. Alle læsere er for mig en “vigtig læser”. Vi er alle mennesker med en personlighed og en bagage som er med til at skabe os, som mennesker i de fællesskaber vi bevæger os i. Jeg er af den overbevisning, at uanset om det er gode eller dårlige fællesskaber så er det med til at udvikle os som menneske og skabe et tænkende menneske med værdier og holdninger. Et tænkende menneske som har noget på hjertet og forskellen på dig og mig er at jeg har et brændende ønske om at dele det med jer. Ja! rent faktisk dele det med hele verden hvilket er meget heldigt da bloggen ligger tilgængelig for alle.

Passionen – 

Jeg har det seneste år erfaret at mine forfatter drømme nok ligger langt ude fremtiden og blog universet er en platform hvor jeg kan gøre det jeg elsker og er så passioneret over. Nemlig at skrive hvad jeg tænker og oplever. Hvem ved om det langsomt kan føre til at forfatter drømmen bliver virkelighed. Jeg tror på det! Min plan er at bloggen udvikler sig til et grundmateriale og vil på sigt fungere som en form for research. Jeg har i lang tid haft lysten til at dele de mange ting, tanker og refleksioner jeg går med i min ganske almindelig hverdag. Jeg ønsker at videregive en del af min personlighed og med bloggen kan jeg kommunikere denne personlighed og vise hvem jeg er. Derfor giver det mest mening at min blog er en – Personlig blog. Men jeg er stadig i tvivl om det er det eneste jeg ønsker med denne nye udfordring jeg valgt.

Udover at jeg elsker at skrive og kan med god samvittighed sige at det er en passion er der så meget mere der ligger bag den beslutning jeg tog for meget længe siden. Det var T der gav mig sparket og fik mig igang men tanken har nok altid været der. Skrive ligger i mit blod og jeg bruger de skrevne ord til at få styr på tankerne, særligt de dårlige. På en besynderlig måde virker det for mig, at skrive tanker og hændelser ned og dermed er det ofte ude af mit hovedet. Blyanten og computeren er en måde at håndtere kaos og glæde på og det samler det hele og jeg kan komme videre i livet uden at tænke alt for meget på fortiden og de negative følelser.

Jeg er ikke bange for at provokere skriftligt og tager med glæde imod udfordringer der måtte komme med den beslutning. Selvom vi på mange måder kan være ens i en verden af kvinder og mænd så er vi alle meget forskellige og heldigvis for det. Vi har forskellige holdninger og værdier og med tiden bliver mine holdninger og værdier tydeligere i kraft af at jeg blotter mere og mere af mig selv. Hvis du som læsere føler dit ramt eller på nogen måde stødt er jeg ikke bange for at gå i en dialog og hvem ved om jeg ændrer mit standpunkt. Jeg er nemlig ikke den kloge af os alle, jeg er bare hende der skriver det hele ned. Jeg er dog ikke ude på at bevidst støde eller provokere men vi ved alle hvad uenighed kan føre til, nemlig misforståelse og negative følelser. Måske har jeg nogle kommunikative evner og måske har jeg det ikke, men en ting er sikkert, jeg elsker det. Det er umiddelbart ikke mit ønske at alle skal acceptere min formidling men derimod, at vi skaber en udviklende dialog.

 

At skrive er min passion og det samme kan jeg sige om fotografering, en passion som jeg stille og roligt bliver bedre og bedre til. Jeg fik det fedeste Olympus kamera i mors dags gave som jeg langsomt er ved at kende. Jeg elsker at fange øjebliksbilleder som optager mig og som jeg finder interessant. Det kan være en smuk dør fyldt med patina som gemmer på en historie eller en smuk blomst med en fantastisk farve og form. Jeg har altid mit kamera med mig uanset om jeg skal tanke bilen eller er på en inspirerende oplevelses tur med familien. Min passion for fotografering og det skriftlige er basen for min blog og udvikles for hele tiden. Min tanke er at mine fotografier skal fylde en stor del af hvad jeg ønsker at formidle til læseren og selv om det er svært at fange intensiteten i et fotografi så håber jeg på, at kombinationen af mine ord og fotografier er med til at formidle det jeg har på hjertet.

p6110040

Jeg ønsker at appellere til dine, mine og vores følelser og det betyder at jeg er villig til at kommunikere mine følelser ud til jer. Følelser er noget vi alle har og nogle er gode til at formidle dem og jeg hører nok til en af dem der holder særligt de negative følelser indenbords alt for længe. Jeg er typen der har brug for at tænke over oplevelser der sker i mit liv. Oplevelser som kan være skænderier på hjemmefronten eller ret og forkert spørgsmål i livet. Jeg ønsker at kommunikere det rigtige svar og ikke bare brøle noget møj ud på det menneske jeg står overfor. Men som de fleste mennesker er jeg nogen gange ikke herre over hvad der kommer ud af munden i øjebliks situationer.  Her er bloggen et fantastisk redskab som tvinger mig til at “bruge hovedet” inden jeg udgiver det jeg ønsker at formidle videre. Jeg lærer noget for hvert indlæg jeg udgiver, noget om skriveprocessen, mig selv og de mange følelser og ikke mindst om verden.

19274872_10213096504745485_9067152006045953766_n

Mit spørgsmål til jer er nu

Er der nok underholdning i det jeg skriver og er jeg så god som jeg går og bilder mig selv ind ? Spøg til side, jeg er klar over at jeg ikke har den bedste færdige blog fra dag et, at starte en blog er en proces. Jeg er temmelig god til at være selvkritisk og er nogen gange alt for hård ved mig selv. Det giver sig udtryk i tvivl på om det jeg gør er godt nok. Derfor håber jeg på at der vil være nogle der vil tage sig tiden til at svare på mit simple spørgsmål, her på bloggen. ( Det kræver at du skriver din email men du bliver ikke “spammet”) Sig hvad I tænker når i læser og fortæl om jeg er en kuldeskør eller måske har noget at sige. Jeg tager imod alt med kyshånd.

Min påstand er –  

Jeg skriver fordi jeg kan og fordi jeg har noget på hjertet som jeg gerne vil dele med verden. Jeg blogger for at vise hvem jeg er og hvad jeg tænker på og min røde tråd er ikke kun rød, den er lyserød, postkasserød, pink og alverdens røde nuancer. Jeg er god til at kommunikere men prøver hver dag på at blive bedre. Ønsker du at kritisere det jeg skriver kan jeg kun konstatere at vi er uenige og det er ok.

p6110044

Ja det var så det svar jeg kunne komme med. Måske et forvirrende svar på et meget diffust spørgsmål og jeg kan ikke garantere at det ikke har ændret sig hen af vejen ligesom mit liv ændrer sig hele tiden.

Foto: K

Foto: K

Tak T for et sindsyg godt spørgsmål <3

 

Knus fra Lenda
   

2 kommentarer

  • Jeg synes det dejligste er, at du bare skriver! Jeg er jo lige startet på min rejseblog og noget af det der fylder for mig – virker for mig, er, at jeg simpelthen bare elsker at skrive – at kommunikere. Og det kan man mærke at du også gør. Det er vigtigt. Det er ord, refleksioner, sætninger og spørgsmål der former os i livet – og hvor får du stillet mange, taget mange, lavet mange. Sådan!
    Det har aldrig været dårligt eller farligt at “dele” ud af sig selv. Vi har alle vigtige ting på hjertet. 😘❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • farmor

    Kære Lenda – Jeg forbløffes gang på gang over, hvor velformuleret du er, når du skriver. Jeg synes du er fantastisk til det, men jeg synes bedst om de humoristiske indlæg. Dér har du en særlig nerve. Selvfølgelig skal der også være plads til de mere indadskuende indlæg, men pas på med, at de ikke bliver for lange. Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

Tilbageblik - første år som gæster i Melbourne