Kære M.B

Vinter, Weekend og alenetid

Weekenderne kan blive en lang fornøjelse når T er på arbejde. Det handler om at få det bedste ud af dagene og nyde livet. Måske et lidt kedeligt indlæg men det er mit liv og tanker..

Så blev det endnu engang weekend og jeg tilbringer fredag aften foran fjersynet med en iskold pærecider og tæppet trukket langt op over ørene. Fjersynet byder ikke på meget underholdning men dog er der et kort indlæg i nyhederne som bringer glæde op i mig. Jeg bladrer gennem facebook, instragram og snapper lidt med Store K. der er på vej op til mormor i Sverige. Det er så dejligt at kunne følge med i jeres liv der hjemme i Danmark og Sverige. Men for dælen hvor jeg savner jer alle, ville ønske i var HER.



Skip this part if you want!

Dagen før mor’s dag tager en 9 årig dreng sin cykel og cykler en lang tur for at komme til den nærmeste ALDI. Hans mål er, at købe et fjersyn til sin mor i mor’s dags gave med de 40 cent han har i lommen. Vel fremme i Aldi finder han dog ud af det ikke er muligt. I mellem tiden har han været væk i mange timer og hans mor efterlyser ham og politiet starter en eftersøgning. Drengen kommer sikkert hjem igen senere den dag og ender i fjersynet for sin bedrift. Herefter sker der noget beundringsværdigt der gør at han bliver verdens lykkeligste dreng i øjeblikket – En ung rigmand ser udsendelsen om drengen og beslutter at han må gøre noget og i mens drengen får sit aftenbad overrasker han drengen med et besøg, hvor han forærer moren et fjersyn ( Fra ALDI) og en masse nyt legetøj til drengen med det gode hjerte. For hvis skyld?

Nyhederne i Australien er ikke kun fyldt med tragiske fortællinger om de negative ting der sker i verden, politiske nederlag, rigmandskandaler eller sørgelige krigshandlinger. De fortæller også de gode ting der trods alt stadig sker i verden. Hverdags helte og hyldester af helt almindelige borger i et samfund hvor de formår at få det positive og glæden frem. Min weekend skal nok blive god med den start..



T er 14 timers + 4 timer flyvetid og 3-4 timers kørsel væk, på arbejde og K har en veninde på sleepover for første gang, så dem ser jeg nok ikke.

Jeg har besluttet min for at i denne weekend skal jeg indfange nogen af alle de bolde jeg smider op men ikke fanger. Få gang i mine fotograferings projekter – i  Gasworks Art Park og hunde paradiset på stranden. Jeg skal sy mine toilettasker færdigt som K og hendes veninder skal have og det mindre kedelige så skal jeg pudse vinduer indvendigt og ordne baghaven, da vi får besøg af houseinspektøren og the landlord i løbet af ugen og hele huset skal være tip top. Det kræver de!

Det er lørdag morgen og klokken er nu 10:30 AM og jeg er på min 3 kop kaffe og måske jeg skulle få lettet røven, men det er lidt svært når kaffen smager såååå godt og roen er som energi til sjælen… Pigerne er lige stået op og ligger og ser en film og selv de nyder roen.  Min indre stemme beordrer mig op af min bløde stol og en gåtur i vintervarmen venter.

Tilbage efter en absolut vidunderlig gåtur. Solen har  endnu engang givet mig den rødeste næse og jeg havde alt for meget tøj på. Der var mennesker og hunde overalt og som en dejlig forårsdag i København summer det af energi i alle retninger. Det er ikke til at begribe at dette er hvad de kalder vinter. Det eneste der minder om vinter er nogle af folks påklædning. Det ser vanvittig morsomt ud at den ene halvdel har short, T-shirts og klipklapper på og den anden halvdel har vinterjakker og varme sko på. Jeg får selv øje på en underholdende mand med standard aussie-påklædningen og en ulden vinterhue. – Til jer der ikke ved det så er standardpåklædningen, meget korte short, tanktop og klipklapper. Min gåtur ender på Farmers market, den smukkeste lille ose hvor duften af frisk ost, ny-lavede dumplings og al den økologi du ønsker, kan købes for små penge. (Der summer af energi og det lyder næsten som om jeg prøver på at sælge stedet) Det er nu mærkeligt at gå på stranden og se mennesker og hunde bade. Energiske unge personer spille beach volley og bedsteforældre bygge sandslotte med børnebørn og samtidigt vide at det er vinter. Hvad der er endnu mere besynderligt at tænke på er, at når T kommer tilbage fra arbejde er der planer om en skitur og masser af sne. Kun tre kilometer fra dette varme sted venter der et sne landskab og pisterne.          Det er sæson for appelsiner, mandariner og limes og de vokser i stort set alle haver på min vej. Oliventræerne der vokser i vejkanten er fyldte med masser af modne sorte oliven og det er næsten ærgerligt at jeg rent faktisk hader oliven.

p5200022p5200028p5200031p5200034p5200043p5200046p5200045p5200035

Jeg elsker dette sted og mine mange gåture i Port Melbourne. Det kommer jeg virkelig til at savne når vi kommer hjem igen.  Jeg elsker varmen, bare det holder sig under de 30 grader og det er nu lidt spændende med de voldsomme vejrskift der er her. De fire årstider på en dag… Bare ikke i dag, idag er det nemlig kun en vinterdag med 20 grader.

Jeg har besluttet mig for, at vinduerne må vente og jeg bliver ude i varmen og solen. Pigerne er enig om at det ikke er indevejr og går en tur ud på tennisbanen og hygger sig. Det gør mig lykkelig helt ind i marv og ben at K har fundet en god veninde, der er noget der tyder på at det ikke er sidste gang hun har en sleepover.

Og så …………………. afslutter vi denne dejlige dag med en opvaskemaskine der går amok og sprøjter en masse vand ud på vores gamle laminatgulve. Et gulv der nok har eksisteret de sidste mange årtier. Hvis I skulle være i tvivl så hader jeg maskiner der ikke virker og brokker sig…. Problemet med den latterligt gamle opvasker er dog ikke, at jeg måske skal undvære den. Jeg har intet imod at vaske op i hånden. Problemet er at jeg nu skal i krig med aussie-håndværkerne igen. De er ikke fra denne tidsalder og giver mig grå hår af alle frustrationerne. De kære håndværker er da venlige og meget snakkeglade. Sidste gang vi havde æren af deres besøg lykkedes det dem at ødelægge vores netdør og en stuevæg som vi stadig venter på at få fixet og det eneste de skulle gøre var at skifte en gasovn ud med en elektrisk ovn. Heldigtvis har jeg god kontakt med ejeren Mr. Basil, ejeren af vores townhouse som undskylder mange gange og – De der aussier er så snedige. De fortæller Mr. Basil at de allerede har lavet problemet med skruerne i væggen. Det er bare mega mærkeligt, skruerne er der nemlig stadig og jeg har ikke hørt eller set skyggen af nogle håndværker sidden vi fik en ny ovn monteret. Når de så endelig ringer for at lave en aftale er de endnu klogere og giver mig et forkert mobilnummer på telefonsvareren. Ih!!! hvor jeg glæder mig til vi skal ha’ ny opvasker …. Godnat og endnu en varm dag venter i morgen.

Godmorgen søndag. Veludhvilet er jeg gået igang med vinduerne og min ganske enorme opvask. Dagen fortsætter med at min symaskine går i stykker Tja! Helt i stykker er den ikke men nålen knak. Så det er bare og komme på jagt efter en nål der passer til hundrede årige Singer maskine. man kan vist mildt sagt sige at det ikke går så godt her. Hahaha! Det griner jeg af og frem med nål og tråd. De toilettasker skal gøres færdige.

Min weekend er slut og håber ikke jeg tabte jer. Nu venter endnu en uge.

Knus fra Lenda
   

2 Kommentarer

  • Farmor

    Kære Lenda – Jeg griner lige nu helt hysterisk 🙂 Din beskrivelse af håndværkere er god, og når du så siger, at ejeren af huset hedder Basil (seriøst?) kan jeg kun komme til at tænke på Halløj på badehotellet, hvor ejeren jo er den legendariske Basil.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

Kære M.B